Indien: Kvinders kamp for plads i det offentlige rum

_______________

Kvindeundertrykkelsen i Indien er stadig massiv. Men der er opbrud igang. Først og fremmest unge kvinder i storbyerne tilkæmper sig synlighed og plads i det offentlige rum.

  • En reportage
  • Hvilken variant passer ... ?

Siden den brutale gruppevoldtægt og mordet på den unge kvindelige student Jyoti Singh i New Delhi december 2012, har de vestlige medier jævnligt berettet om vold mod kvinder i Indien.

Samtidigt hermed forsøger TV-serier, fagbøger og dokumentarfilm at kortlægge det indiske kvindesyn – som regel tegner de et billede af middelalderlig under- trykkelse eller af et land i opbrud, hvor de herskende samfundsforhold er under forandring på mange planer. Hvilken variant passer?

___________

”Indien er modsætningernes land”

Indien, der siden 2014 har været regeret af det højrekonservative hindunationalist- iske parti BJP under præsident Narenda Modi, er et subkontinent med 1,2 milliarder indbyggere og 22 forskellige officielle sprog. Indien er således en meget divers størrelse og det er yderst vanskeligt at udtale sig om Indien som helhed.                   En ting kan man imidlertid slå fast: ”Indien er modsætningernes land” siger Bijayal- axmi Nanda, professor i Gender Studies ved Miranda House, et kvindeuniversitet i New Delhi.

Jyoti, den myrdede student, repræsenterer en ny generation af unge indiske kvinder fra middelklassen, der med finansiel støtte fra deres forældre forsøger at gøre deres uddannelse til springbræt til et selvbestemt liv. 

”En stadig større del af de unge kvinder i Indien er som Jyoti”, siger Nanda. ”Stadig en meget lille del af befolkningen som helhed, men de findes og der bliver flere. Men samtidigt er der kvinder, som ikke engang har ret til selv at vælge hvem, de vil gifte sig med og ikke har lov til at forlade deres hjem alene. Begge dele eksisterer side om side”.

  • Opsving i de feministiske bevægelser

Efter mordet på Jyoti i 2012 er der i Indien opstået brede protestbevægelser mod vold mod kvinder.

Mange af de feminister jeg talte med nævner 2012 som året, hvor de feministiske bevægelser oplevede et markant opsving.                               I årtier har kvindegrupper i Indien bla. kæmpet for ændringer i straffe-loven ift. voldtægtsforbrydelser. De har krævet, at loven tager højde for gruppevoldtægter og for voldtægt indenfor ægteskabet, som den dag i dag ikke er strafbart. De kræver desuden at selve definitionen af voldtægt bliver omformuleret, så loven ikke kun omfatter tilfælde af penetration.

”Og så kom 2012 og rev alt med sig” siger Urvashi Butalia, grundlægger af det feministiske forlag Zubaan ”Det medførte et gevaldigt opsving i de feministiske bevægelser og samtidigt en styrkelse af transgenderog pridebevægelserne. Af Slutwalk og Pinjra Tod.” 

____________

"Bryd reglerne"

'Pinjra Tod' (Bryd ud af buret) er navnet på en organisering af unge kvindelige studenter, som kæmper aktivt mod de rigide regler, de som kvinder i Indien underlægges.

De studerende, der ikke bor hos deres forældre under studiet kommer som regel på hostel, et slags kollegium. Disse hostels er strengt opdelt efter køn og der gælder forskellige regler for kvinder og mænd.                                                       Mange steder er det sådan, at de kvinde- lige studerende ikke må være ude efter kl. 19.30. Der gælder i vid udstrækning en såkaldt "Moral Policing“ (moral politik)hvor hostel- eller universitetsledelsen opstiller adfærdsregler for kvinder. Disse regler handler bla. om påklædning (der skal  være ’anstændig’) og dating (der ikke bør finde sted). Hvis kvinder ikke efterlever disse regler, kan de bortvises fra universitetet. 

Mandlige studerende er ikke underlagt så strenge regler som kvinderne. Pinjra Tod kæmper mod denne forskelsbehandling med civil ulydighed: De bliver længere ude om aftenen end tilladt og laver larm på gaderne. ”Det drejer sig ikke kun om udgangs- tiderne” siger aktivisten Kawalpreet Kaur til "Hindustan Times”. ”Det drejer sig til syvende og sidst om vores plads i det offentlige rum”.

  • Aktiv hængen ud

Også kvinderne fra "Why loiter?(1) tager natten tilbage i byernes gader. Men på mere subtil vis: "Vi foretager os ikke noget. Det er den centrale idé“ , forklarer Neha Singh, der har startet initiativet.

Tanken bag det er: I Indien er kvinder stort set ikke til stede i det offentlige rum. Man ser dem kun i toget, i parken, på gaden, når de foretager sig noget. De kører på arbejde, køber ind eller er undervejs med mand og barn.              Neha er begyndt at hænge ud på offentlige pladser i Mumbai. Hun har taget fotos af dette og delt dem på Twitter og Facebook. Resonansen var stor og masser af kvinder har gjort det efter i andre byer. I nabolandet Pakistan har idéen også bredt sig.                     Kvinderne fra "Why loiter?“ kommer ikke med bannere og t-shirts og de deklarerer ikke deres handlinger som aktioner. Det er simpelthen smågrupper af kvinder, der om aftenen og om natten sætter sig på gadehjørnet og ryger og snakker eller kører på cykel eller spiller bold i parken. Alene det er i Indien en provokation, fortæller Neha.

______________

"... andre onanerer i fuld offentlighed"
Mændene reagerer på forskellige måder, nogle stirrer bare, nogle kommer med sexistiske tilråb – andre onanerer i fuld offentlighed.

”Men den største opmærksomhed får vi fra politiet”, siger Neha. Hun fortsætter: ”Politiet siger: Det er farligt her, gå hjem med jer. I er jo piger fra pæne hjem, ikke nogle usle sexarbejdere. Hvis der sker jer noget, så er det igen os fra politiet, der får skylden”.

(Forstør ved at klikke på billedet):

  • Femi-Hotspots

Der er gang i mange små og større initiativer i Indien, som på hver sin måde kæmper for synlighed og mere plads til kvinder i det offentlige rum. Men det er stadig kun de få priviligerede kvinders aktioner.

Der er snarere tale om hotspots end om en bevægelse” mener Bijayalaxmi Nanda. ”Og jo flere friheder kvinder tager sig, desto stærkere bliver også patriarkatets backlash: Ifølge indisk statistik over vold mod kvinder er omfanget steget kontinuerligt siden 2010. Kvinder i Mangalore eller Bangalore blev angrebet, fordi de var på pub og drak alkohol. Kvinder, der går alene på gaden om natten, risikerer ofte at blive voldtaget og selv få skylden”, siger Nanda. ”Dette backlash bliver stærkere og jo mere kvinder udtrykker deres behov for at blive respekteret og set i det offentlige rum ”.

Ikke desto mindre breder de hotspots, indiske kvinder har tilkæmpet sig, som ringe i vandet.

_________________________________________

Reportagen er oprindeligt offentliggjort i det østrigske feministiske magasin “Anschläge” / v. Irmi Wutscher, printudgave, februar 2017. Oversat og let forkortet af ikh./autonom infoservice

        

    Note

  1. Shilpa Phadke, Sameera Khan and Shilpa Ranade: Why Loiter? Women And Risk On Mumbai Streets, Penguin Books 2011 

Relateret

      India Resist:

       modkraft:

        autonom infoservice: