Kameramanden, der filmede sin egen død:
Soldaten rettede sin pistol direkte mod kameraet og skød. Projektilet fór gennem linsen og ramte fotografen i øjet. Sådan døde den 33-årige svensk-argentinske fotograf Leonardo Henrichsen, den 29. juni 1973 i Santiago de Chile.
___________
To en halv måneder før det blodige militærkup i Chile den 11. september 1973 - ledet af general Augusto Pinochet ...

• Historien om kameramanden Leonardo Henrichsen
• Revolution & kontrarevolution i Chile og neoliberalismens fødsel
• MIR - Chiles venstreradikale bevægelse 

Den 7. september 1986 gennemførte den chilenske modstandsgruppe 'Frente Patriótico Manuel Rodríguez'  (FPMR) et attentat på general Augusto Pinochet.
Lederen af militærkuppet
mod den venstreorienterede regering under præsident Salvador Allende, den 11. september 1973.
Gruppens intentioner med Pinochets død var at fremme en landsdækkende opstand mod det USA støttede fascistregime. 

I slutningen af 1974 bliver den
20-årige venstrefløjsaktivist Beatriz Bataszew bragt til militærets hemmelige fængsel ”Venda Sexy”.  
”Venda” betyder øjenbind og hentyder til, at fangerne bringes
til huset med bind for øjnene for derefter at blive misbrugt seksuelt af militærets bødler. 
Næsten 50 år senere kæmper Beatriz Bataszew stadig for retfærdighed ...

• Her er hendes skildring

I dag lever der omkring 600.000 Mapuche-indianere i Chile. De er den største indigene gruppe i landet.
Deres oprindelige stamme- område er i stor udstrækning overtaget af udenlandske investorer og jordejere og bliver brugt til bl.a. landbrug. 
I det sydlige Argentina er der tale om en lignende situation.     _________________

Mapuche-indianerne er kendt for deres oprørsgejst: I kolonitiden var de det eneste folk, som med succes forsvarede deres territorium mod den spanske erobring.

Et interview med Eloanah Gentil, der sammen med en gruppe afro-latinamerikanske kvinder udgør ”De undertryktes teater”
i området omkring Rio de Janeiro.
Den grundlæggende idé bag ved er, at man i fællesskab bruger teatret som kreativt værktøj til personlige, sociale og politiske refleksioner.

• ” Vi opfatter vores kunstnerisk-kulturelle besættelse af Viradouro-favela’en som værende en antifascistisk, social modstandsbevægelse.”

I lyset af den liberale chokterapi, som den højreekstremistiske argentinske præsident Javier Milei igangsætter, gennemførtes en generalstrejke den 24. januar 2024.

• Lucia Sbriller, socialist og aktiv i den feministiske ’Ni Una Menos’ - bevægelse i Argentina, giver i dette interview et indblik i de farer, som Javier Milei udgør for den argentinske befolkning.

Argentina står ved den anden runde af præsidentvalget den 19. november 2023 foran en afgørelse med vidtrækkende konsekvenser.
Valget står mellem den moderate socialdemokrat Sergio Massa fra det peronistiske Unión por la Patria og  modkandidaten Javier Milei fra det højreekstremistiske La Libertad Avanza.
Update d. 20. november 2023: 
Sergio Massa erkender tabt
præsidentvalg i Argentina ...

14. Juni 1926:  Ernesto "Che" Guevara fødtes i Argentina. Den 9. oktober 1967 blev han henrettet i en lille skole i byen La Higuera, i det sydøstlige Bolivia. 

• Che repræsenterede venstrefløjen i den cubanske revolution
• Che`s guerilla'fokus' - strategi
• Companera Tamara Bunke, dæknavn: “Tania”  

Her er historien om companero Ernesto Che Guevara.

I september 1972, et år før militæret tog magten, var Allende-regeringen kommet i defensiven.
Chiles borgerskab organiserede sine kræfter i medierne og på gaderne. Økonomien stod over for en nedtur med stigende inflation og mangel på varer. Landets højrefløjsopposition mente, at tiden snart var inde til at vælte Allende-regeringen ...  

