Leonard Peltier - Et halvt liv i fængsel

Leonard Peltiers politiske biografi tager udgangspunkt i indianer-»reservatet« Pine Ridge i den amerikanske forbundsstat South Dakota, som i 1975 var præget af borgerkrigslignende tilstande.

Væbnede paramilitære bander, der blev ledet af Lakota indianernes korrupte stammeformand Dick Wilson, terroriserede og overfaldt traditionsorienterede og politisk aktive indianere blandt reservatets beboere.

Baggrunden for konflikterne var, at stammeformanden havde indgået en illegal afståelsesaftale, som overdrog den amerikanske stat 12 procent af reservatets område med lukrative uranforekomster. 

Omkring 300 indianere blev myrdet under denne konflikt. Disse mord blev aldrig opklaret, og var i det hele taget ikke et tema, der beskæftigede politi- og justitsapparat synderligt meget. Tværtimod blev samtlige undersøgelser skrinlagt, angiveligt på grund af »manglende økonomiske midler«, og endte derefter i arkiverne for uopklarede mordsager. 

Nødråbet fra Pine Ridge

Aktivister fra dengang taler om deciderede dødspatruljer, som opererede i Pine Ridge i 1970’erne, udstyret og overvåget af FBI.

American Indian Movement (AIM)

I deres fortvivlelse over terrorens omfang bad de ældste i stammen i 1975 den organiserede indianske borgerrettighedsbevægelse American Indian Movement (AIM) om hjælp. 

AIM blev dannet i 1968 i Minneapolis. Det var indianere fra 20 såkaldte reservater i forbundsstaterne Wisconsin, Minnesota, North og South Dakota, der grundlagde bevægelsen. 

I disse forbundsstater levede først og fremmest Sioux- og Chippewa-indianerne under de mest usle økonomiske og sociale forhold. I lighed med de sorte borgerrettighedsbevægelser blev AIM dannet med det formål aktivt og ved hjælp af mangfoldige aktionsformer at kæmpe for indianernes rettigheder. 

Nogle AIM-aktivister, deriblandt Leonard Peltier, fulgte kaldet fra reservatet Pine Ridge. De kom med deres familier og opbyggede en større teltlejr på indianerklanen Jumping Bulls grund. Den 26. juni 1975 kom det så til en væbnet konfrontation mellem to FBI-agenter og nogle AIM-aktivister.

Hvem dræbte hvem?

De to FBI-agenter Ronald Williams og Jack R. Colder kørte i en civil bil med fuld fart ind i AIM’s teltlejr. Senere kom det frem, at de to FBI-agenter angiveligt var på jagt efter den 19-årige Jimmy Eagle, som de mistænkte for at have stjålet et par støvler. FBI-folkenes provokerende opførsel eskalerede i en væbnet konfrontation, der varede nogle timer og endte med, at begge FBI-agenter samt den 18-årige AIM-aktivist Joe Stuntz Killright blev dræbt. 

Den dag i dag er det stadig uklart, hvem der startede skudvekslingen, og hvem der egentlig dræbte hvem. Alligevel valgte FBI at anklage fire kendte AIM-aktivister for drabet på deres agenter: Jimmy Eagle, Bob Robideau, Dino Butler og Leonard Peltier blev fængslet og anklaget for mord, skønt der ikke fandtes de mindste beviser for deres skyld. 

Mange borgerrettighedsaktivister ser dette som en velkendt kriminaliseringmetode fra statsmagtens side. Formålet er ene og alene at bekæmpe og inddæmme organiseret modstand blandt de undertrykte etniske folkeslag i USA. 

Alternative medier skrev dengang mange artikler om myndighedernes forsøg på at standse AIM’s mobiliseringer og protester imod bl.a. de tvivlsomme territoriale afståelsesaftaler mellem staten og korrupte indianske agenturer som Bureau of Indians Affairs (BIA). 

FBI afpresser falske vidneudsagn

Med undtagelse af Leonard Peltier, der nåede at flygte til Canada, blev de øvrige tre anklagede AIM-aktivister anholdt. I den efterfølgende proces blev Dino Butler og Bob Robideau frikendt med den begrundelse, at de havde handlet i nødværge, mens anklagen mod Jimmy Eagle blev frafaldet. 

FBI fokuserede derefter på Leonard Peltier. Således forsøgte de at afpresse hans tidligere veninde, den kendte kvindeaktivist i AIM, Mae Aquash, til at aflægge falsk vidneudsagn. 

Mae Aquash informerede i 1975 medierne om FBI’s dødstrusler mod hende i forbindelse med afhøringerne. Fem måneder senere, den 24. februar 1976, fandt beboere i udkanten af reservatet liget af Mae Aquash. Hun var blevet skudt. 

I et andet afpresningsforsøg havde FBI mere succes. Den psykisk uligevægtige unge indianerkvinde, Myrtle Poor Bear, underskrev en erklæring, hvori hun bevidnede, at hun var Leonard Peltiers kæreste og at hun så, at det var ham, som skød de to FBI-agenter. 

På dette grundlag blev Leonard Peltier udleveret fra Canada til de amerikanske myndigheder. Han blev straks forflyttet til det ekstremt højreorienterede domstolsdistrikt Fargo i North Dakota, som var kendt for sin fjendtlighed overfor indianerne. På den måde undgik FBI den domstol, der allerede havde frikendt de andre anklagede AIM-aktivister. 

FBIs hovedvidne, Myrtle Poor Bear, bevidnede senere i retsprocessen mod Leonard Peltier, at forhørslederen havde vist hende et fotografi af den myrdede Mae Aquash og truet hende med en lignende skæbne, hvis hun ikke vidnede imod den anklagede. 

Hun sagde derudover, at hun ikke var Leonard Peltiers kæreste, at hun faktisk aldrig havde set han før, og at hun ikke var i nærheden af stedet, hvor skudvekslingerne fandt sted. 

Andre AIM-aktivister sagde samstemmende, at de også var blevet sat under voldsomt pres af FBI’s forhørsleder Gary Adams i hans forsøg på at få dem til at afgive falske vidneudsagn. 

I løbet af processen fik FBI kendskab til, at ballistiske undersøgelser viste, at det våben, som tilhørte Leonard Peltier, ikke var identisk med det våben, som de to FBI-agenter var blevet dræbt med. Denne erkendelse fortiede politiets anklagemyndighed overfor domstolen. Det kom først frem mange år senere, efter at forsvaret havde kæmpet længe for at få udleveret bevisdokumenterne. 

Dømt uden bevisførelse

Den 1. juni 1977 blev Leonard Peltier dømt skyldig i mord. Dommen lød på to gange livsvarigt fængsel. Under en ankesag i 1985 måtte selv Justitsministeriets ansvarlige jurister erkende, »at ingen reelt vidste, hvem der dræbte de to agenter«. 

Alligevel blev dommen mod Leonard Peltier opretholdt, idet begrundelsen for dommen blev omformuleret fra »skyldig i mord« til »meddelagtighed i mord« (»aiding and abetting«). 

Leonard Peltier har nu været i fængsel i 28 år og hans helbredstilstand er meget dårlig. Den amerikanske kommission for udmåling af strafferammer har gentagne gange meddelt, at de end ikke vil kigge på hans løsladelsesansøgning før år 2008. 

Blandt andre Amnesty International betegner Leonard Peltier som politisk fange i USA og kræver ham omgående løsladt. Det samme gør de mange solidaritets- og informationskampagner, der findes på globalt plan.

Programmet til bekæmpelse af oprør 

De amerikanske myndigheder har gjort alt for at bekæmpe American Indian Movement som en social bevægelse, der formår at mobilisere den indianske befolkning til modstand mod undertrykkelse og diskrimination og til kamp for fælles interesser. I forsøget på at knuse AIM har politiet, efterretningstjenesten og justitsvæsenet anvendt metoder, som med succes blev brugt i 60’erne og 70’erne imod sorte organisationer som Black Panther Party og andre venstreorienterede.

Metoderne er formuleret i de såkaldte »counter-informationprograms« – kaldet COINTELPRO. De består af en hel vifte af aktiviteter, som for eksempel målrettede desinformationskampagner i medierne, løgnekampagner om bestemte personer, infiltrering, interne splittelsesforsøg, overvågning, vilkårlige anholdelser, kriminalisering og »neutralisering« af konkrete individer og grupper.

( al./ autonom infoservice) 

Flere infos: