Ved de hollandske kommunalvalg den 3. marts 2010 opstillede højrepopulisten Geert Wilders Frihedsparti PVV i to byer – i Almere og i regeringsbyen Den Haag.
Mens højrepopulisterne blev det største parti i Almere, hvor de fik 21,6 procent af stemmerne, så placerede de sig i Den Haag som nummer to med 17 procent af stemmerne. Lige efter Socialdemokratiet PvdA, hvis stemmeandel på landsplan dalede fra 23 til 16 procent.
-
Et interview med Yves Meny, hollandsk forfatter til en del bøger om højrepopulisme i EUropa
-
Hvad er forklaringen på dette højreskred ?
Yves Meny: Det er det samme i Holland som overalt. En socialt deklasseret del af vælgerne, som før i tiden traditionelt har stemt til venstre, har ladet sig indrulle i den populistiske propaganda. Den deklasserede og mere fattige del af arbejderklassen har idag en levestandard, som ligner migranternes. Den parlamentariske venstrefløj har megt lidt at stille op imod omfordelingsdilemmaet. Der eksisterer ingen reformmæssige råderum overhovedet. Af den grund eksisterer her en gigantisk kløft mellem den progressive diskurs og det, som politikerne de facto kan gøre. Højrefløjen profilerer af denne uoverensstemmelse. Populister som Wilders kan love utrolig meget uden at skulle indfrie det.
Endnu mere graverende er, at venstrefløjen ikke har været istand til at udvikle fremtidsalternativer. En del kopierer “Blairismen“ (1), som næppe kan kaldes venstreorienteret, mens resten forskanser sig bag forsvaret af tidligere tiders strategier.
-
Den hollandske regering har i årevis praktiseret en meget repressiv migrationspolitik. Det har tilsyneladende ikke kunne standse Wilders succes?
Yves Meny: Populistiske partier som Wilders Frihedsparti opstår bl.a. ud af problemstillinger i forbindelse med indvandring. Når hundredetusinder migranter bosætter sig i landet og en del af dem får arbejde men ingen bolig og ingen social infrastruktur, så er det klart, at kriminaliteten tager til. For populisterne var det nemt at råbe: ”Kongen er nøgen!”. Problemt er, at de gør det med vanvittige og racistiske forslag.
-
Nogle partier diskuterer lige for tiden muligheden for et samarbejde med Wilders. Hvad er din vurdering af det?
Yves Meny: En sådan alliance er utænkelig. Derudover eksisterer Frihedspartiet i virkeligheden slet ikke. Bag partinavnet skjuler sig Wilders og to-tre aflønnede assistenter.
Ved det kommende parlamentsvalg den 9. juni 2010 (2) vil det vise sig, om partiet kan holde dets kommunale succes. De populistiske kræfter er for det meste karismatiske fænomener. Men enten forsvinder de hurtigt fra offenligheden igen, ligesom liste Fortuyn (3), eller de gør det som f.eks. Lega Nord i Italien: De konsoliderer sig i et bestemt geografisk område og integrerer sig derefter i det politiske system. For Wilders vedkommende var det en fantastisk lejlighed at kunne starte med bare at kandidere i to byer som udgangspunkt for det kommende landsdækkende parlamentsvalg.
-
Nu kan Wilders igen indrejse i Storbritannien, skønt han for et år siden blev erklæret uønsket i landet....
Yves Meny: Hans indrejseforbud var for ham et fantastisk reklamestunt. Disse populistiske figurer leder decideret efter sådan noget. De er provokatører. For dem er en stigmatisering ensbetydende med en vielse. De poulistiske grupperinger betegner sig næsten aldrig som et parti men som bevægelse, union, lega, forening, etc. og vælger ord som „folk“ og „frihed“ som nøglebegreber for at tiltrække vælgere, der som regel ikke aner, hvilke politiske dagsordener der ligger bagved. Silvio Berlusconi er for eksempel mester i dette.
-
Selvom sådanne fænomener til tider er kortvarige, så influerer de ofte på regeringspolitikken. Må vi ikke frygte yderligere tiltag med henblik på “Fæstning EUropa“?
Yves Meny: De højrepopulistiske partier har som regel kun to-tre programpunkter, som de går på stemmejagt på, men de bliver ofte omdrejningspunkt og sørger for en drejning i den politiske debat. De bestemmer andres positioner. Men uanset hvad kan de ikke opstille noget mod den eksisterende indvandring. Ligegyldigt hvilken diskurs de disker op med, så vil EUropa ikke kunne standse migrationsbevægelsen. Det ville være fornuftigt at udvikle koncepter for migration, handel og såkaldt udviklingspolitik på et mellemfolkeligt grundlag. Istedet for bliver der improviseret. På den måde styrkes populisterne.
(Interviewet er oprindeligt offentliggjort i det tyske venstrefløjs-dagblad Junge Welt, den 18. marts 2010 og oversat af autonom info-service).
Noter
1) Med ”Blairisme” menes den fhv. socialdemokratiske engelske premierminister Toni Blairs neoliberalistiske koncept.
2) Den 21. februar i år skete det længe ventede sammenbrud i regeringskoalitionen mellem de kristlige demokrater (CDA) og socialdemokraterne (PvdA) på grund af uenighed om landets fortsatte militære tilstedeværelse i Afghanistan. Indtil nyvalget den 9. juni 2010, har de to kristlige-konservative partier CDA og Christ-Unionen dannet en interims-regering.
3) Lijst Pim Fortuyn (LPF) var en hørepopulistisk, stærk racistisk bevægelse, der eksisterede fra 2002 til 2007. I starten fik LPF
17 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i 2002 og deltog med fire ministerposter i en højrekonservativ regering. Listens grundlægger Pim Fortuyn blev myrdet af en militant dyreværns-aktivist ifm. med en valgkamp. Efter at LPF ved parlamentsvalget i 2006 mistede samtlige af deres mandater, opløstes listen igen.
(autonom infoservice).
Relateret artikel
Hollands bz-bevægelse i statens sigtekorn – et interview med hollandske Krakere
- ”Russian Today”: Interview med højrepopulisten Geert Wilders