Frankrigs racistiske ’Front National’ opnår rekordtilslutning

Ved regionalvalget i de franske departements i slutningen af marts 2011 fik de højreradikale nationalister fra ’Front National’ deres hidtil største vælger-tilslutning i hele partiets 39-årige historie.

Lige netop i byen Carpentras i det sydfranske Provence, som blev nationalt kendt pga. smadringen af dens jødiske kirkegård, fik Front Nationals kandidat Jean-Paul Dispard et absolut flertal af stemmerne. På landsplan opnåede Front National omkring 15,2 procent af alle de afgivne stemmer.

Den fornyligt vedtagne lov der forbyder burka og niqab i det offentlige rum, er Sarkozy-regeringens forsøg på at forhindre en frasivning fra den konservative højrefløj til Front National. 

Front Nationals nye leder Marine Le Pen
Front Nationals nye leder Marine Le Pen

Front National blev Frankrigs tredje største parti

Ved de 400 valgsteder, hvor de stillede op, fik de genemsnitligt 19,8 procent af stemmerne. Således blev Front National efter de franske socialdemokrater i Parti Socialiste (25,2 procent) og præsident Sarkozys nationalkonservative parti UPM (17 procent) landets tredje største parti.

En væsentlig grund til Front Nationals succes er partiets politiske åbning til den nationalkonservative højrefløjs vælgere. Først og fremmest ved at skrotte partiets hidtidige alt for åbenlyse nazi-nostalgiske fabuleren. Dette kosmetiske holdningsskift blev gennemført ved Front Nationals generationsskifte på ledelsesplan i januar 2011, da den franske fascist Jean-Marie Le Pen blev afløst af sin mere ”moderate” 43-årige datter, Marine Le Pen. Dog bibeholdt partiet dets racistiske og indvandrerfjendtlige programmatiske grundlag, som er Front Nationals mærkesag.

200.000 deltagere i demoen mod Front National

Byen Carpentras i Provence spiller en særlig rolle i Front Nationals historie. Byen blev landskendt den 8. maj 1990, da dens jødiske kirkegård blev stærk hærget. Gravstenene blev ødelagt og oversprayet med antisemitiske og racistiske paroler ( se video på You Tube http://www.youtube.com/watch?v=UejosP88Wz0 ). Liget af den 83-årige jøde Félix Germon blev gravet op og spyddet på en solparaply. Den franske offentlighed reagerede med stor vrede. Over 200.000 mennesker deltog i en protestdemo i Paris, som rettede vreden mod det højreradikale parti Front National, hvis daværende formand Jean-Marie Le Pen dagen før hærværket i medierne havde ytret sig ekstremt antisemitisk.

Historiens makabre indslag

Front Nationals ledelse fremstillede sig dengang som ”offer for et statsligt komplot” mod partiet. I årevis forsøgte højreekstremisterne at få en offentlig rehabilitering for disse anklager. I november 1995 mobiliserede Front National deres partifolk til det såkaldte ”sandhedens tog” fra Paris til Carpentras for at demonstrere ved kirkegarden. Omtrent et år senere dukkede en angrende forhenværende nazi ved navn Yannick Garnier op hos det lokale politi og fortalte om hændelserne på den jødiske kirkegård. Det viste sig, at han var tidligere aktivist i Front National. Han angav flere af de andre deltagere, hvoraf de fleste kom fra byens skinheadmiljø, som på dette tidspunkt var rekrutteringsstedet for partiets bøllegarde.

At Front Nationals kandidat Jean-Paul Dispard knap 11 år senere netop i denne by fik et absolut flertal af stemmerne tæller til historiens makabre indslag.

Front Nationals modererede image udadtil

Under Front Nationals nye forkvinde, Marine Le Pen, har partiet modereret sit image udadtil. Man har således for nyligt distanceret sig fra nogle af partiet mest kontroversielle holdninger, som feks. benægtelsen af de tyske naziers udryddelse af 6 millioner jøder ( de såkaldte ”Auschwitzløgne”) og dets notoriske nazi-nostalgi. Istedet satte partiets nye generation på partitoppen fokus på en blandning af lov og ordenpolitik kombineret med racistisk indvandrerfjendtlighed.

Forbillede for denne orientering er de succesrige stærkt højreorienterede populistiske partier i europæiske lande som Holland, Østrig, Ungarn, Italien og ikke mindst i Danmark. Formålet er at konkurrere med de eksisterende kriseramte konservative partier om national-konservative vælgere. En meningsmåling fra marts 2011 viser, at Front National foreløbigt har succes med denne strategi: Mens 23 procent af de adspurgte vil stemme på Marine Le Pen, må den nuværende konservative præsident Sarkozy nøjes med 21 procent af stemmerne.

Nazi fik 24,3 procent af stemmerne i hans valgkreds i Grenoble

At Front National forbliver fast forankret i det franske nazimiljø, viser en episode umiddelbart før valget. Da franske medier offentliggjorde et billede af en 20-årig Front National-kandidat fra Grenoble, der heilede i en naziforsamling og som tidligere er blevet dømt for racistisk motiveret vold, reagerede Front Nationals ledelse ekstremt langsomt. Nazisten på partilisten blev valgt ind i det regionale parlament i Grenoble med hele 24,3 procent af stemmerne i hans valgkreds...

(autonom info-service)

Noter

Om regionalvalget i de 101 franske departements (provinser). Ved disse valg i de enkelte regioner/kantoner stemmes der på kandidater til ”generalrådet” som er departement-parlamentet. Dette valg omfatter dog kun halvdelen af befolkningen ad gangen, og der stemmes på skift kun om besættelsen af halvdelen af sæderne i departement-parlamentet. Valgene er derudover organiseret i to valgomgange med en uges mellemrum. Den som opnår 12,5 procent af samtlige afgivne stemmer går videre til anden omgang af valget. Ved valget den 20. og 17. marts 2011 valgte 55,6 procent af de stemmeberettigede IKKE at deltage i valget...

De afgivne stemmer blev fordelt således :

Sarkozys konservative UPM (Union pour un mouvement populaire): 17 procent; diverse højrefløjspartier: 15 procent ; Front National: 15,2 procent; det socialdemokratiske PS: 25 procent; forskellige venstrefløjslister samlet: 7,3 procent; De Grønne (Europe Ecologie/Les Verts): 8,6 procent; Kommunistpartiet med alliancen ”Front de Gauche”: 8,9 procent; den venstreradikale fløj: omkring 1 procent; en socialdemokratisk liste: 1,3 procent. Hertil kommer forskellige lokale lister.

Vigtige medier

Relateret

_______________

 

OBS!

 

G8 is everywhere, so are we!

G8 International call for decentralized actions on 26 and 27 May 2011

Kommentar schreiben

Kommentare: 1
  • #1

    David (Samstag, 16 April 2011 15:53)

    Tak kammerater for en god artikel!
    Se også ProjektAntifa's artikel om emnet: http://projektantifa.dk/nyheder/article/fremgang-for-front-national