Venstreradikale aktivister fra Østrig og Schweiz dannede i 1970'erne i det
sydlige Frankrig det basisdemokratisk fungerende landkooperativ ”Longo maï” (Må det vare længe).
I
dag findes der Longo maï - landkooperativer spredt over
hele Europa og et enkelt selv-styret kooperativ i Costa Rica.
- Her er deres historie
______________________
Hvordan det hele
startede
-
I starten af 1970’erne flyttede
de fleste medlemmer af den venstreradikale aktionsgruppe
"Spartakus Wien" (1) fra Østrig til Schweiz.
Sammen med andre venstreradikale aktivister fra den schweiziske
lærlingegruppe ”Hydra”, besluttede de i 1972 at udvandre til den fattige del af Provence.
I 1973 bosatte omkring 30 unge sig på en forladt bondegård i Limans ved Forcalquier.
På omkring 300 hektar skov- og landbrugsjord dannede de landkooperativet Longo maï for at udvikle alternative leve – og arbejdsformer.
- Grundtanken er antikapitalistisk solidaritet
For Longo maï- kollektivisterne drejer det sig om
opfyldelsen af ægte behov og den reelle rigdom for den menneskelig eksistens. Hinsides kapitalismen og neo-liberalismen.
Folkene fra Longo maï lever
dette alternativ på steder, som er økonomisk uinteressante, ikke rentabelt for kapitalen:
I stille landsbyer, hvor de sætter forfaldne huse istand og slår sig ned. Ud over at producere fødevarer, vin, tøj mv. efter økologisk bæredygtige
metoder, så er de også politiske aktivister.
Hetskampagner i pressen mod Longo Maï
De første år var præget af etableringsfasen. I 1979 startede der i Schweiz en massiv
pressekampagne mod Longo Maï. Kooperativet blev beskyldt for sjusk med de penge, som blev indsamlet til støtte for projektet.
Desuden blev Longo mai kritiseret for at have en autoritær hirarkisk struktur, ledet af den tidligere franske 68'aktivist og forfatter Remi
(Roland Perrot). Han blev efterlyst af fransk politi og flygtede derfor til Wien.
Longo maï gennemgik i de følgende år en vis selvransagelse og udviklede mere åbne og
gennemskuelige basisdemokratiske strukturer. Idag hører der 10 forskellige selvstyrede landbrugs - og håndværksvirksomheder til "Longo
mai“ netværket.
De fleste Longo mai kooperativer ligger i Frankrig – men der er også kooperativer i hhv. Schweiz,
Østrig, Tyskland, Ukraine og i Costa Rica (billedet tv.).
- ”Det Europæiske Borgerforum” – basisdemokratisk og anarkistisk inspireret
Politisk intervention har ”Longo maï“ - kollektivisterne blandt andet praktiseret ift. kampen for rettigheder til flygtninge og andre mindretal. Longo maï folk har således grundlagt "Det Europæiske Borgerforum", som er et basisdemokratisk-anarkistisk projekt.
I det østlige Tyskland har de især kæmpet for, at de samfundsejede virksomheder i det tidligere DDR blev overgivet til kommuner og lokale sammenslutninger, istedet for at blive nedlagt eller solgt til vestlig kapital.
Idag er ”Det Europæiske Borgerforum” især optaget af kampen for fri adgang til såsæd og mod de multinationale koncernes privatisering af dette grundlag for menneskelig eksistens.
* Relateret: Le Blog de la Zinzine / Longo Maï - Autogestion Póesie Anarchie
billedet nederst th.: Longo Maï - kommunarderne demonstrerer for flygtninge under jorden i Bern
- Longo Maï - netværket
Omkring 300 mennesker lever i dag på Longo maï's forskellige gårde.
Men det er ikke kun disse 300, der hører til netværket, som er baseret på en selvforvaltet, ikke kapitalistisk økonomi. Yderligere hundredevis af mennesker bidrager med personlig indsats eller finansiel støtte.
Alene i Costa Rica er omkring 400 mennesker involveret i Longo maï's landsbyprojekt for flygtninge og jordløse bønder.
(al./autonom infoservice)
* links
"Longo maï" netværk
- Europäisches Bürgerinnen Forum
- Video: infos om longo maï (schweizer-deutsch)
* Relateret
autonom infoservice
- Grækenland: Vio.Me-arbejdernes kamp for et samfund uden chefer
- ”Uden stat og chef” I dagene 11.-13. oktober 2019 lagde 'Rote Flora' (Hamburg) hus til en kongres om selvforvaltningsperspektiver.
- Argentinas bz’atte virksomheder i fremgang
-
”Vi må blive ved med at
fortælle historier om selvorganisering og alternativer...”
Et interview med Regine B., der bor i det anarkistiske kollektiv ”Villa Locomuna” i den midttyske by Kassel.
- Note
Spartakus-Wien kollektivet blev sammen med det østrigske kommunistparti KPÖs ungdomsorganisation FÖJ (Freie Österreichische
Jugend) eksluderet af partiet pga. dens aktive opposition imod Sovjetunionens besættelse af Tjekkoslovakiet i 1968.
Spartakus-Wien tog fra slutningen af 1960'erne initiativ til en hel del kampagner, der blev kendt i hele Østrig, deriblandt:
- "Åbn de statslige børneinstitutioner" - kampagnen. Der blev organiseret flugtruter og organiseret hemmelige, selvforvaltede bosteder for
unge, der var tvangsanbragt på statslige børnehjem (som regel deciderede tugthuse!). Aktioner med bl.a. bz'else af den øverste etage af Wiens Stephansdom. Byens berømte domkirke.
- Antifascistiske sommercamps ved Donaufloden, kombineret med opsigtsvækkende aktioner mod militærudstillinger - og mod nynazister der dengang forsøgte med anslag i Italien at bombe Sydtirol (Aldo Adice) tilbage til Østrig. Nazierne angreb på et tidspunkt antifa-lejren, men måtte opgive dette ret hurtigt...
- Myndighedernes chikaner og kriminaliseringsforsøg
”Spartakisterne” var afgjort den militante spydspids for en ellers ret så harmløs-gemytlig venstrefløj i Wien, der som regel foretrak kaffehusene som dens forum frem for gaden. Deraf navnet "Kaffeehaus Linke" (”caféhus-venstrefløj” ).
De fleste af gruppens 40-50 kernemedlemmer boede sammen i et kollektiv i en herskabs-lejlighed i Mariahilferstrasse i den mere forfaldne del af Wiens 6. Bezirk (distrikt) "Mariahilf". Gruppen kunne som regel mobilisere nogle hundrede sympatisører, deriblandt mange lærlinge til dens kampagner og aktioner.
Politiets evindelige chikaner med husransag-ninger og efterfølgende anholdelser på konstruerede anklager, samt mediernes vedvarende personhets mod aktivisterne
førte til, at de fleste af gruppens kernemedlemmer på et tidspunkt besluttede at udvandre til Schweiz og Frankrig.
Idéen om selvstyrede kooperativer "Longo maï" bliver født.