Sun

15

May

2011

Palæstinas kvinder mellem besættelse og patriarkat

feminisme · palæstina · personer · forside

  - et interview med Hanadi Loubani om palæstinensiske kvinders liv og politiske aktivisme

Hanadi Loubani, der er palæstinenser, var med til at grundlægge den feministiske og anti-racistiske organisation Women for Palestine. Hun er desuden aktiv i en canadisk kvindeorganisering for dialog mellem jødiske og palæstinensiske kvinder.

Hanadi Loubani Hanadi Loubani
  •   Hvad er historien bag den israelske besættelse - kort fortalt?

 Hanadi Loubani: Dannelsen af den israelske stat i 1948 resulterede i fordrivelsen af 750.000 palæstinensere. Disse flygtninge og deres efterkommere er siden da blevet nægtet retten til at vende tilbage til det land, de kommer fra. Mange af de palæstinensere, der formåede at forblive i Israel blev tvangsforflyttet indenfor statens grænser og de har ikke de samme rettigheder som de jødiske statsborgere i Israel. I 1967 besatte israelsk militær områderne kendt som Vestbredden og Gaza striben. Besættelsen af de palæstinensiske områder opretholdes den dag idag i høj grad med hjælp fra udlandet, især fra USA.

  •  Hvordan forstærker den israelske besættelse af Palæstina de patriarkalske strukturer i det palæstinensiske samfund?

 Hanadi Loubani: På internationalt plan anerkender man slet ikke, at den israelske besættelse er en vigtig årsag til patriarkatets fortsatte eksistens i det palæstinensiske samfund. Ikke desto mindre spiller den en afgørende rolle i den kønsspecifikke undertrykkelse, palæstinensiske kvinder er konfronteret med idag.

Lovgivning om kvinders rettigheder eksisterer ikke!

Den israelske besættelse har undermineret Palæstinas ret til selvbestemmelse og har lagt utallige hindringer i vejen for udviklingen af en palæstinensisk forfatning og juridiske institutioner i det palæstinensiske samfund.  I mangel på palæstinensisk lovgivning og dertil knyttede institutioner er palæstinensiske kvinder blevet regeret efter arkaiske love og kvinderne har ikke kunnet tilkæmpe sig rettigheder, der blev stadfæstet som juridisk gældende.

- For eksempel er den civilretslige lov, som anvendes i de besatte palæstinensiske områder en kombination af repressive og anarkronistiske dele af ottomansk lov, britisk kolonilov og gammel jordansk lovgivning. De dele af den ottomanske lov, som anvendes idag er oven i købet fra tiden før Tyrkiets sekularisering og er således baseret på den religiøse lov, sharia.  Uden en selvstændig statsdannelse er det umuligt at udvikle juridiske rammer, som kan forsvare palæstinensiske kvinders rettigheder. Dette er et direkte resultat af den israelske besættelse.

- Lønarbejde til den laveste løn

De palæstinensiske kvinder har altid været en stor og aktiv del af arbejdsstyrken. Mange familer forsørges udelukkende af kvindernes indtægter, fordi så mange palæstinensiske mænd er blevet dræbt eller fængslet eller hårdt såret af de israelske besættelsesstyrker. Palæstinensiske kvinder fra de besatte områder arbejder i stor udstrækning for virksomheder i Israel. De nægtes retten til at vende tilbage og leve i det land, de er blevet fordrevet fra - men de rekrutteres til dagligt af krydse grænsen for at arbejde i israelske fabrikker.

Disse kvinder er de aller lavest lønnede i hele regionen. I sammenligning med israelske jødiske mænd, israelske jødiske kvinder, arabiske israelske mænd, arabiske israelske kvinder og palæstinensiske mænd er de palæstinensiske kvinder fra de besatte områder de dårligst lønnede, især fordi de ikke har været istand til at danne selvstændige og slagkraftige fagforeninger. Dette er også en følge af den israelske besættelse.

" Kvinder, der krydser disse checkpoints er ofte

udsat for seksuel chikane af de israelske soldater"

- Checkpoints forhindrer kvinders uddannelse. Palæstinensiske kvinder i de besatte områder har altid været godt repræsenteret på de palæstinensiske universiteter. Men det har forandret sig de senere år. Antallet af kvindelige studerende er faldende, pga. de mange israelske checkpoints, som kvindelige studerende lige så vel som alle andre palæstinensere er tvunget til at krydse for at nå frem til skoler og universiteter.Indenfor de sidste to år er der blevet lavet flere hundrede israelske checkpoints på Vestbredden og i Gaza striben. Kvinder, der krydser disse checkpoints er ofte udsat for seksuel chikane af de israelske soldater og mange palæstinensiske familier giver derfor ikke deres døtre lov til at bevæge udenfor hjemmet og de nærmeste omgivelser.

- Især kvinder på landet, der er tvunget til at krydse utallige checkpoints for at nå ind i byområderne, er af denne grund blevet nægtet deres ret til uddannelse. Når en palæstinensisk kvinde bliver anholdt eller tilbageholdt og chikaneres af israelske soldater ved et checkpoint, risikerer hun tilmed at få problemer med sin egen familie for at komme for sent hjem.

På denne måde oplever palæstinensiske kvinder på egen krop, at der er en direkte forbindelse mellem israelsk besættelse og patriarkatet i det palæstinensiske samfund.

  • Deltager palæstinensiske kvinder i politiske aktiviteter?

Hanadi Loubani: Palæstinensiske kvinder har altid været meget politisk aktive, og det går helt tilbage til før staten Israel blev grundlagt. Den første intifada i 1987 skærpede den politiske bevidsthed hos rigtig mange palæstinensiske kvinder og de mobiliserede og organiserede som aldrig før. Den første intifada blev i højeste grad båret af kvinderne, som især var aktive i forskellige områder af civilsamfundet og i folkekommiteerne.

For eksempel indtog kvinderne en ledende rolle i boykotkampagnen mod israelske produkter i Gaza striben og Vestbredden under intifadaen 1987. Boykotinitativet var utrolig vanskeligt at realisere pga. manglende alternativ palæstinensisk produktion. For at få palæstinensiske familier til at boykotte israelske varer var det nødvendigt at give dem alternative indkomstkilder og produkter. Derfor etablerede palæstinensiske kvinder deres egne virksomheder. De producerede ost, marmelade, bagte brød og skabte offentlige mødesteder som parker o.lign. På den måde styrkede de ikke kun boykotinitiativet men udviklede samtidigt den basale infrastruktur for den palæstinensiske økonomi.

Den første intifada

- Under den første intifada tog de palæstinensiske kvinder også initiativ til at genåbne de skoler, der var blevet lukket af den israelske besættelsesmagt. De etablerede undergrundsskoler til deres børn. I denne kampagne og i aktivismen på gade gik kvinderne i direkte konfrontation med besættelsesstyrkerne. Når de israelske soldater anholdt et barn, kom de palæstinensiske kvinder en masse for at kræve barnet løsladt, idet de alle sagde, at det var deres barn, Når dusinvis af kvinder mødte op og krævede deres barn løsladt, gav soldaterne ofte efter og løslod barnet.

- Hvis du kaster et blik på palæstinensiske kvinders aktivisme, kan du se, at den har været baseret på græsrodsinitiativer, kreativitet og ikke-vold. Det er ikke for at sige, at palæstinensiske kvinder ikke har været aktive i den væbnede kamp, for det har de. Men de palæstinensiske kvinder har indset, at hvis væbnet kamp mod besættelse er en ret i henhold til international lov, så er ikke-voldelig modstand en pligt.

  •  Hvad har den 2. intifada betydet for palæstinensiske kvinders politiske engagement?

 Hanadi Loubani: Da jeg i 2002 rejste til Vestbredden ledte jeg efter palæstinensiske kvinder, der havde været ledende aktivister under den 1. intifada. Det slog mig, at de palæstinensiske kvinders politiske aktivitetsniveau på det tidspunkt var det laveste nogensinde. Jeg blev klar over, at Oslo fredsaftalen i høj grad var grunden til kvindernes skrumpende politiske engagement. Oslo aftalen skabte international opmærksomhed omkring, at palæstinenserne lever under besættelse. Samtidigt gjorde Oslo aftalen besættelsen til det eneste spørgsmål på dagsordenen. Herefter fulgte en intens interesse blandt en lang række NGOer for at etablere sig i de besatte områder. Oslo bragte et håb om en palæstinensisk stat ( som aldrig blev indfriet) og det resulterede i et internationalt forsøg på at hjælpe palæstinenserne med at bygge det politiske, økonomiske og sociale fundament for den fremtidige stat.  

