”Gracias a la Vida“

historie · nyheder · forside

Mercedes Sosa

Argentinas ”La Negra”

er død

5.oktober 2009. Den verdensberømte argentinske folkesanger Mercedes Sosa, ”La Negra”, døde søndag, den 4. oktober i Argentinas hovedstad Buenos Aires. Hun blev 74 år.

Mercedes Sosa er kendt for hendes modige indsats for de forsvundne kammerater under landets brutale militærdiktatur i de blytunge år 1976-1983, hvor omkring 30.000 venstreorienterede blev myrdet. Da hun fik forbud mod at optræde offentligt, tog Mercedes Sosa til Spanien i eksil. Hun indspillede mere end 70 grammofonplader / cd´er og hendes sang ”Gracias a la Vida” blev et af de store hits. Mercedes Sosa og hendes chilenske pendant, Victor Jara, er den dag i dag Latinamerikas mest populære folkesangere.

„Gracias a la Vida“ på YouTube

Baggrundsartikel: Argentinas blodige diktatur

Mindedemo for diktaturets ofre

Diktaturets "Nationale

reorganiseringsproces"

Militærkuppet i marts 1976 blev ledet af general Jorge Videla. Militæret suspenderede alle forfatningsmæssige rettigheder og udløste en voldsom bølge af bortførelser og mord og skabte selve begrebet desaparecidos (forsvundne). Menneskerettighedsorganisationer har opgjort antallet af ”forsvundne” til omkring 30.000. Mange oppositionelle døde under de mest grusomme omstændigheder. Nogle blev begravet på steder, der den dag idag er ukendte - andre blev kastet levende i havet fra militærhelikoptere. Amnesty International m.fl. har udarbejdet en liste med mere end 7.000 sager, hvoraf over 80% drejer sig om mennesker der blev bortført af sikkerhedsstyrker for øjnene af vidner, og hvis skæbne aldrig er blevet klarlagt. Diktaturets strateger kaldte dette massemord en " National reorganiseringsproces".

I 1983 erklærede de væbnede styrker i et dokument, at de "forsvundne" var "faldet i kamp mod hærens anti-guerillastyrker". Militærdiktaturet faldt samme år og blev afløst af en borgerlig konservativ regeringskoalition under præsident Rául Alfonsín.

Mario Santucho (tv) og andre aktivister fra guerillaen

Den væbnede modstand

I de første år med militærdiktatur fandtes der undergrundsstrukturer, som kæmpede væbnet mod militæret. De befriede fanger, likviderede torturbødler, lavede bankrøverier, gennemførte sabotage mod militærets infrastrukturer, etc. Det lykkedes militæret at inddæmme modstandsaktiviteterne nogle år, før de igen begyndte at tage til i styrke. De to største væbnede organisationer var Monteneros som var en socialrevolutionær, venstreperonistisk guerilla og det revolutionær socialistiske Partido Revolucionario de los Trabajadores - PRT med dets væbnede fløj ERP. Organisationen var oprindeligt argentinsk sektion af den trotskistiske 4.Internationale (Forenede Sekretariat), senere overtog guerillaen Che Guevaras focus-strategi. (1) En af den væbnede modstands mest kendte repræsentanter i Argentina var Mario Roberto Santucho fra PRT-ERP. Han blev dræbt i 1976. (2)

Militærdiktaturets bødler

I forår 2009, 26 år efter diktaturets fald, startede en omfattende retssag i Buenos Aires, hvor nogle af de værste bødler fra militæret er sat på anklagebænken. Flertallet af landets befolkning mener, at det er yderst påtrængende endelig at få oparbejdet de mørkeste kapitler af landets nyere historie. Anklaget er bla. den idag 82-årige tidligere general Jorge Olivera Róvere. Han anklages for tortur mod mindst 120 fængslede/bortførte aktivister. Fire af dem døede under forhøret, resten forsvandt sporløst.

De fire, som blev myrdet under forhør, var politiske flygtninge fra Uruguay. Heraf to tidligere parlamentsmedlemmer: Zelmar Michelini og Héctor Gutiérrez. De to andre, Rosario Barredo og William Whitelaw, var aktivister fra Uruguays folkelige guerillabevægelse Tupamaros - MLN. (3) Den 18. maj 1976 blev de fire i mørkets ly afhentet af militæret på et hotel i Buenos Aires. Tre dage senere fandt man ligene i en parkeret bil.

Var leder af militærets hemmelige fangelejre

Róvere var i 1976 vicekommanderende i Argentinas 1. hærkorps. Som chef for "subzonen hovedstaden" var han direkte ansvarlig for militærets hemmelige fangelejre i Buenos Aires. Skønt mange af hans forbrydelser kan dokumenteres, er det indtil idag stort set lykkedes for Róvere at forblive ustraffet: Umiddelbart efter diktaturets fald i 1983 indledtes en retssag mod ham ved domstolen, men den daværende amnestilovgivning gjorde det muligt for den daværende præsident Carlos Ménem at benåde de fleste bødler fra militærdiktaturet. Først da Néstor Kirchner, forgænger og ægtemand til den nuværende progressive argentinske præsident Cristina Kirchner, kom til, blev der atter sat gang i en juridisk oparbejdning af militærdiktaturets forbrydelser.

I august 2003 annullerede det argentinske parlament den tidligere vedtagne lov om "afslutning af retssagerne" fra militærdiktaturets tid samt den generelle amnesti for de, der "efterlevede ordrer" i militær- og politiapparatet. Retssagen mod Róvere startede derfor igen i 2003. Et år senere blev han varetægtsfængslet og i 2007 midlertidigt løsladt mod kaution.

Den 14. juni 2005 stadfæstede Argentinas øverste domstol parlamentets beslutning fra 2003, ved at erklære de to tidligere amnestilove for forfatningsstridige. Dermed var vejen banet for en genstart af retssagerne mod militærdiktaturets bødler. Processen mod eks-general Róvere startede igen den 10. februar 2009. Statssekretæren for menneskerettigheder i det argentinske justitsministerium, Eduardo Luis Duhalde, udtalte ved en pressekonference i foråret, at de foreliggende beviser mod Róvere er så fyldestgørende, at han er sikker på at blive dømt skyldig i samtlige anklagepunkter. På grund af eks-generalens høje alder er det ifølge de argentinske medier dog tvivlsomt, om han vil blive fængslet for at afsone sin straf.

2009: Retssagen mod 130 ledende militærpersoner

Den anden fase af processerne mod militærets bødler startede i maj 2009, hvor retssagen mod fem tidl. højtstående officerer fra det 1. hærkorps. Generalerne Rodolfo Whener og Teófilo Saa, majorene Humberto Lobaiza og Bernardo Menéndez samt premierløjtnant Felipe Alespeíti er anklaget for at være direkte ansvarlige for det organiserede myrderi mod venstreorienterede i hovedstadsregionen. I løbet af dette retssagskompleks vil ialt 90 forhenværende militærledere blive anklaget. Derudover forberedes anklager mod yderligere 40 militærfolk.

Ifølge overensstemmende vurderinger fra forskellige uafhængige menneskeretsorganisationer blev omkring 30.000 mennesker kidnappet eller fængslet og derefter myrdet under militærdiktaturets såkaldte " Nationale reorganiseringsproces". I 1983 erklærede de væbnede styrker i et dokument, at de "forsvundne"( desaparecidos) var "faldet i kamp mod hærens anti-guerillastyrker".

Mødrene på Plaza de Mayo

At bødlerne nu står på anklagebænken skyldes ikke mindst indsatsen fra "Mødrene på Plaza de Mayo", en organisering af pårørende til de forsvundne under militærdiktaturet. "Mødrene på Plaza de Mayo" har iført hvide tørklæder siden 1976 hver torsdag gennemført en protestdemonstration ved præsidentpaladset i Buenos Aires. År efter år har de protesteret mod det argentinske "demokratis" manglende vilje til at drage de skyldige militærbødler til ansvar for deres forbrydelser. Nu ser det ud til at mødrenes civile ulydighedsaktioner endelig bærer resultater. Sent men alligevel.