Tysk valg 2013: Venstrefløjspartiet “Die Linke“ på koalitionskurs

Mens især den østtyske fløj af venstrefløjspartiet ”Die Linke” nu åbent appellerer til Social- demokratiet (SPD) og De Grønne om et samarbejde i tilfælde af et samlet flertal ved valget søndag den 22. sept., så er partiets vestlige mere radikale del yderst skeptisk overfor initiativet.

Både Socialdemokratiet og partiet De Grønne afviser dog et samarbejde, der inkluderer Die Linke. Mest på grund af partiets ”venstre-ekstremistiske” vesttyske fløj.

Politiets efterretningstjeneste (Verfassungsschutz) betegner i en fortrolig 48 siders rapport nogle af  Die Linke’s  parti-interne strømninger som ”ekstremistiske, statsfjendtlige sammenslutninger”, deriblandt 25 af partiets parlamentarikere.

Venstrefløjspartiet ’Die Linke’s formand (1), fagforeningsmanden Bernd Riexinger har i de sidste dage utvetydigt signaliseret, at hans parti ikke udelukker et konkret samarbejde med Socialdemokratiet  (SPD) og partiet De Grønne efter valget.

Således udtalte han til ”Berliner Zeitung” (9. september): ”Hvis der efter den 22. september findes et flertal imod (den konservative forbundskansler Angela -) Merkel, vil jeg udtrykkeligt ikke udelukke nogen mulighed. Det afgørende i dette tilfælde vil hverken være irritationer eller formaliteter, men udelukkende indholdet ”. Dermed påpeger han, at Die Linke er parat til at støtte/tolerere en mindreretalsregering bestående af  Socialdemokratiet og De Grønne.

Den tyske faglige lands- organisation udspil

En holdning som Die Linke’s ledende politikere med få undtagelser, som for eksempel partiets ’grand old man’ Gregor Gysi, indtil nu har afvist.

Foranledningen til denne åbne samarbejdsbekendelse er den tyske faglige landsorganisation Deutscher Gewerkschaftsbund - DGB’s udspil, der ifølge Die Linke’s formand lyder som et alternativt program for en regering til venstre for midten. Centralt i dette udspil er kravet om indførelse af en national mindsteløn, retfærdige pensioner, social sikkerhed for arbejdsløse og mennesker med prekære arbejdsforhold, etc.

”Det ville være fint, hvis fagbevægelsen ville bidrage til, at der kommer et handlingsorienteret flertal hinsides de konservative istand. Ingen er bedre til at tage initiativ til ’rund bords-forhandlinger end dem”, pointerer Bernd Riexinger overfor dagbladet Berliner Zeitung.

På den anden side er mange medlemmer i  Die Linkes vesttyske partiafdelinger ikke ligefrem begejstret for udsigterne til at skulle  fungere som støtteparti for en ”neoliberal-light politik” fra kredsen omkring SPDs forbundskanslerkandidat Peer Steinbrück.

Die Linke’s indbyrdes konkurrerende fløje 

De to politiske hovedfløje i Die Linke (med omkring 63.000 medlemmer) er traditionelt opdelt i den østlige reformorienterede pragmatiske fløj, der har mangeårige  parlamentariske erfaringer med samarbejde med Socialdemokratiet og den vesttyske mere radikal-socialistiske fløj. Dens ældre del af medlemmerne bl.a. kommer fra forskellige venstrefløjsgrupperinger, der opstod i kølvandet af 1968 oprøret og 70´ernes og 80´ernes store sociale og økologiske bevægelseskampe. Denne fløj har et historisk dårligt forhold til både Socialdemokratiet og det social- demokratiserede tidligere bevægelsesparti De Grønne.

Et afskrækkende eksempel på et regeringssamarbejde mellem Die Linke og Socialdemokratiet er bystyret i Berlin, hvor neoliberalistisk politik har dannet grundlag for de store sociale og boligmæssige problemer, som byen aktuelt bakser med.

Uenigheder om Tysklands finanspolitiske rolle i EU

I de østlige tyske delstater er Die Linke repræsenteret i samtlige seks delstatsparlamenter, mens der i Vesten kun eksisterer fire delstats- repræsentationer. Det er ikke kun holdningen til Socialdemokratiet og De Grønne der adskiller hoved- fløjene.

Heftige stridigheder har også udløst hele euro-debatten i forbindelse med Tysklands centrale rolle i EUs asociale finanspolitiske direktiver overfor især Grækenland. I første omgang så det ud til, at den østtyske realpolitiske fløj satte sig igennem ved at fastlægge partiet  programmatisk på en  pro-eurokurs  for ”at garantere vejen for den europæiske integration”.

Det ser imidlertid ud til, at bølgerne i dette spørgsmål nu har lagt sig og at den traditionel euro-kritiske position har overtaget igen:

Ifølge Sarah Wagenknecht, der er medlem af  den partiinterne strømning ”Kommunistisk Plattform” og er en af  Die Linke’s fire stedfortrædende formænd/kvinder,  drejer uenighederne sig først og fremmest om en ”formuleringsmæssig misforståelse” i Die Linke’s programudkast.

Nu hedder det istedet at ”afslutningen på den stramme sparekurs er forudsætningen for en bevarelse af euroen. Højere lønninger og en ændret socialpolitik kan afskaffe uligheden i EUropa. Hvis dette ikke sker, vil euroen på sigt ikke længere findes.” (Citatkilde: ”Mitteldeutsche Zeitung”)

”Østen vælger rødt”

På en af  Die Linkes store valgplakater kan man læse ”Revolution? Nej, bare aktuelt påkrævet: 10 euro (ca. 75 kroner) mindsteløn, 1050 euro (ca. 7875 kroner) mindstepension, husleje, el og vand der kan betales”, borgerløn i stedet for Hartz IV og forbud mod våbeneksport”. På andre valgplakater lyder teksten: ”Østen vælger rødt” eller ”Det er cool at dele: Millionærsbeskatning nu”, etc.

Die Linke’s valgkampagne-budget ligger ifølge partiets valgsekretariat på 4,5 millioner euro (ca. 33,7 millioner kroner).

Partiet råder desuden over 2000 store mobile plakatflader, samt 650 faste store plakatflader der er blevet stillet til rådighed fra partimedlem- mer og sympatisører. Dertil kommer 380.000 plakater med forskellige temaer, 7,5 millioner valgaviser, samt tre millioner flyers med partiets valgprogram i en forkortet, pointeret udgave.

Nægtede valgkampstøtte til radikal kandidat

Også i valgkampagnen gør de indre spændinger mellem de forskellige partistrømninger sig gældende: Diether Dehm - Die Linke’s topkandidat i delstaten Niedersachsen - fik ingen økonomisk støtte til valgkampagnen. Partiapparat nægtede at støtte to valgplakater, som skulle profilere Diether Dehm som kandidat for Die Linke.

Den ene plakat forestiller kendte toppolitikere (inklusive fra Socialdemokratiet og De Grønne -) der spiller ”Euro-Monopoly” sammen med chefen af ’Deutsche Bank’. På den anden plakat fravrister Die Linke’s kandidat sammen med partiets p.t. mest profilerede venstrefløjs- politiker Sarah Wagenknecht vandværkerne fra kendte neoliberale politikere, ledsaget af teksten: ”Euro-EU sådan går det ikke! Socialstaten skal reddes - ikke bankerne!”

I politiets efterretningstjenestes søgelys

I en oprindelig fortrolig rapport om Die Linkes forskellige strømninger beskriver politiets efterretningstjeneste (Verfassungsschutz) seks venstrefløjsstrømninger i partiet som ”fjendtligt indstillet overfor landets forfatning”:

Det drejer sig om:  ”Antikapitalistische Linke” med omkring 1900 medlemmer,  ”Sozialistische Linke” med omkring 800 medlemmer og  ”Kommunistische Plattform” med omkring 1200 medlemmer.

Samt tre mindre parti-interne grupperinger:  ”Marxistisches Forum”, Sozialistischer Dialog” og ”Cuba Si”.

Rapporten anfører også at mindst 25 parlamentarikere fra Die Linke tilhører en af disse ”ekstremistiske, statsfjendtlige sammenslutninger”. (Andre parti-interne strømninger som ”Emanzipatorische Linke”, ”Netzwerk Reformlink”, mv.,  figurerer ikke i Verfassungsschutz-rapporten).

Matthias Höhn fra Die Linke’s ledelse, udtaler til Spiegel-Online, d. 2. juni 2013, at ” udspioneringen af folkevalgte parlamentsmedlemmer er en stående demokratipolitisk skandale. (...) Ifølge forfatningen skal parlamentet kontrollere de hemmelige tjenester og ikke omvendt”.

Ifølge prognoserne står Die Linke til at få mellem 8 og 10 procent af stemmerne. I 2009 opnåede partiet 12 procent, svarende til 75 parla- mentsmandater ud af ialt 620.

I tilfælde af, at partiet vil få over 9 procent af de afgivne stemmer, vil de vestlige kandidater fra de mere radikale fløje formodenligt have et flertal i parlamentsgruppen. Dette vil medføre en betydelig mere kritisk distance til SPD og De Grønne.

(al./autonom infoservice)

• Die Linke’s hjemmeside

____

Note

1) Partiet Die Linke’s ledende duo: Katja Kipping og Bernd Riexinger

_______

Relateret

• Tysk Valg 2013: Udbredt desinteresse og løfterige taburetklæbere
• Venstrefløjspartiet ”Die Linke” efter kongressen i Göttingen
• Berlin: Tvangsudsættelse med døden til følge
• Berlin: Beboeroprør mod partyzoner og yuppie-metropol 

VALGSATIRE: