INTERVIEW med autonome aktivister om deres syn på konfrontationerne omkring det rydningstruede kulturcenter Rote Flora i Hamburg.
________________
Den 21. december 2013 mobili- serede det venstreradikale miljø i Tyskland omkring 10.000 del- tagere til en demonstration i Hamburg til forsvar for det autonome kulturcenter Rote Flora. Det selvstyrede kulturcenter ligger i hjertet af bydelen Schanzenviertel. Det har været BZat i næsten 25 år og er et symbol på det tyske autonome miljøs kontinuitet.
Udløseren var en anmodning fra den officielle ejer af Rote Flora. Han har fornyligt opkøbt huset og har bedt kommunen om at fjerne brugerne af huset fra hans nyerhvervede ejendom...
Truslen om rydningen af Rote Flora kom samtidig med, at det socialdemokratisk dominerede bystyre planlagde rydning af de såkaldte ”Esso-huse” i bydelen St. Pauli. Alt sammen som en del af omfattende by- fornyelsesplaner for kvarteret til fordel for de mere velhavende lag af befolkningen. Gentrificering pure. Demonstranterne forbandt desuden forsvaret af det autonome fristed med kravet om asyl til de mange hunderede flygtninge fra Lampedusa –lejren, der kom til Hamburg i foråret 2013. Hamburgs bystyre bestræber sig på at sende dem alle tilbage til Italien.
- Demonstrationen den 21. december 2013 ryddede forsider i alle Tysklands store aviser. Politiet fremprovokerede konfrontationer, som var de hårdeste siden kampene om de bz’atte huse i Hafenstrasse i 1980´erne. 500 demonstranter og 120 politifolk blev såret.
_____________________
INTERVIEW med tre autonome fra Hamburg:
”Thomas”,”Kim” og ”Jens”
(Interview-spørgsmålene er præget af, at de er stillet af journalister fra det tyske ugemagasin Der Spiegel. Vi havde stillet spørgsmålene på en anden måde...)
-
Har de venstreradikale og autonome miljøer i Hamburg udviklet en ny form for militans?
Thomas: Over hele EUropa er der tale om en ny bølge af militant modstand. I Frankrig, i Sverige – og også i bla. Hamburg.
Kim: Der har ophobet sig en enorm vrede i byen: SPD-regeringens kyniske flygtningepolitik, de racistiske politikontroller umiddelbart efter
skibskatastrofen ved Lampedusa, gentrificering af byen, rydningen af Esso-husene, truslen mod det selvstyrede kulturcentrum Rote Flora ...
Jens: Politikerne tager slet ikke stilling til alle disse temaer. Borgmester Scholz tier. Samtidig med at man bruger millioner af euros på
prestige projekter som f.eks. Elb-Philharmonien ( koncerthus mm. ved havnefronten i Hamburg. - red.). Der er mange mennesker, som har den her følelse: Nu er det nok! Men man reagerer kun på
protesterne med repression.
- På nettet har en gruppe, der kalder sig ”Det uforbederlige kollektiv” rådet Rote Flora til at forsvare sig med militans. De skriver bla.: ”200 aktivister, 400 molotows og 50 kammerater med slangebøsser, hver med 15 stålkugler til rådighed. Det vil holde strisserne på afstand”. Hvad mener I om det?
Jens: Blandt militante venstreradikale er vi enige om én ting: Vi angriber ikke mennesker målrettet. Denne konsens har rodfæstet sig siden skuddene ved Startbahn-West. ( Ifm. en demo ved lufthavnen i Frankfurt am Main blev 2 politifolk skudt i 1987. – red.). De, som påstår noget andet, bedriver propaganda.
- Der er også en gruppe, som tilsyneladende deltog i demonstrationen den 21. december, der på nettet opfordrer aktivister til fremover målrettet at angribe politifolk – også uden for tjenesten...
Jens: Det er individuelle bloggeres fantasier. Realiteten er en anden. De senere år har der ikke været nogen angreb på enkeltpersoner.
Venstreradikale aktivister har smadret vinduer på banker eller har angrebet politistationer med farveposer. Men det går ikke ud på at skade mennesker, heller ikke når militærbiler brænder eller
ruderne knuses hos myndighederne.
Kim: Vi er del af det autonome miljø i Hamburg og vi har overblik over det, der sker her. Vi kender absolut ingen, der er fortaler for de
citerede synspunkter. Det er ikke et politisk mål at angribe politifolk.
- Hvordan forklarer I så, at mere end 100 politifolk blev såret under demonstrationen den 21. december?
Thomas: Vi var nødt til at forsvare vores demonstration. Den var organiseret af det autonome miljø, men fik opbakning og støtte fra mange forskellige grupper fra et bredt politisk spektrum. Det var rigtigt at angribe det kampklædte politi – fordi de angreb demonstrationen meget brutalt.
- Politiet og bystyret i Hamburg mener, der er tale om en ny volds dimension?
Jens: Sammenlignet med 1980erne, hvor det gik løs i Hafenstrasse ( en række BZhuse ved havnefronten i Hamburg. –red.), så er det noget vrøvl. Dengang blev der kastet med molotows og skudt med stålkugler på politifolk. Men sammenlignet med aktionerne de seneste 10 års tid, så har demonstrationen den 21. december vist et militant potentiale som det er lang tid siden, vi har set i Hamburg.
Hamburg i 1980´erne: De bz'atte huse i Hafenstrasse og den autonome solidaritet: "Die Front / entsteht / als kämpfende Bewegung!" (Modstands-) "Fronten opstår som kæmpende bevægelse" ).
___________________________________
-
Er molotow-cocktails nu på dagsordenen igen?
Kim: Ikke nu, ikke her. Det har demonstrationen vist. Sten, kanonslag, knipler mener vi er helt legitimt at bruge. Andre våben blev ikke brugt ved demoen.
- Repræsentanter fra initiativet ”Ret-til-byen” klager over, at såvel politi som autonome aktivister har misbrugt anti-gentrificerings demonstrationen til et ” afskyeligt voldsorgie”
Thomas: Demonstrationen skulle sende et signal: De som lader Rote Flora rydde, må regne med kamp – også med militans. Dette formål var alle demonstrations- deltagere bevidst om, ingen var tvunget til at deltage i demoen. Nu bagefter forsøger enkelte personer at så splittelse.
- Talspersoner fra Rote Flora udtaler, at det autonome miljø igen har ’vist tænder’ ved demonstrationen den 21. december
Thomas: Den har ihvertfald vist, at det gamle slogan : ”Den som opkøber Rote Flora, må kunne lide stress” ikke er tom snak.
- Betyder det, at det også ville have kommet til konfrontationer, hvis politiet ikke havde stoppet demonstrationen?
Kim: Det er svært at sige. I den senere tid er autonome demoer i Hamburg blevet pakket ind i politikæder, der ledsagede demonstrationerne tæt hele vejen. Den koncept har politiet haft held med. Vi har aldrig rigtig fundet ud af, hvordan vi kunne modgå dette.
Jens: Vi følte os afmægtige. Når vi nu har vist, at vi kan forsvare os – så styrker det vores selvbevidsthed.
-
Hvad er egentlig problemet? Rote Flora er ikke truet. Lokalplanen for området forbyder ejerne at gøre noget ved bygningen.
Jens: De sidste 25 år har politikerne igen og igen overvejet at rydde Rote Flora. Sådanne planer kan blive aktuelle igen når som helst. Det er rigtigt, at Rote Flora ikke er truet lige nu, fordi bystyret har besluttet sig for det.
Men om det var sket uden en massiv mobilisering fra venstrefløjens side, det er spørgsmålet.
- Da borgmester Olaf Scholz (SPD) trådte til, gav han Rote Flora en eksistensgaranti
Jens: Selv enkelte CDU-politikere ser ud til at have sluttet fred med Rote Flora. Men stemningen kan vende til hver en tid. Så hedder det lige pludselig, at Rote Flora er et problem for byen. Ejeren Klausmartin Kretschmer har jo proklameret, at han vil gøre indsigelse mod lokalplanen for området.
- Er det ikke et problem for venstreradikale autonome, når selv CDU siger, at Rote Flora hører med til bybilledet? Dermed kan yuppierne hengive sig til den illusion, at de lever i en vild og utilpasset bydel?
Kim: Det har vi været klar over de seneste 20 år. Denne omklamring af alternative bevægelser har vi selv tematiseret igen og igen.
- Men er det ikke svært for den autonome selvforståelse at fungere som dekoration på gentrificeringen?
Thomas: For ikke at fungere som dekoration, positionerer vi os politisk. Vi intervenerer i kampene og blander os. Vi bliver ved med at være den genstridige modstand.
- Er demonstrationer som den 21. december del af denne strategi?
Thomas: Rote Flora er nu engang et sted, hvorfra protester og modstand organiserer sig. Det er et symbol, et autonomt fyrtårn.
- Men demonstrationens politiske mål fejlede. Der er ikke længere nogen, som diskuterer gentrificering eller flygtninge. Istedet taler alle om vold.
Thomas: Det er en refleks som gennem lang tid er indøvet hos bestemte medier, af politikere og politi ...
Jens: ... og det har en helt bestemt funktion. Senator Neumann siger, at demonstrationen har intet med politik at gøre. Det siger han for at blive fri for at tale om politik. Det ville være forkert at sige, at de militante aktioner under demonstrationen var en fejl.
- I mellemtiden har politiet i Hamburg erklæret dele af St. Pauli og andre bydele for 'farlige områder'
Jens: Det passer jo lige ind i billedet af undertrykkelsen af sociale protester. ”Låg på” er åbenbart bystyrets strategi.
Thomas: ... og politiet handler helt uafhængigt af politikerne. At erklære hele bydele for farlige områder – det er noget politiet har gjort, det er ikke noget bystyret har bestemt.
Jens: Hvis det var sket for 10 år siden, havde hele den venstreliberale offentlighed råbt: ”Politistat!”
Thomas: Politiet lægger op til ballade. Men folk har ikke ladet sig provokere. Det er jeg glad for, fordi det betyder, at en gammel dame på tredje sal åbner vinduet og skælder politiet ud. På den anden side synes jeg det var fedt at give bilerne en ordentlig omgang buler. Men det er jo ikke forbi endnu.
___________________________
(Interviewet er oprindeligt bragt i det tyske ugemagasin Der Spiegel nr. 3/ 2014. Oversat og forkortet af autonom infoservice)
Links
Relateret
Læs også: Intervju: Allt åt alla på “Rätten till staden känner inga gränser” - demonstration i Hamburg, hos Allt åt Alla - förbundet i Sverige.
- Se også vores mindre artikler om Rote Flora under Korte INFOS på forsiden.
Kommentar schreiben