Chiles revolutionære bevægelse ’Movimiento de Izquierda Revolucionaria’ (MIR) forsøgte frem til 1973 at forcere folke-magtstrukturer fra neden.

Efter det blodige militærkup under ledelse af Augusto Pinochet d. 11. september 1973 organiserede MIR den væbnede modstand.
Undergrundskampen var præget af kaos, som først og fremmest skyldtes den totalt uforberedte parlamentariske venstrefløj, der afviste alle advarsler om militær-kup.

Den 22. august 1978 stormer en gruppe sandinister Nicaraguas nationalpalads. Kun 11 måneder senere blev det af USA støttede diktatur under general Anastasio  Somoza væltet.

• Et interview med Auxiliadora Sanches, leder af en kolonne væbnede sandinistas under folkeopstanden i Nicaragua

Den 1. april 1971 betrådte Monika Ertl det bolivianske konsulat i Hamburg. Konsulen Roberto Quintanilla Pereiras er en berygtet torturbøddel og medansvarlig for Ernesto Che Guevaras henrettelse d. 9. okt. 1967.

Hun havde i forvejen aftalt et møde for at indhente information om et visum til Bolivia. Dette skulle blive konsulen sidste gøremål, før han mødte sin død.  

• Hvem var Monika Ertl?
• Sporene til den danske journalist Jan Stage 
• Guerillagruppen ELN i Bolivia efter Che Guevaras død

Mexicos berømte maler Frida Kahlo blev kun 47 år gammel. Allerede mens hun levede var hun en berømthed, i dag er Frida Kahlo for længst blevet til en myte. 
På grund af en busulykke blev hun invalideret og hun vægrede sig indtil det sidste mod at affinde sig med sin ulykke. 
I hendes stærke og voldsomme billedkunst tog hun kampen op mod hendes grumme skæbne, mod smerten, mod kærlighedssorger og livstræthed.

• Hele sit liv var hun engageret i kampen mod undertrykkelse og udbytning.

Den nye aftale mellem Den Internationale Valutafond (IVF) og Argentina risikerer at kaste landet ud i en endnu dybere krise.
Argentinas økonomi er helt i bund og priserne er i gennemsnit steget med 55 procent.

• Arven efter Peron

Den 16. december 2021 vedtog EU-parlamentet en meget ensidig resolution, som fordømte den cubanske stats repression mod oppositionen i landet.
Uden at nævne de sociale problemer, der til dels er årsagen til de seneste protester og i høj grad resultat af USAs blokade mod Cuba. 
Resolutionen blev vedtaget med 393 stemmer for, 150 imod og 119 som undlod at stemme.

• Hvem er oppositionen og hvordan reagerer statsapparatet mod protesterne?

Søndag, d. 7. november 2021, afholdes der valg i Nicaragua, som har 6,6 millioner indbyggere.
Den nuværende præsident Daniel Ortega og ægtefællen vicepræsident Rosario Murillo genopstiller for sandinisterne (Frente Sandinista de Liberación Nacional – FSLN).
Derudover opstiller fem konservative og kristne partier, som udmærker sig ved, at de ikke deltog i de folkelige oprør mod Ortega-regimet i 2018.

• Kandidaterne fra venstreoppositionen er i sommerens løb blevet fængslet eller sat i husarrest. 
  * UPDATE  (d. 8. november 2021)

En delegation fra zapatisterne er ankommet med skib til Europa. Ikke for at erobre, men for at knytte kontakter med andre oprørere og for at kæmpe sammen med dem.

• Kommentar af John Holloway, født i Irland i 1947 og bosat i Mexico siden 1991.
  Holloway er en marxistisk orienteret sociolog og filosof, hvis arbejde er tæt forbundet med zapatist-bevægelsen. 

Ved folkeafstemningen den 25.oktober 2020 stemte 78 procent for en ny forfatning, der skal erstatte den gamle, som stammer fra militærdiktaturets tid (1973 – 1990) under general Augusto Pinochet.
Carolina Tapia, en af talspersonerne fra “Unidad Social“, opfordrede til at fortsætte demonstrationerne mod regeringen samt aktiviteterne i de talrige basisdemokratiske åbne fora og forsamlinger. 

Dødsraten blandt de indigene fællesskaber i Amazonas området er pga. corona-virussen nu næsten dobbelt så høj som for den øvrige befolkning. Omkring  80 ud af de ialt 305 forskellige indigene fællesskaber i Brasilien er ramt af virussen.
I ly af pandemien: Træfældningen er steget med omkring 51 procent ift. samme periode sidste år ...

Kulminationen på guerilla-bevægelsernes ’anden bølge’ var Somoza-diktaturets fald i Nicaragua den 19. juli 1979.  Folkeopstanden åbnede en  ny historisk etappe først og fremmest i Mellemamerika, som i starten af 1980’erne  var  præget af et stormfuldt opsving for de revolutionære bevægelser.

• NEDSLAG. Perus guerillabevægelser Sendero Luminoso” (Partido Comunista del Perú) og MRTA (Movimiento Revolucionario Túpac Amaru). 

Efter nederlaget af den Che Guevara inspirerede landguerilla opstod der i slutningen af 1960’erne en ny generation    af byguerillagrupper i Chile, Argentina, Brasilien og Uruguay.

De indstillede sig på en længerevarende kampfase i alliance med legale sociale bevægelser og venstrefløjspartier.

Guerillabevægelsernes første bølge faldt tidsmæssigt sammen med militære magtovertagelser og en massiv repression mod hele venstrefløjen. 

• NEDSLAG. En beretning om et mislykket flugtforsøg af en gruppe revolutionære fra et fængsel i Patagonien - den sydligste del af Argentina 

Ifølge FNs ’Højkommisariat for Menneskerettigheder’ har de chilenske sikkerhedsstyrker tortureret, voldtaget og dræbt demonstranter, som er blevet anholdt i forbindelse med den protestbølge, som i de seneste måneder har rystet Chiles  neo-liberale regime.                    Mere end 12.700 mennesker er blevet såret under protesterne.

Bolivias præsident Evo Morales er trådt tilbage. Natten til den 12. november flygtede han til Mexico i politisk eksil.                                      På vejen dertil skrev han på Twitter: ”Det gør mig ondt, at måtte  forlade mit land af politiske grunde”. Han lovede dog sine tilhængere, at han vil ”vende tilbage med fornyet energi”.                                              Op til og efter hans tilbagetræden den 10. november kom det i dele af Bolivia til omfattende overgreb, ledet af de mest rabiate dele af den borgerlige opposition.

Torsdag i sidste uge startede omfattende protester mod prisforhøjelser på metro – kørsel i hovedstaden Santiago. Protesterne har nu udviklet sig til en landsdækkende opstand.

Præsident Sebastián Piñera erklærede i fredags, den 18. oktober, undtagelsestilstand og sendte militæret på gaden.

Siden protesternes start er 11 demonstranter blevet dræbt, mindst 44 såret og over 1500 anholdt.

Brasilien er verdens største producent af appelsiner, som dyrkes i store plantager. 
Ingen steder i verden anvendes der så store mængder af pesticider som her. Appelsinsaften fra disse kemifyldte, kræftfremkaldende frugter lander også i supermarkeder i Danmark.

• EU giver grønt lys til giftstoffet glyfosat

Brasiliens nyvalgte præsident Jair Bolsonaro mener at miljøloven er en belastning for landbrugs- og mineindustrien ...

I de seneste elleve år er 220.000 kvadratkilometer regnskov blevet ryddet i Amazonas-området. Hvis den udvikling, der er i gang ikke standses, vil regnskoven være forsvundet om 30 år ... 

Interview med Heinz Dieterich, tidligere rådgiver af Hugo Chávez.  Dieterich har en fortid som venstreradikal aktivist i Frankfurts autonome miljø.                                Hans værk om ”socialismen i det 21. århundrede” inspirerede Chavez, som gjorde dette til sit politiske slogan. I 2007 kom det til et brud mellem dem.  

