8. marts 2023: Styrk feministisk modmagt – vælt patriarkatet!

Den feministiske frigørelseskamp på liv og død, der foregår så vold-somt i Iran lige nu kendetegner i ekstrem form en udvikling, som
er i gang på globalt plan.

De seneste år har været præget af to modsatrettede tendenser:
På den ene side er antifeminismen på fremmarch - på den anden side er disse år præget af opsving i feministiske kampe rundt omkring i verden.

• Forudsætning for at udvikle feministisk modmagt er ikke kun flere aktionistiske opråb og demonstrationer, men også en stærkere kollektiv bevidsthed blandt kvinder og queers.

” Når vi erkender reproduktionsarbejdets betydning for kapitalismen, har det også følger for vores forståelse af klassebegrebet.
- Det bliver tydeligt, at det ikke kun er løn-arbejderne, men også dem, der udfører det nødvendige arbejde i reproduktionen, som må inddrages i kampen mod kapitalismen og patriarkatet.
- Kampformen kvindestrejke eller feministisk strejke forbinder de fleste kvinder, uafhængigt af, om de arbejder i produktionssektoren eller arbejder lønnet eller ulønnet i reproduktions-sektoren.” (Brigitte Kiechle, fra den feministiske strejkebevægelse i Schweiz)

Iran:
En feministisk kamp mod alle former for undertrykkelse.

Da den 22-årige kurdiske kvinde Zina (Masha) Amini i september sidste år blev myrdet af det iranske moralpoliti, flød bægeret over. Ophobet vrede af enorme dimensioner udløste en landsomfattende opstand mod tvangstilsløring, mod præste-styret og hele det patriarkalske system.
Det har skabt revolutionære tilstande i Iran og det er  kvinderne, der går forrest. På gader og stræder, på hustage og i baggårde, på pladser og i skoler lyder parolen Jin, Jiyan, Azadi! (Kvinde, Liv, Frihed!). Det slogan går nu verden rundt og vil uden tvivl sætte sit præg på 8. marts demonstrationerne i mange lande.  

Kvinderne i Iran trodser i dag på mange måder de helt absurde repressive regler, der er lagt ned over deres køn af et brutalt og perverteret patriarkalsk system.
De maler paroler på husmurene med krav om selvbestemmelse, snigløber mullaher og skubber deres turbaner af. Skolepiger smider tørklædet og giver fuckfingeren til landets religiøse leder Khamenei.
Og hævnen er grusom. I de seneste måneder er pigeskoler og universiteter blevet udsat for gift-angreb, som har kostet flere livet. * 

 Alle kvinder, der kæmper for retten til at gå oprejst gennem livet og mærke vinden i deres hår risikerer ikke bare fængsel, men også tortur eller død.

I et interview i det tyske ugeblad Wochentaz, (31.dec. - 6. Jan. 2023) siger den iranske aktivist Sanaz Azimipour: 
" Det er en revolution. Det drejer sig om regimets fald, om systemskifte. Det er en feministisk kamp mod alle former for undertrykkelse. Denne kamp føres nu af mennesker fra alle områder og alle klasser i det iranske samfund. Folk råber på gaden: Med tørklæde eller uden, vi går alle sammen i retning af revolution."
* (se autonom infoservice: Iran: Giftanslag mod pigeskoler og universiteter )

• Antifeminismens fremmarch

Den feministiske frigørelseskamp på liv og død, der foregår så voldsomt i Iran lige nu kendetegner i ekstrem form en udvikling, som er i gang på globalt plan. De seneste år har været præget af to modsatrettede tendenser.
På den ene side er mænds vold mod kvinder og andre marginaliserede køn taget til. Den rammer flere og flere og bliver til stadighed mere og mere brutal. Kvinder og queers er konfronteret med en ny bølge af angreb på deres ret til seksuel selvbestemmelse, til selv at bestemme, hvordan de vil leve og i sidste ende er de i stadig højere grad truet på deres eksistensret.

Dette hænger sammen med neoliberalismens hærgen og antifeminismens fremmarch. Neoliberalismen hærger livs-grundlaget for flere og flere mennesker.
Særlig udsat er kvinder, bla. fordi det er dem, der belastes ekstra af alt det omsorgsarbejde, de statslige økonomier har sparet bort i privatiseringens og liberalismens tegn.  

Samtidigt er antifeminismen på fremmarch i takt med ud-bredelsen af  fascistiske og højrepopulistiske strømninger. Disse reaktionære kræfter undergraver de rettigheder, som kvinder og queers har tilkæmpet sig gennem årene. Reaktionære forestillinger om kernefamilien og ”far, mor og børn” bliver støvet af og bidrager kraftigt til den samfundsmæssige højredrejning.
              Nogle eksempler:

• I Ungarn har Orban og hans højreekstreme regering i oktober 2018 forbudt alle former for gender studies ved landets universiteter. De tåler ingen kritik af den binære samfundsorden. ”Der findes kun mænd og kvinder. Alt andet er pjat” udtalte regeringsleder Victor Orban.
• I Polen har den nationalkonservative regering under ledelse af partiet PiS og kraftigt inspireret af den katolske kirke i januar 2021 indført det totale forbud mod abort. På trods af heftige og omfattende protester.
• I USA har en lille klynge ultrakonservative Trump-indsatte højesteretsdommere i juni 2022 besluttet at rykke lovgivningskompetencen ift. abort til de enkelte del-stater. Hvilket i realiteten betyder, at abort illegaliseres i de delstater, hvor anti-feministiske og kristelig-fundamentalistiske kræfter sidder på magten.
• Italien fik i oktober 2022 den mest højreorienterede regering siden 2. Verdenskrig. Giorgia Meloni, der tidligere har været medlem af det fascistiske parti MSI, sagde det tydeligt i sin tiltrædelsestale som premierminister:
  ” Regeringen vil støtte ’ la famiglia italiana’, for det er søjlen i vores samfund”. Dermed slog hun den offensive antifeminisme og racisme fast som regeringens program. 

____________________
Opsving i de feministiske kampe

Den anden tendens, som præger disse år er et opsving i feministiske kampe rundt omkring i verden. Hundredetusinder af kvinder har de seneste år demonstreret i gaderne i bla. Chile, Mexico, Spanien og Tyrkiet for at protestere mod mænds vold og justitsvæsenets utilstrækkelige reaktioner.

• I Argentina, Mexico, USA og Polen har kampen for fri abort og kvinders ret til selvbestemmelse over egen krop fået tusindvis på gaden:

• Schweiz: ”Når kvinderne vil, står alting stille!”

Kvinder i Schweiz har været primus motor i den nye kvindestrejkebevægelse under mottoet: ”Når kvinderne vil, står alting stille!”
Strejkebevægelsen sætter fokus på kvindernes hus- og omsorgsarbejde, fordi det usynliggøres, skønt det er selve forudsætningen for, at der overhovedet er mennesker, der står til rådighed som lønarbejdere.

Brigitte Kiechle siger det således i sin artikel i det venstreorienterede magasin "analyse und kritik" printudgave - tema: Feminismus 2020: 

”Når vi erkender reproduktionsarbejdets betydning for kapitalismen, har det også følger for vores forståelse af klassebegrebet. Det bliver tydeligt, at det ikke kun er lønarbejderne, men også dem, der udfører det nødvendige arbejde i reproduktionen, som må inddrages i kampen mod kapitalismen og patriarkatet. Kampformen kvinde-strejke eller feministisk strejke forbinder de fleste kvinder, uafhængigt af, om de arbejder i produktionssektoren eller arbejder lønnet eller ulønnet i reproduktions-sektoren. ”

Kvindestrejkebevægelsen har bredt sig til flere lande og i Schweiz har kvinderne meldt klart ud: Den 14. juni 2023 bliver kvindestrejken i landet større end nogensinde før.  

• Feministisk modmagt

- Fordi klimakatastrofen er over os og antallet af klimaflygtninge vokser.
- Fordi krigsindustrien blomstrer og Putins stormagtsdrømme dræber i Ukraine.
- Fordi den sociale ulighed skaber stadig større kløfter overalt.
- Fordi højreekstremisterne, fascisterne og antifeministerne er på fremmarch.
Og af mange flere grunde: Vi må styrke feministisk modmagt overalt. Gå mere konsekvent og modigt til værks.
Lad 8. marts være en optakt!  
(femi-redaktionen i autonom infoservice)

Et lille udvalg af 8.marts 2023
demo-posters
- se også kalenderen (8. marts 2023)

(Forstør ved at klikke på billedet):