Wed

25

Nov

2009

Stop vold mod kvinder

Den 25. november er international kampdag mod vold mod kvinder. Rundt omkring i verden markerer kvinder på forskellig vis denne dag.

  • Mordet på søstrene Mirabal: Hændelsen der bliver markeret som international dag mod vold mod kvinder 
  •  
  • Fakta om vold mod kvinder – i Danmark og globalt

 

Mordet på søstrene Mirabal

Den 25. november 1960 døde de tre kvinder Patria, Minerva og Maria Teresa Mirabal i en nøje planlagt bilulykke. De blev dræbt pga. deres engagement i kampen mod diktatoren Trujillos's brutale, militære regime i Den dominikanske Republik. De tre Mirabal søstre var symboler på kvinders modstand mod diktatur, repression og reaktionære kønspolitiske normer.

 

Patria, der var den ældste af de tre søstre, blev anklaget for støtte til modstandsbevægelsen "Den hemmelige bevægelse af 14. juni".

Maria Teresa, den yngste - havde lige fra sin ungdom deltaget aktivt i denne modstandsbevægelse og blev mange gange anholdt, forhørt og fængslet i det berygtede torturfængsel „40".

Minerva - den mellemste af de tre - blev kendt som feministisk rebel. Foruden at engagere sig i kampen mod diktaturet, provokerede hun bevidst tidens kønsbestemte normer. Hun var den første kvinde i Den dominikanske Republik, som kørte bil og røg cigaretter i al offentlighed. Minerva blev fængslet 4 gange, første gang i 1949. Ti år senere var hun en af drivkræfterne bag dannelsen af en politisk væbnet modstandsbevægelse. Også hun blev flere gange bragt til det berygtede torturfængsel „40".

 

Modstandsbevægelsen knuses

 

 

 I 1960 forsøgte modstandsbevægelsen at knuse militærdiktaturet. Det mislykkedes. Herefter fulgte en brutal repressionsbølge mod alle kendte og potentielle aktivister fra modstanden. 23 dage før det "biluheld", som kostede de tre søstre livet, erklærede diktatoren Trujillo, at hans to største problemer var kirken og søstrene Mirabal. Den 25. november blev de tre kvinder dræbt i en „bilulykke" - på vej til et besøg hos deres fængslede mænd. Mordet på de tre kvinder skabte endnu en opblussen i modstanden og få måneder senere blev diktator Trujillos regime væltet.

 

25. november bliver international kampdag

 

21 år senere i 1981mødtes feminister fra Latinamerika og Caribien til et større møde i Columbia. Her besluttede de at gøre den 25. november til årsdag for kampen mod vold mod kvinder. Meningen var at skabe et politisk minde for de tre søstre Mirabal og samtidigt sætte fokus på den aktuelle kvindekamp mod alle former for vold og undertrykkelse. Dette initiativ bredte sig til andre kontinenter og fra slutningen af 1980erne har 25. november været en dag, hvor kvinder rundt omkring i verden manifesterer modstand mod vold mod kvinder.

 

 

 

25. november i Danmark

 

I Danmark var det den venstreradikale organisering FEMINISTISK AKTION, der i 1995 som de første satte 25. november på den kvindepolitiske kalender. I de følgende 5 år lavede FEMINISTISK AKTION demoer, høringer, møder og happenings og formåede dermed at placere 25. november i den offentlige bevidsthed. (1)

 

Hvad drejer det sig om ?

 

Vold mod kvinder er mange ting. Fysisk og psykisk vold i hjemmet, voldtægt, incest, kvindehandel, krigsforbrydelser mod kvinder, angreb på kvinders ret til at bestemme over deres egen krop, feminisering af fattigdommen og angreb på kvinders politiske og kulturelle rettigheder. Volden har mange ansigter. Den er global og den berører alle kvinder på tværs af lande, klasser, religion, etniske tilhørsforhold og seksuel praksis. Kvinder deler en fælles erfaring om mænds voldelige overgreb mod kvinders livsudfoldelse, helbred, psyke og selvværd. Der er nogen kvinder, som har oplevet det på egen krop og sjæl. Der er andre kvinder, som ved, at truslen er latent i det mandsdominerede samfund.

 

Fakta om vold mod kvinder i verden

 

I 14 af verdens lande kan mænd få strafnedsættelse eller helt undgå straf, hvis de begår vold eller myrder en kvinde for at forsvare familiens (dvs. mandens) ”ære”. Mere end 60 millioner piger, som burde være i live, "mangler" på grund af kønsbestemte aborter, vanrøgt eller drab.

Hver femte kvinde bliver i løbet af sit liv udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. (kilde: Amnesty International)

Fakta om vold mod kvinder i Danmark

Det farligste sted at opholde sig for en kvinde er derhjemme. To ud af tre tilfælde af vold mod kvinder foregår bag hjemmets fire vægge. Undersøgelsen 'Mænds Vold mod Kvinder' fra 2007 konkluderer, at 28.000 voksne kvinder i Danmark årligt udsættes for partnervold. De nyeste tal  viser desuden, at volden mod kvinder i Danmark samlet set er stigende. (2)  Der er i dag ca. 70.000 tilfælde af vold mod kvinder i Danmark - i hjemmet, på arbejdspladsen, gaden og andre steder.
Undersøgelser viser, at vold udøvet af en partner synes at være relativt grovere end andre former for vold. Andelen af politianmeldte sager om partnervold har fx oftere medført skadestuekontakt, sammenlignet med andre typer voldssager.

Kvinder på krisecentre
Mere end 2000 kvinder flytter årligt på et krisecenter. 40 procent af dem er født i et andet land end Danmark. Oftest er voldsudøveren en dansk mand. Og kun hver fjerde kvinde politianmelder volden ved eller under indflytningen til krisecentret.

Når vold er hverdag
En rapport fra LOKK (Landsorganisationen af kvindekrisecentre) viser desuden, at blandt voldsramte kvinder har:
- hver tredje været udsat for vold gennem mere end fem år
- flere end hver tredje oplevet vold dagligt
- næsten hver fjerde oplevet vold ugentligt
- 2000 kvinder og 2000 børn i løbet af et år søgt beskyttelse på ét af landets krisecentre 

 

Demo mod vold mod kvinder

 

I anledning af  25.november demonstrerer kvinder/piger/lesbiske fra det autonome miljø i Wien for at manifestere feministisk modstand mod de HERskende magtstrukturer, der bla. bygger på vold mod kvinder. I deres opråb skriver de bla.:  

” Vold mod kvinder har til formål at opretholde og afsikre de patriarkalske magtstrukturer. I disse er kvinder dagligt udsat for strukturel vold. På kvindernes bekostning akkumuleres profitterne. Derfor arbejder kvinder i stor udstrækning gratis eller underbetalt. Derudover er kvinder på forskellig vis udsat for specifik vold. For eksempel:

Indvandrer- og flygtninge kvinder, der nægtes retten til asyl uafhængigt af mænd.

Sexarbejdere der kriminaliseres og i særlig grad er udsat for det kvindehad, som behersker vores liv.

Enlige mødre, som presses ud i fattigdom, fordi de alene må bære ansvaret for børnene.

Lesbiske som diskrimineres og marginaliseres i deres livsudfoldelse og kærlighed.

Alle de kvinder, som ikke affinder sig med deres nuværende livs situation, praktiserer modstand mod vold og undertrykkelse. Nogle af os kæmper alene, andre organiserer sig med deres veninder og kampfæller. I sidste ende er det en fælles kamp med mange facetter for et frit og vildt liv. ”

 

  • I skrivende stund er det ikke klart, om der finder lignende arrangementer sted i Skandinavien.

(Artiklen er skrevet af ikh./autonom info-service. Offentliggjort første gang i 1995 og sidst ajourført i 2009)

 

 

Noter

 

1) Da feministisk Aktion gik på Gaden

2) Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget på 34 krisecentre. 968 kvinder, der har opholdt sig mere end syv døgn på et krisecenter, har deltaget i undersøgelsen. Hvert år udsættes omkring 60.000 kvinder for fysisk vold. I to ud af tre tilfælde er gerningsmanden kvindens partner. Hvert år anmeldes omkring 500 voldtægter eller voldtægtsforsøg. Læs mere om vold mod kvinder

 

Relevante links

Kvindehuset

Dannerhuset 

KRAN 

Kvindegruppen i Demos

Netzwerk Autonome Frauenhäuser

RAWA

_______________________

 

Et udpluk af relevant litteratur

 

- Kvinder stiller skarpt - fotografi og historier, red. af Marie Reynolds, Stine Marie Eriksen og Malene Nors Tardrup. 143 s. Udgivet af Informations Forlag, november 2004

- Kvinderummet - Dannerhuset som kvindepolitisk forum og krisecenter,  af Britta M. Lindqvist, Kari Helene Partapuoli og Lea Holst Spenceley.  141 s. Udgivet af Informations Forlag, november 2004.

- Livtag - 17 fortællinger om Dannerhuset, frivillighed og feminisme. 208 s. Udgivet af Dannerhuset, november 2004.

- Handlingsplan mod vold mod kvinder