”En konsekvent demokratisk politisk praksis må være antikapitalistisk ...”

Et interview med Søren Mau, forfatter til ”HÆV STEMMEN!”

" ... Folketingsvalget er et ideologisk ritual, der opretholder et udemokratisk politisk system, og at det første skridt på vejen mod et demokratisk samfund er at lade være med at stemme.”

Bogen udkommer den 17. april 2015 på forlaget Nemo.

”Udhulingen af Folketingets magt er ikke bare et resultat af udviklingen i den globale økonomiske orden. Den har også mere interne grunde:
Lovgivningsarbejdet foretages i dag af embedsmænd i ministerierne, i EU og af ekspertkommissioner, fordi dette arbejde er blevet så omfattende og komplekst, at folketingsmedlemmerne umuligt kan overskue det og danne sig en kvalificeret holdning til lovforslagene.
Folketingsmedlemmernes arbejde er blevet reduceret til at godkende de love, der udformes andre steder, og ellers bruge tiden på at profilere sig selv og deres partier i mediene for at opretholde deres position.” (Citat fra bogen, s.11).

_______________________________________________________

Søren Mau: ”HÆV STEMMEN!” *Omslag og layout: Albert Scherfig.* 94 sider, paperback, 125 kr. Tumulti-serien nr. 1, udgivet af forlaget Nemo.

Alfred / autonom infoservice: Lad os starte med dette udemærkede citat, som er en præcis fremstilling af de materielle betingelser, de såkaldte ”folkerepræsentanter” fungerer i. Samtidig skriver du i bogens indledning: ”Jeg tror faktisk ikke, at man overhovedet kan have en holdning til disse ting (til valg generelt, aut.info) på et generelt plan – det ville være en abstrakt måde at danne sin holdning på.” - Mener du så, at det alligevel til tider kan være fornuftigt at deltage i de parlamentariske rammer, på trods af at ”Folketinget som institution i dag udgør en barriere, en forhindring for en sand demokratisk praksis” (citat fra bogen,side 19) ?

( Alfred: Jeg er klar over, at i tilfælde af, at der findes en stærk social, emancipatorisk bevægelse på regionalt eller landsdækkende plan, vil det under visse betingelser være af strategisk betydning at deltage i borgerlige institutioner for at bruge dem som en slags ’agitationsplatform’. Med det formål at vinde / udbygge et klart flertal i befolkningen for bevægelsens antikapitalistiske målsætninger. Som nu for eksempel ”Podemos” gør det i Spanien. Podemos forsøger at generalisere og fremme en antikapitalistisk proces, samtidig med at de ophæver den reformistiske arbejds- deling / adskillelse mellem det sociale, det faglige og det politiske engagement. De gør med andre ord lige det modsatte af f.eks. Enhedslisten, hvis omdrejningspunkt er indenfor de parlamentariske institutioner).

Søren: Som du selv siger, kan det under visse betingelser være en strategisk fordel at deltage i det parlamentariske arbejde. Spanien, som du selv peger på, er et godt eksempel. Hvis det lykkes at opbygge en demokratisk, politisk, progressiv bevægelse, kan det godt give mening at bruge parlamentet som et led i kampen – men det kan ikke være formålet for en politisk praksis, der ønsker at skabe et mere demokratisk samfund.

- Pointen med at afgrænse opfordringen til at lade være med at stemme til det kommende folketingsvalg er sådan set bare, at det ville være forfærdeligt abstrakt og kategorisk at sige, at det aldrig, i enhver tænkelig situation, kan give mening at bruge parlamentet i en progressiv politisk praksis. Det er et spørgsmål om taktik, og må bero på den konkrete analyse af den konkrete situation.

- Til gengæld mener jeg også, at erfaringerne fra Grækenland indtil videre stiller spørgsmålstegn ved, om parlamentsvejen er den rigtige vej at gå, selv i en situation hvor der faktisk eksisterer omfattende sociale bevægelser. Men jeg er ikke nok inde i sagerne vedrørende Grækenland, til at jeg kan udtale mig sikkert om det, så det jeg siger om Grækenland skal tages med et gran salt.

