Sun

07

Mar

2010

100 år international kvindekamp – Hvordan det hele begyndte

feminisme · nyheder · forside

7.marts 2010. August 1910 var en varm sommer i København. I Folkets Hus på Jagtvej nummer 69 stod vinduerne på vid gab. Festsalen kogte og den intense syden af stemmer på mange sprog, måtte få enhver forbipasserende til at spidse ører. 100 delegerede fra 17 lande var denne sommer forsamlet i København til 2. Internationales Socialistiske Kvindekonference. 

 

Det var her den tyske feminist Clara Zetkin gik på talerstolen og forslog en international kvindekampdag til at agitere for kvinders stemmeret og arbejderkvindernes rettigheder. 

_________________________________________________

 

                       København, Jagtvej 69:  

Kvindekongres 1910                     Det nu smadrede      

                                                     Ungdomshus omkring 2006

 _________________________________________________                                               

 

Kvindernes befrielse - en international fælles sag  

Den 19. marts 1911 blev kvindernes internationale kampdag for første gang markeret i Danmark, Tyskland, Østrig-Ungarn, Schweiz og USA. Flere millioner kvinder gik på gaden den dag. Valget af denne dato, som er mindedag for de dræbte under martsrevolutionen 1848 i Tyskland samt dagen for Pariserkommunens begyndelse i marts 1871, skulle fremhæve kvindedagens revolutionære karakter. I årene der fulgte, blev kvindernes internationale kampdag markeret på forskellige datoer i marts eller april. Millioner af kvinder deltog i demonstrationer, manifestationer og aktioner i en lang række lande.

 

8. marts som kvindernes internationale kampdag  

 

På 3. Internationales kvindekonference i Moskva i 1921 blev det på initiativ af de russiske feminister fra Zhenotdel, med bl.a. Alexandra Kollontai i spidsen, besluttet at fastlægge 8. marts til kvindernes internationale kampdag.

 

Der er forskellige teorier om,

hvorfor kvinderne valgte den 8. marts:

 

* Ifølge nogle kilder refererer datoen til 8. marts 1857, da kvindelige tekstilarbejdere i New York indledte en hård strejkekamp.

 

* Andre kilder nævner den 8. marts 1908, hvor kvindelige arbejdere fra tekstilfabrikken ”Cotton” i New York gik i strejke med krav om bedre livs- og arbejdsbetingelser. Fabriksejeren og hans vagter låste kvinderne inde i fabrikken for at forhindre, at de strejkende fik kontakt til andre, der kunne tænkes at solidarisere sig med deres kamp. Da der pludseligt opstod brand, døde 129 kvindelige arbejdere i flammerne.

 

* Der er også kilder, som påpeger, at den 8. marts blev valgt for at mindes de store strejker blandt kvindelige tekstilarbejdere i Sankt Petersborg. Denne strejke bredte sig til andre sektorer og udløste den store arbejderkvindedemonstration, der blev startskuddet på ’Februarrevolutionen’ i Rusland. Det var 8. marts 1917. 

 

Disse forskellige forklaringer på, hvorfor 8. marts blev datoen for den internationale kvindekampdag, har imidlertid det til fælles, at de påpeger, at rødderne til 8. marts ligger i arbejderkvindernes kamptradition.  Således blev den internationale kampdag i sine første år markeret med krav om bla. stemme- og valgret til kvinder, ligeløn, 8-timers arbejdsdag , fastsættelse af mindsteløn, sikkerhedsforanstaltninger på fabrikkerne og bedre forhold for mødre og deres børn. Også krigsmodstand var et centralt tema op til og under 1. Verdenskrig.

Den statslig organiserede 8. marts 1954 i DDR Den statslig organiserede 8. marts 1954 i DDR

Fascismens sejre og det store rollback efter 2. Verdenskrig

 

I perioden mellem 1. og 2. Verdenskrig var 8. marts demonstrationerne først og fremmest præget af kravet om legalisering af abort samt bedre livs- og arbejdsbetingelser for mødre og gravide kvinder. Men fra 1933 satte nazismen en anden dagsorden. I Tyskland og i resten af Europa. Kvindekampdagen blev erstattet af ’Mødrenes dag’ og abort blev straffet med døden. Kvindekampen mistede sin dynamik i takt med, at krigens rædsler gjorde anti-nazistisk modstandskamp til det væsentlige.

I 1950erne og 60’erne spillede kvindekampen ikke den store rolle samfundsmæssigt set og 8. marts som kampdag gik stort set i glemmebogen. Kernefamilien blev dyrket som aldrig før, og de fleste kvinder bestræbte sig på at leve op til deres rolle heri, som mor, som hustru, som husmor.

