MusikTIPS

Relateret 
autonom infoservice

• Iran: ”Vi kæmper, vi bliver ved, vi tager vores land tilbage!” (25. oktober 2022)

Revolten, der lige nu fejer hen over Iran, har rystet præstestyret som aldrig før.

• Nogle af revoltens navngivne ofre
• Regimets repressionsapparat 

   Aktuelle

   INFOS 

 Du kan også følge med på smartphone:  http://www.autonominfoservice.net/  

Relateret
autonom infoservice

• Kinas Kommunistiske Parti fejrer sine 100 år med et historisk glansbillede 
  (2. juli 2021) 
• Kina: Arbejderkampe for autonomi   (10. oktober 2018) 
• Klassekampe i Kina (27. april 2017) 

" VM i herrefodbold løber af stablen i Qatar fra 20. november til 18. december 2022. Under forberedelserne til VM har migrantarbejdere blandt andet bygget stadioner og de veje, der er altafgørende for, at Qatar kan afholde VM. Det er dog sket på bekostning af migrantarbejderes rettigheder og liv ..."

• Amnesty International 

22. november 2022. Nûdem Durak er en kurdisk sanger, folkemusiker og politisk fange fra det nordlige Kurdistan fængslet af Tyrkiet.
I 2015 blev hun arresteret og idømt ti og et halvt års fængsel (i 2016 blev hendes fængselsdom forhøjet til 19 års fængsel) for at synge kurdiske politiske sange, der blev betragtet som bevis på "at være medlem af en terrororganisation".

On 22 April 2012 Nûdem was arrested again, but in 2015 the Turkish Supreme Court approved her punishment, resulting in her re-arrest and imprisonment. Nûdem was sentenced to ten and a half years in jail for 'terrorist propaganda', due to the political nature of her music.
She told Al-Jazeera before her imprisonment that “Singing in Kurdish is my heritage from my ancestors… my only crime is making art.”
In July 2016, Nûdem Durak's prison sentence was increased from 10.5 to 19 years, with no additional charges brought against her. She is held in Type E Closed Prison in Mardin, Turkey. She is due for release in 2034. She has complained of torture, isolation, and having her guitar broken by prison officers.
Source: wikipedia.org

Elif Akgül, Tyrkiet
Protesterne i Iran styrker dissidenter over alt i verden. Jeg lever i et land, der er præget af politisk islam og er blevet mere og mere konservativt de seneste år. De iranske kvinders kamp giver os – kvinderne i Tyrkiet – håb i vores modstand. En positiv fremtid for kvinder er intet andet end en positiv fremtid for hele menneskeheden.

Olga Lizunkova, Rusland
Protesterne er ikke kun vigtige for Iran, men også for Rusland. De inspirerer mig som kvinde og som journalist. Der skal gælde det samme for kvinder, som for alle andre mennesker: Ytringsfrihed, bevægelsesfrihed og mulighed for selv at bestemme, hvordan man vil leve.  

Lujain Alsedeg, Sudan
Jeg er utrøstelig efter Mahsa Aminis død. Jeg er rasende over, at vi i 2022 stadig lever i systemer, der er indrettet efter at kunne kontrollere kvinder. Jeg er frustreret over, at vi stadig skal kæmpe for retten til at bestemme over os selv. Jeg lever i et land, hvor vi også har et moralpoliti.
Jeg husker tydeligt et tilfælde: De pryglede en ung pige, fordi hun gik med bukser i det offentlige rum. Jeg husker angsten, der sad i mig bagefter og stadig er der den dag i dag, når jeg betræder statslige områder uden tørklæde.
For kort tid siden var der i Sudan en revolution, som ville styrte de islamiske styre. På trods heraf forsøger samfundet og religiøse personligheder stadig at kontrollere kvinder. Det er på tide, at mænd trækker sig fra ledelsespositionerne – det ville kun være fair – efter de har siddet med magten i hundredevis af år. 

Anonym, Belarus
Protesterne I Belarus har et kvindeligt ansigt. Efter at vores mænd er blevet anholdt eller tvunget til at forlade landet, slog vi kvinder os sammen. Hundredetusindvis af kvinder i Belarus gik på gaden. Jeg tror: Kun kærlighed kan overvinde had og ydmygelse. De tapre kvinder i Iran har min fulde støtte: Vi er med jer. Og det vil lykkes jer at tilkæmpe jer værdighed og en bedre fremtid.
Anna-Klara Molin, Sverige
Jeg føler dyb beundring og respekt for de iranske kvinders usædvanlige mod. Jeg tænker på dem hver dag. Skolepigerne, der smider deres hijab, lader mig se ind i fremtiden fuld af håb.

