Sun

13

Mar

2011

Tjernobyl – den atomare advarsel

forside · KLIMA

Spøgelsesbyen Pripjat/Tjernobyl efter atomkatastrofen Spøgelsesbyen Pripjat/Tjernobyl efter atomkatastrofen

På baggrund af eksplosionen i atomkraftværket i Fukushima i det nordøstlige Japan og den åbenlyse informationsblokade fra Japans regeringstalsmand, bringer vi her historien om atomkraftulykken i Tjernobyl i 1986, hvor regeringen i ugevis efter katastrofen lagde et røgslør af harmløsgørelse...

Natten mellem den 25. og 26.april 1986 eksploderede atomreaktoren i blok 4 på "Vladimir Iljitsj Lenin-kraftværket" i Tjernobyl i det nordlige Ukraine. Eksplosionen var så voldsom, at den blæste den 1000 tons tunge afskærmningsklods af beton, der lå over reaktoren, op i lodret stilling...  

  • Japan: Eksplosion i atomkraftværket i Fukushima

Atomulykken i Tjernobyl - 400 gange større end atombomberne over Hiroshima og Nagasaki

En efterfølgende eksplosion ødelagde bygningen og spredte radioaktivt støv ud i atmosfæren. Udslippet er blevet målt til at være 400 gange større end den radioaktive stråling fra atombomberne over Hiroshima og Nagasaki. Siden da har et område på størrelse med Sjælland været forgiftet af plutonium, cæsium og strontium.

Atomkraftulykken den 26.april 1986 kostede op til 100.000 mennesker livet og mange børn af forældre, der boede i området, er i dag ramt af kræft og forskellige former for blodsygdomme.

Den ødelagte atomreaktor Den ødelagte atomreaktor

Tjernobyl står for den største tekniske katastrofe i menneskehedens historie.

”…en eksplosion der havde ødelagt alt - og over os var kun himlen”

 Kort efter den første eksplosion får to unge ingeniører ordre til at tage hen til reaktorhallen for at se, hvad der sker. De bevæger sig frem gennem de rødglødende spredte rester af grafitkernen og højradioaktive uranbrændselspinde. Maskinhallens tag er blevet sat i brand af nedfaldende brændende grafitdele. Ingeniørerne må klatre over betonbrokker og sammenkrøllede stålkonstruktioner for at nå hen til et kæmpestort krater, dér hvor reaktoren oprindeligt stod. Langt nede lyser rødt og blåt lys. Med hænderne foran ansigtet kigger de gansk kort ned i en helvedesskakt. Derved bliver de udsat for en røngtenbestråling svarende til 30.000 røngtenstråler i timen. Normalt er nogle få røntgenstråler tilstrækkeligt til at bringe et menneske i livsfare. Deres hud bliver rødbrun. De slæber sig tilbage og før de bryder sammen, beretter de om ”…en eksplosion der havde ødelagt alt - og over os var kun himlen”.

Næsten hele det første hold af brandmænd dør

Få timer senere dør de. Brandfolk udsættes for højradioaktiv stråling De første brandbiler raser hen foran det ødelagte kraftværk. Brandfolkene klatrer op mellem de højradioaktive ruindele og hen til det ødelagte tag på maskinhallen. Herfra forsøger de at få kontrol over de spredte flammer. Deres støvler hænger fast i den opblødte tjære. Kun få meter herfra kører atomreaktoren i kraftværkets blok 3 videre. Den ansvarlige ingeniør har forbudt at slukke reaktoren. Efter fem timer lykkes det at slukke ilden udenfor reaktoren i blok 4. Prisen er høj: Næsten hele det første hold af brandmænd dør efter nogle dage.

(uddrag af det tyske ugemagasin Der Stern,nr.17/2006).

Pripjat - atomkraftværksarbejdernes by  

 I Pripjat, som var et kæmpestort moderne boligkompleks, beliggende omkring 3 km fra selve kraftværket, boede der på dette tidspunkt omkring 49.000 kraftværksarbejdere og deres familier. Om eftermiddagen efter katastrofen lander eksperter fra Moskva i Pripjat. Angsten blandt Pripjats beboere er stigende på trods af de lokale myndigheders forsøg på at tilbageholde informationer om katastrofens omfang.  