 

1970’ernes nye radikale kvindebevægelse

 

Netop dette gjorde 1970’ernes nye radikale kvindebevægelse oprør imod og det var i høj grad modstanden mod de fastlåsende kønsroller, der satte sit præg på 8. marts plakaterne, da kvindekampdagen blev genoplivet og atter markeret som international kampdag. Fokus var nu på søstersolidaritet, frigørelse og kamp mod den psykologiske og seksuelle undertrykkelse af kvinder.

Siden Rødstrømpebevægelsen for evigt rykkede ved kvinders forestillinger om livet og samfundets forestillinger om kvinder, er 8. marts blev markeret på meget forskellig vis.

København, 8. marts 1970 rødstrømpe aktion på Strøget København, 8. marts 1970 rødstrømpe aktion på Strøget

Nogle nedslag

 

8. marts 1970: En gruppe Rødstrømper marcherer ned ad Strøget i København iklædt udstoppede kæmpebh’er, store hatte, lange kunstige øjenvipper, røde strømper og store skilte med forskellige paroler, der taler mod objektgørelsen af kvinder. På Rådhuspladsen smider de alle disse 'attributter' i skraldeposer mærket 'hold Danmark ren' og tager derefter ud til Tuborg Bryggerierne for at tale ligeløn med de kvindelige arbejdere. Denne aktion er gået over i historien som den første Rødstrømpe-aktion i Danmark.

8. marts 1985 : Rødstrømpebevægelsen i Århus vælger at nedlægge sig selv med en stor fest d. 8. marts.

8. marts 1988: Kvinder i og omkring BZ-bevægelsen angriber supermarkedskæden Brugsen på Axeltorv i København. Frugt og grønt importeret fra Israel bliver ødelagt og oversprøjtet med smørsyre. Udenfor butikken bliver der sprayet en parole på muren: ” Solidaritet med intifadaens kvinder. Boykot Israel!”

8. marts 1995: I forbindelse med FNs sociale topmøde i København organiserer Feministisk Aktion en stor, international demonstration med deltagelse af kvinder fra alle verdens kontinenter. Paroler var bla.: Bekæmp sexisme og racisme, for fri abort, stop vold mod kvinder, løslad alle revolutionære fanger, styrk den internationale solidaritet.

 

Sexarbejdere demonstrerer 8.marts 2009 i København Sexarbejdere demonstrerer 8.marts 2009 i København

8. marts 1999: Aktivister fra Feministisk Aktion besætter Ekstra Bladets redaktion i protest mod, at den sexistiske avis tjener store summer på at udbyde kvinders kroppe til salg.

 

8. marts 2009: Sexarbejdernes Interesse Organisation organiserer demonstration gennem Istedgade/Vesterbro i modstand mod den truende kriminalisering af sexarbejde og for sexarbejderes rettigheder. Samtidigt hermed demonstrerer 8. marts initiativet under parolen: ”Forbyd sexkøb”. Dette scenarie vil gentage sig i år.

 

( Artiklen er skrevet af kvinder fra autonom infoservice).

Feministisk 8.marts demo 2008 i København Feministisk 8.marts demo 2008 i København

_______________

 

Baggrundsartikler

 

* Alexandra Kollontai: International Women's Day 

* Harriet Clayhills: 8.marts

* Simone de Beauvoir

* Ingrid Strobl: Angsten for frihedens gys

* Drude Dahlerup: Rødstrømpernes historie 1970-1985

* Inge Kongsgaard Hansen: Tidens feminismer

* Autonom feminist: Anmeldelse af det nye tidsskrift FEMINISTISKE PERSPEKTIVER

* Da feministisk aktion gik på gaden

 

 

Relevante links

________________

 

   Et udpluk af relevant litteratur

  • Kvinder stiller skarpt - fotografi og historier, red. af Marie Reynolds, Stine Marie Eriksen og Malene Nors Tardrup. 143 s. Udgivet af  Informations Forlag, november 2004
  • Kvinderummet - Dannerhuset som kvindepolitisk forum og krisecenter,  af Britta M. Lindqvist, Kari Helene Partapuoli og Lea Holst Spenceley.  141 s. Udgivet af Informations Forlag, november 2004.
  • Livtag - 17 fortællinger om Dannerhuset, frivillighed og feminisme. 208 s. Udgivet af Dannerhuset, november 2004.
  • Handlingsplan mod vold mod kvinder