Den nye skandale om manipulerede valutakuser er del af en endeløs serie af svindelnumre: Det er kommet frem, at valutahandlere fra omkring et dusin storbanker i hemmelige chatrooms har aftalt, hvordan de i fællesskab kan manipulere kurserne.
Skandalen rammer først og fremmest småsparere. Mens bankkonsortierne – efter de har fyret et par ”ansvarlige” topmanagers og valutaforhandlere - ufortrødent vil fortsætte med at genere kapital- akkumulation...
- BONUS: Derivater? Hedgefonds? Ratings? .... suk og gab, hvad for noget??
Storbankers valutahandlere bag aftalte valutamanipulationer
Handel med valuta udgør i dag verdens største finansmarked, hvis daglige handelsvolumen omfatter 5,3 billioner dollars (ca. 3.854 milliarder euro). Omkring 54 procent af samtlige valutaforretninger foretages af kun fire banker: New York bankkonsortiet Citi (16%), Deutsche Bank (16 %), det britiske holdingselskab Barclays (11 %) og den schweiziske storbank UBS (11%).
Der hersker for tiden store opstandelse i chefetagerne i disse og andre banker. Det er kommet frem, at valutahandlere fra omkring et dusin storbanker i hemmelige chatrooms har aftalt, hvordan de i fællesskab kan manipulere kurserne. Overfladisk set er det aktuelle afslørede svindelnummer med aftalte valuta- manipulationer, kun det foreløbigt sidste i en endeløs serie.
Finansmarkedets magtfulde skyggeverden
Skandalen illustrerer med al tydelighed den parallelverden, som ikke kun valutamarkedet men væsentlige dele af finansmarkederne fungerer i.
Særligt der hvor samfundsmæssig transparens og kontrol er fraværende. En af de største gråzoner på finansmarkedet ligger i de forretningsgange, der bliver afviklet udenom den officielle børshandel.
Hvor få handlende fra en håndfuld storbanker dominerer og har afgørende indflydelse på prisudviklingen på finansmarkederne. Her eksisterer et valutamarked, som angiver retningsgivende priser, der dagligt bliver fastlagt i form af ”WM / Reuters Fixing”. En målestok for millioner af valutafor- retninger verden rundt.
På lignende måde fremkommer uigennemskuelige referencekurser på renter, på guld, olie og andre råstoffer, der er forbundet med forretninger med ufattelig profit.
Afsløring af den britiske Barclays-bank udløser i 2012 retslige undersøgelser
Afsløringen af den britiske Barclays-banks manipulation af rentesatsen i juni 2012 satte gang i en omfattende retslig undersøgelse. Statslige finanskontrolmyndigheder indkredsede op til 20 bankkoncerner. Deriblandt Deutsche Bank, de schweiziske storbanker UBS og Credit Suisse, samt et par andre europæiske banker og den amerikanske Goldman Sachs (der fornyligt blev stor- aktionær i Dong-energi), Citigroup og Bank of America, samt den japanske bank Mitsubishi-UFJ, etc.
En lille gruppe på kun 23 personer fra nogle af de førnævnte banker havde i fællesskab på manipulerende måde aftalt en fælles referencekurs på rentesatserne for London Libor (Interbank Offered Rate), (1) Euribor (Euro InterBank Offered Rate)og den japanske Tibor (Tokyo Interbank Offered Rate). Libor, Euribor og Tibor gælder som målestok for finansforretninger for hundereder billioner dollars. Talrige kreditter er direkte koblet til dem.
Største EU-bøde nogensinde
Undersøgelsen førte til, at Joaquín Almunia, EU-kommisær for markedskonkurrence anliggender, i december 2013 udskrev bøder på ialt 1,7 milliarder euro til europæiske og amerikanske banker, der blev afsløret i manipulationen, som havde forvoldt en finansskade på 17,1 milliarder dollars. Dette fik i kriminalarkiverne betegnelsen ”Libor-skandalen”.Det var den største bøde, EU nogensinde har opkrævet:
Deutsche Bank (725 millioner euro), den franske Société Générale (446 millioner euro), den amerikanske Citigroup (80 millioner euro), Jp Morgan Chase Bank (70 millioner euro).
Nye afsløringer
EU-kommisær Joaquín Almunia udtalte i forbindelse med bødestraffen til nogle af verdens største banker i december 2013 , at bøderne var et tydeligt signal for, at EU - kommissionerne er fast besluttet på at bekæmpe og sanktionere kartellerne i finans- sektoren”.
Nu to år efter den såkaldte Libor-skandale vurderer mange uafhængige finanseksperter, at intet reelt har forandret sig. Bankernes små interne grupper af finansjonglører agerer videre i de grå zoner.
Nu er der igen tale om manipulerede valuta- kurser. Valutahandlere fra et dusin storbanker har i hemmelige chatrooms manipuleret valutapriserene.
Som det fremkom i medierne kalder de sig selv ”Kartellet”, ”Banditternes klub” og ”Et hold – en drøm”. I løbet af sommermånederne vil der tegne sig et mere konkret billede af omfanget af denne nye omgang valutasvindel.
EUs internationalt agerende bank- kontroludvalg
”Financial Stability Board” har siden finanskrisens udbrud arbejdet med at etablere ny standarder for valutamarkedet. De skal nu foreligge i september 2014. Om disse nye foranstaltninger vil kunne besværliggøre finans- banditternes ageren vil tiden vise. (al/autonom infoservice)
- kilder:
* Neue Züricher
Zeitung * Der Spiegel online * Die Tageszeitung – taz * Handelsblatt * Der Spiegel, printudgave nr. 20/12.5. 2014.
_________________________
Noter
1) London Interbank Offered Rate (LIBOR) er en daglig referencerente baseret på de rentesatser for ikke-sikrede lån, som banker tilbyder til andre banker indenfor Londons pengemarked (eller interbank-marked). Renten fastsættes af British Bankers' Association på baggrund af kvoteringer fra de mest aktive banker på pengemarkedet. Efter at de laveste og højeste kvoteringer fjernes, beregnes renten som et gennemsnit af de tilbageværende kvoteringer.
LIBOR-renten har en betydelig anvendelse også udenfor interbank-markedet. Den er også en central målstok for forskellige derivater, swapper og andre finansielle instrumenter. Alle større finansielle markeder har en tilsvarende rentesats, den rente som gør sig stærkest gældende i Euro-området kaldes Euribor-renten. I Danmark kvoteres CIBOR på samme måde af de største aktører på kronemarkedet.
BONUS
- Læs også Derivater? Hedgefonds? Ratings? .... suk og gab, hvad for noget?? , hos autonom infoservice
Medierne og profileringssyge eksperter kaster rundt med en masse begreber, når de forsøger at illustrere kapitalismens aktuelle krise. Som regel munder det ud i uigennemskuelige disputter om forskellige definitioner på gældskrisen og der anvendes et virvar af kategorier fra økonomernes og finansverdenens univers.
Ved at udrede nogle af de mest anvendte begreber i forbindelse med den aktuelle kapitalistiske krise, vil vi bidrage til en bedre forståelse af komplekse forhold og selvstændig kapitalismekritisk stillingtagen.