For 20 år siden: Anarkiets korte sommer i Mainzer Strasse, Østberlin

I foråret 1990, nogle måneder efter murens fald den 9. nov. 1989, blev omkring 120 huse besat i DDR.

I tiden indtil genforeningen opstod et samfundsmæssigt vakuum, hvori bz’erne sammen med dele af den østtyske befolkning udviklede forskellige former for selvstyre. I et års tid var den statslige autoritet stort set fraværende.

Indlemmelsen af DDR i den vest- tyske Forbundsrepublik fandt sted den 3. oktober 1990. Knap seks uger efter, den 14. november 1990, satte den vesttyske ordensmagt punktum for anarkiets korte sommer i bz-højborgen Mainzer Strasse i Østberlin. Omkring 4000 vesttyske politifolk nedkæmpede med bytanks, vandkanoner, gummikugler og tåregas 400 bzere og deres sympatisører i lokalbefolkningen i en af de mest dramatiske gadekampe i Tysklands efterkrigshistorie.

• Interview med Freke, som var medlem af bz-rådet i Mainzer Strasse
• Videoer om slaget i Mainzer Strasse 

• Hvor mange BZ-husprojekter eksisterede der dengang i det østlige Tyskland?

Freke: Omkring 120. De opfattede sig allesammen mere eller mindre som et politisk projekt og de sluttede sig sammen i et bz-råd og et forhandlings- udvalg. Sommeren 1990 var anarkiets korte sommer. Vi kunne gøre, hvad vi ville. Vi kunne praktisere vores forestillinger om at bo og leve selvbestemt - og det frembragte et utal af projekter. Ingen blandede sig og folkepolitiet (Volkspolizei, DDRs politiorganer) viste sig overhovedet ikke hos os.

• Hvordan forandrede situationen sig?

Freke: Da Vestberlins senat (bystyret under ledelse af socialdemokraten Walter Momper) i september 1990 tiltrådte vores forhandlinger med Østberlins magistrat, blev vi hurtigt klar over, at senatet ikke havde nogen interesse i at finde en løsning for alle besatte huse. Så kom genforeningen den 3. oktober 1990. Dagen før blev politiautoriteten overgivet til Vestberlin. Fra dette tidspunkt af måtte vi også regne med rydninger af husene.

• Og det kom jo også snart derefter...

Freke: Tidligt om morgenen den 12. november 1990 blev vi bekendt med, at der var blevet ryddet tre huse i det østlige Berlin. To i Pfarrstrasse og et i Prenzlauer Berg. Derpå gik omkring 70 bz’ere fra Mainzer Strasse spontant på gaden for at demonstrere mod rydningerne. I medierne påstår man dagen efter, at der var blevet bygget ”barrikader”, men i virkeligheden handlede det om to vejspærringer ifm. vejarbejde...

" De rettede deres vandstråler mod vinduerne, der gik itu og oversvømmede rummene"

- Da vi kort efter vendte tilbage til Mainzer Strasse, ventede politiet med vandkanoner og rydningskøretøjer (bulldozere) på os. Efter det første angreb trak vi os tilbage i husene. Bulldozerne skubbede bilerne til side og vandkanonerne kørte i stilling. De rettede deres vandstråler mod vinduerne, der gik itu og oversvømmede rummene. Der blev kastet alt muligt tilbage fra husene. Sådan startede eskalationen. Resultatet var flere timers heftig konfrontation med politiet i hele kvarteret. Om aftenen var hele Mainzer Strasse befriet for politiet og der blev bygget barrikader og gravet huller i asfalten.

”Politiet måtte trække sig ud af hele kvarteret”

- Samtidigt med dette forsøgte vi intenst via forhandlinger at få en løsning på plads for Berlins besatte huse. Vi var inspireret af de resultater, bz-bevægelsen havde opnået overfor bystyret i Hamburg. Her havde de bz’atte huse i Hafenstrasse efter flere dages gadekampe opnået en forhandlingsløsning. Men i Berlins senat var dette ikke en del af planen. Gaden skulle ryddes for bz’atte huse. Uanset hvad. 1500 politifolk blev indsat denne dag for at gennemtvinge rydningen. Men den massive modstand fra os, fra de andre bz’huse, samt fra lokalbefolkningens side gjorde, at politiet måtte trække sig ud af hele kvarteret. Næste dag blev barrikaderne udbygget og mange journalister og nysgerrigt publikum kom til.

Tusinder af tåregasgranater og gummikugler...

- Politiet anvendte tusinder af tåregasgranater og gummikugler, som det dengang endnu ikke var tilladt at tage i brug. To bz’ere skal have fået skudsår, da politiet skød med skarpt. Men om det passer, kan jeg ikke sige med sikkerhed. Dette var dog med- virkende til, at vi sammen trak os tilbage til husene, for bagefter at lade os anholde. Vi var enige om, at det ikke var det værd, at nogen af os blev dræbt.

Omfanget af eskalationen satte mange af os i en slags choktilstand. I et af de bz’atte huse i Kreuziger Strasse, lige ved siden af Mainzer Strasse, underskrev bz’erne samme dag en lejekontrakt med husejeren af angst for rydning. I det hele taget var det sådan, at efter rydningen af husene i Mainzer Strasse drejede det sig nu kun om at blive legaliseret. 

• Denne for venstrefløjen så markante begivenhed er ikke blevet markeret med årsdagsritualer eller mindearrange- menter. Hvordan kan det være?

Freke: Nå ja, en revival-gadekamp for dette synes jeg ikke ubetinget er en politisk meningsfuld koncept. Husene i Mainzer Strasse var tabt for os. De blev også straks moderniseret ved hjælp af statslige midler. De nye ejere fik omkostningerne til saneringen eftergivet af staten, som således skabte nye realiteter. Den 14. nov. er for mig en depressionens dag. Det som jeg savner er, at vi ikke fester til minde om anarkiets korte sommer og alle de fede projekter, som vi i fællesskab formåede at gennemføre i denne undtagelsestilstandstid.

• Hvad var det særlige ved jeres projekter dengang?

Freke: For eksempel havde vi i gaden besluttet at lave en byggelejeplads og dette var vi så også straks gået i gang med. Vi blev enige om at dæmpe trafikken i gaden og opstillede overalt blomsterkasser. Vi opbyggede fælles strukturer med gadens beboere i form af folkekøkkener, caféer, butikker, kulturarrangementer, fester, og meget mere. Sikkert var alt ikke lige succesrigt og fedt, men der var utroligt meget igang i fællesskabet og det indebar en hel del samfundsmæssige eksperimenter.

• "Kollektiv Mainzer Straße - Sag niemals nie":  You Tube part 1 – 10 en oprørscyklus fra 1872 til idag

Relateret litteratur på tysk

• Autonome in Bewegung - Häuserkampf in den 80er und 90er Jahren und vieles mehr, ISBN 3-935936-13-3 (Assoziation A, Berlin 2003)
• Berlin, Mainzer Straße - Wohnen ist wichtiger als das Gesetz. ISBN 3-86163-020-6 (BasisDruck Verlag, 1992)