Aktivister hjælper flygtninge over alperne til Frankrig

Solidaritetsplakat med de tre anklagede fra Briançon
Solidaritetsplakat med de tre anklagede fra Briançon

Til fods i dagevis og gennem iskolde nætter forsøger flygtninge at krydse grænsen fra Italien til Frankrig over de snedækkede Alper.  Bjergkyndige aktivister krydser regelmæssigt bjergpassagerne for at lede efter savnede personer, som de derefter ledsager til den franske bjergby Briançon. Her bliver de varmt modtaget af beboerne. 

  • Højreekstremisterne fra ”de identitære” forsøger at agere som selvbestaltede grænsevogtere i Alperne.
  • Retssager mod solidaritetsaktivister bygger på en antisemitisk flygtningeparagraf fra 1938 
Briançon i de franske alper
Briançon i de franske alper

Gap er hovedstaden i det franske département Hautes-Alpes. Halvanden times kørsel fra Gap ligger den franske alpeby Briançon med omkring 12.000 indbyggere. 1326 meter over havets overflade. Det er den sidste franske by før den italienske grænse.                       

Da den mere sydligt beliggende ’grønne grænse’ ved Nice er blevet spærret af de franske myndigheder, kommer mange  flygtninge fra Torino og Claviere til Briançon.                                              De vandrer til fods i dagevis og gennem kolde nætter over de snedækkede alpe-toppe. Hvis de opdages af grænse-politiet, bliver de uden undtagelse sendt tilbage af det lokale myndigheder.    Mange beboere i Briançon viser åbenlyst deres solidaritet med flygtningene. Italienske og franske aktivister udveksler løbende informationer om, hvor mange flygtninger der er på vej for at krydse grænsen. Bjergkyndige aktivister krydser regelmæssigt bjergpassagerne for at lede efter savnede personer, som de derefter ledsager til Briançon.

  • Det selvforvaltede flygtningecentrum ”Refuge solidaire“ 

Der findes ikke nogen flygtningeboliger i alpebyen. Aktivisterne har sammen med migranter indrettet og istandsat to huse for at tilbyde nyankomne flygtninge varme senge, måltider og første hjælp.

Et af husene hedder “Refuge solidaire“. Det ligger i Briançons bymidte, i en bygning der tidligere tilhørte det franske mobile politi CRS (berygtet som oprørsbekæmpelses enhed). På husets ydermur er malet en knyttet næve foran ødelagt pigtråd.            (Forstør ved at klikke på billedet): 

  • Husly til over 3000 flygtninge

Ved indgangen står en klynge folk og ryger. Inde i huset leger børn omkring køkkenbordet. Politiet og de lokale myndigheder tolererer initiativet, da de ikke vil risikere, at flygtninge sover på gaden og dermed ”ramponerer byens tiltrækning for turister”.                                                                                                              Siden ”Refuge solidaire“ blev åbnet, har huset givet husly til over 3000 flygtninge. Op til 200 frivillige aktivister er knyttet til stedet og op mod dobbelt så mange lokale folk støtter projektet regelmæssigt med fødevarer, tøj og hygiejnesager. 

Aktivisterne på stedet understreger, at de på ingen måde får støtte fra officiel side.    ”Vi laver det, som egentlig burde gøres af det offentlige, og det er uvist, om vi i  morgen eller om et eller to år kommer i fængsel for det” , fortæller Pauline, der er aktivist fra ”Refuge solidaire“.

  • Alene i maj omkom tre flygtninge i bjergene

En af grundene til den usædvanligt brede opbakning til flygtningene er, at Briançons indbyggere ved, hvor farligt det kan være at færdes i bjergene uden forkendskab til landskabet.

Alene i maj dette år blev der i bjergene omkring byen fundet tre lig af mennesker, der omkom i forsøget på at nå over grænsen. 

  • Propagandastunt fra de højreekstremistiske ”identitære”

For omtrent seks uger siden kom Briançon med ét slag i de internationale nyheds-medier, da den højreekstreme ”Génération Identitaire” (1) startede en ny PR-aktion i de franske alper. Deres erklærede mål var at lukke grænsen ved Briançon.

Det skete ovenpå en opsigtsvækkende, men totalt mislykket aktion i 2017: Under sloganet ”Defend Europe“ havde de lejet et skib for at hindre flygtningebåde i at krydse Middelhavet og ”lukke den italiensk-franske grænse”, men de blev hurtig standset af tyrkiske myndigheder i Cypern. (2)

90 identitære vandrede op til alpepasset Col de l’Echelle, hvor de opstillede telte, byggede stakitter og lejede helikoptere og biler til bjergterrænet.                          De udfoldede et overdimensioneret banner, tændte romerlys og placerede sig med kikkerter på bjergtpoppen.    Ifølge solidaritetsaktivisterne bliver de ved med at patruljere i bjergene ved Briançon og optræder yderst agressive. I tilfælde af at de støder på flygtninge, ud-leverer de dem straks til politiet.


Byens borgerrepræsentation udsendte fornyligt flere presseerklæringer, hvori det hedder: ”Vi beder foreninger og frivillige og alle, som på en eller anden måde medvirker til at hjælpe migranter, om ikke at reagere på de identitæres provokationer og heller ikke på den frastødende polemik, som nogle politikere benytter sig af for at tilspidse situationen yderligere.” 

  • Solidaritetsaktivisterne svarer igen  

Da aktivisterne fra og omkring Briançon ikke ville lade højreekstremisternes aktion ubesvaret, blev der i slutningen af april 2018 spontant mobiliseret en moddemonstration: Fra Italien over grænsen til  Briançon. Flygtninge kunne tilslutte sig demonstrationen for i fællesskab at krydse grænsen til Frankrig. Omkring 200 mennesker fulgte opråbet. (Forstør ved at klikke på billedet)

Rebecca, en af deltagerne fra Briançon, skildrer demonstrationens forløb:

“ Demonstrationen pressede sig fredeligt gennem politirækkerne i nærheden af grænsen. Efter 11 kilometer nåede demoen Briançon. Her begyndte politiet at anholde demonstranter. Ialt blev 6 demodeltagere anholdt, hvoraf tre var udlændinge – to schweiziske mænd og en italiensk kvinde.

De sad varetægtsfængslet i tre uger. Derefter blev de løsladt, men fik udrejseforbud og måtte melde sig hver dag til politiet. Under den efterfølgende retssag mod de tre udenlandske demonstranter i provinshovedstaden Gap samledes flere hundrede mennesker udenfor domstolen for at vise deres solidaritet med de anklagede.            De tre aktivister blev anklaget stedfortrædende for hele demonstrationen, for i en  ”bandemæssig organisering, at have fungeret som medhjælpere for illegal indrejse”. 

Eléonora (tv.) ,Théo og Bastien (th.) efter deres lødsladelse ved domstolen i byen GAB
Eléonora (tv.) ,Théo og Bastien (th.) efter deres lødsladelse ved domstolen i byen GAB
  • De ”tre fra Briançon“ 

Strafferammen er op til 10 års fængsel, bøde på 75.000 euro (ca. 563.000 kroner), samt fremtidigt indrejseforbud til Frankrig. Domstolen i Gap afgjorde, at retssagen mod de ”tre fra Briançon“ vidergives til den franske forfatningsdomstol i storbyen Lyon. Domafsigelsen ventes ifølge franske medier til august. Indtil da bliver de anklagede løsladt og har fået lov til at vende hjem til hhv. Schweiz og Italien.

Alle vil være del af "banden" :  Aktivisterne har i den anledning lavet efterlysningsplakater af dem selv i forbindelse med retssagen mod de tre anklagede.
Alle vil være del af "banden" : Aktivisterne har i den anledning lavet efterlysningsplakater af dem selv i forbindelse med retssagen mod de tre anklagede.
  • 80 år gammel lovparagraf 

“Solidaritetsafstraffelses paragraf“ kalder kritikere denne lov, der kriminaliserer enhver støtte til flygtninge uden legal opholdtilladelse i Frankrig. Paragraffen blev til i 1938 som del af udlændninge – og asylretslovgivningen og efter Anden Verdenskrig har den fungeret uforandret.

Den forbyder således såvel ”medhjælp til illegal indrejse” som transport og støtte til ” ulovligt ophold af illegale personer” indenfor Frankrigs grænser. Således blev der for eksempel i byen Calais i 2009 anholdt flere aktivister, fordi de havde opladet flygtninges mobiltelefoner eller  havde organiseret sprogkurser for dem.                                      I Nice blev en lærer sat på anklagebænken, fordi han kørte tre sårede flygtninge fra Eritrea til et hospital i Marseille...

  • Olivenbonden Cédric Herrou

Særlig et tilfælde har stor mediebevågenhed: Cédric Herrou, en 40 årig olivenbonde, er flere gange blevet anholdt, fordi han har givet husly til flygtninge. Hans sag føres for tiden ved forfatningsdomstolen. ”Denne lov blev opfundet i førkrigstiden, i en epoke, som er kendt for dens fremmedfjendtlighed og antisemitisme”, udtalte Henri Leclerc, advokat til en af de anklagede fra Briançon.            

Artiklen er oprindeligt offentliggjort i det schweiziske ugemagasin WOZ nr. 23-2018. Oversat og let forkortet af folk fra autonom infoservice

Noter

  1. “Génération Identitaire“ blev dannet omkring 2003 i Frankrig og figurerer under navnet ”de identitære” i flere EU-lande som Tyskland og Østrig og fornyligt også i Danmark. Organisationen forsøger at formidle sit højreekstremistiske tankegods - en konservativ revolution på basis af nationalistisk og islamofob demagogi - med hippe udtryksmåder. Disse lanceres via online hashtags og professionelt bearbejdede billeder af deres aktioner, som udadtil skal foregøgle en ikke-eksisterende størrelse og styrke. Kombineret med størst mulig mediedækning. Fordi gruppen udbreder ”organiseret had” har Facebook og Instagram de sidste uger spærret talrige social-media-kontoer tilhørende ”de identitære”. * Se også baggrundsartikel på online magasinet ’Eftertryk’ : ”Hvem er de identitære?” (del 1) og det tyske ugemagasin "Zeit online": "Identitäre Bewegung: Die Scheinriesen"

     

  2. Aktionen mislykkedes totalt, da kaptajnen blev anholdt i Famagustas havn i den tyrkisk kontrollerede del af Cypern. En del af mandskabet flygtede derpå til den græske del af Cypern og ansøgte der om ”politisk asyl”.... Se bag-grundsartiklen herom i det tyske dagblad ’Die Tageszeitung – taz, d. 26. juli 2017: "Wegen Schlepperei festgenommen“  
Solidaritetsdemo med de tre anklagede fra Briançon i den sydfranske by Marseille
Solidaritetsdemo med de tre anklagede fra Briançon i den sydfranske by Marseille