Wong Kai Hui, Malaysia
Jeg er så bevæget af de iranske kvinders mod. Samtidig er jeg bekymret for, om diskursen omkring den iranske protestbevægelse vil forstærke den islamfjendtlige stemning rundt om i verden.
Jeg lever i Malaysia, hvor flertallet er muslimer og jeg mærker, hvor frustreret kvinder er over de strenge beklædningslove, vi er underlagt. Hvis vi vil bekæmpe de patriarkalske beklædningslove, må vi samtidig også kritisk reflektere den vestlige progressive fortælling om ligestilling mellem kønnene.
Widad Nabi, Tyskland/Syrien
Kvinderne i Iran ødelægger ikke kun den gamle verden, de bygger også søjlerne til en ny verden.

I Faisabad, hovedstad i den nordøstlige provins Badachschan, protesterede kvindelige studerende mod, at Talibans moralpoliti havde nægtet dem adgang til universitetets campus, fordi de barc Covid mundbind i stedet for de fore-skrevne ansigtsslør.
Nu slår Taliban tilbage. Siden i torsdags har kvinder ikke adgang til fitnessstudios og offentlige parker. Dette har indtil i torsdags været tilladt en gang pr. uge. Taliban begrunder de nye forbud med, at de ugentlige begrænsninger for kvinder ikke blev overholdt. 

Midt i oktober bekendtgjorde Taliban, at de har begrænset antal af studieretninger for kvinder. Ifølge BBC har Taliban lukket for kvinders adgang til fakulteterne for land-brugsvidenskab, veterinærmedicin, ingeniør- videnskab og økonomi.
Ganske få steder har kvinder mulighed for at studere journalistik.
Det er kun fagene medicin og sygepleje, læreruddannelser og islamiske studier, der nu optager kvindelige studerende. Den oppositionelle online avis Hascht-e Sobh beretter, at en ministeriel Taliban delegation fra Kabul i oktober måned rejste til de  forskellige provinser for at instruere universiteterne i de nye stramninger. Nu cirkulerer der tilmed rygter om, at Taliban efter det nuværende semester vil udelukke kvinder fra samtlige universitetsfag.  (ikh./autonom infoservice)

_______________
Hvem var Wilhelm Reich? - se wikipedia og leksikon.org 

2. november 2022. To dage efter sit valgnederlag afholdt Jair Bolsonaro i eftermiddags en pressekonference, hvor han påråbte sig landets forfatning og dermed indledte overleveringen af præsidentembedet til valgets vinder: Luiz Inácio ”Lula“ da Silva.
Større grupper af Bolsonaro-tilhængere fortsatte dog blokader af motorveje rundt om i landet.

Søndag d. 31. oktober 2022 vandt socialdemokraten ”Lula“ da Silva (billedet tv.) præsidentvalget i med 50,9 procent mod højreekstremisten Jair Bolsonaro, der fik 49,1 procent af stemmerne. Brasilien har i alt 165 millioner stemmeberettigede.

• ”Lula, din tyv – din plads er i fængsel"

Skønt Bolsonaro hverken lykønskede ”Lula” da Silva med sejren eller erkendte sit nederlag, så gav han efter to dages tøven sin stabschef ordre til at indlede over-givelsen af embedet til sin modstander.
Med slogans som  ”Vores fane bliver aldrig rød“ og ”Lula, din tyv – din plads er i fængsel“, blokerede større grupper af Bolsonaros tilhængere dusinvis af motorveje rundt om i landet i protest mod valgets udgang, som de opfatter som ”valgbedrag”, gennemført af Lula da Silvas valgtilforordnede.  

Det tilstedeværende militærpoliti viste demonstrativt demonstranterne deres sympati. Politidirektøren for motorvejs-politiet gjorde således valgpropaganda for Bolsonaro på Instagram og hans politifolk stoppede adskillige Lula-tilhængere på vejen til valglokalerne.
Tirsdag morgen gav dommeren Alexandre de Moreas ordre til at opløse Bolsonaro-tilhængernes blokader. Dommeren truede direktøren for motorvejspolitiet med at anholde ham og hele den ansvarlige ledelse i tilfælde af, at de ikke efterkommer ordren.
Imens opfordrer højreekstremistiske grupper på de sociale medier militæret til at forhindre indsættelsen af ”Lula“ da Silva som præsident ved hjælp af et militærkup.                  (shaggie/ autonom infosrevice)

Relateret. The Guardian, 1. november 2022: Bolsonaro breaks election silence but refuses to recognise Lula’s victory

11.oktober 2022. DemocracyNOW! On Indigenous Peoples' Day, we speak with legendary Indigenous musician and activist Buffy Sainte-Marie, who has written and sung about the struggles of Native American and First Nations peoples for decades.

• "My take on Indigenous Peoples' Day is that there's an awful lot of work yet to be done,"
  says Sainte-Marie.

Relateret
autonom infoservice 

• USA: Leonard Peltier – indiansk politisk fange siden 1976

For 46 år siden blev Leonard Peltier anholdt på grund af sin ledende rolle i American Indian Movement  (AIM) og anklaget for mord på to FBI-agenter. 

  I et interview fortæller Leonard Peltiers advokat Robert R. Bryan om hændelserne  i indianer-reservatet Pine Ridge, om anklagen mod Leonard Peltier og kampen for hans løsladelse. 

Begrundelserne for husransagningerne varierede fra sted til sted.
- I nogle tilfælde var politiet angiveligt på jagt efter for-modede BZ-aktivister, der ikke havde efterkommet kravet om en DNA-test, som havde til formål at opklare, om de havde deltaget i en husbesættelse i Leipzig.
- I andre tilfælde blev husransagningerne begrundet med efterforskning af en konfrontation mellem ordensmagten og fans af fodboldklubben BSG Chemie Leipzig, der er kendt for at være venstreorienteret. Razziaerne den 14. september er tilsyneladende intet andet end et koordineret angreb på venstrefløjen i Leipzig.  

links

* antifa Leipzig  
* Antifa gruppen in Deutschland 

Relateret 
Det tyske dagblad Junge Welt, d. 15. september 2022: "Fußballfans im Fadenkreuz. Großrazzia gegen Anhänger von Chemie Leipzig. Auch linke Aktivisten von Polizei-maßnahmen betroffen" 

Relateret 
autonom infoservice:

• Iran: Uden tvangs-hijab ingen islamisk republik 
  (29. september 2022)

• Det iranske regimes undergrundsnetværk i Mellemøsten  (2020)

* Quds-brigadens strategiske mål og praksis
* ”Det iranske præstestyres løgne” - en kommentar af 68-oprøreren Bahman Nirumand, der lever i eksil i Tyskland 

• ”Den iranske modstand har kun en chance, når den forbliver på gaden” (2018)

- Et interview med Reza Mohajerinejad, en frem-trædende aktivist i  studenter – og ungdomsrevolten mod det iranske præstestyre i juli 1999. 

• ”Femme & Libre”: ”Vold mod kvinder er del af Irans lovgivning” (2016)

Lørdag d. 24. september 2022 strømmede tusinder af mennesker til Bertel Thorvaldsens Plads i det indre København for at vise deres solidaritet med det oprør, som i disse dage ryster præstediktaturet i Iran.
I mange lande rundt om i verden demonstrerer tusinder af mennesker deres solidaritet og håb for oprøret i Iran.

• ” I 40 år har vi været bange for præste-diktaturet – nu er de bange for os!”

I København havde Komitéen til støtte for iranske kvinder sammen med bla. Amnesty International organiseret lørdagens manifestation, hvor tre iranske kvinder holdt meget stærke taler og en iransk kvindelig rapper satte bevægelse i de forreste rækker, mens hendes ord rungede over pladsen: ”I 40 år har vi været bange for præstediktaturet – nu er de bange for os!” Oprøret er igang – kampen for frihed fortsætter.

• Her er nogle fotos fra manifestationen (Forstør ved at klikke på billedet):

21. september 2022. Aktivister fra den russiske antikrigsbevægelse er efter nogle måneders forberedelse i sommerens løb gået online med en ny modstandsplatform på russisk og engelsk. Navnet på platformen er ”после” / ”Posle”  (derefter) 

• 138.00 kritiske hjemmesider forbudt eller slettet

Ifølge offielle oplysninger har den russiske medie overvågningsmyndighed ”Roskomnadsor” (RKN) siden starten af krigen mod Ukraine forbudt eller slettet 138.000 websites. Dette har general-statsadvokaten Igor Krasnov, som samtidig er generalløjtnant (trestjernet general) meddelt det russiske finansblad ”Kommersant”. Under disse repressive censurbetingelser vil aktivisterne med deres online-platform skabe et debatforum og en modoffentlighed.

• I en statement forklarer aktivisterne platformens formål:

”Som holdet bag platformen fordømmer vi krigen, der udløste humanitære katastrofer, kolossale ødelæggelser og har medført massakrer på civilbefolkningen i Ukraine.

Krigen har i Rusland udløst en bølge af repression og censur. Som del af venstrefløjen kan vi ikke opfatte krigen løsrevet fra den enorme sociale ulighed og den magtesløshed, der hersker blandt det arbejdende flertal af  befolkningen (...) Vores platform vil undersøge problemernes forskellige dybereliggende årsager og finde frem til nogle løsningsforslag. 

Posle er åbent for alle, der vil forstå nutiden og tænke over fremtidige alternativer.”
links: ”O nas” / "about os" - og andre tekster på russisk og engelsk kan læses her

autonom infoservice 

• Rusland: ”Putin smadrede hele oppositionen, før han startede krigen”

Den russiske dissident Greg Yudin beskriver i interviewet Putin-systemets præfascistiske ombygning af det russiske samfund, der tegner dystre udsigter for antikrigsbevægelsen.

Mahsa Amini var med sin familie på besøg i hovedstaden Teheran, da hun i sidste uge blev arresteret af den særlige statslige politistyrke, der overvåger præstestyrets påklædningsregler, som kræver, at kvinder skjuler deres hår og nakke med et tørklæde.
Tidligere har sædelighedspolitiet forbudt kvinder at bære frakker, der ikke dækker knæene. For nogle måneder siden forbød sædelighedspolitiet også stramme bukser, flækkede jeans og lyse outfits.

autonom infoservice 
* Det iranske regimes undergrundsnetværk i Mellemøsten (januar 2020) 
* ”Den iranske modstand har kun en chance, når den forbliver på gaden”
Et interview med en fremtrædende aktivist i studenter - og ungdomsrevolten mod det iranske præstestyre, juli 1999.

5. september 2022. Det blev et bittert nederlag for Chiles protest- og demokratibevægelse:
Den 4. September 2022 stemte 62% af befolkningen i Chile nej til en ny progressiv forfatning, som skulle garantere en lang række økonomiske og sociale rettigheder og sikre et minimum af naturbeskyttelse. Det var de omfattende masseprotester i 2019 og 2020, som førte til forslaget om at udarbejde en ny forfatning. 

Siden 2019 har venstrefløjen i Chile vundet den ene valgsejr efter den anden: I 2020 stemte 80 % ja til udarbejdelsen af en ny forfatning, som skulle afløse Pinochet-diktaturets forfatning fra 1980.
I maj 2021 gik mere end 2/3 af forfatningskonventets pladser til venstreorienterede og progressive bevægelser og partier.

I slutningen af 2021 blev Gabriel Boric - kendt som en af talspersonerne fra de seneste års sociale protester  -  valgt til præsident i Chile. Men i går stemte 7,8 millioner chilenere nej til den nye forfatning, hvis indledning lød således: 
”Chile er en social og demokratisk retsstat, som er plurinational, interkulturel, regional og økologisk ”. 

Da det stod klart, at er flertal af den chilenske befolkning har afvist den ny forfatning, inviterede præsident Boric alle politiske partier i regeringen og i oppositionen til et møde d. 5. september for at indlede en dialog om udfordringerne i det fremtidige arbejde med den forfatningsgivende proces.
For beslutningen fra 2020 om at vedtage en ny forfatning står stadig ved magt. Spørgsmålet er, hvordan opgøret med Pinochet-forfatningen nu kan gribes an.    (ikh./autonom infoservice)

Læs også Solidaritet redaktør Morten Hammekens artikel:
Chiles vælgere afviser ny progressiv forfatning

autonom infoservice 

• Chile: Sociale bevægelser kræver indflydelse på landets nye forfatning 
• Chile: Feministiske netværk trodser abortforbuddet 
  I interviewet fortæller María og Lobelia om, hvordan disse illegale netværk arbejder.

(Forstør ved at klikke på billedet):