Imens franske kampfly bombarderede byer og landsbyer i Mali, ankom 40 tanks og 750 franske soldater til hovedstaden Bamako.
Ifølge FNs flygtningeorgani- sation UNHRW er over 150.000 mennesker på flugt væk fra konfliktområdet.
Den franske militæraktion fik mandag aften den 14. januar opbakning fra FNs sikkerhedsråd. Frankrig gebærder sig på gammel kolonimagt- manér som Vestens ordensbetjent. Igen finder en afrikansk konflikt ingen afrikansk løsning.
- Hvem er oprørsgrupperne i det nordlige Mali?
- Situationen i Sydmali
Frankrigs militære operation mod Mali bruger det centralafrikanske Tchad samt Elfenbenskysten som udgangsbaser for interventionen. Alle tre lande er tidligere franske kolonier og Frankrig har siden da aldrig helt sluppet sin tilstede- værelse.
Malis uranforekomster
Siden militærinterventionen i Elfenbens- kysten foråret 2011 bruger Frankrig igen militærmagt for at sikre sine interesser i området. For Malis vedkommende drejer det sig først og fremmest om landets store uranforekomster som Frankrigs atomindustri nærer vitale interesser i.
Ifølge officielle informationer (TV-kanalen ARTE, d. 15. januar 2013), deltager 750 franske soldater i angrebet på Mali. Tirsdag (15. januar) meddelte den franske socialdemokratiske forsvarsminister Jean-Yves Le Drian, at den franske troppe- styrke etappevis vil blive udbygget til 2500 soldater. Opbakning til militær indgriben fik Frankrigs regering mandag aften fra FNs sikkerhedsråd i New York.
3500 vestafrikanske soldater til Mali
Ifølge presseagenturet AFP mødtes militærchefer fra flere afrikanske stater i Malis hovedstad Bamako i tirsdags for at diskutere en fælles militær indsats fra Den Vestafrikanske Økonomiske Union - ECOWAS. Ifølge forlydender vil unionen sende 3300 soldater fra vestafrikanske lande til Mali. Først og fremmest fra Nigeria.
EUs udenrigsmøde om Mali
EUs repræsentant for udenrigs – og sikkerhedspolitiske anliggender, Catherine Ashton, har indkaldt til møde med EU-landenes udenrigsministre i Bruxelles torsdag d. 17. januar. Her træffes beslutning om omfanget af militærrådgivning og finansiel støtte til militæret fra ECOWAS-landene. Desuden forberedes en fælles erklæring om opbakning til Frankrigs militærintervention.
Fuld opbakning fra den danske regering
Den danske regering har samstemmende med USA, Tyskland og Storbritannien forud for EUs ministermøde tilkendegivet dens fulde opbakning til Frankrigs militærintervention. Ifølge nyhedsbureauet Ritzau udtalte udenrigsminister Villy Søvndal (SF) mandag efter mødet i Udenrigspolitisk Nævn:
”Vi er blevet enige om, at vi gerne vil imødekomme den franske anmodning om at sende et transportfly til at bistå i den aktion, der er i gang i det nordlige Mali for at genvinde kontrollen i et område, hvor terrorbevægelser, narkosmuglere og gangstere har taget magten.”
Frankrigs militærintervention fratog FN initiativet
Igen finder en afrikansk konflikt ingen afrikansk baseret løsning. Den militære konflikt i Mali forsøges løst med eksternt militær. Frankrig gør sig nyttig som Vestens ordensbetjent. På denne
måde skabes realiteter, der først og fremmest tjener Vestens interesser i området.
Frankrig har efter eget behov redigeret FNs intentioner i forbindelse med konflikten i Mali. Således gav FNs sikkerhedsråds resolution nr. 2085, der blev vedtaget kort før
årsskiftet, mandat til ECOWAS’s tidsbegrænsede militærindsats kombineret med dialog med de Tuareg-grupper, der undsagde sig terrorisme. Samtidig skulle der skabes betingelser for gennemførelsen
af valg i april 2013.
Frankrig har med sin militærintervention de facto frataget FN initiativet. ECOWAS-staterne bliver stadig væk inkluderet i konfliktløsningen - omend snarere som folkloristisk segment for at styrke
den vestlige militærmagts regionale ordenskræfter.
_______________________________________
Hvem er oprørsgrupperne i Mali?
Mellem de forskellige djihadist- grupper der kontrollerer dele af Mali hersker der indbyrdes mistro og magtkampe. De mest kendte af disse grupper er:
- Bevægelsen Ansar al-Din (”Religionens partisaner”) består overvejende af folk fra Mali.
- Den internationale djihadistgruppe “Al-Qaida i landet af det islamiske Maghreb” – AQMI er sammensat af folk fra Algeriet og andre nordafrikanske lande, samt fra Pakistan.
- ”Bevægelsen for enhed og djihad i Vestafrika” – MUJAO. Grupperingen er en splittelse fra AQMI og betår overvejende af folk fra Vest – og Nordafrika.
- Gruppen ”Boko Haram” består af folk fra Nigeria og er berygtet for sin terror mod civilbefolkningen i det nordlige Mali.
Nederlag til Tuareg oprørs- bevægelsen MNLA
Oprindeligt arbejdede alle disse grupper sammen med Tuareg-oprørsbevægelsen MNLA (”Den nationale befrielsesbevægelse for Azawad”). MNLA har i januar 2012 startet kampen mod Malis centralregeringi Bamako. Formodentligt med støtte fra nogle afrikanske regeringer som for eksempel Burkina Faso. Dens bestræbelser på at oprette en uafhængig stat med navnet Azawad, havde kun en kort levetid på grund af uenighed med væbnede djihadister.
Stridigheden udartede sig til væbnede konfrontationer og i juni sidste år flygtede MLNA-ledelsen ud af Mali til Burkina Fasos hovedstad Ouagadougou. Her venter Tuareg-ledelsen fra MNLA på at blive del af den forhandlingsløsning, som regeringen i Burkina Faso har foreslået til ECOWAS.
Ansar al-Din – gruppen
Forud for Frankrigs militæraktion opstod der også konflikter mellem djihad-grupperne. Især Ansar al-Din – gruppen, der overvejende består af folk fra selve Mali signaliserede forhandlingsvilje. Som gruppe med mindre udprægede transnationale djihadistiske træk går den efter begrænsede lokale mål.
I starten af november 2012 sendte Ansar al-Din en delegation til Algeriet og Burkina Faso for at indlede forhandlinger med de to regionalmagter. Den 6. november erklærede gruppens delegation i Burkina Fasos hovedstad Ouagadougou, at Ansar al-Din fordømmer ”enhver form for terrorisme” og at man er parat til en forhandlingsløsning.
Dette blev dog underdrejet af andre Ansar al-Din - grupper. I de områder i det nordlige Mali gruppen kontroller, er der i sidste måneder indført sharia-lov i dens mest groteske udfomninger. Som straf for overtrædelse af loven amputeres legemsdele på de dømte, kvinder forbydes at færdes alene uden mandlig ledsager og der hersker forbud mod musik, dans, besiddelse af computere, etc.
Organiseret modstand mod islamistisk regulering af hverdagen
Den overvejende del af befolkningen i de områder, der kontrolleres af islamister er modstandere af sharia-lovgivningen. Overalt er befolkningen gået i gang med at organisere sig nedefra imod disse repressive indgreb i deres hverdag.
I storbyen Gao har 24 borgerforeninger sluttet sig sammen for i fællesskab at modsætte sig djihadistgrupperne, der terroriserer byen. Allerede i juni 2012 kom det her til en demonstration mod djihadisterne, som skød ind i demonstranternes rækker og dræbte og sårede et antal af de protesterende. I august 2012 forhindrede hundredevis af unge en planlagt offentlig amputation ved at blokere for pladsen, hvor dette skulle foregå. Siden da er organiseringen blevet til en faktor, som det ikke er lykkedes for djihadisterne at inddæmme igen.
Maksimalt 4000 væbnede djihadister
Ifølge franske eksperter, som dagbladet Le Figaro citerer, består den ”hårde kærne” af djihadisterne - det såkaldte ”kommandoplan” - af ca. 40 mand. Antallet af tilforladelige fightere udgør 200 - 400 mand. Dertil kommer djihadisternes ”fodfolk” - mange deltager af materielle grunde – der udgør op til 4000 væbnede mænd. Man behøver ikke nogen kæmpe militærstyrke for at imødegå disse kræfter. Derimod må de tropper, hvis mål er at nedkæmpe djihadisterne, indstille sig på en ørkenkrig med et meget specielt terræn og med yderst vanskelige klimatiske betingelser.
Djihadisternes sociale forankring blandt særligt fattige
Disse militærstrategiske kalkulationer tilgodeser ikke, at de djihadistiske grupper imellemtiden har udviklet en social basis i mindre dele af befolkningen i de områder, de kontrollerer. En del af de penge som de modtager fra de reaktionære Golfstater, fordeler djihadisterne til lokalbefolkningen. Dermed sikrer de sig en vis sympati blandt de allerfattigste dele af befolkningen. Den voksende lokale modstand mod djihadisterne, står således overfor et særligt fattigt lag af befolkningen, der stiltiende sympatiserer med islamisterne. Samtidig med at håbet om, at militærenheder fra det sydlige Mali hurtigt kan generobre deres region, synes at briste.
Situationen i det sydlige Mali
Også i den sydlige del af Mali hersker der voldsomme sociale og politiske konflikter. For omtrent et år siden gik kvinder gift med soldater på gaden og demonstrerede mod, at deres mænd skulle sættes ind mod oprørerne i Norden. Umiddelbart efter gennemførte en gruppe yngre officerer den 22. marts 2012 et statskup. De tilhørte en generation, der ikke var del af den udbredte korruption i militæret og regeringen. Dele af befolkningen støttede den militære overgangsregering. Efter massivt pres fra nabolandene samt fra Frankrig blev militærregeringen efter 4 måneder, i august 2012, afløst af en ”national enhedsregering”. Bag denne regering står det indflydelsesrige social-konservative islamske råd (HCI).
Flere ECOWAS-lande er interesseret i at genindsætte det gamle korrupte oligarki i deres tidligere positioner i Mali fra før marts 2012. Af den grund har de foreslået at oprette hovedkvarteret for ECOWAS’s planlagte interventions- tropper i hovedstaden Bamako.
Dette har ”den nationale enheds- regering” indtil nu afvist, skønt de i princippet er tilhængere af den igang- værende militære indgriben...
At de fundamentalistiske islamister på kort eller langt sigt vil tabe den igangværende militære konfrontation, er der ikke megen tvivl om. Det centrale spørgsmål er snarere, hvor høj en pris Malis civilbefolkning kommer til at betale. Under og efter Vestens militære intervention.
(ikh., al. / autonom infoservice)
___________
Relateret
- Modkraft-nyheder: ”Ø: Nej til dansk krigsdeltagelse i Mali”
- Dagbladet Arbejderen: ”Europas venstrefløj advarer mod krig i Mali”
- Modkraftblog af Matias Jensen: Værd at vide om konflikten i Mali
- Modkrafts VERDEN NU: Mali-oprørere forbyder koncerter
EuroNews: Mali military action intensifies
Kommentar schreiben