Du er landet på autonominfoservice.net. Her kan du finde informationer om venstreradikal og libertær modstand verden rundt. Siden administreres af mediekollektivet Autonom Infoservice.  * NO JUSTICE - NO PEACE!

  • Det sker i dag

BOYKOT EUROVISION SONG CONTEST 2019 MED ISRAEL SOM VÆRT     

KOM TIL HERNING!  Demonstration i anledning af afholdelse af Melodi Grand Prix hvor den danske deltager i Eurovision 2019 kåres. Tid: lørdag den 23. februar kl. 16-18. / ved Jyske Bank Boxen ** facebook *  'Boykot Israel' - dk. 

 

NYHEDER

___________________________________________  

                                 Scroll ned til aktuelle Korte INFOS

Di

19

Feb

2019

Iran 1979: ”Næsten alle længtes efter Shahens fald”

Interview med Roya Hakakian, iransk forfatter og filminstruktør i eksil.                                               ” I dag ligner det iranske regime snarere en økonomisk mafia og jeg er fuld af forhåbning til, at den iranske befolkning lettere kommer af med en korrupt mafia end med et ekstremt ideologisk regime ...” 

mehr lesen

Mo

18

Feb

2019

Frida Kahlo – kunstner og rebel

Mexicos berømte maler Frida Kahlo blev kun 47 år gammel. Allerede mens hun levede var hun en berømthed, i dag er Frida Kahlo for længst blevet til en myte.                                                På grund af en busulykke blev hun invalideret og hun vægrede sig indtil det sidste mod at affinde sig med sin ulykke.            I hendes stærke og voldsomme billedkunst tog hun kampen op mod hendes grumme skæbne, mod smerten, mod kærlighedssorger og livstræthed.

  • Hele sit liv var hun tilmed samfundsmæssigt engageret i kampen mod undertrykkelse og udbytning.
mehr lesen

Sa

16

Feb

2019

Tidsdoku. Rote Armee Fraktion (RAF) – hvem var de, hvor kom de fra?

I februar/ marts 1998, bekendtgjorde den tyske byguerilla Rote Armee Fraktion - RAF (1970 - 1998) sin opløsning.

I en statement henviste de i undergrunden agerende RAF-medlemmer selvkritisk til at gruppen ikke formåede at forny sit projekt efter den imperialistiske nyordning af verden i kølvandet af de "socialistiske" bureaukratiers sammenbrud i Østeuropa.

Dertil kom at RAF manglede en politisk legal organisation, der kunne have fungeret som bindeled og som politisk korrektiv i forbindelse med de samfundsmæssige forandringer ...

  • Hvordan opstod RAF – og hvad var deres strategiske projekt?
  • En gennemgang af byguerillaens  historie (ikke kun-) for den yngre generation af venstrefløjen...  
mehr lesen

MusikTIPS

Relateret                                                                              autonom infoservice 

 

   Aktuelle

   INFOS 

 Du kan også følge med på smartphone:  http://www.autonominfoservice.net/  

         

Februar 2019

     ___________________


Eurovision Boycott

Artists Call for Eurovision Boycott, if Event Held in Israel

23. februar 2019. En masse internationalt kendte kunstnere (i Danmark bl.a. skuespilleren Jesper Christensen og forfatteren Kirsten Torup, mfl.), har opfordret til boykot af Eurovision Song Contest i Israel. Derudover har Island og Australien bekendtgjort, at de ikke vil deltage i Melodi Grand Prix i Israel.

Ukraine

For fem år siden: Oprøret i Kiev og flere andre byer

20. februar 2019. Et folkeligt oprør (21. november 2013 til 23. februar 2014)   resulterer i, at landets korrupte præsident, Viktor Janukovitj, den 21. februar 2014 flygter ud af landet til Rusland og erstattes af en provestlig korrupt elite.

Konfrontationen på Maidan pladsen i Ukraines hovedstad Kiev
Konfrontationen på Maidan pladsen i Ukraines hovedstad Kiev
  • Demonstranterne krævede at regeringen gik af 

Den 8. december 2013 deltog op til en million mennesker i en demonstration på ’Majdan Nesaleshnosti’ (Uafhængighedspladsen/Majdan-pladsen). Demonstranterne protesterede i første omgang mod, at den pro-russiske præsident Victor Janukovitj havde afvist en tilknytningsaftale med EU. Hurtigt vendte protesterne sig mod hele den gennemkorrupte Janukovitj-regering og demonstranterne krævede, at regeringen gik af. 

Forgæves forsøgte et kæmpe paramilitært politiopbud at opløse og senere nedkæmpe protesterne, der udviklede sig til et militant masseoprør, som bredte sig til de fleste af landets store byer.                                    Den 18. februar 2014 eskalerede situationen og mindst 80 demonstranter og nogle politi- folk bliver dræbt. Den 21. februar flygter præsident Viktor Janukovitj i retning Rusland og dagen efter afsatte et parlamentsflertal ham som præsident.                                    En vestligt orienteret elite overtager magten og grupperer sig omkring den tidligere nationalbankchef Petro Porosjenko, der siden den 25. maj 2014 har været landets præsident. Mange anser disse provestlige politikere for at være ligeså korrupte som deres pro-russiske forgængere. 

  • Brutale overfald på aktivister

I de sidste to år er angrebene på journalister, klimaaktivister, lesbiske,  bøsser, transkønnede og i det hele taget samfundskritiske aktivister kulmineret voldsomt. 

Den myrdede klimaaktivist  Jekaterina ”Katja” Handsjuk
Den myrdede klimaaktivist Jekaterina ”Katja” Handsjuk

Mindst hundrede aktivister fra disse spektra er blevet overfaldet med baseballbats, jernstænger og skydevåben. Overfaldene sker som regel i al offentlighed - ved busstopsteder, ved ofrenes boliger eller også på offentlige steder med mange mennesker. Alene i 2018 er 10 aktivister blevet dræbt.

Det mest kendte offer er den 33-årige politiker Jekaterina ”Katja” Handsjuk, der ledte en ihærdig kampagne mod en indflydelsesrig skovrydningsmafia. Hun blev overfaldet af nogle tidligere militærfolk og overhældt med svovlsyre den 31.juli 2018. Hun døde den 4. november 2018 som følge af hendes alvorlige forbrændinger forårsaget af syreangrebet. Gerningsmanden var lejemorder bestilt af magtfulde lokalpolitikere / forretningsfolk. ( Læs mere herom i det tyske dagblad 'Die Tageszeitung - taz', d. 15. februar 2019: "Getötete Aktivist*innen in der Ukraine" ) .                           (al./autonom infoservice) 

Feministisk 8. marts demonstration i Kiev
Feministisk 8. marts demonstration i Kiev

Relateret

autonom infoservice

 

Den fængslede ukrainske libertære antifascist Alexander Koltschenko
Den fængslede ukrainske libertære antifascist Alexander Koltschenko

Nazi-opmarch i Dresden

Politiet forhindrer journalister i at berette om nazi-marchen og anti-fa moddemoen

Dresden 1945
Dresden 1945

17. februar 2019. I februar 1945, kort tid før afslutningen på 2. Verdenskrig, bombede det engelske og det amerikanske luftvåben Dresden i det østlige Tyskland.

Bomberne faldt 4 dage i træk og lagde store dele af byen i ruiner. Omkring 18.000 -25.000 mennesker omkom under luftangrebene. Denne historiske begivenhed markeres hvert år med en officiel mindehøjtidlighed i Dresden. I år fandt den sted onsdag den 13. februar.  To dage efter, fredag den 15. februar, gik omkring 1.000 nazier gennem byen i en såkaldt sørgemarch. 

Siden 1998 har Tysklands nazi-miljø hvert år i februar måned marcheret igennem Dresden for at mindes ”forbrydelsen mod det tyske folk”.

Organiserede antifascister har sammen med den lokale antiracistiske alliance "Bündnis gegen Rechts" hver gang mobiliseret til moddemoer og decentrale blokadeaktioner.  Således også i år, hvor der ifølge politiet var omkring 1.000 antifa demonstranter på gaden i Dresden. 

Politiet, der i fredags satte 1.200 betjente ind, anklages for at have forhindret journalister i at berette om demonstrationerne.                               I følge twitter-informationsprojektet "Straßengezwitscher" opførte politiet sig til dels meget aggressivt overfor antifa-demonstranter og journalister.

  • Nazierne takkede politiet

Nazierne har senere takket politiet for deres fremfærd. Det er ikke første gang, politiet anklages for at forhindre journalister i deres arbejde. I august 2018 blev der også rejst voldsom kritik af politiet, fordi de chikanerede journalister ifm. en racistisk Pegida-demonstration i Dresden.

  • Antifa-demo og blokader (Forstør ved at klikke på billedet)   

Relateret 

Spanien - Catalonien

Politisk skueproces mod catalanske uafhængighedsaktivister

13. februar 2019. I Madrid startede i går den 12. februar retsprocessen mod tolv politiske aktivister, stedfortrædende for hele den catalanske uafhængig-hedsbevægelse.

billedet tv.: Fangetransporten med de catalanske uafhængighedsaktivister på vej til domstolen

  • Statens anklagemyndighed kræver op til 25 års fængsel.

I alt 12 personer sidder i disse dage på anklagebænken ved den øverste domstol i Madrid pga. uafhængighedsafstemningen i Catalonien den 1. oktober 2017. Ni af de anklagede er varetægtsfængslet, de fleste i mere end et år.

Foruden den tidligere vicechef for den catalanske regering, Oriol Junqueras, sidder otte tidligere ministre samt den forhenværende præsident for det catalanske parlament, Carme Forcadell, på anklagebænken.

Anklaget er også lederne fra de to største uafhængighedsbevægelser: Jordi Sánchez fra Den Catalanske Nationalforsamling (ANC) og Jordi Cuixart fra kulturforeningen  Òmnium Cultural.  

Anklagerne mod de 12 lyder på rebellion og tungtvejende lovovertrædelser, nogle anklages derudover for at have „misbrugt offentlige midler“. Anklagemyndigheden kræver mellem 17  og 25 års fængsel.

Den tidligere catalanske regeringschef Carles Puigdemont, samt seks andre frem-trædende catalanske politikere er ikke anklaget i denne sammenhæng. De gik i rette tid i eksil i udlandet. I Spanien kan der ikke føres retsproces mod anklagede in absentia. Puigdemont befinder sig for tiden i eksil i Bruxelles. 

Retsprocessen ved den øverste domstol i Madrid er den første, men ikke den eneste i kølvandet af uafhængigheds-afstemningen d.1.oktober 2017. Såvel mod den catalanske politiledelse som forstandere på skoler, hvor afstemningen blev afholdt og borgmestre der støttede afstemningen bliver der indledt i hundredevis af retsprocesser. Anklagerne lyder på overtrædelse af spansk lovgivning og tilskyndelse til tumultagtige scenarier, bl.a. ved hjælp af det catalanske politi Mossos d’Esquadra. 

I realiteten forløb de store demonstrationer for Cataloniens uafhængighed af den spanske stat fredeligt. Og under afstemningen den 1. oktober 2017 udgik volden alene fra det spanske nationalpoliti og Guardia Civil (spansk paramilitær politienhed). Under deres brutale angreb i valglokalerne blev knap 1.000 mennesker såret.

  • Spanske højreekstremister deltager på sidelinjen i processen 
Demo mod det højreekstreme parti VOX i byen Sevilla
Demo mod det højreekstreme parti VOX i byen Sevilla

Det højreekstreme spanske parti VOX, der deltager som ”folkelig anklager“ i processen, kræver i en presseerklæring 74 års fængsel til de catalanske politiske fanger. (I Spanien kan enhver person eller organisation ifølge loven deltage i en retssag på sidelinjen med statens anklagemyndighed).                           Partiet VOX, der står relativt stærkt i Andalusien, demonstrerede i søndags for enhed i nationalstaten og for at vælte den nuværende socialdemokratiske regering. Sammen med det postfascistiske konservative Partido Popular og det højreliberale Ciudadanos kunne de samle en demonstration med omkring 45.000 deltagere.

  • International mediebevågenhed & omfattende protester

Processen mod de 12 catalanske uafhængighedsaktivister er berammet til at vare tre måneder. Over  600 journalister og 50 internationale medier beretter direkte fra Madrid. Processen vil også blive ledsaget af protestbølger fra flertallet af den catalanske befolkning og dele af den ikke-statsloyale venstrefløj.                                Ved processens start erklærede 120 juraprofessorer fra spanske universiteter i en fælles erklæring anklagerne for juridisk uholdbare og i uoverensstemmelse med demokratiske forhold. (shaggie / autonom infoservice)

* links: CatalanNEWS og FREEtheCatalan9 

Relateret                                              autonom infoservice


Solidaritetsdemo i København

  • Rally for the release of Catalan political prisoners

Tid og sted: lørdag den 16. februar, der starter på Nørreport kl. 16.00 og til Højbro Plads *

Infos på facebook  

Danmark

Dagbladet Arbejderen indstiller sin papirudgave

8. februar 2019. Venstrefløjens eneste dagbladArbejderen, ophører som papiravis.    

I 1982 blev avisen lanceret som DKP-ml's dagblad. Siden 2006 udgives Arbejderen  af Kommunistisk Parti . I løbet af tiden blev dagbladet Arbejderen en vigtig alternativ informationskilde til den borgerlige main-streampresse.

I dagens avis bliver det på en dobbeltside meddelt, at avisen fra den 2. maj overgår til netmedie.

Arbejderen udkom for første gang som dagbladet  i 1982
Arbejderen udkom for første gang som dagbladet i 1982
  • Årsagen til denne udvikling forklarer ansvarshavende redaktør Birthe Sørensen i dagens udgave på følgende måde:

” Vi har over flere år oplevet, at mediestøtten er blevet beskåret, samtidig med at udgifterne til distribution er stærkt stigende. Det ændrede medielandskab har også ramt Arbejderen og betyder, at det er blevet sværere for os at sælge abonnementer på papiravisen. Samtidig er mediestøtten skruet sammen på en sådan måde, at vi er underlagt strikse regler for, hvor stort vores oplag skal være, siger hun.

Hele den situation presser vores økonomi og har gjort det vanskeligt for os at opretholde en tilfredsstillende kvalitet i papiravisen. Derfor har vi nu valgt at satse 100 procent på netmediet.      I modsætning til papiravisen er Arbejderens hjemmeside i fremgang og har oplevet et stigende læsertal over flere år. Således klikker knap 60.000 brugere sig hver måned ind på Arbejderen.dk.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi som libertære autonome ikke altid var glade for Arbejderens dækning af de verdenspolitiske begivenheder.                                                  Især den manglende redaktionelle distance til alskens diktatoriske regimer, der strategisk befinder sig i et konkurrenceforhold til den amerikanske imperialisme.

Dette blev dog ofte opvejet af Arbejderens udmærkede faglige dækning. Noget som intet andet dagblad herhjemme præsterede. Vi håber, at den imponerende og ihærdige kontinuitet, som kredsen omkring dagbladet Arbejderen har udvist, vil kunne fortsætte i det kommende netmedie. Projektet har fortjent venstrefløjens (kritiske-) solidaritet. (al./ autonom infoservice)

Opfordring fra Dagbladet Arbejderens redaktion:  ”Vil du arrangere et læsermøde, send en mail til Arbejderens redaktør: bi@arbejderen.dk – eller ring til 50777910 .

Frankrig

Fælles protester mellem fagforeninger og ”GuleVeste”-bevægelsen

7. februar 2019. For første gang er tusinder af aktivister fra GuleVeste-bevægelsen (”Mouvement des Gilets Jaunes”) og fagforeningsaktivister gået på gaden sammen.

  • Et bidrag fra neden til Macrons "store debat”

Det skete i tirsdags, d. 5. februar 2019, i en landsdækkende protest imod præsident Macrons neoliberale finans- og socialpolitik. 

Fagbevægelsen og Gule Veste-bevægelsen har dermed reageret på Macrons politiske iscenesættelse af en såkaldt ”stor debat” om Frankrigs fremtid.                                            Aktivisterne har sat gang i en ”stor debat på gadeplan” ved at gennem-føre landsdækkende protester og strejker, som arbejderbevægelsens selvstændige ”bidrag til den ’store debat’”.  

  • ”Vi sigter på at opnå store sejre”

I Paris og talrige andre byer som Toulouse, Nantes, Lyon, Marseille, Poitiers, mfl. blev den offentlige trafik lammet og der blev strejket i hundredevis af virksomheder. Titusinder deltog i demonstrationerne.      I en fælles pressekonference mellem venstrefløjspolitikere, faglige folk og talskvinder fra De Gule Veste blev der fremlagt et aktionsprogram under sloganet ”Vi sigter på at opnå store sejre”. 

Formålet med dette aktionsprogram er at forene de forskellige sociale bevægelser. Konferencens deltagere konstaterede, at ”den aktuelle sociale revolte har ført De Gule Veste og arbejderorganisationerne sammen”.                                                  (Forstør ved at klikke på billedet)

Indtil for nyligt har de to største franske fagforeninger CGT und CFDT haft en vis distance til De Gule Veste på grund af højreorienterede grupperingers deltagelse i bevægelsen. Ved pressekonferencen indrømmede fagforeningsbossen fra CGT, Philippe Martinez, at ”De Gule Veste har bragt den kollektive aktion tilbage og har udviklet sig i en positiv retning”.

”Solidaires Unitaires Démocratiques” (SUD)
”Solidaires Unitaires Démocratiques” (SUD)

Den venstreradikale og basis-demokratiske fagforening ”Solidaires Unitaires Démocrat-iques” (SUD), der hele tiden har forholdt sig sympatiserende til De Gule Vestes mobiliseringer, mener at de fælles strejke-aktioner vil åbne op for mere omfattende aktioner mod Macrons neoliberale politik.

  • Ny lov indsnævrer demonstrationsretten 

I offentligheden blev protesterne i tirsdags stort set fortrængt af mediedækningen omkring en storbrand i Paris med ni omkomne mennesker og flere sårede. I Frankrigs nationalforsamling vedtog et flertal  samme dag (tirsdag, d. 5. februar) en ny ”anti-ballade lov”. 

Loven indeholder udvidede beføjelser til politiets ledelse og anti-riot enheder, der får mulighed for at indsnævre demonstrationsretten på afgørende måde.                                                    Ifølge venstreoppositionen til Macron er loven et åbenlyst forsøg på at inddæmme og splitte den tolv uger lange folkelige modstand. Dagbladet Libération kommenterer denne ”anti-ballade lov” på følgende måde:

” Mens Macron fremstiller hans ”store debat” - initiativ som en håndsudrækning   til befolkningen, kaster han samtidig brosten mod basale grundlovssikrede rettigheder”.   (julie, al. / autonom infoservice)

Relateret

 

Bådflygtninge

Italien tilbageholder redningsskibet "Sea-Watch 3" i Catanias havn

1. februar 2019. Det italienske havnepoliti har i dag tilbageholdt redningsskibet “Sea-Watch 3“ fra den tyske hjælpeorganisation af samme navn. Havne-politiet forhindrer indtil videre skibets forsatte sejlads. 

  • Åbenlyse chikaner

Efter  “Sea-Watch 3“ ankom i Catania (Sicilien) med 47 flygtninge om bord, gennemførte politiet en ransagning af skibet. I denne forbindelse blev der konstateret ”en række problemer” ift. sikkerheds – og søfartsbestemmel-serne. (Bla. at skibets besætning har hejst det hollandske flag, på trods af at skibet er indregistreret i Tyskland).  “Sea-Watch 3“ må ifølge de italienske myndigheder først forlade havnen igen, når disse problemer er løst. 

I følge besætningens erklæring handler dette om ren chikane, der kun har til formål at besværliggøre “Sea-Watch 3’s“  redning af flygtninge i sønød. Skibet med de 47 reddede flygtninge har i hele to uger været på åbent hav ud for Sicilien, før de på   grund af internationalt pres fik lov til at lægge til i Catanias havn. 

"Sea-Watch 3’s“ kaptajn Pia Klemp
"Sea-Watch 3’s“ kaptajn Pia Klemp
  • Retssag mod skibets kaptajn

“Sea-Watch 3’s“ kaptajn, Pia Klemp, er oprindeligt havbiolog. Hun startede sit engagement med at være aktivist i organisationen ”Sea Shepherd”  , der er aktive på verdens have i protest mod hvalfangstflådeskibe og forurening af havet.                                                      Siden 2015 har hun deltaget i redning af mennesker i sønød. I november 2017 blev hun kaptajn på “Sea-Watch 3“ i området omkring Libyens kyst, hvor skibets besætning har reddet flere end 1000 flygtninge fra druknedøden. Aktuelt har hun på den baggrund en retssag kørende.     (julie/autonom infoservice)

Januar 2019

     ___________________


Tyrkiet

Horrible arbejdsforhold under Erdoğans AKP-regime

29. januar 2019. Siden regeringspartiet AKP (Retfærdigheds- og Udviklingspartiet) kom til magten i Tyrkiet, er omkring 20.000 arbejdere omkommet pga. arbejdsulykker. Fagforeningernes virke bliver konstant stækket og arbejds-miljøbeskyttelse målrettet udhulet.

Jernbanearbejdere strejker for bedre arbejdsforhold i byen Izmir, d 10. december 2018
Jernbanearbejdere strejker for bedre arbejdsforhold i byen Izmir, d 10. december 2018

Da den nuværende statspræsident Recep Tayyip Erdoğans parti AKP i 2002 fik regeringsmagten, indledte den straks det største privatiseringsprogram nogensinde i landets historie. Vejledt og støttet af den Internationale Valuta Fond (IMF). 

Minearbejdere demonstrerer imod Erdogan-regeringen efter mineulykken i 2014, der kostede 282 arbejdere livet
Minearbejdere demonstrerer imod Erdogan-regeringen efter mineulykken i 2014, der kostede 282 arbejdere livet

359.653 arbejdsulykker i 2017  Siden da er 20.000 arbejdere omkommet ved arbejdsulykker og titusinder er blevet uarbejds-dygtige. Ifølge statistikker fra tyrkiske fagforeninger var der til sammenligning i 2003 ialt 76.668 registrerede arbejdsulykker og i 2017 359.653 arbejdsulykker. En femdobbling under Erdogans regering. 

  • Hundredevis af fagligt aktive folk i fængsel

Siden det mislykkede militærkup mod Erdogan i juli 2016 lever kritiske fagforeninger i konstant angst for at blive forbudt pr. dektret fra Erdogans regering.                                        Umiddelbart efter kupforsøget blev hundredevis af fagligt aktive folk fængslet. Først og fremmest fra det venstreorienterede fagforbund DISK og den ligeledes venstreorienterede fagforening KESK, der repræsenterer de offentlige ansatte.

Strejker var under den to-årige undtagelsestilstand forbudt og dette forbud er først igen blevet ophævet i juni sidste år. På trods af dette bliver strejkerne som regel fortsat kriminaliseret eller nedkæmpet af  justits – og politiapparatet. 

Et af de seneste eksempler er strejkerne på byggeriet af Istanbuls nye lufthavn. Ifølge officielle oplysninger er 52 arbejdere omkommet ved arbejdsulykker, siden byggeriet startede.                                      Da arbejderne i starten af december 2018 protesterede mod deres elendige arbejds-forhold blev hundrede af de strejkende anholdt. Mod 61 strejkende arbejdere og  er der indledt en retsproces, som for-modentlig indledes i løbet af året.            Ifølge International Labour Organization (ILO) er andelen af tyrkiske arbejdere med faglige overenskomster sunket fra 12,5 procent i år 2000 til under 6 procent i 2012. Dette år, hvor AKP-regeringen inførte en ny arbejdsreguleringslov, der besværlig-gjorde faglige overenskomster med arbejdsgiverne.   (al./autonom infoservice)

Venezuela

Situationen i landet eskalerer

24. januar 2019. Spændingerne mellem Venezuelas regering og den højre-orienterede opposition tager til. Begge sider mobiliserer til store demoer i protest mod hinanden. 

Højrefløjens kæmpe demonstration i Caracas i går
Højrefløjens kæmpe demonstration i Caracas i går

Næppe havde den “nye præsident“ Juan Guaidós, fra den højrefløjs dominerede Nationalforsamling opfordret til protestmarch, før Diosdado Cabello, formand for den regeringstro forfatningsgivende forsamling proklamerede en mod-demonstration.                              Juan Guaidós selvudnævnelse til landets ”overgangspræsident” var højdepunktet i den demonstration

mod Nicolás Maduro, som oppositionen havde mobiliseret til og som fik titusindvis af demonstranter til at gå på gaden i går den 23. Januar 2019.

Under gårdagens protesters sammenstød med politiet omkom mindst 14 mennesker, meddelte “Observatorio Venezolano de Conflictividad Social“ . Ifølge menneske-rettighedsorganisationen “Foro Penal“ blev 218 mennesker anholdt ifm. demoen.

  • Mislykket militært kupforsøg mod Maduro-regeringen

Alarmeret af militæroprøret natten til mandag, rykkede enheder fra Fuerza Armada Nacional Bolivariana ud og omringede kommandocentralen i Cotiza. Mandag morgen overgav de oprørske militærfolk sig. 27 nationalgardister blev anholdt – våben og ammunition blev beslaglagt. Der var ingen som skød og der var ingen, som blev såret.

Militærets centrale rolle i Venezuela  

Der har i tidens løb været en hel del kupforsøg fra militærets side. Først og fremmest de underste og de midterste dele af det militære hierarki lider under den omfattende økonomiske krise, manglen på mad og medicin samt den svimlende inflationsrate.                                      De højtstående dele af militæret er derimod tæt forflettet med regeringen. 17 ministerposter i de ialt  33 ministerier er besat med militærchefer. I landets vigtigste virksomhed, det statslige oliefirma PDVSA, er det militærets øverste ledelse som bestemmer. 

  • Magtkampe for parlamentarisk legitimitet

Efter Juan Guaidó blev valgt til præsident for Nationalforsamlingen, forsikrede han straffrihed for alle de militærfolk, som går imod Maduros regering. Efter parlamentets opfattelse er Maduro siden den 10. Januar 2019 ikke længere den retmæssige præsident i landet og dermed heller ikke militærets øverste befalingsmand.

Samtidig er parlamentspræsidenten selv blevet underkendt:                           Mandag erklærede den øverste domstol hans valg til parlamentspræsident for ugyldigt. Efter domstolens opfattelse er den uretmæssige tilstand i Nationalforsamlingen, der blev erklæret for flere måneder siden ikke forandret. Derfor mener domstolen at samtlige beslutninger i parlamentet er ugyldige. Hvis statsadvokaten rejser anklage mod Guaidó kan han anholdes.   (shaggie / autonom infoservice)  


Kommentar

  • " Hands off Venezuela! Ja.

Men - For libertære socialister er Maduros autoritære politik og dennes reelle magtkonstellationer ikke noget at sympatisere med. Samtidigt er den borgerlige opposition heller intet alternativ overhovedet.
Nogle venstrefløjsstrømninger støtter stadigvæk op omkring Maduro, hvilket er helt uforståeligt ... 

Venezuela er i dag stort set kontrolleret af en magtfuld pro-Maduro militærledelse. Således sidder ledende militær-personer i de centrale positioner i landets statslige økonomiforvaltning, de agerer som landets diplomater, leder ministerier, told og skattevæsen samt banker, de sidder i ledelsen af metroen, lufthavnsforvaltningen, det statslige forsikringsselskab osv... Altsammen helt udenfor folkelig kontrol og demokratisk indflydelse. 

Apropos Maduros 'anti-imperialistiske' retorik: USA er stadigvæk Venezuelas største handelspartner. Ifølge forskellige økonomiske analyser har Venezuela en daglig olielevering til USA for 30 millioner dollars - og Venezuela ejer derudover USAs tredjestørste tank-stationkæde: Citgo
Det er heller ingen hemmelighed, at det berygtede investeringskonsortium Goldmann & Sachs sådan set har ’reddet’ Maduros statsfinanser i 2017 ved at købe venezolanske statsaktier til 2,8 milliarder dollars.

Et nyvalg under international observation kunne i den nuværende yderst polariserede situation i det mindste afværge en blodig borgerkrig. 
Måske er det også en oplagt chance for de eksisterende lokale folkelige organiseringer til at få en reel indflydelse på deres katastrofale livsvilkår - ved at ændre styrke-forholdet i regeringens sammensætning ... ? "       (al./autonom infoservice)

 

Fæstningen EUropa

Druknedøden i Middelhavet fortsætter ...

21. januar 2019. Ved en bådkæntring mellem Marokko og Spanien omkom i lørdags (19. januar) mindst 53 mennesker, 117 er stadigvæk savnet.                Dagen før kom en gummibåd med 120 mennesker om bord i sønød og sank ved Libyens kyst. Ifølge oplysninger fra  ”International Organization for Migration” (IOM)  blev 3 mennesker reddet, de øvrige er stadigvæk savnet.

Migranter på en gummibåd, der blev reddet af ”SeaWatch 3” i lørdags.
Migranter på en gummibåd, der blev reddet af ”SeaWatch 3” i lørdags.
  • 117 mennesker, deriblandt ti kvinder og en baby er savnet

Flavio Di Giacomo der er en af talspersonerne fra ”International Organization for Migration” fortalte til det italienske presseagentur ”Adnkronos”, at der ifølge det libyske kystpoliti befandt sig 120 mennesker på båden, der forlod Libyen i torsdags (17. januar).

Det drejer sig om migranter fra Nigeria, Camerun, Gambia, Elfenbenskysten og Sudan. 117 mennesker, deriblandt ti kvinder og en baby er savnet. De tre mennesker, der kunne reddes fortæller, at efter ti-tolv timers sejlads slap luften ud af båden og den begyndte at synke – menneskene faldt i havet og druknede.

  • ”Vi må ikke tillade, at tragedien i Middelhavet fortsætter”, udtalte FNs flygtningekommissær Filippo Grandi.

Ifølge FN's flygtningeorganisation UNHCR omkom 53 mennesker i den anden båd i den vestlige del af Middelhavet mellem Spanien og Marokko. Ligene fra begge både kan på nuværende tidspunkt ikke verificeres. Ifølge ”International Organization for Migration”er der dette år indtil starten af sidste uge omkommet 83 mennesker i forsøget på at nå til Europa over Middelhavet. 

Siden den højrepopulistiske regering i Italien har lukket landets havne for migranter, er der stadigt færre migranter for hvem det lykkes at nå Italien fra Libyens kyst.        Både Italien og EU hjælper den libyske kystvagt med at bringe migranterne tilbage til det borgerkrigshærgede land. EUs landeregeringer har i årevis skændtes om en ligelig fordeling af bådflygtninge.

Ifølge EUs database ”EUROSTAT” blevet der i 2017 i Tyskland registreret 198.000 asylansøgere, i Italien 127.000, i Frankrig 91.000, i Grækenland 57.000. I Danmark blev der ifølge tal fra ”Udlændinge – og Integrationsministeriet” i 2017 registreret 3.479 asylansøgere.

  • Kommentar .....

" Sålænge regeringens fortærskede udsagn om at ville gøre noget ved årsagen til flygtningenes elendige leveforhold forbliver uforpligtende spin, sålænge vil mennesker flygte. Og så er det underordnet om flugtgrundene er krig, økonomisk nød, klimaforandringer eller brutal repression. Det gælder om at bekæmpe disse flugtgrunde – og ikke hverken de flygtende eller de aktive redningsfolk ... Åbne grænser for alle! " (al./autonom infoservice)

  • Velkommen til flygtninge - Nej til umenneskelig flygtningepolitik                                                                      Infos på facebook

Rojava, Nordsyrien

Stormagtsspil om Rojava

16. januar 2019. Alt tyder på, at de to Nato-allierede Tyrkiet og USA i nærmeste fremtid vil træffe en afgørelse ift. den kurdiske selvforvaltede føderation Rojava. Endnu en gang vil det gå på kurdernes bekostning og faren for en tyrkisk militæroffensiv mod Rojava er kommet et skridt nærmere. 

  • ”Sikkerhedszone” i Nordsyrien

USAs præsident Donald Trump har foreslået en såkaldt ”sikkerhedszone” i Nordsyrien. Ifølge den tyrkiske statschef Recep Tayyip Erdogan er det Tyrkiet, som skal sikre denne zone.                                                                Denne aftale blev til under en  ”ekstrem positiv” telefonsamtale med Trump, sagde Erdogan i tirsdags til parlamentsmedlemmer fra hans regerende AKP-parti i Ankara. Erdogan betegnede aftalen som ”historisk”. Trump har derudover bekræftet, at USA trækker sine tropper ud af den nordlige del af Syrien. 

Erdogan udtalte efter en presse-konference, at sikringen af en 30 kilometer bred ”sikkerhedszone” kunne realiseres i samarbejde med den USA-ledede ”Anti-IS-koalition” , som Tyrkiet også er del af.

Området vil omfatte byer som Kobani, Tell Abyad og Qamishli i det kurdiske selvforvaltningsområde Rojava. Forudsætningen for denne manøvre er, at de kurdiske folkeforsvarsenheder (YPG) trækker sig tilbage. Et krav der er lig med en åbenlys krigserklæring mod kurdernes selvforvaltning. Erdogan erklærede tilmed, at denne ”sikkerhedszone” vil kunne udvides yderligere. 

Trump har i søndags (13. januar) omtalt en ”sikkerheds-zone” på 20 mil (ca. 30 kilometer). Men han konkretiserede ikke, hvor denne zone skal oprettes og hvem, der skal sikre den.

Den tyrkiske regering ytrede sig i mandags positivt ift. Trumps forslag, men var oprørte over, at USA har truet med med ”at ødelægge Tyrkiet økonomisk, hvis Tyrkiet angriber kurderne”. Tyrkiet har i lang tid krævet en ”sikkerhedszone” i det nordlige Syrien. Dette er blevet afvist af det syriske regime. Alt tyder på, at kurderne er sat helt uden for dette stormagtsspil...    (autonom infoservice)

Følg med i begivenhederne hos det kurdiske ANF News  

Klassekamp

Indien: 200 millioner strejker mod nye arbejdslove

11. januar 2019. I tirsdags og onsdags (8./9. januar) denne uge fandt den muligvis største strejke nogensinde i menneskets historie sted: I Indien strejkede 200 millioner lønarbejdere i protest mod regeringens kapital-venlige arbejdsreform.

Fælles faglig aktionsenhed 

Strejken er kulminationen på en lang række protester. Ti af de tolv største fagforeninger støtter strejken. Næsten alle uafhængige foreninger af ansatte mobiliserer ligeledes til arbejdsned-læggelsen.

Til sammen repræsenterer forbundene de ansatte  i hele industri- og service-sektoren i såvel den formelle som den uformelle sektor. 


Strejkens omfang og styrke er udtryk for en enorm vrede over den koncernvenlige og menneskefjendtlige politik, som føres af regeringen under premierminister Narenda Modi. Da han tiltrådte sit embede betonede han, at han ville forbedre lønarbejdernes forhold. Men den politik, der føres af det regerende hindu-nationalistiske parti  "Bharatiya Janata Party" (BJP) undergraver arbejdernes rettigheder.   

Arbejdsløsheden er ikke blevet nævneværdig mindre på trods af en økonomisk vækst på 7,3 procent.          I rapport som for nyligt blev offentlig-gjort af den private “Thinktanks Centre for Monitoring Indian Economy“ (CMIE) blev det beregnet, at 11 millioner mennesker har mistet deres lønarbejde indenfor det seneste år. Hårdest ramt er mennesker på landet, kvinder, sæsonarbejdere og beskæftigede i den informelle sektor.  (al./autonom infoservice)

Når pressefriheden kriminaliseres

For pressefriheden var 2018 et elendigt  år.

9. januar 2019. Over 80 journalister har de seneste 12 måneder betalt med deres liv for den research, de har lavet. Ikke bare i verdens krigsområder – også midt i Europa ... 

Således er Jan Kuciak fra Slovakiet blevet myrdet, fordi han undersøgte korruption og underslæb.                                                    Det mest kendte eksempel er Jamal Khashoggi, der blev myrdet af bødler fra det saudiarabiske regime, fordi hans tekster mishagede det saudiske kongehus.            Også de steder, hvor journalisters liv ikke umiddelbart er i fare, lever de med massive trusler.

  • Omkring 350 journalister er i fængsel

Næsten 350 journalister er pt. fængslet – først og fremmest i Tyrkiet, der er verdens største fængsel for mediearbejdere.  Pressefriheden er også truet i USA, hvor der ikke går en dag, hvor præsident Donald Trump ikke langer ud efter medier, han ikke bryder sig om, hindrer journalisters arbejde og diffamerer dem som "fjender af folket“

Pressefriheden er ikke kun truet af autoritære love, men også af økonomisk tvang. 

Filosoffen Hannah Arendt
Filosoffen Hannah Arendt

I Ungarn vedtages for tiden den ene lov efter den anden, som begrænser mediernes finansiering og uafhængighed.  Også i Danmark reduceres de offentlige TV-mediers og uafhængige presses finansielle råderum konstant af de pro-neoliberale politikerkredse.

Dertil kommer, at digitalisering og populistiske kampagner har stærk indflydelse på medieverdenen. Konsekvensen af den fatale udvikling er en fakta-krise. 

Om forholdet mellem fakta og meninger skrev filosoffen Hannah Arendt i et essay i slutningen af 1960erne: "Sandheden står i modsætning til mening hinsides aftaler. Den forandrer sig ikke med antallet af mennesker, der accepterer den."     (autonom infoservice)

A basic intro to Anarchism

Anarkismens historie

What Is Anarchism?

        _______________________

  • "Kein Gott, kein Herr!"
  • "No Gods, No Masters!"

- en fremragende gennemgang af anarkismens historie (på tysk, fransk og engelsk)  

(english):

  • "No Gods, No Masters!"

           Part 1 * 2 * 3 * DRIVE. GOOGLE.COM

____

Bonus: Bogcaféen Barrikaden:  Alexander Berkman: Anarkismens ABC (lydbog)