VALGET I GERMONEY

Det er første gang i Forbundsrepublikkens historie, at sofa-vælgerne vandt valget med hele 29,2 procent. Mens de konservative blokpartier CDU/CSU gik tilbage og Socialdemokratiet (SPD) næsten blev halveret, idet de mistede 6,2 millioner stemmer, så gik sofavælgerne suverænt frem med 4,5 millioner flere tilhængere end ved sidste valg. Ud fra denne målestok er fremgangen for det neoliberale FDP, De Grønne og venstrefløjspartiet Die Linke en noget beskeden affære.

Tysklands nye regering

Den forestående dannelse af en konservativ-højreliberal regeringskoalition varsler en fortsættelse af den neoliberale kurs, som den afgående konservative-socialdemokratiske regering har stået for. Med det højreliberale FDP i regeringen vil kløften mellem rige og fattige accelerere hurtigere i de kommende år. Om det resulterer i en radikalisering af større dele af befolkningen, vil tiden vise.

I absolutte tal er sofavælgerne de klare vindere af valget i Tyskland d. 27. september 2009. Godt 4,5 millioner flere mennesker end ved valget i 2005  besluttede sig således for at blive væk fra stemmeboksen. Det svarer næsten til det antal stemmer, som det økologiske parti De Grønne fik ved dette valg.

Højrefløjen

Skønt de fleste borgerlige medier hyldede valgsuccessen for

højrefløjspartierne CDU/CSU ( Christlich Demokratische Union / Christlich Soziale Union - Bayern) og FDP (Freiheitliche Demokratische Partei), så relativerer det hele sig, når man ser på de absolutte tal: Som helhed tabte den borgerlige lejr omkring 300.000 stemmer.

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet, der siden 1990’erne har tilpasset sig det neoliberale konservative CDU, har i denne periode mistet omkring 10 millioner vælgere. Deraf 6,2 millioner alene ved søndagens valg.

Den progressive fløj

Den progressive side ved det tyske forbundsvalg, De Grønne og Die Linke, gik tydeligt frem – ialt med 1,8 millioner stemmer, mens det politisk noget brogede Piratparti fik 845.904 stemmer (1,9 procent). Dermed blev Piratpartiet det største af de 21 partier, der var opstillingsberettigede men ikke kom over spærregrænsen på 5%.  Deriblandt det trotskistiske PSG, Partei für soziale Gleichheit: 2970 stemmer (0,01 procent), det DDR-nostalgiske DKP: 1903 stemmer (0,00 procent), det marxistisk-leninistiske MLPD: 29.500 stemmer (0,09 procent).

Højreekstremisterne

På den yderste højrefløj fik nazipartiet NPD 768.000 stemmer (1,5 procent).

Kilde: Dagbladet Die Welt, 28. september 2009.

Socialdemokratiet – et parti i dyb krise

Socialdemokratiets tungtvejende nederlag har mange aspekter. I forhold til 1998 er tilhængerskaren halveret. Det tyske Socialdemokrati har som regeringsparti under ledelse af tidl. forbundskansler Gerhard Schröder indledt en neoliberalistisk de-reguleringspolitik, som de tyske konservative ikke ville have kunnet realisere uden store strejkekampe og oprør i byerne. Således blev der gennemført en socialøkonomisk omstrukturering kaldet ”Hartz IV”, der bl.a. førte til, at arbejdsløshedsunderstøttelsen efter en kort periode reduceres til kontanthjælp, pensionsalderen blev hævet til 67 år, sundhedssystemet og en række tilkæmpede faglige overenskomster blev rystet i deres grundvold.

Krigen på Balkan

Det var regeringkoalitionen af SPD og De Grønne, der for første gang siden  fascismens nederlag lod tysk militær deltage i krigsførelse ifm. NATOs indsats i Balkankonflikten.

Efter valget i 2005 dannede Socialdemokratiet under ledelse af  Franz Müntefering (SPD-formand fra oktober 2008) og Frank-Walter Steinmeier (vicekansler og udenrigsminister) sammen med den konservative blok en regering, der fortsatte den neoliberale kurs. I denne periode blev det for mange af  SPDs traditionelle vælgere mere og mere vanskeligt at se politisk forskel på deres parti og den konservative CDU/CSU – blok. Selv de traditionelle socialdemokratiske fagforeningsledere gik senest på dette tidspunkt i åbent distance til partiledelsen.

SPDs afsocialdemokratisering

SPD’s nederlag er symptomatisk for de europæiske Socialdemokratiers generelle nedgangsproces, der går hånd i hånd med deres afsocialdemokratisering. Ifølge demaskopiske analyser fordelte de 6,2 millioner tabte socialdemokratiske stemmer sig således: 1,5 millioner gik til højreblokken, 1,2 millioner gik til venstrefløjspartiet Die Linke og 890.000 til De Grønne - resten tilsluttede sig sofavælgerne. Blandt de unge mistede Socialdemokratiet 17 procent og blandt pensionisterne 29 procent. Hos arbejdere mistede SPD 24 procent og blandt offentligt ansatte 21 procent. Det er  første gang siden starten af 30`erne, at SPD også har mistet flertallet af de arbejdsløse, som nu stemmer på Die Linke.

Venstrefløjspartiet Die Linke

Det er første gang siden 1949, at der findes et så stærkt parti til venstre for Socialdemokratiet. Skønt mange venstrefløjsaktivister og bevægelser i Berlin til stadighed kritiserer Die Linke for at deltage i det socialdemokratisk dominerede bystyre med tilsvarende neoliberalistisk politik, så fik Die Linke et formidabelt valg på forbundsplan.

Ikke mindst pga. af  de mange vesttyske socialdemokratiske eksvælgere, som SPDs tidligere formand Oskar Lafontaine har ”åbnet døren for” til hans nye parti.

Afgørende for Die Linkes politiske gennembrud var deres modstand mod den neoliberale agenda ”Hartz IV” og de øvrige dereguleringstiltag, der har skabt fattigdom blandt millioner af mennesker i Tyskland. Ifølge den officielle tyske organisation ”Børneværnet” lever omkring 2,5 millioner børn i Tyskland idag under EUs fattigdomsgrænse. En anden vigtig grund til Die Linkes markante fremgang er  partiets konsekvente anti-krigsholdning. Die Linke er det eneste parti i det tyske parlament, som aktivt mobiliserer imod Tysklands militære indsats i Afghanistan.

Mens Die Linke er blevet det fjerde stærkeste parti i det tyske forbundsdag (parlamentet), har partiet fastholdt sin position som anden stærkeste politiske kraft i det østlige Tyskland. 25 procent af de arbejdsløse, 18 procent af arbejderne og 12 procent af de offentligt ansatte stemte på Die Linke.

• Die Linke`s hjemmeside  

Den revolutionære venstrefløj

Det venstreradikale spektrum er splittet op i ikke-vælgere og de, som af taktiske/selektivt sympatiserende grunde stemmer på Die Linke. Bla. de der propaganderer valgboykot hører den autonome organisering ”Organisierte Autonomie” i Nürnberg. Op til valget lavede de en boykotkampagne med demoer og gadeaktioner om nl.a. den nye fattigdom i Tyskland – samt agitationsteateret: ” Deres valg – Den store gevinst? - En forandring kan ikke vælges. Den må tilkæmpes ”:

” Den 27. september fik den valgberettigede del af Tysklands befolkning igen lejlighed til at dumpe sin stemme for de næste fire år ned i stemmeboksen. Da profitøkonomiens system også denne gang ikke står til  valg, tilbyder autonome skuespillere en udvej til livets solside: Vind det store lod indenfor kapitalismens rammer – træk en gevinst i ønskehjulet, der garanterer en tilværelse som medlem af de rige titusinde.... ”

Det viste sig, at lodtrækningen ikke bare var gratis men ganske omsonst. Efter at talrige forbipasserende havde afprøvet ønskehjulet, var det ikke en eneste gang standset ved det eftertragtede felt ”kapitalist”... Istedet blev det til ”godt fungerende klassejustits”, ”ærlige politikere”, ”kvinde i patriarkatet”, ”pensionisten med reduceret folkepension”, ”eleven uden jobperspektiver” ”migranten i Tyskland” , mv.
Gadeaktionsteatret blev afsluttet med opfordringen til at gøre sig selv til hovedgevinst: ”Det kan betale sig at kæmpe aktivt sammen med andre, for forandrede forhold i skolen, på arbejdspladsen, i bydelen... For et retfærdigt samfund for alle. For en social revolution. Fordi der findes en verden hinsides kapitalismen”

•  Organisierte Autonomi`s hjemmeside