   "Drømmen om ligeberettigelse og en palæstinensisk stat vil aldrig blive realitet, ....hvis vi adskiller det politiske fra det personlige"

- Ironien er at den internationale NGO industri (som domineres af Vesten) er domineret af et liberalt paradigme, som ikke inkluderer en national befrielseskamp. Så i processen for opbygning af en palæstinensisk stat har NGOerne udelukkende haft et rent humanitært perspektiv, uden at erkende at det palæstinensiske folk er et besat folk og at manglen på institutionelle infrastrukturer er et direkte resultat af besættelsen. Således har NGOerne udelukkende beskæftiget sig med symptomerne, ikke årsagerne.

Problemet er blevet særlig tydelig indenfor internationale kvindeorganisationer

Internationale kvinde-NGOer giver økonomisk støtte til fremme af palæstinensiske kvinders rettigheder og ligestillingsprojekter uden at anerkende forbindelsen mellem palæstinensisk patriarkat og israelsk besættelse. 

Hvad der sker nu er, at internationale støtteorganisationer gennemtvinger en afkobling mellem palæstinensiske kvinders feministiske kamp og kampen mod besættelsen. Palæstinensiske kvindeorganisationer, som fastholder det synspunkt, at der er en direkte forbindelse mellem besættelse og patriarkat, modtager ingen støtte fra de internationale organisationer.

Svækkelse af den palæstinensiske kvindebevægelse

Dette har medført en afpolitisering blandt palæstinensiske kvinder og en svækkelse af den palæstinensiske kvindebevægelse. Der er opstået en slags 'skizofren tilstand', hvor bevidstheden om sammenhængen mellem besættelse og patriarkat er tilstede og mærkes dagligt på krop og sjæl, samtidigt med at kvinderne nægtes et rum, hvor de kan artikulere den sammenhæng og organisere sig ud fra det.  ( ..... )

  • Hvordan kan palæstinensiske kvindeorganisationer opretholde en slagkraftig kvindebevægelse, som forsvarer palæstinensiske kvinders interesser, hvis deres dagsorden bestemmes af internationale støtteorganisationer, som forsøger at afpolitisere?

Drømmen om ligeberettigelse og en palæstinensisk stat vil aldrig blive realitet, hvis vi glemmer prioriteterne i vores kamp, dvs. hvis vi adskiller det politiske fra det personlige.

______________________

 Hanadi Loubani er blevet interviewet af  Jennifer Plyler fra Association for Women's Rights in "Development"/Canada. Hun er feministisk aktivist med base i Toronto/Canada.

Artiklen er oversat og let  redigeret af  ikh. / autonom info-service. Interviewet kan læses i sin helhed her  

________

Relateret

Baggrundsartikel om Palæstinas venstrefløj

- skrevet af nogle autonome

Artikel-serien består af:

1. Den palæstinensiske venstrefløj med udgangspunkt i staten Israel
2. PFLP og DFLPs historie og politik
3. Palæstinas kvinder
4. Den palæstinensiske venstrefløjs forgreninger
5. Den palæstinensiske venstrefløj og Oslo-aftalen

______________________________

 

OBS.

København, d 15. maj

Demo i solidaritet med den 3. palæstinensiske intifada

15.maj kl. 12 - 15
Den Israelske Ambassade
Lundevangsvej 4, Hellerup, Denmark
Denne demonstration er oprettet som en kopi af de mange andre støttedemonstrationer for en aktion i landbyen Bilin, der markerer årsdagen for Al Nakba (oprettelsen af Israel og fordrivelsen af palæstinenserne)
Der er ingen grupper der står bag - alle er velkomne til at være med til at arrangere. 

Write a comment

Comments: 0

  • loading