En gruppe bådflygtninge fra Eritrea og Somalia har vundet en retssag mod den italienske stat, der sendte 231 bådflygtninge i havsnød på Middel- havet tilbage til Libyen.
Den Europæiske Menneskerettigheds- domstol har givet flygtningene ret i, at den italienske regering har brudt den euro- pæiske menneskerettighedskonvention. Afgørelsen slår fast, at menneskerettig- heder også må gælde på åbent hav.
Reaktionen på dommen fra den ansvarlige, forhenværende indenrigsminister Roberto Maroni fra Lega Nord var, at han mener, at dommen er forkert og at han i dag ville handle på samme måde igen...
Forhistorien
I slutningen af maj 2009 indleverede 13 bådflygtninge fra Eritrea og 11 fra Somalia en klage over den italienske stat til den Europæiske Menneske- rettighedsdomstol. De var sammen med 207 andre personer i en gummi- båd på vej fra Gaddafis Libyen til Italien. Undervejs kom de i havsnød, blev opdaget af den italienske marine og efter anvisning af den daværende italienske indenrigsminister fra Lega Nord, Roberto Maroni, transporteret tilbage til Libyen.
Ingen spurgte om deres navne
Dette skete, uden at de meget medtagne bådflygtninge blev informeret herom. De blev heller ikke, som gældende regler foreskriver, spurgt om deres navn, herkomstland eller den specifikke grund til deres flugt. Alt dette var et brud på den lovmæssigt fastskrevne praksis ift. Flygtningekonventionen.
Derudover var det et brud med Italiens hidtidige praksis med, at bådflygtninge i første omgang blev antaget på den italienske ø Lampedusa, 35 sømil fra Tripoli. Istedet for blev flygtningene ifølge deres beretninger hårdhændet og mod deres vilje overgivet til de libyske myndigheder.
Derefter blev de interneret i forskellige libyske fængselscentre for flygtninge. Det lykkedes for det italienske flygtningeråd på stedet at indhente fuldmagter til klagesagen til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Menneskerettighedsdomstolens afgørelse
Torsdag, den 26. februar 2012 traf Den Europæiske Menneskerettigheds- domstol sin afgørelse. Uafhængige jurister anser denne dom for at have principiel retningsgivende karakter, da det ikke bare er den italienske stat, der har gjort sig skyldig i overtrædelse af Menneskerettighedskonventionen overfor flygtninge. Det er derimod en praksis, der afspejler den europæiske
grænsepolitik i samtlige EU-lande:
FRONTEX
Via EUs grænseagentur Frontex ( ”Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser”) og bilaterale aftaler mellem EU-staterne og nordafrikanske transit-stater som Libyen, bliver immigranter forhindret i at betræde europæisk territorium og kan derfor ikke ansøge om asyl i de pågældende lande. Dette er i klar uoverensstemmelse med folkeretslige bestemmelser, formuleret i artikel 3 i den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion som forbyder stater at udvise mennesker tilbage til lande, hvor de er udsat for mulige forfølgelser, fængsling, tortur, etc.
Flygtningenes katastrofale forhold i Libyen
På baggrund af den bilaterale aftale mellem Italiens Berlusconi og Libyens Gaddafi blev flygtninge uden ”legal status” systematisk interneret i specielt oprettede fængsler i Libyen. Til dels med økonomisk støtte fra EU og Italien. Derudover fik Gaddafi-klanen en del goodwill mht. handelsmæssige aftaler og investeringer i EU-landene, specielt i Italien og Frankrig.
NGOer som Human Rights Watch og Pro Asyl har i årevis påpeget fraværet af et humant og fungerende asylsystem i Libyen og de katastrofale tilstande i libyske fængsler, hvor immigranter bliver tortureret og ikke har nogen retssikkerhed overhovedet.
Efter den libyske folkeopstands sejr mod Gaddafi-regimet har situationen ikke forandret sig. Den italienske regering har således i juni sidste år forhandlet med det libyske overgangsråd om videreførelsen af den fælles flygtningekontrol.
Den nye italienske ministerpræsident Mario Monti udtalte på en pressekonference i Tripoli i slutningen af januar i år, at han finder det overilet at spekulere over en ændring i italiensk politik overfor såkaldt ”illegal indvandring” (kilde: dagbladet Il Manifesto, d. 27. januar 2012).
Et slag mod EUs immigrations- politik
Den Europæiske Menneskerettigheds- domstols afgørelse er ikke kun et slag mod den italienske regering, men er vendt mod hele den europæiske immigrationspolitik. Dommerne i Strasbourg fulgte i deres domsaf- sigelse samtlige punkter i anklagen mod den italienske stat. Dennes praksis var ikke kun et brud på artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettigheds- konvention, men også en overtrædelse af forbuddet mod kollektiveudvisninger. Samtidig blev det slået fast, at menneskerettigheder også gælder på havet. Reaktionen på dommen fra den ansvarlige, forhenværende indenrigsminister Roberto Maroni fra Lega Nord var, at han mener, at dommen er forkert og at han i dag ville handle på samme måde igen...
Stor bødestraf til den italienske stat
Den italienske stat blev desuden dømt til at betale lidt over 110.000 kroneri erstatning til de 231 bådflygtninge. For to af dem kommer dommen for sent. De døde, da de fornylig igen forsøgte at krydse Middelhavet.
(autonom info-service)
Relateret