Biler med højtalere kører gennem byen og beordrer befolkningen til at gøre sig parat til en ”midlertidig” fraflytning: ”Kammerater! I kernekraftværket Lenin er der sket en ulykke. For en sikkerheds skyld, af omsorg for borgerne, har Sovjetunionens regering besluttet at evakuere byen Pripjat i tre dage.”  Samme eftermiddag transporterer 1100 store langtursbusser beboerne til andre betonbyggeri- komplekser udenfor det 30 km store sikkerhedsbælte, der bliver oprettet omkring Tjernobyl-kraftværket. De aner ikke, at de aldrig vil kunne vende tilbage til deres boliger igen. Idag er Pripjat en spøgelsesby.

Det samme sker med beboerne i den lille århundrede gamle landsby Tjernobyl, hvor 3500 beboere, efterkommere af chassidiske jøder, bliver evakueret for bestandig.

Atomsky over dele af Skandinavien og Centraleuropa

Imellemtiden er der gået ild i reaktorkernens grafitblok. Det nedsatte kriseudvalg besluttede at kvæle ilden med sand, bly, mineralsten og halvmetal. I to uger bliver der kastet i alt 5000 tons af disse materialier ned fra helikoptere. Ilden er meget vanskelig at inddæmme i blok 4. Indtil det endelig lykkedes at slukke ilden, blev den ved med at sende sin højradioaktive fragt op til en højde af 1200 meter.

Vinden driver i retning nordvest og hvirvler atomare partikler til Finland, Sverige og Norge

Mandag den 28.april 1986 – tre dage efter atomkrafteksplosionen ved Tjernobyl, blinker advarselslamperne i det svenske atomkraftværk Forsmark ved Stockholm, da de ansatte passerer sikkerhedsslusen tidligt om morgenen på vej til arbejde. Eksperter iler til og måler beklædningen, væggene og vandet og kommer til det forbløffende resultat, at radioaktiviteten ikke kommer indefra atomkraftværket, men udefra. Omtrent på samme tid melder metrologiske stationer i Sverige, Finland og Norge om stærkt forhøjede radioaktive stråler. Efter et par timer er kilden lokaliseret: Radioaktiviteten kommer fra området omkring Ukraines hovedstad Kiev.

Også det centrale Europa, især det sydlige Tyskland, bliver perifert berørt af den atomare sky. Den 6.maj forværres situationen yderligere, da heftige regnbyger skyller atmosfærens atompartikler dybt ned i jorden. Derefter stiger stråleværdien på jorden dramatisk. Den tyske regering udsender en officiel erklæring, hvori den blandt andet anbefaler forældre til småbørn at ernære deres børn med mælkepulver i stedet for mælk.

1.maj 1986  i Kiev  

I Kiev Kun 90 km syd for atomkraftværket ved Tjernobyl, fester byens befolkning 1.maj -arbejdernes internationale kampdag. De fleste ved intet om, hvad der foregår kun en times kørsel fra byen. I den sovjetiske presse nævnes ulykken kun med et par linjer og man affærdiger hændelserne som værende en bagatel uden særlig betydning. Dagbladet ” Iswestija” beretter i hele 8 linier om beskadigelsen af en atomreaktor ved Tjernobyl. De fleste andre medier forholder sig tavse. Senere på dagen opfanger nogle beboere i Kiev oplysninger fra en tysk radiosender, der beretter om ulykken ved Tjernobyl. Beretningerne spredes som løbeild blandt Kievs beboere. Ifølge radiosenderens vejrprognoser skulle atomskyen bevæge sig i retning byen. Derpå stormede titusinder af Kievs beboere i panikagtige scenarier til banegårde og lufthavne for at komme væk.  

 ”Vi var bange for, at der kunne udbryde panik i befolkningen i millionbyer som Kiev og Minsk ...”   (Michail Gorbatsjow)

Da flygtningestrømmen ikke aftager i de følgende dage, besluttede myndighederne at foretage en systematisk og organiseret evakuering. Børnene blev sendt til feriekolonier og skolerne blev lukket. Den sovjetiske ledelses svigt På dette tidspunkt var der gået mere end fire dage siden reaktorulykken. De politisk ansvarlige var fra starten af fuldt ud bekendt med katastrofens omfang. I første omgang gik det mest ud over de mange udstationerede redningsfolk, soldater og oprydningsarbejdere. Mange af dem befandt sig på dette tidspunkt allerede på specialkliniker i Moskva. Fælles symptomer : Deres hud blev mørkebrun og skallede af, deres hår faldt af og deres indre organer blev langsomt og smertefuldt ætset op indefra. Flertallet af befolkningen i Ukraine og Hviderusland blev på trods af den overhængende fare ikke informeret, men fyldt med harmløsgørende besværgelser.

 ”Vi var bange for, at der kunne udbryde panik i befolkningen i millionbyer som Kiev og Minsk.”

Sovjetunionens daværende mægtigste mand, generalsekretær i det sovjetiske kommunistparti, Michail Gorbatsjow, begrundede senere informationsblokaden på denne måde: ”Vi var bange for, at der kunne udbryde panik i befolkningen i millionbyer som Kiev og Minsk.” Ironisk nok krævede samme Gorbatsjow nogle måneder før på partikonferencen i marts 1986, at man burde ” følge Lenins ord om, under alle omstændigheder og altid at sige sandheden”....  

Bureaukratiets magtmisbrug  

Den 8.maj 1986 udsteder regeringen et lovdekret, som forhøjer den hidtidige tilladte radioaktive stråledosering op til 50 gange. Der tilføjes et ”hemmeligt afsnit” til punkt 10 i protokollen: ”Der udstedes tilladelse til at anvende højradioaktivt kød i forholdet 1: 10 til brug ved fremstilling af pølser. Gældende for hele unionsrepublikkens territorium, med undtagelse af Moskva.”

Den 27.juni 1986 bliver pr.lov ( U-2617 C) samtlige data om Tjernobyl klassificeret med ”skærpet hemmeligholdelse”.

Denne bestemmelse omfattede bl.a. behandlingen af atomudslippets ofre og strålingens omfang og art. Dermed var grundlaget lagt for undertrykkelse, forfalskning og tilintetgørelse af informationer og vigtigt bevismateriale. Det var således først i 1989, at det kommunistiske dagblad Pravda kunne offentliggøre et kort over de områder, som var blevet særligt udsat for højradioaktive stråler. Kortet viser, at 70 % af det højradioaktive udslip fra Tjernobyl er blevet spredt over Hviderusland, Ukraine og den sydlige del af Rusland. I hele denne periode levede over fem millioner mennesker i tusinder af radioaktivt forgiftede landsbyer og nogle større byer uden at de kunne danne sig et klart billede af faren.

”Det værste tilfælde i atomenergiens historie”

Mange blev ved med at samle bær og spisesvampe i skoven samt plante og spise grøntsager fra deres egen have… I en beretning fra det sovjetiske kommunistpartis centralkomité af den 10.juli 1986 (reg.nr. 20-34, klassifikation: ”strengt fortroligt ”) betegnes ulykken på atomkraftværket ved Tjernobyl som værende ”det værste tilfælde i atomenergiens historie”. Antallet af ofre angives i samme dokument som værende 26 døde, 135.000 evakuerede og 800.000 mennesker, som er afhængig af medicinsk behandling. 600.000 – 800.000 tvangsrekrutterede oprydningsarbejdere.  

Skifteholdene arbejder i 90-sekunder-takt  

Samme dag atomreaktoren eksploderede mobiliseredes en masse mennesker og materiale til akut oprydningsarbejde ved Tjernobyl: En lang række nuklearingeniører, 6000 soldater, 40.000 mand fra hærens kemiske specialenheder samt erfarne helikopterpiloter. Sidstnævnte blev direkte overført fra Afghanistans krigsskueplads. De bliver udstyret med beskyttelsesdragter, der er beregnet til brug ved kemisk krigsførelse, men viser sig at være ubrugelige ift. radioaktivitet. I 90-sekunder-takt arbejder skifteholdene for at inddæmme brandene.

Den 6.maj lykkedes det at kvæle den atomare ild og atomskyen er ved at opløse sig langsomt. Derefter påbegyndes bygningen af en betonsarkofag, som skal begrave atomreaktoren og de kegleformede bunker af rød-brun radioaktiv lava. Nukleare rester, som ikke blev kastet ud i atmosfæren. Dertil anvendes 300.000 tons beton og 7000 tons stål. Ialt bliver 600.000-800.000 oprydningsarbejdere, de såkaldte ”likvidatorer”, tvangsrekrutteret for i dage, uger, måneder og år at rydde op efter katastrofen.

Tusinder af redningsarbejdere dør som følge af deres indsats og flere hundredetusinde bliver alvorligt handicappet for resten af livet. Dertil kommer omkring flere tusinde børn, som bliver født deformeret. Nogle med megastore hoveder, nogle uden arme eller ben, nogle uden ører…… Kampen om antallet af dødsofre Det er indtil i dag uklart, hvor mange mennesker, der døde som følge af atomulykken.  

Kampen om tallene  

Miljøorganisationen Greenpeace vurderer, at tallene fra det russiske videnskabsakademi kommer i nærheden af en realistisk vurdering:

Mindst 270.000 kræfttilfælde; for omkring 93.000 mennesker kom det til at betyde døden. Derimod taler det ”Internationale Atom Energi Agentur” (IAEA) under FN-regi om 59 dødstilfælde: 9 børn og 50 oprydningsarbejdere. Ved Tjernobyl-forum-konferencen i september 2005 i Wien , blev dette tal dog ”ajourført” til i alt 4000. ”Komiteen af Internationale Læger for forhindring af en Atomkrig” (IPPNW) vurderer, at alene antallet af døde oprydningsarbejdere ligger på 50.000 – 100.000. Ifølge FNs sundhedsorganisation WHO ligger antallet af strålingsofre i år 2000 på i alt 50.000.

Greenpeace har kommenteret IAEAs ekstremt lave angivelse af antallet af ofre, idet de anklager IAEA for at være en pro-atomenergi organisation og henviser til organisationens egne statutter. Her udtrykkes der åbenlys sympati for atomenergien. Greenpeace opfordrer FN til en omlægning af IAEA til et energibevidst foretagende, der aktivt og i klare vendinger går ind for afvikling af atomenergien.

Radioaktivitet. Efter ulykken på Tjernobyl-kernekraftværket i 1986 spredtes radioaktive stoffer med vinden til mange lande Radioaktivitet. Efter ulykken på Tjernobyl-kernekraftværket i 1986 spredtes radioaktive stoffer med vinden til mange lande

Atomenergien boomer på globalt plan  

Atomenergien bidrager idag blot med 2,7 % til verdens samlede energiforsyning. På globalt plan findes der i dag over 440 aktive atomkraftværker. Næsten halvdelen er ifølge IAEA ældre end 25 år. Dertil kommer omkring 280 forskningsreaktorer. For at kunne dække en væsentlig større andel af verdens energiforbrug, vil det være nødvendigt at bygge flere tusinde nye atomkraftanlæg.

Atomkraftværkernes ekspansive udvikling 

Ifølge informationer fra den internationale atomkraftlobbys organisation – ”World Nuclear Association” - bygges der for tiden 24 anlæg, halvdelen heraf i Asien. 41 nye byggeprojekter er i planlægningsfasen. Forskellige regeringer har annonceret deres planer om bygning af flere atomkraftværker i en overskuelig fremtid: Indien (24), Sydafrika (24), Kina (19), USA(13) og Finland (1). Denne ekspansive udvikling har øget efterspørgslen på radioaktiv brændsel og resulteret i markante prisforhøjelser og store profitter på aktiemarkedet. Ifølge internetwebsitet ”Börse online” er kursen på det canadiske firma Cameco – verdens førende udbyder – siden 2002 blevet 8-dobblet. Indtil 2007 regner Cameco officielt med en gevinst på 160 %.  

 Frankrigs atomkraftmafia har ligeledes planer om at bygge en forsøgsreaktor for kernefusion. EU overtager halvdelen af omkostningerne på 4,6 milliarder euro ( 34,5 millarder dkr.), mens resten deles mellem USA, Rusland, Japan, Sydkorea og Kina.

Atomenergi – en farlig og destruktiv energikilde  

24 år efter Tjernobyl ser miljøorganisationer med stor bekymring på atomkraftenergiens aktuelle renæssance. De betoner, at atomenergien - stik imod atomkraftlobbyens påstande – er meget ineffektiv som energibesparende kilde. Kun 30 % af den producerede energi kan realiseres, mens resten er vanddamp.

Atomtilhængernes reklame for ”ikke-forurenende energi” bliver ligeledes afvist af miljø-eksperter: Ved produktionen af brændselspinde opstår det meget skadelige stof CO2. Den centrale kritik er dog først og fremmest baseret på kerneenergiens livsfarlige destruktivkraft. Udover den latente fare for reaktorulykker og problemet med deponering af atomaffaldet, påpeger forskellige undersøgelser, at det almindelige radioaktive udslip fra atomkraftværkerne resulterer i en markant forøgelse af blodsygdomme som leukæmi blandt mennesker som er bosat indenfor en større radius omkring kernekraftværker.  

