____________
INTERVIEW med Rula Asad, syrisk feminist og journalist.
Rula Asad har arbejdet som journalist på kulturmagasinet ”Syria Today” og derefter i det syriske parlaments presse- bureau, hvor hun sammen med seks andre kvinder uden begrundelse blev fyret i starten af 2009.
”Kvinder i Syrien frygter ikke specielt en islamistisk regering, for de frygter i lige så høj grad den opposition, som ikke mener, at kvinderettigheder er et tema”.
- I interviewet fortæller Rula Asad om den spirende kvindemodstand i det krigshærgede Syrien.
" Ingen af os havde turde sige: 'Vi er menneskeretsaktivister' ”
- an.schläge: Hvornår begyndte du at interessere dig for de politiske tilstande i Syrien?
Rula Asad:Fra starten af 2007 til begyndelsen af 2009 var jeg ansat i det syriske parlaments pressebureau. I 2009 blev jeg pludseligt og uden nogen begrundelse fyret af parlamentets præsident - sammen med seks andre kvinder. Jeg har forsøgt at anlægge sag imod denne beslutning, men klagen blev bare henlagt og arkiveret. Det var det øjeblik, hvor jeg forstod, at systemet ikke er hæderligt. Der er en kløft mellem det som stå i forfatningen, og det som virkeligt sker.
Derefter engagerede jeg mig i et projekt, der handlede om de tørke-ofre, der lever udenfor Damaskus i camps. Dette var naturligvis aktiviteter for menneskerettigheder, men ingen af os havde turde sige: ”Vi er menneskeretsaktivister”. Vi havde i forvejen nogle problemer med den syriske efterretningstjeneste, der kom ud til os i lejrene for at udspørge os om, hvad vi lavede der. Så blev min interesse vakt for politik og den samfundsmæssige udvikling.
”Kvinder i Syrien har aldrig været tilstede i det offentlige rum, og deres rettigheder bliver stadigvæk ignoreret”
- Jeg fortsatte med at arbejde som journalist. I september 2011 fik jeg et praktikforløb på Institut for udenlands- relationer (ifa) og kom ad denne vej til Tyskland. Her begyndte jeg mit arbejde for Amica – en kvinderets- organisation i byen Freiburg. Nu arbejder jeg mest med kvinderettigheder, særlig naturligvis med syriske kvinde- rettigheder. Gennem mit arbejde har jeg udviklet en klarere bevidsthed om dette.
Kvinder i Syrien har aldrig været tilstede i det offentlige rum, og deres rettigheder bliver stadigvæk ignoreret.Det er det jeg engagerer mig i. Min rolle er at være formidler mellem kvinderetsorganisationer i Holland eller andre europæiske lande, som gerne vil støtte de syriske kvinder og så organisationer og projekter i Syrien.
Jeg bringer de forskellige parter sammen og formidler kontakter.
”Derudover var jeg klar over, at jeg ikke kunne ytre mig frit, fordi jeg og hele det syriske samfund blev overvåget hele tiden”
- an.schläge:Hvordan oplevede du ulighed, også mellem kønnene, og undertrykkelse i din dagligdag, før du havde den nøgleoplevelse som det var at blive fyret fra parlamentets pressebureau?
Rula Asad:Før den erfaring havde jeg kun vage anelser. Fordi jeg er en pige, forsøgte mine forældre at forhidre mig i at studere journalistik. De syntes hellere jeg skulle blive lærerinde. Som lærerinde ville jeg få faste arbejdstider, mens jeg som journalist også måtte arbejde til sent om aftenen sommetider. Det kunne de ikke lide.
- Da jeg arbejdede som kulturreporter, blev det et problem. For eksempel var det ikke muligt for mig at gå til en koncert for at skrive en anmeldelse, hvis den sluttede for sent om aftenen. Min familie mente, at som kvinde måtte jeg sørge for altid at komme tidligt hjem. I modsætning til min bror, som sagtens kunne blive væk hele natten uden at høre den mindste kritik for det.
- Men jeg ville altså arbejde som journalist! Det er naturligvis noget der har meget at gøre med kønsdiskriminering af gøre. Derudover var jeg klar over, at jeg ikke kunne ytre mig frit, fordi jeg og hele det syriske samfund blev overvåget hele tiden. Den ”normale repression” kan man vel kalde det. Langsomt blev jeg klar over, at dette system i bund og grund er menneskefjendsk.
”... Det syriske retssystem er i forvejen på
mange måder direkte afledt af Sharia”
- an.schläge: Tror du oprøret mod Assads regime vil forandre kvindesynet? Kan kvindernes situation ikke forværres yderligere, hvis de fundamentalistisk-religiøse kræfter kommer til magten?
Rula Asad: Der har indtil videre ikke forandret sig noget som helst, hvad angår kvindernes situation. I Assads regime brugte man kvinder i regeringen, i parlamentet, og som dommere – men kun for at kunne sige: Se her, vi giver skam rettigheder til kvinder. I virkeligheden havde disse kvinder ingen indflydelse overhovedet. Det kvindesyn som præger oppositionspartierne adskiller sig på ingen måde fra Assad regimets. Der er sågar en del kvinder fra disse partier som siger: ” Lige nu kan vi ikke diskutere kvinderettigheder. Mennesker bliver dræbt på gaderne. Der er ikke tid til kvinderettigheder.
- Et islamisk regime vil ikke nødvendigvis føre til øget kvindeundertrykkelse, for det findes i den grad allerede! Jeg er ikke meget for at sige det, men sådan er det. Kvinder i Syrien frygter ikke specielt en islamistisk regering, for de frygter i lige så høj grad den opposition, som ikke mener, at kvinderettigheder er et tema. Naturligvis ville en islamistisk regering være til skade for kvinderne. Men det syriske retssystem er i forvejen på mange måder direkte afledt af Sharia.
- Denne juridiske diskriminering er et væsentligt problem. Men ingen af oppositions- partierne tager den op til kritik. Og hvad der er endnu værre: Kvinderne indenfor disse partier gør det heller ikke. De følelsen af , at sådan noget kan man ikke tage op, fordi der er mere presserende problemer, som kommer først...
- an.schläge: Men senere er det ofte for sent...
Rula Asad:Det passer. Hvis vi ikke begynder at forandre nu med det samme og rejse vores stemmer som kvinder, så vil vores stemmer heller ikke blive hørt senere hen. Men kvinderne gør da heldigvis også modstand.
- De har iværksat kampagner, projekter og organisationer og er rykket tættere sammen som kvinder. Hvis revolutionen vindes af den væbnede opposition, vil kvinderne tabe. Hvis revolutionen vindes af islamistiske kræfter, vil kvinderne tabe.
- Hvis revolutionen vindes af de traditionelle oppositionspartier, vil kvinderne tabe. Det er de klar over, og derfor er der ikke noget alternativ til en uafhængig og stærk kvindebevægelse. I øjeblikket blomstrer en mængde kvindeprojekter frem.
- Problemet er bare, at vi i Syrien næsten ikke har nogen erfaringer i at opbygge NGOer og netværk. Vi må ud og skaffe os viden om dette andetsteds fra. Der findes jo på globalt plan mange organisationer, der kæmper for kvinderettigheder og lighed mellem kønnene. Jeg forsøger at sætte disse organisationer i kontakt med syriske kvindeprojekter.
- an.schläge:Tror du denne feministiske aktivisme kan bevirke noget som helst? Eller er det snarere noget, som har sat gang i en lille gruppe kvinder, men ikke har betydning for sam- fundet som helhed?
Rula Asad: Jeg giver dig et eksempel: Hvis jeg hører om en kvinde, der er blevet voldtaget, så er der to muligheder: Hun kan opsøge de islamiske kvindeorganisationer, der tilbyder den voldtagne kvinde hjælp ved at finde en god mand, hun kan gifte sig med. Men der findes også vores organisationer.
- Hos os bestemmer kvinden ene og alene, hvad hun vil gøre og løsningen er ikke, at hun gifter sig. Hun er ikke skyld i voldtægten, det er manden. Hun skal ikke skamme sig. Det vil tage lang tid, før denne opfattelse er alment udbredt. Mange familier udstøder deres døtre, hvis de er blevet voldtaget. Mænd lader sig skille, hvis deres hustru udsættes for voldtægt. Og der er hele tiden kvinder, som bliver slået ihjel af deres familie eller ægtemand, fordi de er blevet voldtaget.
- Men der er selvfølgelig også familier og ægtemænd, der står på de voldtagne kvinders side. Vi opbygger bredt anlagte projekter, der skal sørge for, at kvinder juridisk set behandles bedre og at forfatningen beskytter kvinder bedre.
- an.schläge:Hvor har dette kvindebillede og denne diskriminering af kvinder i det syriske samfund sin oprindelse? Kan man kun forklare det med religion?
Rula Asad: For at være helt ærlig - det er nu min helt personlige mening og mange vil kritisere mig for den: Jeg mener, det kommer fra religionen. I koranen findes der mange regler og love, der siger, at en mand er så meget værd som to kvinder. Der findes på arabisk også en talemåde som siger, at ”en kvinde er kun et halvt menneske”. Dette er dybt forankret i kulturen. Man bliver nødt til at frilægge nogle lag for at forandre det nedefra.
”Selv hvis der kommer en islamistisk regering til magten – så vil den ikke holde sig ret længe!”
- an.schläge:Hvordan er chancerne for, at der i den nærmeste fremtid vil forandre sig noget?
Rula Asad: Skønt alt det vi nu har talt om er realitet, så er det den ’mørke’ side. Der findes også en ’lys’ side. For eksempel har kvinderne i Syrien tilgang til akademisk uddannelse. Selvom jeg er ’muslima’, så er jeg aldrig nogensinde blevet tvunget til at gå med hijab (tørklæde), og jeg kunne frit vælge, hvem jeg vil gifte mig med og hvem ikke. Kvinderne deltog aktivt i alle disse landvindinger. De har forstået, at de har en stemme og at de kan træffe beslutninger. Selv hvis der kommer en islamistisk regering til magten – så vil den ikke holde sig ret længe!
- an.schläge: Hvordan kan du være så sikker på det?
Rula Asad:Befolkningen i Syrien har allerede været konfronteret med et forfærdeligt regime. Hvad der end vil komme, så vil befolkningen ikke acceptere det, hvis det ikke svarer til dens ønske. Og folk vil vide, at de bliver fængslet for det, at man ville torturere dem og at de måske vil dø. Men disse forandringer kommer ikke i løbet af to eller tre år, det vil tage tid.
- an.schläge: Burde europæiske feminister tage Syriens kvindebevægelse mere alvorlig, end de gør?
Rula Asad: Desværre er der i vesteuropæiske lande, hvor jeg før i tiden troede, at kvinder havde alle rettigheder, mange ting som ikke fungerer særligt godt. Da kvinderne i Europa stadig kæmper for at forbedre deres vilkår, kan jeg godt forstå, at de sommetider taber kvinderne fra andre lande fra deres synsvinkel.
- Men jeg tror på kvindesagen. Hvis fandtes et stærkt netværk mellem den feministiske bevægelse i Syrien og for eksempel den feministiske bevægelse i Tyskland, som støttede hinanden gensidigt, så ville det være fantastisk. For at blive forstået og støttet af andre kvinder, er uhyre motiverende.
________________
OM RULA ASAD
Hun har arbejdet som journalist på kulturmagasinet ”Syria Today” og derefter i det syriske parlaments pressebureau, hvor hun sammen med seks andre kvinder uden begrund- else blev fyret i starten af 2009.
Under hendes ophold i Tyskland fik hun at vide, at hun bliver observeret af den syriske efterretningstjeneste på grund af hendes journalistiske arbejde og kritik af den syriske regering. Rula Asad er idag journalist ved den tyske udenlandskanal ”Deutsche Welle” og engagerer sig i forskellige syriske kvinderettighedsprojekter og deres globale netværk.
- Kvinder der er interesseret i at komme i kontakt med syriske feminister: mllr.pascale@gmail.com
__________________________
Interviewet er oversat fra engelsk og offentliggjort i det østrigske venstreorienterede feministiske tidsskrift an.schläge, november 2012.
(Oversat og let redigeret af ikh. /autonom infoservice)
