”Hart Backbord!” - Atomtransport i sigte!

Den 5. november 2010 går det atter løs: Den 12. atomaffaldstransport Castor ("Cask for storage and transport of radioactive material") starter fra det franske genop-arbejdningsanlæg i La Hague med retning mod atomaffaldsdepotet i Gorleben i den nordtyske egn Wendland.  

  • Læs aktionsalliancen Aktionsbündnis Castor Widerstand´s opråb:
  • "Hart Back­bord – farvel til atomenergi på globalt plan!” 

Siden midten af 1990’erne har tyske atomkraftværker transporteret opbrugte brændselselementer til genoparbejd- ningsanlæggene i La Hague i Frankrig og Sellafield i Storbritannien og fået højradioaktivt affald retur.

En udenomsparlamentarisk aktionsalliance ved navn Aktions-bündnis Castor-Widerstand (ABC) er i fuld gang med at mobilisere til modstand mod den dødensfarlige Castor-atomtransport tværs gennem Nord- europa. Med mangfoldige og fantasifulde aktioner skal Castortrans- porten blokeres og forsinkes så meget som muligt. Formål: At presse omkostningerne for såvel staten som for atomkoncernerne op i svimlende højder. 

  • Hvem er ”Aktionsbündnis Castor-Widerstand” (ABC) ?

”Aktionsbündnis Castor-Widerstand” (ABC) er en sammenslutning af enkeltpersoner, grupper og initiativer fra antiatomkraftbevægelsen, antifascistiske sammenhænge og antikapitalistiske grupper i Lüneburg (nærmeste by til Gorleben).

Aktionsalliancen, der er uafhængig af partipolitik, vender sig ikke kun mod regeringens aktuelle forlængelse af løbetiden for tyske atomkraftværker, men står for antiatomkraft-bevægelsens kompromisløse krav om øjeblikkelig lukning af samtlige atom- kraftanlæg på globalt plan. ABC nøjes heller ikke med appeller til paralamentarikere og regering. De sigter på konkrete aktioner på gaden og på togsporene”. 

 

OPRÅB: ”Hart Back­bord – farvel til  

atomenergi på globalt plan!”

Atomaffaldstransport CASTOR
Atomaffaldstransport CASTOR

Den 5. november 2010 vil den næste Castortransport rulle mod Gorleben. Enhver atomaffalds- transport indebærer en akut trussel for de mennesker, der lever langs ruten. Atomaffaldstransporter sker udelukkende for at sikre atom- anlæggenes fortsatte drift.Enhver

transport til Gorleben stadfæster dette sted som det endelige atomaffaldsdepot. Forbundsregeringen vil med al magt udbygge depotet i Gorleben til at kunne rumme vedvarende opmaga- sinering af affald fra atomindustrien. Efter forlængelse af atomkraft- værkernes løbetid skal det nu fremstå som om, der findes et sikkert koncept for affaldsdepoter. Det er dog på ingen måde tilfældet. Valget af netop Gorleben som stedet for atomaffaldsdepotet er en ren politisk afgørelse, som der ikke ligger nogen form for videnskabelig fundering bag. Borgernes medvirken i beslutningsprocesserne er der ikke taget højde for. Og de nødvendige ekspropriationer af jord i området skal igen tillades. Indtil idag er der ikke fundet nogen løsning på atomaffaldsproblemet. Der er heller ingen fremtidskoncept – og alligevel fortsættes produktionen af atomaffald.

Anti-atomkraftbevægelsens genfødsel?

Med de store demonstrationer i Berlin og menneskekæden fra Krümmel til Brunsbüttel fejrer anti-atomkraftbevægelsen sit comeback i medierne. I den forbindelse forsøger partierne Die Grünen og Socialdemokratiet (SPD) at positionere sig som vigtige alliancepartnere. Øjensynligt handler det for dem i første omgang om valgstemmerne og om at sælge deres atomkonsens fra 2002, der går ud på en gradvis afkobling fra atomøkonomien. Denne ”konsens” var i realiteten en garanti for opretholdelse af de eksisterende atomkraftværker og deres tilladelse til fortsat at producere atomaffald samt et forsøg på at inddæmme modstanden mod såvel atomaffaldstransporter som atomanlæg.

Den kritik, som Die Grünen og SPD har ytret mod den konservativ-liberale regerings ”tidsforlængelse” for atomkraftværker i Tyskland, er en forkert vinkling af problemet. Istedet for at forsvare denne forløjede rød-grønne ”atomkonsens”, fastholder vi den udenomsparlamentariske anti-atomkraftbevægelses oprindelige målsætning: Øjeblikkelig lukning af samtlige atomanlæg på globalt plan!

Atomkraft – integreret del af den socio-økologiske krise

De store el-koncerner og den tyske regering har nu præsenteret deres planer om at ville fastholde atomkraft og forlænge dens løbetid yderligere. Dermed fremmes koncernernes profitinteresser og man fastholder den farlige atomenergi, hvilket indebærer centralisering af produktion af strøm. Derudover  misbruges klimaforandringerne til at retfærdiggøre den ”klimavenlige” atomkraft, skønt den selv er del af den socio-økologiske krise.

At betegne atomkraft som én teknologi blandt forskellige energikilder er ligeså menings- løst som at deklarere en el-produktion, der baserer på uran som værende regenerativ. Den ikke-regulerbare atomstrøm tilstopper nettet og forhindrer udbygningen af en decentral og regenerativ energiforsyning.

  • El-koncernerne må samfunds- mæssiggøres for at sikre en behovsorienteret, klimavenlig og ikke profitorienteret energiforsyning.

Energi – magt – profit

Atomenergien har med mulig- heden for at fremstille atom- bomber indtaget en central betydning i den mellemstatslige konkurrence. Med dette  pressionsmiddel forsøger magtens eliter at sikre sig tilgang til de globale råstof- forekomster og gennemtrumfe en økonomisk verdensorden, der baserer på udbytning af mennesker og natur. Men vi kæmper for en solidarisk verden, som adskiller sig fra kapitalismen (ikke kun dens fossile side). I et kapitalistisk samfund bliver intet afgjort til fordel for menneskets og naturens vel, da de afgørende kriterier for alt i sidste konsekvens er profitinteresse og konkurrence. Disse mekanismer sætter sig igennem som realpolitiske ”nødvendigheder”, som de politiske beslutninger må underordne sig. Vi appellerer derfor ikke til erhverslivet eller til det politiske system om at gøre noget ved misforholdene. Vi  ønsker kollektivt at overvinde adskillelsen mellem politik, økonomi, økologi, etc. i kontekst af en solidarisk verden.

Statsapparatets chikaner mod anti-atombevægelsen
Atomaffaldstransporterne til Gorleben er altid forbundet med massiv politiindsats, indskrænkning af retten til forsamlingsfrihed, overvågning og politivold. Den statslige vold tjener realiseringen af atomindustriens interesser. De forskellige protest – og modstandsformer bliver mere eller mindre brutalt mødt med knipler, peberspray, vandkanoner, (præventive-) anholdelser og fængselsstraffe.

Flere måneder før den næste Castortransport har politiet forsøgt at etablere sig som kontrolorgan i Wendland. Anti-atomkraftaktivister bliver observeret, deres telekommunikation overvåges, folk bliver kontaktet af politiet, som prøver at presse dem til at blive stikkere, politihelikoptere overvåger Castorruten.

Politiets koordinationscentral styres fra Lüneburg af. Herfra bliver hele politiindsatsen koordineret og også forbunds – og delstatspolitienheder er her indkvarteret på tre forskellige steder. Politiet i Lüneburg er ligeledes talerør for hetskampagner mod atomkraftmodstanden. Udover de ihærdige fremstillinger af aktivisterne som ”ekstremister” har Lüneburgs politipræsident, Fried­rich Niehörs­ter, offentligt givet udtryk for sin reaktionære grundholdning ved at betegne antiatomkraftaktivisterne som ”syge i hovedet” og ”forrykte”. Staten forsøger med forskellige repressionsapparater som politi og justitsvæsen at inddæmme modstanden - og hvis muligt helt at smadre den.

Iskolde tider

Skærpelsen af repressionen hænger også sammen med de økonomiske modsætninger i den nuværende samfundsorden. Den globale økonomiske krise har  katastrofale følgevirkninger for de fleste lønarbejdere, arbejdsløse, pensionister, skoleelever og studerende – derfor vokser magthavernes nervøsitet for ”sociale uroligheder”. I takt med udbredelsen af forskellige former for repressive strategier på alle sociale felter, målrettes bevidstheden om, at de samfundsmæssige og økonomiske problemer ikke kan løses anderledes end gennem sanktioner, udgrænsning og fortrængning.

De nuværende magtforhold – deriblandt atomindustriens position - skal sikres med repression. To gange om året gennemføres en indenrigsminister-konference med deltagelse af delstaternes sikkerhedstjenester, politiets efterretningstjenester og de forskellige politiorganer. I dette forum diskuteres  temaer som ”indre sikkerhed”, ”udlændingelovgivning”, ”terrorisme-bekæmpelse” mm.

Denne konference er udganspunkt for udbygningen af repressionsorganerne. Den næste finder sted 18. - 19. november 2010 i Hamburg. Lad os gøre Hamburg til et usikkert sted for dem. Lad dem gå planken ud!

Hede tider: Hart Backbord!

Det irriterer os, at protesten bliver omfavnet af partierne og den nydannede ”AntiAtomLobby”. Vi vil ikke have nogen stedfortræder – ej heller skændes om indenrigspolitik eller løbetidsforlængelse. Vi kæmper for øjeblikkelig standsning af samtlige atomanlæg på globalt plan - og vi giver os ikke tilfreds med noget kompromis. Det var og er den selvorganiserede anti-atomkraftbevægelses krav! Erfaringerne med atomstaten bevæger tydeligvis mange mennesker og de har besluttet at bringe det til udtryk ved at gå fælles på gaden og på togsporene og med mangfoldige aktioner sætte sig til modværge mod atomenergien.

  • Afkobling fra atomenergien sker gennem græsrodsaktivisme!
  • Stop Castor!
  • Indbyrdes solidaritet mod repression!
  • Lad os overvinde kapitalismen i fællesskab!
  • Hart Back­bord, farvel til atomenergi på globalt plan. Her og nu!

ABC – Widerstand Lüneburg

Kontakt: lueneburg@contratom.de

Infos:hartbackbord   http://www.hartbackbord.tk/

(Oversat og let forkortet af shaggie og eva / autonom info-service)

Demoen om aftenen før de store aktioner mod Castor:

Vor­a­bend­de­mo am Frei­tag, 5. No­vem­ber 2010
18 Uhr, Bahn­hof Lü­ne­burg

Infomøder i Danmark om Castor-modstanden i Danmark

Anti-CASTOR links

Relaterede artikler på dansk