Boganmeldelse. Jann Marc Rouillan kommer fra en familie af libertære
eksil-republikanere fra Barcelona, der er flyttet til Toulouse. Han tager læseren med ind i historien om Toulouse som en oprørsk by.
Her gør han de første erfaringer i gade-kampe i forbindelse med 1968-revolten
og den revolutionære feber, der var driv-kraften for mange folk dengang.
Jann Marc og hans kammerater deltog
i dannelsen af en væbnet organisation
i Barcelona i januar 1971, der førte til
en genoplussen af den antifascistiske modstand i byen.
Under en væbnet konfrontation med Guardia
Civil blev Rouillans ven Salvador Puig Antich anholdt, alvorligt såret, mens det lykkedes Jann Marc at undslippe.
- Salvador blev den 2. marts 1974 henrettet med garotten i Modelo-fængslet i Barcelona.
- Senere, i slutningen af 1970’erne var Jann Marc Rouillan med til at grundlægge byguerillagruppen Action Directe.
-
Jann Marc Rouillans biografi ”De mémoire”
er også udkommet på tysk med titlen ”Aus
der Erinnerung” (Fra erindringen).
Bogen er en hæsblæsende og informativ skildring af den franske og baskisk-catalanske revolutionære venstrefløj 1960' erne og indtil starten af 1980' erne.
Bogen beskriver, hvordan han og hans vennekreds blev politiseret i maj 1968-revolten og derpå blev hvirvlet ind i den antifrankistiske modstand i byen Toulouse, der var hovedstad for de spanske
republikanere i eksil.
__________________________
”Aus der Erinnerung”, forlaget edition cimarron, udg. 2021, 306 sider.
Originaltitel: Jann Marc
Rouillan, De mémoire, 2011, Agone-Marseille.
ISBN 978-90-824465-8-6
Rouillan, der kommer fra en familie af libertære eksilrepublikanere fra Barcelona foretrækker at kalde sig selv Jann Marc på catalansk.
I bogen tager han læseren med ind i historien
om Toulouse som en oprørsk by. Han beskriver levende poesien i byens arkitektur, de første erfaringer i gadekampe og den revolutionære
feber, der var drivkraften for mange folk dengang.
I andet afsnit af bogen beskriver Jann de hemmlige stier ved grænseovergangene i Pyrenæerne, om bankrøverier til støtte for undergrundskampen mod Franco-regimet
og tilblivelsen af den illegale MIL-bevægelse*
i Barcelona januar 1971.
__________________
* MIL-GAC = Mouvement Ibérique de Libération – Groupe Autonome de
Combat
-
” I Spanien var MIL ikke blot en banal anti-Franco-bevægelse.
Den væbnede modstand mod diktaturet var en del af arbejder-bevægelsens kampe. Vi betragtede med rette fascismen som bourgeoisiets regeringsform, den bedste, det havde fundet til
at inddæmme vores klasses historiske interesser i dette område.
Vi agerede som revolutionære antikapitalister." (Jann Marc Rouillan)
Aktivisterne gennemfører en del bank-røverier for at finansiere antifacstiske undergrundsstrukturer.
I september 1973 blev gruppen optrævlet af Francos politi. Mange tog flugten til Frankrig.
Den 25. september bliver Jann Marc Rouillan sammen med sin ven Salvador Puig Antich opsporet af Guardia Civil i Barcelona. Det kommer til en heftig skudveksling.
Mens Rouillan kunne flygte, blev Salvador Puig Antich alvorligt såret og anholdt. På trods af massedemonstrationer og protester i mange europæiske lande, kunne det ikke forhindres, at Salvador
den 2. marts 1974 blev henrettet i Modelo-fængslet i Barcelona. Han blev henrettet i garotten, en kvæle-skrue med stok. Han var den sidste politiske fange, der blev henrettet med
garotten.
Retssagen og henrettelsen af Salvador er tema i spillefilmen Salvador (Puig Antich) fra 2006. Instruktøren Manuel Huerga har med denne film skabt et bevægende portræt af aktivisten Salvador og en skarp politisk kritik af det brutale, fascistiske regime i Spanien i 1970erne. ** "Salvador" Puig Antich 2006 på YouTube **
___________________________________________
"Vi er måske kun en håndfuld aktivister, men vi fortsætter tre årtiers guerillakrigsførelse. Vi fortsætter med at spinde den sarte tråd, der
binder os til et epos, en hær i laser og espadrillos, et håb, der skriver
den militante modstand mod udbyttersystemet med store bogstaver."
(Jann Marc Rouillan)
Det tredje afsnit af ”Fra erindringen” handler om historien om GARI (Groupes d’Action Révolutionaire Internationalistes), der blev dannet i december 1973 i skyggen af den igangværende militærdomstols proces mod Salvador Puig Antich og
andre aktivister fra MIL.
GARI var en sammenslutning af tidligere medlemmer af væbnede grupper fra 60’erne og unge anarko-syndikalistiske, autonome og libertære aktivister fra Frankrig og Spanien.
Gruppen gennemførte kidnapninger af spanske autoriteter for at presse politiske fanger fri og etablerede såvel undergrundsstrukturer som legale kollektiver, hvor kampen ikke var adskilt fra
resten af livet. Mange af disse strukturer danner senere miljøet omkring byguerillagruppen Action Directe, med god forbindelser til migrantmiljøer og den kriminaliserede del af
1968-bevægelsen. (1)
Minder fra den spanske borgerkrig og modstandsbevægelsens historier gennemsyrer samtlige afsnit af bogen. De var af stor betydning for Toulouses ungdomsoprør i 1970'erne.
Møderne med de "gamle" libertære og den historie,
de bærer med sig, er afgørende. For det er dem, der giver deres erfaringer og våben videre til de spanske migranters børn i det sydlige Frankrig, så de kan fortsætte kampen mod
Franco-styret.
Det bliver dog hurtigt klart for dem, at kampen ikke ender med Francos død
og "overgang til demokrati". Overvejelserne og de mange kontroversielle diskussioner, der finder sted om dette med de andre fraktioner i den system-antagonistiske venstrefløj i undergrunden rundt
om i Vesteuropa, giver en
idé om, hvad der nu vil ske...
I foråret 2025 udkom så på tysk en fortsættelse af Jann Marc Rouillans selvbiografi: ”Nichts Vergessen” (originaltitel: ”Infinitif présent”), hvori han skiftevis skildrer episoder i sit langvarige omskiftelige fængselsophold og byguerilla-gruppen Action Directe’s historie (1979 – 1987).
Bogen beskriver udførligt gruppens social-revolutionære og antiimperialistiske undergrunds-kamp i Frankrig. En kontinuitet af
ukuelig vilje-styrke og politisk reflektion.
Den beretter om kammeraterne, i og udenfor fængslerne, fra den væbnede modstand i Palæstina, Baskerlandet, Italien og Tyskland.
Om dem der mistede livet i kampen, dem der forsvandt i fængslerne og dem, der søgte ly og karriere i de etablerede partier og medier.
- Vi vil anmelde bogen, når vi er tilbage fra vores sommerpause i slutningen af juli. (folk fra autonom infoservice)
Note
1) Action Directe gennemgik i løbet af gruppens historie talrige splittelser. De skyldtes først og fremmest
uoverens-stemmelser i vurderingen af de politiske muligheder, der opstod da Francois Mitterand (venstresocialdemokrat) i
starten af 1980 kom til regeringsmagten.
- Flertallet indenfor Action Directe gik ind for en halvlegal eksistens og videreførelsen af væbnede aktioner på lav-intensitetsniveau, med andre ord en
genoptagelse af det politiske autonomis strategiprojekt.
- Mindretallet (deriblandt Jann Marc Rouillon) mente derimod, at gruppen befandt sig i en fase, hvor samtlige
revolutionære samfundsalternativer i metropolerne bliver enten integreret eller kriminaliseret.
Som en nødvendig forudsætning for det imperialistiske borgerskab for at gennemtrumfe en ny global produkt-ionsmodel: Neoliberalismen med prekariatet som dets produktive basis.
Derfor mente mindretallet i Accion Directe, at illegale modstandsstrukturer måtte være en integreret del af fremtidige klassekonfrontationer.
autonom infoservice
Anarkosyndikalister i væbnet modstand mod Franco og Hitler
Anarkisterne kollektiviserede sommeren 1936 utallige industri – og landbrugs- virksomheder
i Catalonien, Asturien og andre spanske provinser.
Efter tre års kamp tabte de antifascistiske kræfter borgerkrigen. Sejrherre blev den spanske fascisme og dens allierede
- Mussolini og Hitler.
Den libertære revolution var tabt. Men de spanske anarkister fortsatte den libertære,
antifascistiske modstand i såvel det tysk besatte Frankrig som på den iberiske halvø.
Lucio Urtubia var en af organisatorerne bag fremstillingen af ”150 kilo” falske rejsechecks i navn af den amerikanske ”First National City Bank” i den sidste halvdel af 1970’erne.
Formålet var at finansiere alverdens social-revolutionære bevægelser og solidaritets-arbejde med de politiske fanger rundt om i verden.
Bogen er skrevet i et ligefremt og forfriskende sprog, der ikke lægger fingerne imellem.