• Interview med en tidl. østtysk BZ’er om efteråret 1989 

” Jeg havde den indstilling: Staten      i DDR er bedre end staten i Vesten – især når det drejer sig om de økonomiske eksistensbetingelser.

- Men i takt med mit politiske engagement måtte jeg erkende, at et valg mellem staten i Øst og staten i Vest var som et valg mellem ’pest og kolera’. 

- Da jeg havde beskæftiget mig med temaer som stalinisme, repression i DDR og alternative samfundsmodeller kom jeg ganske hurtigt frem til en grundlæggende statsmagtskritik ...” 

• ”Efter murens fald krøb mange neonazier ud af deres huller”

• Kameramanden, der filmede sin egen død:

Soldaten rettede sin pistol direkte mod kameraet og skød. Projektilet fór gennem linsen og ramte fotografen i øjet. Sådan døde den 33-årige svensk-argentinske fotograf Leonardo Henrichsen, den 29. juni 1973 i Santiago de Chile.                                     To en halv måneder før det blodige militærkup i Chile den 11. september 1973 - ledet af general Augusto Pinochet ...

• Historien om kameramanden Leonardo Henrichsen
• Revolution & kontrarevolution i Chile og neoliberalismens fødsel
• MIR - Chiles venstreradikale bevægelse 
• Ken Loach's kortfilm: 11 / 9. i Chile og USA

Besættelse af tomme boliger og fratagelse af spekulanternes og politikernes råderet over vores by må (igen) være i fokus i fremtidens kampe nedefra.

Som aktivisterne ifm. en bz-aktion i det tidligere jobcenter på Nørrebro d. 5. sept. 2019 skriver i en aktionserklæring:                     ”  ... Det er på tide at reagere overfor boligspekulanter og sætte en stopper for deres idé om, at det er nemt at spekulere" 

• I en artikelserie vil vi gennemgå forskellige landes bz-bevægelser              - til inspiration og måske reflekteret efterligning. Vi starter med bz-bevægelsen i Holland. 

" Vi mødte Auxiliadora Sanches (27), leder af en kolonne væbnede sandinistas under folkeopstanden i Nicaragua, på den internationale kvindekonference, der blev afholdt i København 1980. Vi inviterede hende hjem i kollektivet og her fortalte hun en hel aften om kampene mod det USAs støttede Somoza-regime. "

·   Vi bringer her interviewet, der er offentliggjort i Venstresocialisternes avis ’Solidaritet’ nr. 7 - 1980. 

En tidlig morgen d. 28. juni 1969 invaderede politiet ’Stonewall Inn’, en bar for homoseksuelle i Christopher Street i New York. Det udløste militante gadekampe, der varede indtil den 3. juli.

’Stonewall Inn’ var et populær tilholdssted for homoseksuelle, sexarbejdere, transkønnede personer, Drag Queens, Butches og Femmes og BIPOCs ( Black, Indigenous and Peoples of Colour).

• Stonewall Riots var et oprør mod den statslige repression og de ekskluderende adfærdsnormer samt den vold, ikke-heteroseksuelle blev udsat for.  

“Woodstock Aquarian Music & Art Fair” var den oprindelige betegnelse for den legendariske festival, der er gået over i historien som ”Woodstock”.

I dagene fra den 15. – 18. august 1969 valfartede omkring en halv million mennesker til en flække ved navn ”Bethel”, ca. to timers kørsel nordvest for New York City. Selve festivalen fandt sted på en 240 hektar stor græsmark.

• Woodstock blev et manifest til det omgivende samfund – et manifest for selvbestemmelse, tolerance og fri kærlighed.

Tina Modotti blev kendt som eksotisk stumfilmskuespiller og ’femme fatale’, banebrydende fotograf og kæmpende revolutionær.

Til hendes venskabskreds talte blandt andet den kendte fotograf Robert Capa og forfatterne André Malraux og Ernest Hemminway. Alle deltog på hver sin måde i de internationale brigaders kamp i den spanske borgerkrig. Da krigen var slut og fascisterne satte sig på magten i Spanien, flygtede Tina til Paris.

