Hambacher Forst: Fra offentlig protest til civil ulydighed

Klima-alliancen "Ende Gelände" i aktion
Klima-alliancen "Ende Gelände" i aktion

I weekenden demonstrerede  ca. 6500 mennesker mod energikoncernen RWEs hærgen i brunkulsområdet ved urskoven Hambacher Forst i nærheden af Köln.   Alliancen ”Ende Gelände” stod bag mobiliseringen af blokader på Hambach-togets spor mellem brunkulslejet og RWEs elværker.

Lørdag, d. 27. oktober 2018 : Politiet bruger vandkanoner mod aktivister på vej til RWE-koncernens transportbane
Lørdag, d. 27. oktober 2018 : Politiet bruger vandkanoner mod aktivister på vej til RWE-koncernens transportbane

6500 aktivister fra hele Europa deltog i solidaritetsdemoen 

Ifølge aktionsalliancen “Ende Gelände“ deltog i weekenden d. 27./28. oktober 2018 omkring 6500 aktivister fra hele Europa i demonstrationen for et øjeblikkeligt stop af kuldriften.

Omkring 2000 klima-aktivister forblev natten til søndag på området for at holde togsporene fra energikoncernen RWEs brunkulsleje besat. Se løbende UPDATE her (tysk, engelsk, fransk, spansk).

9000 tons kul per time                                Hambach-banen, som RWE-koncernen betegner som ”Brunkul-områdets arterie”, transporterer brunkul fra brunkulslejet til de omkringliggende elværker. Ifølge RWEs egne oplysninger kører der kultog flere gange i timen. Disse tog transporterer omtrent 9000 tons kul per time.  

I alliancens ”Aktionskonsens” hedder det bl.a.:

” I betragtning af klimaproblemet mener vi, det er nødvendigt og rimeligt at gå et skridt videre: Fra offentlig protest til civil ulydighed. Fordi de regerende bliver ved med at satse på udnyttelsen af klimaskadelige fossile energikilder. Hambacher Forst bliver for stadig flere mennesker til et symbol på modstanden....”

  • Klimaaktivister i aktion

Allerede tidligt lørdag morgen lykkedes det for den ”autonome finger” - én af fem aktionsgrupper / ”fingre” -  at trænge ind i RWEs brunkulsleje og besætte en kæmpe gravemaskine.                            Politiet anholdt bz’erne lørdag efter-middag og overførte aktivisterne til ad-hoc ’fangesamlingsstedet’  (”Gesa”) i den nærliggende by Aachen. Ifølge politiets talskvinde vil bz’erne blive anklaget for ”ulovlig indtrængen i for offentligheden spærret område” ( - en såkaldt ”Hausfriedensbruch”). 

Det var ikke kun statsmagten, der angreb bz’erne med vandkanoner. RWE-koncernens security folk attakerede aktivisterne med store vandslanger. Derudover anlagde RWE-ansatte rundt om kulgravmaskinerne en voldgrav for at hindre aktivisterne i at nå frem til maskinerne.

Da aktivisterne ankom til banegården ”Düren”, der er den sidste station før brunkuls-området, blev de modtaget af større politienheder, der foretog id-kontrol og tog fingeraftryk af samtlige tilkomne.

Aktivisterne ankommer til banegården "Düren"
Aktivisterne ankommer til banegården "Düren"

Aktivisterne delte sig op i grupper og dannede kulørte ”fingre”, som skulle gennem-føre blokader på forskellige steder, for mere fleksibelt at kunne komme igennem politiets afspærringer. Strategien var, at politiets ledelse skulle antage, at målet var RWEs gravemaskiner.

I virkeligheden var målet Hambachtogets sporanlæg, der forbinder brunkulslejet med RWEs elværker. Konsens for samtlige grupper var at undgå eskalation fra deres side med statsmagten: ”Vi vil med vores kroppe blokere og besætte og undgå at øde-lægge nogen infrastruktur."

  • Fastholdt i fange- transportbusser i mere end 10 timer 

For omtrent 500 aktivister i den ’orange finger’, der tog afsted med busser, lykkedes det at komme helt hen til randen af  RWEs kuludvindingsområde ”Inden”.                                          De tilstedeværende politienheder havde det største besvær med at holde aktivisterne tilbage. Disse blev forfulgt over markerne af politiet, der anvendte såkaldte ”bodychecks”, peberspray og knipler. Først ved hjælp af den fremkomne forstærkning lykkedes det politiet at indkredse aktivisterne og anholde omkring 250 af dem. Da det oprindeligt anlagte fangesamlingssted på et tisdpunkt var overbelagt, blev senere anholdte aktivister fastholdt i fangetransportbusser i mere end 10 timer...

  • Vellykket demo-taktik

Mens mange politifolk blev optaget af at jage aktivisterne fra ’orange finger’, nåede talrige aktivister fra de andre ”fire fingre” frem til togsporene på Hambach-banen: ”Pink-fingeren” nåede frem fra østsiden fra landsbyen Morschenich (neu).

Aktivisterne fra de 3 andre fingre - ”de røde”, ”de guldfarvede” og ”de sølvfarvede” - kom fra motorvejen A4 ved  Merzenich (se kortet nedenfor). Politiet havde i forvejen af sikkerhedsgrunde spærret motorvejen og tilladt ”Ende Gelände” – aktivisterne en demonstrationsrute hinsides motorvejen.

Men aktivisterne brød ud af den af politiet ledsagede demonstrationsrute og løb gennem markerne i retning af motorvejen. På trods af politiets massive indsats med vandkanoner, peberspray og knipler, lykkedes det for en del aktivister at nå over motorvejen hen til togsporene ved 13-tiden. På dette tidspunkt måtte togtransporten af kul stoppe. Op imod 2000 aktivisterne blev på trods af kulden natten over på banelegemet. Politiet forhindrede, at de fik overbragt vand og mad.                              (Forstør ved at klikke på billedet)

Søndag formiddag, efter en lang nat, beslutter de fleste aktivister at forlade bane-legemet ved 11-tiden og vender tilbage til klimacampen. Om aftenen bringer et særtog aktivisterne til Berlin. 

Omtrent 150 aktivister bliver på sporene. Nogle af dem har kædet sig fast, andre fjerner stenene fra sporanlægget. Politienheder ryddede søndag sen eftermiddag de sidsts aktivist-blokader ved hjælp af to tog, der blev stillet til rådighed af RWE-koncernen...  (folk fra autonom infoservice)


Solidaritetsdemo i København d. 20. september med skov- beskytterne i ’Hambacher Forst’
Solidaritetsdemo i København d. 20. september med skov- beskytterne i ’Hambacher Forst’

kilder

 

København, d. 20. september 2018:                                                                              Omkring 40 mennesker samledes ved den tyske ambassade i Nordhavnen for at mindes den aktivist, som i går mistede livet i Hambacher Forst.                          Bag initiativet stod SUF Nørrebro, Bevar Unik Natur og International Solidaritet:  

Kommentar schreiben

Kommentare: 0