”Rend-mig-i-røven” – bevægelsen blev tredjestærkeste kraft i Italien

Den radikale kritik af de politiske eliters magtarrogance, korruption og selvglæde har sikret ”Movimento 5 Stelle”, med eks-komikeren Beppe Grillo i spidsen, den store valg- succes i Italien.

Det var ikke kun Beppe Grillos bevægelse, der glædede sig over valgsuccesen, men også mange fra Italiens radikale venstrefløj.

For eksempel udtalte Toni Negri sig med begejstring om Grillos sejr, da han kommenterede valget til det post-operaistiske netværk ”Uninomade”.  Fem-stjerne-bevægelsens radikalitet tolkes som et bidrag til ”uregerligheden” og det dermed forbundne nederlag til den EUropæiske borgerlige krisepolitik.

Beppe Grillo og hans "rend-mig-i-røven"-bevægelse
Beppe Grillo og hans "rend-mig-i-røven"-bevægelse
  • ”Vaffanculo” – rend-mig-i-røven!

Hovedparolen for Beppe Grillos Fem-stjerne-bevægelse er ”Vaffanculo” – rend-mig-i-røven! Den parole er direkte adresseret til det kæmpe politiske bureaukrati i landet. ”Fem-stjerne-bevægelsen” opnåede 25,5 procent af stemmerne og blev dermed det tredje stærkeste parti efter Luigi Bersanis centrum-venstre-alliance og den højreekstreme koalition under ledelse af den tidl. regeringschef Silvio Berlusconi.

Siden da er det centrale spørgsmål i Rom, om Beppe Grillo, der afviser hele det politiske establishment, er parat til at støtte Bersanis centrum-venstre blok for dermed at forhindre en regering under ledelse af mediediktatoren Berlusconis parti ”Frihedens folk”.

  • Fra samfundsrevser og komiker til protestbevægelsens ikon

Den socialdemokratiske tidl. regeringschef Bettino Craxi gik for at være en æresmand i Italien. Indtil Beppe Grillo i hans samfunds- kritiske TV-show ”Grillometro” i 1987 afslørede Craxi som en dybt korrupt politiker. I starten af 1990’erne blev Bettino Craxi på grund af underslæb på hundrede millioner dollars dømt til 26 års fængsel. Den socialdemokratiske toppolitiker nåede at flygte til den nu væltede dikator Ben Alis Tunesien.

16 millioner tilskuere Beppe Grillos TV-show 

Denne hændelse befordrede Beppe Grillos popularitet i befolkningen. Antikorruptionsdommeren Antonio di Pietro fra ”Mani pulite” (Rene hænder) udtalte offentligt sin anerkendelse og den internationalt kendte venstreradikale teatermand og nobelprismodtager Dario Fo gratulerede Grillo for hans courage.


På grund af sine stadigt skarpere angreb på politikere og partier blev Beppe Grillo fyret fra TV-kanalen RAI. Ved hans sidste optræden så 16 millioner tilskuere hans TV-show. Derefter optrådte han med stor succes på teatre og i arenaer. Grillos foretrukne temaer var ytringsfrihed, korruption, vandforsyning, energipolitik, uddannelses- og sundhedsvæsen. Han vendte sig imod den skærpede udbytning af lønarbejderne og den voksende arbejdsløshed, han kritiserede brugen af skattepenge til støtte for partiernes valgkamp og han ytrede sig som varm fortaler for drastiske nedskæringer i politikernes ekstraudgifter.

Dannelsen af ”Fem-stjerne-bevægelsen”

I 2009 dannede Beppe Grillo, sammen med marketings- eksperten Gianroberto Casaleggio, movimento’en. Grillos internetblog blev aksen i dannelsesprocessen. I starten profiterede hans blog af den revolutionære venstrefløjs defensive situation.

Eftersom den globaliseringskritiske protest ved G8-topmødet i Genova 2001 blev nedkæmpet af repressionsapparatet, opløste den store bevægelse sig i de følgende år i mindre grupper og miljøer.

Via Rifondazione Comunista (en slags pedant til Enhedslisten) blev det forsøgt at etablere et link mellem den institutionelle partiorienterede venstrefløj og de regionale og lokale venstreradikale bevægelser. Men forsøget stødte på uovervindelige problemer og blev endegyldigt begravet med Rifondaziones tandløse ageren under Romano Prodis anden venstrekoalitionsregering i 2008. Prisen var, at Rifondazione ved det efterfølgende valg røg ud af parlamentet.  

Fem-stjerne-bevægelsen har idag mere end 50.000 medlemmer

I denne situation tilbød Beppe Grillo den udenoms- parlamentariske bevægelses temaer et nyt nationalt forum. Med Grillos ”Vaffanculo”  (”Rend-mig-i-røven”) - kampagne blev han Italiens mest succesrige blogger.

På denne basis skabte han Fem-stjerne-bevægelsen, som idag har mere end 50.000 medlemmer. Hans blog ”Technorati”, der dagligt udspytter masser af nyheder på italiensk, engelsk og japansk (!), er i perioder blandt de ti mest læste blogs i det globale internet-univers.

I sin blog viderefører Grillo de temaer, han har mestret i landets teatre og arenaer. I valgkampen fulgte Fem-

stjerne-bevægelsen dette op med krav om reduktion af militærudgifterne, militær tilbagetrækning  fra Afghanistan, etc.

Fem-stjerne-bevægelsen præsenterede sig i valg- kampen som talerør for protestbevægelsen ”No Tav” , der kæmper mod højhastighedsmotorvejen mellem Torino og franske Lyon i den piemontesiske Val di Susa.

Skønt alle på Italiens radikale venstrefløj kunne erklære sig enige i Fem-stjerne-bevægelsens krav, så kritiserer mange af dem, at Beppe Grillo aldrig grundlæggende har afvist det kapitalistiske system som sådan.

  • Ingen partikontorer men ”liquid feedback” *

Beppe Grillo fortæller i interviewet med den svenske TV-kanal (se You Tube -interviewet ovenfor), at Fem-stjerne-bevægelsen ikke er noget politisk parti, men en borger- bevægelse. Den har ingen kontorer eller hovedkvarter. Kommunikationen går gennem en åben dialog og beslutningsproces på et medlemsforum på internettet. Baserende på et ”deltagelsesdemokrati”. På denne måde blev også de enkelte kandidater udvalgt.

Da Fem-stjerne-bevægelsen entrede parlamentet var de garanteret et ”valgkampomkostnings-salær”på 100 millioner euro. Bevægelsen afviste at modtage pengene og lovede, at de vil gøre alt for at afskaffe dette statsligt forordnede ”tyveri”.

__________________

* ”Liquid Feedback” - Idéen bag bygger på erkendelsen af, at de gammeldags metoder til meningsdannelser som der praktiseres i partierne ikke længere formår at formidle medlem- merne følelsen af at være en deltagende og kreativt skabende aktør.

  • Fem-stjerne-bevægelsens første ildprøve

Ved det italienske regional- og kommunalvalg i 2012 opnåede Grillo-bevægelsen talrige pladser i diverse kommunalbestyrelser. I byen Parma blev en repræsentant fra Fem-stjerne-bevægelsen valgt til borgmester og i Sicilien indtog bevægelsen en hel del pladser i regionalparlamentet. ( Nu efter valget er Fem-stjerne-bevægelsen blevet til den stærkeste kraft i Sicilien).

Her støttede de før 2013- valget, centrum-venstre alliancen, dog uden at deltage i deres provinsregering. Samtlige bevægelsesrepræsentanter i parlamenterne indbetaler en stor del af deres løn til en fond til gavn for små ivæksætterinitiativer, mv. 

                __________________________________

  • ”Det er tale om direkte demokrati – borgeren erobrer sine institutioner nedefra” (Beppe Grillo om bevægelsens målsætning)

Millioner skuffet over venstrefløjens tandløshed

Fem-stjerne-bevægelsens kritik af det herskende system er af en radikalitet, som den parlamentariske venstrefløj (- ikke kun i Italien!) forlængst har lagt på hylden. Således angriber bevægelsen uden tøven Berlusconi overalt, ved at betegne ham som en skamløs neoliberalistisk udbytter – noget som man ellers kun hører fra den radikale venstrefløj på gaden.

Uafbrudt har Beppe Grillo sat fokus på problemerne med ungdomsarbejdsløshed, prekære arbejds- og leveforhold og racisme. Resultatet er, at millioner der er skuffet over venstrefløjens tandløse fremfærd, stemte på Fem-stjerne-bevægelsen.

Beppe Grillo afviser at arbejde punktuelt sammen med Bersanis centrum-venstre- alliance som i Sicilien. Fem-stjerne-bevægelsens mange parlamentarikere vil hellere koordinere deres arbejde med de sociale bevægelser, gadens parlament. Og satser i sidste konsekvens på nyvalg.

Dette kan dog først blive aktuelt efter valg af en ny statspræsident i maj.

Toni Negri og hans kammeraters profeti om uregerlighed kan indtil da antage tydelige konturer. (al/autonom infoservice)

  • Beppe Grillos blog

Relateret

Kommentar schreiben

Kommentare: 0