________________________________

”Det helt afgørende spørgsmål er, hvordan man ændrer ved disse forhold. Kan man gøre op med disse tendenser inden for det etablerede politiske system?
Kan man via folketingsvalget rette op på denne udvikling og udvikle mere demokratiske alternativer? Eller bliver man nødt til at organisere kampen for et mere demokratisk samfund ved siden af, uden for og i modsætning til det etablerede system? (Citat fra bogen, side 75)

Alfred: Det forekommer mig, at disse yderst relevante spørgsmål ikke helt bliver fulgt op af nogle tilsvarende overvejelser omkring samfundsmæssige alternativer. At pege på vigtigheden af de sociale kampe organiseret i basisdemokratiske strukturer ”Skab forandringen nedefra” (jvf. din opfordring på side 80 i bogen) er til hver en tid et adækvat svar og en modpol til den borgerlige repræsentative demokratiforståelse. Men uden at forbinde det med antikapitalistiske samfundsmæssige alternativer vil disse i længden blive ramt af opløsningsprocesser. Utallige historiske og aktuelle erfaringer viser, at sociale ’delspørgsmåls-bevægelser’ i mangel af stærke folkelige alliancer som regel enten bliver integreret i systemets ”reformprojekter” eller også bliver kriminaliseret / smadret af statsorganerne.

Søren: Som jeg også forklarer i bogen, mener jeg det er vigtigt at lade være med at udvikle for konkrete ”alternativer” til det nuværende samfund. Jeg tror det er en helt forkert måde at tænke om samfundsudvikling på – at man først udvikler en idealtilstand, som man så forsøger at realisere.

- Jeg mener det er helt tilstrækkeligt for en progressiv politisk praksis at fokusere på afskaffelsen af den eksisterende uretfærdighed. Hvordan et alternativ ser ud, må afgøres i selve den proces, det er at gøre op med den nuværende udemokratiske tilstand.

- Bortset fra det er jeg enig i, at delspørgsmålene må knyttes sammen til større kampe. Og jeg mener også, at en konsekvent demokratisk politisk praksis må være en antikapitalistisk praksis, da et kapitalistisk system er ensbetydende med at magten er centreret hos dem der har pengene, og ikke hos alle.

____________________________________

„Et reelt socialt indhold kan ideerne som lighed, frihed eller retfærdighed først få, når de bygger på grundlag af den økonomiske lighed ... Og af den grund kræver realiseringen af demokratiet en overvindelse af borgerskabets og kapitalens system, frem til en nyt basisdemokratisk samfundsorden.” (Citat frit efter den østrigske austromarxist Victor Adler, 1919).

Alfred: Det undrer mig, at du ikke har fremført eksempler på samfunds- mæssige alternativer til den parlamentariske borgerlige stat. Her tænker jeg konkret på de forskellige udgaver af rådsdemokratiet, hvor den kollektive, basisdemokratiske selvbestemmelse lokalt og regionalt afgør samtlige vigtige samfundsmæssige spørgsmål. Det er netop disse radikale antikapitalistiske alternativer, som er udgået af de sociale bevægelser i nyere historie. Her tænker jeg bl.a. på erfaringerne fra Pariserkommunen, Rådsrepublikkerne efter første verdenskrig rundt om i Europa, de selvforvaltede industri – og landbrugsområder under Den Spanske Borgerkrig, etc. (se fodnote). Forsvarerne for det parlamentariske system vil muligvis påpege, at du godt nok kritiserer deres ”demokratiforståelse”, dog uden selv at fremkomme med noget samfundsmæssigt alternativ?

Søren: Ja, det plejer kritikere nemlig at sige, og til det vil jeg sige det, jeg allerede har sagt om ”alternativer”. Det er vigtigt at holde fast i det her: når man kritiserer nogen, der kommer med en kritik, for ikke at komme med ”et alternativ”, forskyder man altid fokus fra det væsentligt (de eksisterende uretfærdigheder) til noget uvæsentligt, ufarligt og hypotetisk (refleksioner over en mulig fremtidig idealtilstand). Det er en ideologisk manøvre, der forskyder diskussionen til utopiske scenarier, fremfor at fastholde kritikken af det bestående.