Anti-atomkraftbevægelsen  

Mens det lykkedes for den globalt agerende atomkraftlobby at neddysse atomkraftulykken i Harrisburg, USA i 1979, så har eksplosionen i kernekraftværket ved Tjernobyl sat sig fast i verdensoffentlighedens bevidsthed. Atomkraftlobbyens propaganda om en sikker atomenergi er blevet rystet i sin grundvold. Mindre ulykker, på randen til katastrofe har for eksempel fundet sted  

  • På genoparbejdningsanlægget i Tokaimura, Japan i 1999
  • På det nordtyske atomkraftværket i Brunsbüttel i 2001
  • På atomkraftværket Tricastin i det sydlige Frankrig, juli 2008, da et radioaktivt udslip fra et defekt rør udsatte alle 100 tilstedeværende ansatte for bestråling
  • Der er fundet sprækker i styrestavene i reaktor 3 ved atomkraftværket Oskarshamn i det sydøstlige Sverige den 26.maj 2009 og måtte lukkes ned. Reaktoren var lukket fra oktober til december 2008, hvor alle stavene blev udskiftet. Også dengang blev der fundet alvorlige sprækker i reaktoren.
  • Eksplosionen atomkraftværket i Fukushima i Japan, marts 2011  

Tjernobyl ulykken var årsagen til, at anti-atomkraft bevægelsen, specielt i Europa, fik et fornyet opsving. I Italien stoppede en folkeafstemning bygningen af flere reaktorer. I Tyskland opnåede en aktivt kæmpende anti-atomkraftbevægelse at standse genoparbejdningsanlægget i Wackersdorf i det sydlige Tyskland og forsinke og lukke flere andre atomkraftværker som Brokdorf, Gorleben, Grohnde, m.fl.

I Danmark har anti-atomkraftbevægelsen efter 1986 sammen med den svenske atomkraftmodstand skabt forudsætninger for lukningen af det svenske atomkraftværk Barsebæk. Den globale modstand mod atomenergi er i dag ligeså nødvendig som for 20 år siden. Radioaktivitet kender ingen grænser !

  ( skrevet af al. / autonom info-service i 2006 og ajourført i 2011)

Infos fra og om atomkraftmodstanden  

Mange af Tjernobyls børn lider af leukæmi   Pårørende mindes Tjernobyls offre (2010)

                           ________________________________

Japan: Eksplosion i atomkraftværket i Fukushima

Efter eksplosionen på atomkraftværket i Fukushima Efter eksplosionen på atomkraftværket i Fukushima

Japan, den 12. marts 2011: Efter det voldsomme jordskælv og de derpå følgende Tsunami-bølger i det nordøstlige Japan, er to japanske atomkraftværker på østkysten, omkring 240 km fra hovedstaden Tokyo, i alvorlige problemer.

 Udgangpunktet i går var ifølge medierapporter, at det normale kølesystem i de to atomkraftværker Fukushima Daiichi og Fukushima Daini er gået i stykker på grund af strømafbrydelser i mindst fem af ialt ti kernereaktorer. Den japanske TV-kanal NHK viste billeder, der tydede på, at taget og murene i atomanlægget Fukushima’s reaktorbygning er blevet ødelagt af eksplosionen. Umiddelbart efter eksplosionen kunne beboerne ifølge det japanske presseagentur Kyodo News mærke rystelserne langt ind i landet. Ifølge atomkraftværkets ejer, koncernen Tepco, skulle flere ansatte være blevet skadet. 

 Allerede den 11.marts blev befolkningen indenfor en omkreds af 10 km omkring atomkraftværkerne evakueret. TV-stationen NHK har opfordret beboerne udenfor 10-km zonen til at holde sig hjemme. En regeringstalsmand forsøgte overfor de internationale medier at underdreje disse dramatiske begivenheder.

Japan, som ikke har nævneværdige råstofressourcer, har politisk prioriteret kernenergien. Således er omkring en tredjedel af landets samlede elforbrug baseret på strømproduktionen fra 55 atomkraftreaktorer, fordelt på 17 atomkraftanlæg. Ved jordskælv bliver 11 reaktorer i farezonerne automatisk sat ud af drift. Ifølge eksperters udsagn forhindrer det dog ikke faren for en nuklear kædereaktion, da brændselselementerne fortsat skal afkøles. (autonom info-service)

Den 13.marts 2011 blev sikkerhedszonen udviddet til 20 km. ( Se løbende updates under KORTE INFOS på autonom info-service' forside).