Tidsdoku. "Til våben, borgere!"

Et kulturhistorisk strejftog i kaffehusenes betydning for samfundskritiske debatter og revolutionære sammenkomster.
Fra den franske revolution til de russiske eksilrevolutionære i Schweiz og Østrig og 
over 1968-oprøret til bz-bevægelsen i Berlin ...                        ______________________

Den franske revolutionær Camille Desmoulins fra Cordelierklubben gik ind i historien, da han den 12. juli 1789 sprang op på bordet foran Café de Foy - i den ene hånd hans hat i den anden to pistoler - og råbte ud til den store menneske-mængde:  
”Til våben borgere! Til våben!” 

Hver af de revolutionære klubber havde sin egen støttekreds.'Cordelierklubben' var tættest på de socialt mest deklasserede folk i de proletariske kvarterer, den billigste at være medlem af. 'Jakobinerne' havde masser af advokater, håndværkere og studenter i deres rækker.

'Klubben af republikanske revolutionære borgerinder' omkring Claire Lacombe og Pauline Leon var den eneste rene kvindeklub i Paris, mens 'Den Selskabelige Kreds' tiltrak både mænd og kvinder fra især de veluddannede lag.

• Da kaffen fortrængte øllet

At dette startede i de hede debatter i kaffehusene var ingen tilfældighed. Kaffe og oplysning, reflektioner og tankefrihed udbredte sig på samme tid over alt i Europa.

Det er oplysningen, de  samfundsmæssige brydninger der indleder enden på ene-vældets epoke, men det er kaffen, der befordrer dette i et vist omfang.

• Udbredt druktradition

Før den klare tankegang blev populær, var Europa domineret af en udbredt druktradition. For indtil fremkomsten af kaffe, som man bryggede med kogende bakteriedræbende vand, drak europæerne gennem-gående alkohol døgnet rundt. Først og fremmest øl fra morgenstunden af.

Grunden hertil var, at øl ved bryggeprocessen og pga. dets alkoholindhold som regel var bakteriefri - i modsætning til vand, der ofte var beskidt og sygdomsfremkaldende. Ekskrementer fra gaden forurenede alt for ofte brøndene og gjorde dem til kilde for alskens sygdomme. Således var øl uskadeligt, men samtidigt sløvende.

• Kaffen – ”tænkernes vin”

Kaffen derimod gjorde folk vågne, holdt dem nøgterne og skærpede sanserne. Snart gjaldt det for ”tænkernes vin”. Bønnerne kom fra Äthiopien og kunsten at riste dem tog sit udgangspunkt i Jemen.*

De første kaffehuse fandtes i Aden og mokka gjaldt for ”kilde til erkendelse”. Over Tyrkiet gik kaffen sin sejrsgang til storbyer som Wien, Milano og London. Før the’en blev britternes nationaldrik, slurpede de kaffen en masse.
_______________
* Relateret: Journalisten Puk Damsgårds roman om kaffeens oprindelse: "Arabica", Politkens forlag 2020

Den franske revolutionære forfatter og filosof François de Voltaire lod sig inspirere af kaffehusene i London, hvor han nød ”at ånde frihedens ånd” under sit politiske eksilophold i byen.
Ved hans tilbagevenden til Paris besøgte han regel-mæssigt Café Procope, hvor han indførte diskussions-kulturen på stedet. Caféen eksisterer den dag idag.

Et tidsdokument fra 1789 beskriver tilløbet til kaffe-husene i Paris:
”De var ikke bare permanent overfyldte, men også
foran dørene og vinduerne trængtes folk og lyttede deltagende til de lidenskabelige taler, der holdtes af besøgende, som stod op på stole eller borde".

hederne i Rusland i Café Odeon i Zürich, hvor han på det tids-punkt var i eksil. Han ventede
og drak mængder af kaffe!

• Caféen findes stadig væk: Limmatquai nr. 2 , Zürich.

Ikke langt fra Lenins bosted i Zürich grundlagde en af DADA-kunstnerbevægelsens mere fremtrædende personlighed Hugo Ball i 1916 Café Cabaret Voltaire i Spiegelgasse i Zürich.

Her får DADA-bevægelsen et mødested. Under skarp iagttagelse af den borgerlige presse var stedet præget af hede natlige debatter samt happenings og legendariske litteratur – og digtoplæsninger.

Her mødes byens anarkister af enhver tænkelig retning dog med en vis overvægt af Bakunister, samt dadaister som Tristan Tzara, Hans Arp, Emmy Hennings, den revolutionære forfatterkreds omkring wiener journalisten og samfundsrevseren Karl Kraus.

Og her drak Albert Einstein sin kaffe, mens han måske lod tankerne strejfe omkring grundtrækkene i hans nyskabende teori om tid og rum.   
                         ______________________________

”Nå, vel, hvem skulle lave sådan en revolution
 –  måske denne hr. Bronstein derovre?”

• Kaffehuskultur fra 1968-oprøret til den autonome bevægelse

Med 68-bevægelsen fik kaffehusene i en periode en lignende funktion, som den de havde i perioder af de store europæiske revolutioner gennem de sidste to århundreder.
_____________

Kaffehusene blev igen samlingssteder før og efter de talrige demoer - og her udfoldede sig de hedeste debatter om aktuelle begivenheder og strategier og naturligvis om historiske udviklingsforløb.

Café Savoy i Wien 
I Wien blev især den l Café Savoy samlingsstedet for aktivister – hovedsagligt fra den udogmatiske og libertære venstrefløj. 
Det var her 68-bevægelsens større og mindre opsigtvækkende aktioner tog sit udgangspunkt. Visionære øko-multikunstnere som Friedens-reich Hundertwasser, aktions-kunstnere som Otto Mühl, forfattere som Peter Handke, Erich 
Fried og Elfriede Jelinek, m.fl. var ligeledes at finde blandt Savoys stamgæster.

• Spektrum (i dag: Clash), Schwarzes Café, Filmbühne i Berlin

IBerlin var caféer som Filmbühne am Stein-platz, Schwarzes Cafe på Kantstrasse og Spektrum i Mehringhof, bevægelsens flagskibe. I Café am Steinplatz blandedes studenter og intellektuelle fra 68-bevægelsens ”motor” SDS (Sozialistischer Deutscher Studentenbund).

Blandt de besøgende var 68-oprørets frem-trædende politiske personligheder som Rudi Dutschke, Hans Jürgen Krahl, Fritz Teufel, og Bernd Rabehl, samt byguerilla gruppen RAFs grundlæggere Ulrike Meinhof, Andreas Baader og Gudrun Ensslin, før disse gik i undergrunden.

Med fremkomsten af det autonome bz-miljø blev de traditionelle kaffe-huse skiftet ud med et utal af mindre info-caféer, der blev etableret i mange bz’atte huse i starten af 1980’erne – alene i Vestberlin var der omkring 230 huse BZat.
Her var stemningen mere intim og overskuelig end i de store kaffehuse. Men først og fremmest var info-caféerne mere i overensstemmelse med bevægelsens krav om  selv-bestemmelse og optimal beskyttelse overfor de statslige organers permanente overvågnings- og aflytningspraksisser.

• Kaffehuskulturen på retur?

Med tiden har kaffehusene forandret karakter. Idag er Europas traditionelle kaffehuse til dels blevet afløst af café-discountkæder uden særlige karakteristiska, dog med bibeholdelse af kaffen som vigtigste ingrediens.
De traditionelle kaffehuse, der fortsat eksisterer bliver frekventeret af et bredt udsnit af befolkningen – til hyggesnak snarere end til revolutionære samfunds- debatter, der var så karakteristisk for fortidens kaffehuse.
Samfundskritiske debatter. De findes i dag som regel i aflæggere af datidens kaffehuse: infocafeer, i folkekøkkener og caféer knyttet til bestemte subversive miljøer. 

Samlingsstederne er ikke længere elegante, arkitektonisk rumlige og indbydende, men de har i princippet den samme funktion: 
Kaffe (og the), lysten til kommunikation og til at møde andre mennesker på passiv og aktiv måde, samt generel hyggen forblev dog en fælles kontekst med de traditionelle kaffehuse.   
(al./autonom infoservice)