Hendes liv mellem kunst, kærlighed og revolution har mange facetter og er den dag idag genstand for interesse.

• Her er historien om Tina Modotti

Afsløringerne af politiagenter     i Hamburgs revolutionære venstrefløjs strukturer har skærpet interessen for tidligere undercover aktioner i miljøet.

En særlig dramatisk hændelse den 27. juni 1993 blev udløst af en politistikker, der havde til opgave at opspore miljøet omkring sidste generation af den i 1998 opløste byguerilla Rote Armee Fraktion (RAF).

• Læs beretning fra en tidl. RAF aktivist 

På 30-årsdagen for den blodige undertrykkelse af demokratibevægelsen i Kina demonstrerede op til 180.000 mennesker i Hongkong for at mindes de tusinder af dræbte aktivister ved ”Den Himmelske Freds Plads” (Tiananmen).

Med massive sikkerheds-foranstaltninger blev ethvert tilløb til mindetilkendegivelser i det øvrige Kina forhindret.

Som medlem af byguerillagruppen Rote Armée Fraktion (RAF) var Ulrike Meinhof siden sommeren 1972 fængslet i Stammheim. Den 9. maj 1976 blev hun fundet hængt i sin fængselscelle.                         De nøjagtige omstændigheder er stadig væk ikke opklaret og talrige kritiske stemmer betvivler indtil i dag den officielle statslige version om ”selvmord”.                                  Ulrike Meinhof havde som skarp samfundskritisk journalist et stort spektrum af læsere. Hun var læst og populær i såvel intellektuelle kredse som i politisk aktive miljøer.

Den 8. maj 1945, seks dage efter Berlins fald, kapitulerede Hitlers efterfølgeregering i Flensborg. 

• Slaget om Berlin
• Hitlers sidste dage 
•  HVEM VAR HVEM i nazisternes hierarki?

I 1990’erne arrangerede  det venstreradikale miljø i Schweiz en række offentlige møder med tidligere aktivister fra den væbnede og militante venstrefløj i Italien, Vesttyskland og Schweiz. Møderne fandt sted i Zürich.

Beretninger fra disse møder blev senere hen udgivet i bogform.  

• Debatten mellem 6 kvinder, der fortæller om deres  erfaringer i byguerillagrupper og militante bevægelser.

________________

En personlig beretning

I april 1974 blev det fascistiske diktatur i Portugal væltet.

Længe havde det ulmet i landets befolkning. Da en gruppe venstreorienterede officerer, der var præget af krigen mod befrielsesbevægelserne i Angola, Mozambique og Guinea Bissau, i foråret 1974 gjorde oprør, tændte de en lunte, der blev til en vulkan i udbrud.      

• Venstrefløjens forskellige grupperinger under revolutionen
  

Del 3 , sidste afsnit af artikelserien om Japan handler om et land i neoliberalismens tid:

En samfundsmæssig cocktail af

• social deroute
• konform autoritetstro
• protester og modkultur 
• en nærgående kontrolstat

             _____________________

”I dets drømme er mennesket ukueligt” - Akira Kurosawa, japansk filminstruktør (1910-1998)

Den 16. marts 1978, bortfører De Røde Brigader (Brigate Rosse) formanden for partiet 'Democrazia Cristiana' Aldo Moro.  Formålet er at slå en kile i den truende koalition mellem den parlamentariske højre - og venstrefløj.

Statsapparatet afviser de revolutionæres krav om anerkendelse af dem som politisk opposition. Bortførelsen ender efter 55 dage med Aldo Moros død den 9. maj 1978.

• Hvem var de Røde Brigader? 
• Beretning fra Prospero Gallinari, der deltog i bortførelsen af Aldo Moro 

Den 4. marts 1912 gik Suffragetterne på gaden i London. I protest mod regeringens manglende vilje til at indføre stemmeret for kvinder.  Butiksruder langs demoruten knuses. 

