Den glemte krig mod Rojava

Uforstyrret viderefører Tyrkiet sin fjerde angrebskrig mod den kurdiske autonome enklave
Rojava i det nordøstlige Syrien. En krig som bryder international lov og som eskalerede i perioden oktober til december sidste år. Vesten reagerer med larmende tavshed.

• En kommentar af Svenja B. fra ’Adopt a Revolution’

En kommentar af Svenja B. fra ’Adopt a Revolution’, den 6. februar 2024
______________________
’Adopt a Revolution’ er en tysk-syrisk solidaritetsorganisation, dannet i forbindelse
med opstanden mod Assad-regimet i 2011. 

• Dramatiske konsekvenser for Rojavas civilbefolkning

Mens det internationale samfund har forholdt sig passivt, har tyrkisk militær forårsaget omfattende ødelæggelser i Rojava det seneste år. Tyrkiske væbnede styrker har angrebet det kurdiske selvstyre 930 gange, i 78 procent af tilfældene var angrebene rettet mod boligområder.
De tyrkiske angreb var også rettet mod landbrugsgårde, industrianlæg, vandværker, olieraffinaderier, elektricitetsværker, hospitaler og sundhedsfaciliteter.

I slutningen af december 2023 intensiverede Tyrkiet igen sine angreb på regionen og ødelagde bevidst en ilttankfabrik og et nyre-dialysecenter i Qamishli samt en klinik i byen Kobane /Ayn al-Arab. Dette bringer hundredvis af patienters liv i fare. 
På grund af den omfattende embargo mod det nordlige og østlige Syrien kan beskadigede og ødelagte kraft-værker, fabrikker, lagre, fødevare-depoter og frem for alt medicinske faciliteter ikke erstattes.
Med den systematiske ødelæggelse af infrastrukturen er forsyningerne til både private husholdninger og flygtningelejre i massiv risiko.

• Tyrkiets udenrigsminister erklærede infrastrukturen og energiforsyningerne i det nordøstlige Syrien for at være legitime mål

Selv da den tyrkiske udenrigsminister Hakan Fidan erklærede infrastrukturen og energiforsyningerne i det nordøstlige Syrien for at være legitime mål i oktober 2023, forblev Vesten tavs og så bevidst den anden vej, da volden eskalerede og inden for få dage blev en stor del af den civile infrastruktur i det nordøstlige Syrien ødelagt.

Tyrkiet handler ikke kun i klar modstrid med inter-national lov, men begår talrige, veldokumenterede krigsforbrydelser. Ifølge artikel 8 i Rom-statutten fra 1998 for Den Internationale Straffedomstol (ICC) betragtes bevidste angreb på civile og hospitaler som krigsforbrydelser.
International humanitær ret, en integreret del af krigsretten, fungerer som en væsentlig beskyttelses-mekanisme for civile og medicinsk personale i tider med væbnet konflikt. Dets effektivitet afhænger dog i høj grad af det internationale samfunds vilje til at straffe overtrædelser.
Uden effektive straffeforanstaltninger fra stater eller internationale organisationer forsvinder folkerettens betydning.  

Der er ingen konsekvenser for disse forbrydelser fra EUs side. Med EU-Tyrkiet-aftalen, som går ud på at Tyrkiet holder de syriske flygtninge væk fra Europa, har 
EU åbenlyst underlagt sig afpresning fra Tyrkiets side. Erdogan får uden hindringer gennemført sine strategiske interesser.

Dette på bekostning af millioner af mennesker der sidder fast i Tyrkiet under katastrofale humanitære forhold.
Hundredtusinder af flygtninge er allerede blevet udvist til den nordlige del af Syrien, til en højst ustabil region, der målrettet bliver yderligere destabiliseret.
Vestens passivitet øger ikke kun risikoen for yderligere menneske-rettighedskrænkelser, den sender også et farligt signal til andre aktører. Tyrkiet får en skræmmende handlefrihed i sin systematiske tilsidesættelse af international lov, mens det internationale samfund bliver medskyldig i forbrydelserne pga. sin passivitet.
___________________________________

Kommentar af Svenja B. fra Adopt a Revolution . Offentliggjort i Sozialistische Zeitung (SOZ), d. 6. februar 2024. Oversat og forkortet af autonom infoservice.

I august 2016 angreb Tyrkiet det nordøstlige Syrien for første gang i strid med international lov. Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan erklærede sine handlinger som en kamp mod IS (Islamisk Stat) og YPG, den væbnede milits i det kurdisk-dominerede selvstyre.
Området udgør nu en tredjedel af Syrien, hvor etniske og religiøse minoriteter lever på lige vilkår. Den tyrkiske regering ser YPG som en udløber af det forbudte Kurdistans Arbejderparti (PKK) og derfor som en terrororganisation.
I januar 2018 fulgte den såkaldte "Operation Olive Branch", hvormed den tyrkiske hær overtog den kurdiske kanton Afrin.

Opfordringer til en ende på volden gav kortvarigt genlyd internationalt, men for-stummede hurtigt igen. Der var ingen konsekvenser; faktisk har Tyrkiet stadig besat Afrin og undertrykker den kurdiske befolkning der.
I oktober 2019 indledte den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan igen en angrebskrig mod det nordlige Syrien med det erklærede mål at skubbe YPG tilbage fra den tyrkisk-syriske grænse og skabe en "sikkerhedszone", hvor syrere der søger beskyttelse i Tyrkiet, skal  tvangsforflyttes til.
International kritik blev kraftigere, og flere stater, herunder Tyskland, stoppede deres våbeneksport til Tyrkiet. Der var imidlertid ingen effektive konsekvenser, som kunne presse Tyrkiet til at standse invasionen ... 

autonom infoservice
Baggrundsartikel:

• Krig og revolution i Kurdistan

Kurdernes frihedskamp er en broget historie præget af sejre og nederlag.
* Kurdernes dramatiske historie.  
* In memory of the fallen volunteers of
   Rojava