- Jeg præsenterer intet alternativ, og jeg har intet ønske om at præsentere et alternativ. Et alternativ skal ikke præsenteres, men skabes – og skabes af de mennesker, der er involveret i opgøret med udemokratiet.

- Man kunne komme med mange eksempler på demokratiske praksisser (inkl. dem du selv fremhæver), både historiske, men også nutidige. Der eksisterer demokratiske praksisser og fællesskaber på mange niveauer i samfundet hver eneste dag, i div. grupper. Det handler om at lade dette gro, hvilket det nuværende politiske system modarbejder.

Alfred: Til slut: Hvorfor opbygge et tidsbegrænset initiativ på delspørgsmålet ”Stem ikke til folketingsvalget” ? Ville det ikke få en bredere opbakning, samt en længere levetid ud over det kommende folketingsvalg, hvis man forsøger at alliere sig med de dele af befolkningen, som netop føler sig konkret svigtet af partiernes valgløfter? Altså mennesker med prekære arbejds– og leveforhold, syge, kontanthjælpsmodtagere, studerende der indlempes i rentabilitetsorienter- ede erhvervsstudier (- okay det gør I!), mennesker der er faldet ud af dagpenge- systemet og bliver svigtet af medierne, parlamentarikerne, partierne og de faglige pampere, mennesker som bor i dårlige og/eller dyre boliger, boligløse, etc. * Hvorfor ikke forsøge at slå bro til de presserende sociale spørgsmål og mobilisere/organisere den individuel eksisterende vrede i en fælles bevægelse mod det parlamentariske ”demokrati" - hykleri ?

Søren: Initiativet er ikke nødvendigvis tids- begrænset – eller dvs. det er det forhåbentligt, i den betydning at vi forhåbentligt vinder kampen på et tidspunkt. Jeg håber at det lykkes at skabe en politisk bevægelse imod folketinget, og at denne kan fortsætte og forbinde sig med andre kampe, så længe vi lever i et udemokratisk samfund.

Derfor vil jeg også opfordre alle til at gå ind på stemikke.dk og facebooksiden ”stem ikke til folketingsvalget”, hvor der er info om de aktioner og aktionsmøder, der bliver planlagt i forbindelse med folketingsvalget. Vi er en gruppe af mennesker i København og Aarhus, der er i fuld gang med at planlægge aktioner.

Tak for interviewet!

Søren: Selv tak! Og husk: Stem ikke til folketingsvalget!

Aktionsmøder i København og Aarhus! "Stem ikke til folketingsvalget!" indkalder til aktionsmøder i København og Aarhus.
Reception for Søren Maus bog, på fredag, d. 17. april, kl. 18 i Folkets 'Café under Konstruktion', Stengade 50, København - Nørrebro. Flere infos på facebook

En supplerende kommentar

Da interviewet er sket via mail-korrespondence, var der ikke mulighed for, at gå dybere ind i nogle af de omhandlende temaer. Det ville kræve en reel debat herom. Et spørgsmål kan jeg dog ikke lade være med at kommentere:

Bogens manglende perspektivering af modstanden mod de borgerlige parlamentar- iske institutioner. Her forveksler Søren efter min vurdering de forskellige kamp- og organsationsformer, der vil fremkomme i takt med bevægelsernes udvikling med de overordnede samfundsalternativer for disse.

Forskellen mellem radikaldemokrater, populister af enhver slags og revolutionære er, at sidstnævnte altid må forbinde de aktuelle bevægelsers kampe med kampen for socialistiske perspektiver. Altså strategiske alternativer der bryder med systemets rammer. Ellers vil disse kampe på et eller andet tidspunkt fortone sig i systemets forgrenede integrationsmaskine. Dette er en af de vigtige lektioner fra venstrefløjens historie.

Når det er sagt, er Sören Maus bog en ubetinget anbefalelsesværdig læsning.

al./ autonom infoservice

___

Note

1) Et udpluk af historiske baggrundsartikler fra autonom infoservice: