Repressionsbølge mod det irsk-republikanske parti Saoradh

Under ledelse af den britiske efterretningstjeneste MI5 har politiet i Irland og Skotland indledt en bølge af repression mod det venstreorienterede republikanske parti Saoradh (”Befrielse”) .

Denne grænseoverskridende politioperation er den mest omfattende aktion rettet mod republikanske aktivister i de seneste år.

  • Anklagemyndighedernes grundlag er baseret på en politi-informant

Tirsdag d. 18. August 2020 anholdt det nordirske politi, med assistance fra det sydirske politi (An Garda Síochána), 9 ledende medlemmer af det radikale irsk-republikanske parti Saoradh.

Anholdelserne fandt sted ifm. en række husransagninger hos Saoradh-medlemmer i Derry, East Tyrone og North Armagh i Nordirland.

Saoradh (”Befrielse”) blev officielt dannet i 2016 i byen Newry i det sydlige Nordirland. Nogle af de fremtrædende medlemmer er erfarne republikanere, der under konflikten i Nordirland var aktive i den provisoriske IRA og i Sinn Fein.
Dertil kommer den unge generation af republikanere, som for det meste kommer fra byernes arbejderklasse. De er ramt af ungdoms- arbejdsløshed og sociale  problemer og ser ikke nogen perspektiver i de aktuelle politiske aftaler.

  • Saoradh protest foran Rådhuset i Belfast (Forstør ved at klikke på billedet): 

Det er først og fremmest tidligere republikanske fanger, der er blevet udsat for disse husransagninger og anholdelser. 

Alle de 9 anholdte, syv mænd og to kvinder er mellem 26 og 50 år. De er varetægtsfængslet og bliver forhørt i ”Musgrave Serious Crime Suite” i Belfast (billedet tv.).

BBC Nordirland berettede, at det er den britiske efterretningstjeneste MI5, der leder operationen kaldet ‚Arbacia‘.

I en erklæring fra fredag, d. 20. august 2020, udtalte det nordirske politi (PSNI), at operationen fortsætter. Dagen før blev 4 Saoradh-kontorer ransaget i Derry, Newry, Belfast og Dungannon. 
Fredag morgen blev endnu et partimedlem anholdt i Skotland efter en husransagning i Glasgow. Alle 10 anholdte tilbageholdes i henhold til de britiske anti-terror love og er varetægtsfængslet.

Denne grænseoverskridende operation mod det republikanske parti Saoradh er den mest omfattende aktion rettet mod republikanske aktivister i de seneste år. Gennem flere måneder har efterretningstjenesten intensiveret dens overvågning af Saoradh-medlemmerne særligt i Derry og Strabane. Husransagningerne og anholdelserne i Skotland og i begge dele af Irland tyder på, at operationens mål er at smadre Saoradh.

Operationen fokuserer hovedsagligt på kendte fremtrædende medlemmer af Saoradh, der er et legalt politisk parti i Nordirland. Samtidigt udtalte det sydirske politi ‚An Garda Síochána‘s talsperson " ... at der ikke findes nogen planer om at gennemføre anholdelser af Saoradh-medlemmer i republiken Irland".

  • Saoradh afholdt marchen for at mindes republikanske fanger i sultestrejke   (Forstør ved at klikke på billedet): 
  • New IRA

Erklæringer fra efterretningstjenesterne taler imidlertid om, at operationen er rettet mod aktiviteter fra ’New IRA’ – Oglaigh na hEireann. (1) Anholdelse af de politiske aktivister på grundlag af anti-terror-lovgivningen skal indikere forbindelse mellem det legale parti Saoradh og det forbudte paramilitære IRA. Skulle MI5 kunne overbevise den engelske regering med denne konstruks, er der banet vej for et forbud mod Saoradh.
BBC News indslag der ukritisk gengiver politiets version (3. maj 2019):

I en erklæring fra Saoradh’s talsperson i Derry, Padd Gallagher, pointeres det, at Saoradh er et legalt politisk parti:

Siden dannelsen af Saoradh har regeringerne i den britiske stat og i republiken Irland anvendt en vifte af repressive foranstaltninger mod partiet. Med hetskampagner og chikaner mod navngivne partimedlemmer, deres familier og støtter har de forsøgt at presse partiet til opløsning. MI5’s aktioner har ført til interneringen af adskillige Saoradh-medlemmer i Derry, Tyrone og Armagh. Derudover er der blevet gennemført ransagninger i Dublin, Cork og Kerry. Dette er bare nogle eksempler på angreb og meningsløse forsøg på at stoppe vores partis udbredelse.”

I månederne efter pandemiens udbrud har Saoradh engageret sig i de mange sociale problemer, der er fulgt i kølvandet af pandemien.
I de seneste uger har medlemmer af Saoradh i Belfast og Dublin i alliance med andre socialister og irske antifa-aktivister konfronteret højreekstremistiske opmarcher. 
Dette er en af talrige aktiviteter, der skal bidrage til opbygningen af et radikalt republikansk alternativ til ’fredsaftalen’ i Nordirland (2), der skal omfatte hele Irland.

  • Anklagemyndighedernes grundlag er baseret på en politi-informant

I mellemtiden er fem mænd og to kvinder ud af de ialt ti fængslede Saoradh-medlemmer nu blevet anklaget. Hovedanklagepunkterne lyder på medlemskab af IRA, besiddelse af sprængstof og planlægning af terroranslag. Mens den skottiske Saoradh-aktivist blev løsladt, venter de to resterende Saoradh-medlemmer på deres retssag.

  • Anholdelse af en palæstinenser

I lørdags, den 22. august 2020, blev en 62-årig palæstinenser, der bor i Skotland anholdt. Han var tilstede på Saoradhs partikongres i november 2019, hvor han fremlæste en hilsen fra Palæstina. Han bliver anklaget for at ville knytte kontakt mellem palæstinensiske organisationer og New IRA. 


Samme weekend blev det offentligt kendt, at en central del af anklagemyndig-hedernes  grundlag er baseret på en politi-informant, som i nogle år har været medlem af Saoradh og New IRA. Siden november 2019 var politistikkeren del af den landsdækkende koordination i partiet. Han deltog derudover i møder i nogle lejede sommerhuse.

Ifølge MI5 var der tale om ledelsesmøder i New IRA. Informantens hus er allerede før retssagens start blevet tømt af den britiske efterretningstjeneste og han skulle angiveligt leve under dække af et vidnebeskyttelsesprogram iværksat af politiet.
_____________

kilder

links

(Forstør ved at klikke på billedet): 

  • Noter
  1. Dannelsesforløb for ’New IRA’.
    Forløberen er ”Real Irish Republican Army“ – RIRA, som blev dannet i 1997 efter en splittelse i IRA (provisional). Real IRA opfatter sig som en autentisk fortsættelse af den Irsk-Republikanske Armée (1919-1921), som i den irske uafhængighedskrig kæmpede for et frit og uafhængigt Irland. 

    I juli 2012 bekendtgjordte Real IRA, at de vil samle sig i en ”New Irish Republican Army” og fusionerede med militante venstrefløjsoranisationer som ’Republican Action Against Drugs’ (RAAD), medlemmer fra forskellige mindre IRA-aktionsgrupper samt dissidenter fra IRA-provisional. Målet for New-IRA er et forenet, frit Irland. Dette skal opnås med fortsat væbnet kamp mod det britiske militær for at tvinge den britiske imperialisme til tilbage-trækning fra Nordirland.
  2. Den såkaldte ”Belfastaftale” var grundlag for fredsprocessen i Nordirland mellem den britiske og den irske regering. Aftalen blev underskrevet den 10. april 1998 og blev støttet af flertallet i Sinn Fein og de fleste politiske partier i Nordirland. Den blev bekræftet ved separate folkeafstemninger i Nordirland og Republikken Irland i maj 1998.

Kritik på Sinn Fein's fredsaftale

Marian Price, der har mange fængselsår bag sig, deltog som en af de første kvinder i IRAs væbnede strukturer i starten af 1970’ erne. Sammen med sin søster deltog hun i flere IRA-aktioner.
Marian Price kritiserer Sinn Feins ledelse for med fredsaftalen at have udsolgt friheds- kampens målsætninger:
”Den som siger, at vi kæmpede for det, som fredsaftalen tilbyder, difammerer alle, der deltog i denne krig, alle der døde under denne konflikt og alle som ofrede deres liv og frihed. I 1973 blev der i ”Sunningdal Agreement” tilbudt betydeligt mere end i fredsaftalen i 1998. Men ”Sunningdal” blev afvist af både IRA og Sinn Fein.  Og derefter blev krigen videreført i endnu 30 år . For hvad? Jeg bliver vred, når jeg ser, hvor meget der er blevet ofret for så lidt. På denne måde har mange mistet deres liv – IRA-fighters, civilister, politifolk og britiske soldater, som ofte ikke engang vidste, hvorfor de var her.” 

Relateret
autonom infoservice