 Den 1. Juli 2018 vandt den socialdemokratiske kandidat López Obrador præsident-valget i Mexico med et absolut flertal.                                            I den seksårige regeringstid der gik forud med Enrique Peña Nieto som præsident er volden eskaleret voldsomt. Befolkningen håber, at den nyvalgte regering for alvor kan stoppe voldseskalationen. (1) 

• Zapatisterne har allerede ytret udbredt skepsis overfor Obradors planer om at videreføre sin forgængers privatiseringspolitik, der bla. kan med-føre ødelæggelsen af  landets indigene fællesskaber.

Et interview med Madelaine Caracas fra den nye nicaraguanske studenterbevægelse.

_______________      ”Da der den 3. april 2018 udbrød en større brand i naturreservatet 'Indio Maíz' og regeringen blot lod det brænde og intet foretog sig i fire dage, blev vi rasende. Denne vrede havde ikke kun noget at gøre med miljø og naturbeskyttelse. Den udsprang også af frustrationen over, at Ortega-klanen i de senere år fuldstændig har ignoreret befolkningens krav ..."  

Interview med Lelya Pérez, der er aktiv i de aktuelle feministiske protester.  

" For mange feminister, der som jeg har et inter-sektionelt perspektiv på bevægelsen, er det vigtigt at adskille os fra de liberale strømninger i feminismen, som ikke problematiserer den kapitalistiske, koloniale og heteronormative logik."

Den 1. januar 1994 bz’atte den venstre-radikale bevægelse "Ejército Zapatista de Liberación Nacional" (EZLN) en række byer i Chiapas - en provins i det sydlige Mexico.                                                     12 dage varede de væbnede kampe  mellem forbundshæren og Zapatisterne. Ikke mindst ved hjælp af de sociale bevægelsers mobiliseringer i landets  storbyer opnåede zapatisterne en våbenhvile.                                    Zapatisterne er forblevet tro mod deres libertære koncept ved at udbrede basis-demokratiske fællesskaber.   

• Zapatisterne: "Til vores søstre og brødre fra det sociale Europa"  

Elisa er medlem af en komité, der organiserer internationale møder om solidarisk økonomi. Formål: At opbygge et netværk for selvforvaltede virksomheder. 

På det sidste møde i september 2017 var et af hovedtemaerne den kønsbestemte arbejdsdeling - og koncepter for, hvordan den kan opløses.

Søndag d. 17. september 2017 gik tusindvis af mennesker på gaden i Mexico City for at protestere mod den udbredte vold mod kvinder.

Demonstranterne gik til stats- advokaturets hovedsæde for at kræve opklaring af mordet på den 19-årige kvindelige studerende Mara Fernanda Castilla. Mordet fandt sted i delstaten Puebla den 8. september 2017. 

• Aktivister anklager de mexicanske myndigheder for at gøre for lidt eller ingenting for at forhindre de senere års eskalation i antallet af kvinde- mord. 

Lutz Taufer, tidligere medlem af den tyske byguerilla Rote Armée Fraktion (RAF), har skrevet sine erindringer.

Hans vej går fra Freiburgs 68-bevægelse til Heidelbergs venstre-radikale antipsykiatri orienterede  ”Sozialistisches Patientenkollektiv” til RAFs ”kommando Holger Meins”. Sidstnævnte gennemførte den 24. april 1975 en aktion i den tyske ambassade i Stockholm. Formålet var at få løsladt 26 fanger fra byguerillaen. Ambassaden blev stormet af politiet og aktionen resulterede i døde på begge sider.
Efter sin løsladelse fra fængslet har Lutz Taufer i 10 år arbejdet som socialarbejder i brasilianske slumkvarterer, de såkaldte ”Favelados”.

• Vi bringer her Lutz Taufers interview med den
  kendte brasilianske forfatter Luiz Ruffato.  

Hundredetusinder af mennesker protesterede onsdag, d. 10. maj 2017 i Buenos Aires mod, at landets øverste domstol har vedtaget en straf-nedsættelse for den tidligere torturbøddel, den 61 årige Luis Muiña.

Han blev i 2011 dømt til 13 års fængsel for under militærdiktaturet (1976-1983) at have deltaget i bortførelse og tortur af 30 ansatte fra hospitalet ”Posadas” i den argentinske hovedstad. 11 af de bortførte er blevet dræbt og begravet et ukendt sted...

• I den anledning bringer vi en anmeldelse af den venstreradikale forfatter Caryl Férey’s roman ”Mapuche”, der beskriver de blytunge år under diktaturet i Argentina.

Generalstrejken den 28. april 2017 imod præsident Michel Temers centrum-højre regerings spare- politik formåede at lamme landets storbyer.

Med omkring 40 millioner deltagere blev det den største generalstrejke i Brasiliens historie. Det var første gang i to årtier, at den samlede fagbevægelse stod bag en generalstrejke. 

• Mens Brasiliens største arbejderparti 'Partido dos Trabalhadores' (PT) stadigt tydeligere bliver socialdemokratiseret, forsøger den revolutionære venstrefløj at danne politiske alternativer til venstre. 

Den 11. – 17. april 2017 holdt zapatisterne konference i byen San Cristóbal i den sydøstlige mexicanske provins Chiapas. Konferencen var del af den igang-værende kampagne “Faced with the walls of capital: resistance, rebellion, solidarity and support for below and to the left”.                                       Tema var bl.a. kritikken af venstre-fløjens parlamentsfiksering og dens ageren indenfor systemets rammer.

* UPDATE. 
Som forventet blev Daniel Ortega den 6. november 2016 genvalgt for tredje gang i træk som Nicaraguas præsident.

Han fik 72,5 procent af de afgivne stemmer. Ortegas kone Rosario Murillo, der indtil nu fungerede som regeringens talskvinde er valgt til landets vicepræsident ...

• Ifølge Daniel Ortega er regeringen ”socialistisk, kristelig og solidarisk”. I realiteten drejer det sig om at stadfæstelse af familieklanens politiske kontrol over landet...

Et knebent flertal på 50,2  procent af de afgivne stemmer sagde søndag, den 2. oktober 2016 'NEJ' til den fredsaftale, som den colombianske regering for nyligt har indgået med guerilla- bevægelsen FARC.

Landets konservative statschef Juan Manuel Santos og FARC vil fortsætte freds- processen.  

Ifølge den colombianske regerings "embede for menneskerettigheder" er 13 aktivister fra forskellige menneskerettighedsgrupper og miljøbevægelser blevet myrdet, siden fredsaftalen mellem den colombianske regering og den revolutionære frihedsbevægelse FARC blev underskrevet i Havanna den 25. august 2016.

• De sociale bevægelser tilskriver de paramilitære grupper ansvaret for disse mord, som har fundet sted i perioden mellem den 26. august og den 13. september 2016. 

Interview med Maria Galindo fra det anarkofeministiske kollektiv ”Mujeres Creando”

_______________________

” Vi kræver afpatriarkatisering, idet vi støtter den ulydighed, som udgår fra de indigene kvinder selv. Med det formål at støtte disse kvinders kamp mod den patriarkale dominans i den indigene verden.

Det er former for ulydighed, som først og fremmest går ud på, at kvinder kræver at blive hørt, når det drejer sig om deres eksistentielle rettigheder ...”

Fredag d. 5. august 2016 starter de 31. olympiske sommerlege i Rio de Janeiro.

I et interview fortæller Julia Bustamente om protesterne mod tvangsforflytninger, prisstigninger og politivold i Brasiliens metropoler. Hun er medlem af ”Comitê Populares da Copa e Olympiadas” - en borgerkomité dannet af lokale sociale bevægelser og bydelsorganisationer.

• "Velkommen til helvede!” - Et par facts om OL 2016 i Rio de Janeiro
• Brasilien – hvorhen? - en aktuel situationsrapport

Fagforeninger og sociale bevægelser mobiliserer imod den brasilianske regerings omfattende spareplaner.

Det går mest ud over en lang række tilkæmpede sociale programmer og den almen- nyttige boligsektor.

Brasiliens største fagforbund CUT indkaldte den 15. sept. til demonstration i São Paulo i protest mod regeringens spareplaner. Dagen efter initierede de ”Boligløse arbejderes bevægelse” (MTST) også en landsdækkende demonstration med titusinder af deltagere.

• I starten af september 2015 har aktivister fra faglige og sociale bevægelser samt fra forskellige venstrefløjspartier dannet "Frente Brasil Popular" for at agere i fællesskab for bedre sociale og faglige forhold og for grundlæggende samfundsforandringer.

4,6 procent af befolkningen i Chile hører til en af de oprindelige befolknings- grupper i landet. Blandt disse grupper er Mapuche indianerne den største.

De udgør 87 procent af den oprindelige befolkning på i alt 700.000 mennesker.

Mapuche indianerne er hårdt trængte og der eksisterer en dyb kløft mellem dem og flertallet af den chilenske befolkning. Mange unge Mapuche indianere studerer i byerne og engagerer sig for deres folks rettigheder.

• Tidsdokument. CHILES 11. september 1973: Historien om et USA-støttet blodigt militærkup 

De bolivianske minearbejderes repræsentanter afbrød onsdag den 22. juli 2015 forhandlingerne med regeringspartiet "Bevægelse for socialisme” (MAS). Minearbejdernes 50 repræsentanter forlod i protest Indenrigsministeriet. Foran bygningen ventede flere hundrede vrede minearbejdere. Da de fik at vide, at forhandlingerne med regeringen måtte afbrydes, fordi politikerne nu på tredje uge blot forhalede forhandlingsprocessen, gik de i aktion: Med deres medbragte dynamitstænger sprængte demonstranterne ministeriets døre og knuste en del vinduer.... 

Latinamerikas engang stærkeste økonomi glider stadigt hurtigere ind i krisen.

Økonomiske eksperter regner med en samlet produktivitets tilbagegang på 1,2 procent og en inflationsrate på 8,47 procent.

Som reaktion på krisen vedtog regeringen, under ledelse af præsi- dent Dilma Rousseff fra ’Arbejder- partiet’ at spare ca. 155 milliarder kroner i de offentlige udgifter. Flere politikere fra partiets venstrefløj advarer mod, at den nye kurs er ”en leg med ilden” og ”unødvendig”.

• Alt imens ruster fagbevægelsen, de sociale bevægelser og landets udenomsparlamentariske venstrefløj sig til et hedt efterår – med generalstrejker og direkte aktioner.

Den venstreorienterede colombianske guerillaorganisation FARC erklærede fredag, den 29. maj 2015, at de efter en ensidig våbenhvile nu genoptager den væbnede kamp.

”De konstante angreb fra regeringstropper- nes side gør det nødvendigt”, erklærer FARC. Ikke mindst fordi militærregimet for nyligt har dræbt 26 FARC-aktivister.  

Torsdag d. 14. maj 2015 gik såvel studerende som lærere på gaden i den chilenske hovedstad Santiago, i Valparaiso og en række andre byer.

Demonstranterne kræver gratis ud-  dannelse til alle og konkret indflydelse på den planlagte uddannelsesreform.

I Santiago, hvor demonstrationen samlede op til 150.000 mennesker, gik politiet til angreb med vandkanoner og tåregas.

• I Valparaiso samlede demonstrationen omkring 6.000 deltagere. Her blev to demonstranter skudt ned og dræbt, da de sprayede paroler... 

Efter at 43 studenter "forsvandt“ og sandsynligvis er blevet myrdet, er den undenrigspolitiske situation i Mexico blevet yderst anspændt.

I weekenden skød politifolk på protesterende udenfor det "Mexicanske nationale autonome universitet” (UNAM) i Mexico City, skønt det ifølge landets forfatning er forbudt at indsætte uniformeret politi og militær på universitetets område. Talspersoner fra universitetet meldte om ”mindst én såret demonstrant“ , mens den venstreorienterede radiosender Regeneración talte om over 5 sårede.

• I weekenden mødtes nogle af forældrene med ledende talsfolk fra zapatisterne.

I den mexicanske forbundsstat Guerrero er 43 studerende forsvundet.

De blev formodentlig myrdet af politifolk og narkogangstere – på opfordring af lokal-regeringen. FN-repræsentationen i Mexico har betegnet massakren som ”den værste hændelse i nyere tid”. Nu kræver såvel pårørende som landets venstrefløj, at sagen opklares.

Sidste uge var Argentina lammet af generalstrejke. Over en million arbejdere deltog i strejken, der var den anden landsdækkende strejke i præsident Cristina Kirchners embedsperiode.

Strejken var organiseret af tre af landets fem fagforbund og rettede sig imod regeringens neoliberale krisepolitik. Flere sociale bevægelser sluttede op om protesten.

________________

INTERVIEW med folk fra redaktionen af det situationistiske tidsskrift SINAL de MENOS (”Minustegnet”) fra Sao Paulo.

” Den første protestbølge kom mellem februar og april i år i byen Porto Alegre og var vendt mod byudviklingspolitiken i forbindelse med forberedelserne til fodbold VM 2014. Protesten blev båret af en heterogen sammensætning af partiorienterede venstrefløjsfolk, anarkister, studentergrupper, m.fl.

• Protestbevægelsen ændrede dog karakter. På initiativ af de etablerede medier blev en radikal venstreorienteret bevægelse forvandlet til en almen protest mod korruption.
• Kravene om demokratisering af samfundet og alle de kapitalismekritiske elementer i de oprindelige protester opløstes i det blå... ”

Den 21. juni 2013 var der i Brasilien over en million demonstranter på gaderne. Det var de mest omfattende mobiliseringer siden 1992. 

Mens det for 21 år siden var arbejderpartiet Partido dos Trabalhadores og fagforening- erne der førte an med deres røde faner, så er demonstration- erne idag præget af et meget bredere politisk spektrum.

I kølvandet heraf, er der de seneste dage kommet flere beretninger frem om højre- orienterede nationalisters fysiske angreb på demonstranter, der bærer faner fra venstreorienterede partier.

• INTERVIEW med Debora Dornelas Sobral fra Recife, Brasilien: ”Noget nyt er troen på muligheden for forandring” 

I mange latinamerikanske lande med progressive regeringer vokser protesterne fra sociale og indigene bevægelser.

Det synliggør revner i de eksisterende alliancer mellem de sociale bevægelser og de progressive regeringer.

Regeringernes reformpolitik står for de fleste landes vedkommende ved en skillevej: Enten radikaliserer de sig og åbner op for gennemgribende forandringer eller de tilpasser sig de internationale finansmarkeders diktater.

INTERVIEW med Domingo Arrieta fra Colombias største fagforeningsforbund

Det er med livet som indsats, at faglige aktivister kæmper for arbejdernes rettigheder i Colombia. Landet har det højeste antal mord på fagforen- ingsmedlemmer i verden.

Trusler og angreb sker hver eneste dag. Også Domingo Arrieta er flere gange blevet truet på livet af paramilitære grupper. Han er formand for Central Unitaria de Trabajadores (CUT), det største fagforeningsforbund i Colombia, der i år fyldte 25 år.

I et interview fortæller Arrieta om arbejdskampe hos bl.a. Coca Cola koncernen og den massive repression i Colombia.

Cubas økonomi er rystet af den globale finanskrise og af diverse naturkatastrofer.

Kommunistpartiets 6. kongres i april 2011 besluttede som modsvar omfattende og alvorlige nedskæringer, der først og fremmest rammer offentligt ansatte.

Ifølge landets ”Centrale fagforbund af Cubas Arbejdere” (CTC) har omkring 500.000 offentligt ansatte mistet deres arbejde ved forårets første fyringsbølge.  

• En lille spredt venstreopposition er ved at vokse frem og tager kampen op for at bevare den cubanske revolutions sociale landvindinger og fremme en radikal demokratisering af samfundet nedefra. Statsmagten reagerer med integrationsforsøg, advarsler og repression. 

Torsdag i sidste uge eskalerede de næsten to måneder lange protester fra Chiles studenter og elever i heftige konfrontationer med landets berygtede militær- politi.

Den konservative chilenske indenrigsminister Rodrigo Hinzpeter fra regeringspartiet ”National Fornyelse” forbød demonstrationerne efter, at studenter - og elevrådet havde tilbagvist regeringens reformforslag som”Kosmetisk propaganda-indslag”.

I oktober 2010 blev Dilma Rousseff, 63 år, valgt til Brasiliens præsident og er dermed første kvinde på den post. Dilma Rouseff var i 1960`erne aktivist i en byguerilla- gruppe, som kæmpede mod det USA-støttede brutale militærdiktatur i Brasilien. 

Hun er dermed – efter Uruguays præsident José Mujica, der tidligere var medlem af byguerillabevægelsen Tupamaros - den anden fra Latin- amerikas venstreradikale væbnede oprørsgeneration, der er blevet valgt som deres lands øverste repræsentant. 

Landets to dominerende guerillabevægelser, den kommunistisk orienterede FARC og den guevaristiske ELN har offentliggjort en fælles erklæring, hvori de afslutter deres årelange interne konflikt og betegner det som ”en tragisk konfrontation”.

• Baggrunden for den interne konflikt
• Fælleserklæringen fra FARC og ELN
• Byguerillaorganisationernes historie og politik

Peru er kendt for sine folkekøkkener. Gennem de sidste 40 år har feministiske aktivister opbygget et omfattende netværk af folkekøkkener i fattigkvartererne i de større byer i Peru.

I 2003 blev der talt omkring 10.000 folkekøkkener i hele landet. Alene i hovedstaden Lima skønnes det, at ½ million mennesker spiser dagligt i folkekøkkenerne. Her fordeles mad, omsorg og sociale ydelser. Det er kvinder, som organiserer det hele. I bund og grund er folkekøkkenerne et feministisk projekt.

• I interviewet fortæller den peruanske feminist Ana Tallada om folkekøkken-bevægelsens historie og udvikling i Peru.

Den 27. april 2010 drog en fredskaravane gennem den mexicanske delstat Oaxaca.

Deres mission var at bringe levneds- midler til de 700 indbyggere i den selvstyrede landsby San Juan Copala i den indigene region Triqui. Karavanen bestod af omkring 40 repræsentanter fra internationale menneskerettighedsorganisationer og sociale bevægelser i Oaxaca. Ved middagstid blev karavanen overfaldet af en paramilitær gruppe. To fredsaktivister – Beatriz Cariño, ledende medlem af den indigene menneskerettighedsorganisation CACTUS ( Centro de Apoyo Comunitario Trabajando Unidos) og Jyri Jaakkola, finsk observatør fra en international menneskerettighedsgruppe, blev begge skudt og dræbt på stedet. Flere af karavanedeltagerne blev såret og seks er blevet kidnappet.

• Den paramilitære bande har tilknytning til provinsregerings partiet PRIs organisation UBISORT ...

En forbundsdomstol i Buenos Aires dømte tirsdag d. 20. april 2010 Argentinas sidste diktator, Reynaldo Bignone, til 25 års fængsel for forbrydelse mod menneskeheden.

Han blev dømt for at have beordret og aktivt deltaget i bl.a. tortur mod mindst 38 venstrefløjsaktivister og for at have givet ordre til at lade 29 andre ”forsvinde”.

”Bedstemødrene fra Plaza de Mayo”, der siden diktaturets dage har demonstreret med krav om at få at vide, hvad der er sket med deres forsvundne pårørende, ser disse domme som et vigtigt skridt i den kollektive oparbejdning af diktaturets ”blytunge år” fra 1976 til 1983. 

Argentinas ”La Negra”  er død

Den verdensberømte argentinske folkesanger Mercedes Sosa, ”La Negra”, døde søndag, den 4. oktober i Argentinas hovedstad Buenos Aires. Hun blev 74 år.  

Mercedes Sosa er kendt for hendes modige indsats for de forsvundne kammerater under landets brutale militærdiktatur i de blytunge år 1976-1983, hvor omkring 30.000 venstre- orienterede blev myrdet.

Da hun fik forbud mod at optræde offentligt, tog Mercedes Sosa til Spanien i eksil. Hun indspillede mere end 70 grammofonplader / cd´er og hendes sang ”Gracias a la Vida” blev et af de store hits. Mercedes Sosa og hendes chilenske pendant, Victor Jara, er den dag i dag Latinamerikas mest populære folkesangere.   

• Baggrundsartikel: Argentinas blodige diktatur

• Hvordan fungerer en fabrik uden arbejdsgivere?
• Hvad betyder "arbejderkontrol" i et kapitalistisk land som Argentina?

_______________

Et interview med en fabriksbesætter