Kvinderne havde indledt en militant kamp for stemmeret. Det blev en guerillakrig, som for alvor satte parlamentet under pres, da alle legale midler viste sig at føre til ingenting...

I februar/ marts 1998, bekendtgjorde den tyske byguerilla Rote Armee Fraktion - RAF (1970 - 1998) sin opløsning.

I en statement henviste de i undergrunden agerende RAF-medlemmer selvkritisk til at gruppen ikke formåede at forny sit projekt efter den imperialistiske nyordning af verden i kølvandet af de "socialistiske" bureaukratiers sammenbrud i Østeuropa.

Dertil kom at RAF manglede en politisk legal organisation, der kunne have fungeret som bindeled og som politisk korrektiv i forbindelse med de samfundsmæssige forandringer ...

• Hvordan opstod RAF – og hvad var deres strategiske projekt?
• En gennemgang af byguerillaens  historie (ikke kun-) for den yngre generation af venstrefløjen...  

I Bogcaféen Halmtorvet på Vesterbro i København er der for tiden en udstilling, som illustrerer et vidtfavnende og internationalt spektrum af revolutionære kvinder, der gennem tiden har engageret sig for den libertære sag.        Som anarkistiske feminister og fagligt aktive anarkister har de kæmpet for sociale og politiske rettigheder med en frigørende samfundsrevolution som overordnet mål.

Den 12. februar 1934 er en skæbnesvanger dato i den østrigske arbejderklasses historie. En historisk pendant til den 30. januar 1933, da Hitler-fascismen tog magten i nabolandet Tyskland.  

I fire kolde februardage kæmpede de østrigske arbejdere med våben i hånd mod den varslede fascisme.

Det blev den mest omfattende klasse- konfrontation siden de store massestrejker og den politiske turbulens umiddelbart efter afslutningen på Første Verdenskrig.

• Læs historien om den østrigske arbejderopstand

I denne anden del af artikelserien om den revolutionære venstrefløj i Japan drejer det sig om byguerillaen ”Nihon Sekigun-ha”.

• Fragmenteringen af Japans radikale studenterbevægelse Zengakuren og de første væbnede aktioner
• Interne konflikter der førte til splittelse af Japans byguerilla  
• Japans Røde Armée og dens tætte forbindelse til den palæstinensiske revolutionære bevægelse  

Jødiske kvinder i væbnet antifascistisk modstand 

__________________

Den 27. januar 1945 befriede de sovjetiske tropper fangerne i koncentrationslejren Auschwitz - Birkenau.

I den anledning bringer vi en beretning om modige  jødiske kvinder, der deltog i den væbnede modstand mod deres bødler i lejren.             

• Den 21-årige Roza Robota deltog i en væbnet opstand i Auschwitz-Birkenau den 7. oktober 1944. Her er hendes beretning ”Det er nemmere at dø, når man ved, at andre vil fortsætte”.

Den 15. januar 1919 blev de to tyske revolutionære Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht myrdet.

I den anledning genopslår vi en tidligere offentliggjort artikel om en af venstrefløjens mest markante politiske personligheder.

• Hvor placerede hun sig politisk i forhold til venstrefløjens forskellige fraktioner?
• Hvad består hendes politiske attraktivitet af idag?

PS. DDR-bureaukratiets omgang med Rosa Luxemburgs værker  

Natten mellem den 9. og 10. november 1938 startede de nazistiske magthavere i det stortyske rige en landsdækkende pogrom mod den i forvejen stærkt diskriminerede jødiske del af befolkningen.

I to dage drog nazister og deres medløbere hærgende gennem byerne på jagt efter jøder. Mange jøder blev dræbt eller anholdt.  Jødisk ejede forretninger og privatboliger blev ødelagt og plyndret og de fleste synagoger nedbrændt.

• Forhistorien: Attentatet i Paris
• Den organiserede pogrom
• Jødeforfølgelse i Wien

_____________________ 

Krystalnatten: Arrangementer i 2018 

Vi afslutter artikelserien om det globale ungdomsoprør i 1960’erne med den japanske revolutionære venstrefløjs historie.

• Fra den legendariske studenterbevægelse ZENGAKUREN til de forskellige væbnede fløje - og sociale bevægelser i dag.  

Efter åbningen af DDRs (Deutsche Demokratische Republik) grænse, november 1989 og før indlemmelsen i Bundesrepublik Deutschland, den  såkaldte ”Genforening” den 3. oktober 1990, var staten i DDR reelt ikke eksisterende. 

I et interview fortæller en tidl. bz’er som var medlem af bz-rådet om de vilde dage i Østberlin og de efterfølgende konfrontationer med den vesttyske statsmagt.

- Amandla! Ngawethu! Madiba! -

Den 18. juli 2018 ville Nelson Mandela være fyldt 100 år.

• Nelson Mandela havde en vision om frihed: ”Et samfund, hvor alle sydafrikanere, hvide og sorte, kan gå oprejst, uden angst i deres hjerte og sikre på deres uforbeholdne ret til menneskeværdighed”.

Denne vision ligger stadig langt væk i en fjern horisont. Hans efterfølgere i ANC-regeringen svigtede det oprindelige mål ”Et bedre liv for alle”. Kløften mellem rige og fattige er i dagens Sydafrika kolossal...

Interview med Gabriele Rollnik fra "Bewegung 2. Juni"  

"2. juni bevægelse" (1971-1980) var en militant anarkistisk gruppe, der var præget af det proletariske  ungdoms-miljø i Vestberlin.                         Bevægelsens populistiske og sær-deles vittige aktioner mod banker, politikere, mod politiet og  fængsels-væsenet var i dens  begyndelsesfase meget populært samtalestof blandt store dele af Vestberlins befolkning.  

I anledning af den indiske forfatter og feminist Arundhati Roy's deltagelse i et debatmøde d. 31. maj i den "Sorte Diamant" i København, offentliggør vi hendes opgør (2014) med Mahatma Gandhi som den fredelige forkæmper for de undertrykte.                  Hendes tilkendegivelse har resulteret i en straffesag mod hende. 

Bommi Baumann (1947-2016) var en af de mest kendte tyske 1968’ere. Oprørsk, farverig og uberegnelig.    Han var bla. med til at grundlægge den anarkistisk inspirerede militante undergrundsgruppe "Bewegung 2. Juni".

• Nogle etapper af hans bevægende liv

Et tilbageblik af Jean-Francois Cabral og Charles Paz, to franske 68’ere. 

” Når begivenhederne tvinger en til handling, så er der ikke tid til at overveje for og imod. Så skal der hurtige beslutninger til, hvilket kun er muligt, hvis man forstår situationen. I det store og hele lykkedes det for os i starten af 1968 helt sikkert bedre end for de store organisationer ... ” 

Skønt oprøret omkring 1968 ikke førte til de radikale samfundsforandringer, som oprørerne havde håbet på, så efterlod det alligevel dybe spor i tiden efter.                                                      68-oprøret satte således gang i et hav af nye sociale bevægelser og antikapitalistiske projekter. 

• Hvordan begyndte det hele?
• Kan vi bruge erfaringer fra dengang i dag? 

Karl Marx

- født den 5. maj 1818 i Trier, Tyskland – døde den 14. marts 1883 i London.

• links & intro til 'Das Kapital'

• Kort biografisk oprids
• Berlin 1968 : International Vietnam kongres 
• Rudis overvejelser om revolutionær strategi
• Holger Meins & RAF
• Rudis engagement i den internationale solidaritets-kongres med den fængslede østtyske dissident Rudolf Bahro i Berlin  

” ... Vi kan ikke nøjes med en opposition mod Nato med passiv iagttagelse eller med protester, men istedet for må vi handle. For eksempel ved at lave aktioner mod Nato-skibe.”  (Rudi Dutschke)

 Den Internationale Vietnamkongres 17.-18. februar 1968 var netop slut og den efterfølgende demo gennem det daværende Vestberlin samlede op til 30.000 deltagere i solidaritet med befrielsesbevægelserne i Indokina. 

I forreste række Rudi Dutschke sammen med anti-autoritære 68-oprørere fra hele Vesteuropa, fra Latinamerika og USA.

 Et par måneder efter, den 11. april 1968, blev Rudi Dutschke skudt ned på åben gade af en højreekstremist. Rudi Dutschke overlevede, men døde 11 år senere, den 24. december 1979,  i Århus hvor han levede i eksil. Dødsårsag: En sen følgevirkning af attentatet i 1968. 

• Læs om Rudi Dutschke (1940 – 1979) og opbrudsstemningen i den tyske 68-bevægelse

Den 18. marts 1871 rejste befolkningen i Paris sig imod den forhadte burgøjserregering og skabte et selvforvaltet bysamfund.

Dette samfundsstyre fra neden blev efter 2½ måned blodigt knust af en fransk-tysk militæralliance. Over 30.000 kommunarder blev myrdet under kampene i maj 1871. Mellem 40.000 – 60.000 kommunarder blev efter  nederlaget idømt fængselsstraf eller blev tvangsforflyttet til de franske kolonier.

- Hvordan fungerede Pariserkommunen, hvad var dens karakteristika og hvilke problemer stod man overfor? 

• Her er Pariserkommunens historie

En gang om året mindes IRA veteraner ved en højtidelighed sine dræbte medlemmer, deriblandt Mairead Farrell (31).               Hun blev sammen med to andre IRA-medlemmer – Sean Savage (23) og Daniel McCann (30) - henrettet på åben gade af killerkommandoen ”Operation Flavius” fra den engelske ”Special Air Service” (SAS) den 6. marts 1988.                                          Det skete i Gibraltar – den britiske enklave på sydspidsen af den iberiske halvø. Alle tre IRA-folk var ubevæbnede og blev skudt ned bagfra.                                                         Her er Mairead Farrells historie.

• Oversigt over vigtige republikanske organisationer
• Interview med Mairead Farrell på YouTube 

Så du ”Kill the Messenger”, som blev vist på DR2, fredag d. 9. februar 2018?

Filmen handler om CIAs dybe indblanding i narkohandel for at finansiere Contraernes kamp mod Sandinisterne i Nigaracua.

• Her er et interview med en solidaritetsaktivist, der er blevet bortført i maj 1988 af den USA finansierede contra-guerilla i det nordlige Nicaragua.

For 50 år siden gik den vietnamesiske befrielseshær FNL i offensiven. Med den såkaldte ”Tet-offensiv” gik de til angreb på den amerikanske imperialismes invasion af landet.
I dag kæmper de kurdiske friheds-kæmpere i YPG/YPJ mod den tyrkiske stats invasion af de kurdiske enklaver. Forhåbentligt vil den tyrkiske inva-sionshær lide samme skæbne som den amerikanske hær dengang ...

• Uddrag af den pakistansk-engelske 68-oprører Tariq Alis dagbog fra hans ophold i det bombehærgede Vietnam,  januar 1967

Trumps anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad udløste en ny bølge af protester mod den israelske besættelsesmagt.  En eksplosiv vrede ophobet af den daglige fornedrelse og brutalitet som Israels statslige organer udøver mod palæstinenserne. Samtidigt forcerer Netanyahu-regeringen flere illegale bosættelser på Vestbreden og dermed bliver de palæstinensiske områder konstant formindsket.

• Hvordan kunne det komme så langt? Hvorfor har det ikke været muligt at finde en løsning på denne nu over 100-år gamle konflikt ? Hvordan startede det hele? 

For 51 år siden startede Kulturrevolutionen i Kina. Den varede fra 1966 til 1969.

Halvandet årti efter dannelsen af Folkerepublikken Kina i oktober 1949, eksisterede der i befolkningen en ud-bredt vrede mod partibureaukratiets privilegier og magtmisbrug.        Mange tog derfor godt imod den nye proklamerede ret til oprør mod de etablerede autoriteter. Maos ideer blev kreativt fortolket og anvendt på mangfoldig vis.

• “100 Blomster-bevægelsen“
• Løn – og arbejdsbetingelser i Kina omkring Kulturrevolutionen
• De venstreradikale bevægelser under Kulturrevolutionen  

Den 1. april 1971 betrådte Monika Ertl det bolivianske konsulat i Hamburg.  Konsulen Roberto Quintanilla Pereiras er en berygtet torturbøddel og medansvarlig for Che Guevaras henrettelse d. 9. okt. 1967.

Hun havde i forvejen aftalt et møde for at indhente information om et indrejsevisum til Bolivia. Dette skulle blive konsulen sidste gøremål, før han mødte sin død ... 

• Hvem var Monika Ertl?
• Sporene til den danske journalist Jan Stage 
• Guerillagruppen ELN i Bolivia efter Che Guevaras død

• Den 3. og sidste del af vores artikelserie om OKTOBEREVOLUTIONEN

* Bureaukratiets opståen og bolsjevikpartiets stedfortræderpolitik
* Den rådskommunistiske opposition 
* Kampen om fagforeningernes autonomi

* Bolsjevikpartiets et-parti-system
* Kronstadt

Den russiske Oktoberrevolution var et folkeligt oprør baseret på krav om "Stop for russisk deltagelse i Første Verdenskrig" og om gennemgribende sociale reformer.                              Revolutionen byggede på demokratiske dobbeltmagtsorganer – først og fremmest på det 'alrussiske arbejder – og soldater-råd'. Her gik et flertal ind for et socialistisk  rådsdemokrati (sovjetmagt) og under-kendte de borgerlige parlamentariske institutioner.

I navn af ”proletariatets diktatur” tilranede Bolsjevikpartiet sig magten og forpurrede etableringen af føderale, selvforvaltede strukturer. Anarkistiske og rådskommunistiske grupperinger og miljøer forsøgte ihærdigt og ofte med livet som indsats at give udviklingen en anden retning.

• Anarkismen i Rusland omkring Oktoberrevolutionen 

Anarkisternes kamp er ligesom den rådskommunistiske opposition i Oktoberrevolutionen en glemt historie. Det er sejrs herrerne af alle slags, der til alle tider har skrevet historien.

I anledning af Oktoberrevolutionens 100-årsdag sætter vi fokus på de to nævnte revolutionære strømninger, der kæmpede for direkte demokrati og imod de repressive tiltag i bolsjevikkernes første år. Senere hen kulminerede disse tiltag i stalinismens statsterror.

For 50 år siden, den 9. oktober 1967 blev Ernesto 'Che' Guevara henrettet i en lille skole i byen La Higuera, i det sydøstlige Bolivia.

• Che repræsenterede venstrefløjen i den cubanske revolution
• Che`s guerilla'fokus' - strategi
• Companera Tamara Bunke, dæknavn: “Tania”  

Her er historien om companero Ernesto Che Guevara.

Her er så anden del af artiklen om venstre-fløjens vidt forskellige vurderinger af det hedengangne Sovjetunionen.

• Er der noget, vi kan drage lære af i forbindelse med fremtidige socialistiske samfundsvisioner? ...

Var Sovjetunionen: * En degenereret arbejderstat / * et bureaukratiseret overgangssamfund? * Et statssocialistisk samfund? * Et 'ikke-system' ...

Den 12. og 13. august 1961 blev muren i DDR (Deutsche Demokratische Republik) bygget. En spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn  som holdt DDRs befolkning fra at kunne færdes frit efter eget ønske.      Muren faldt den 9. november 1989 og med den stats – og partibureaukratiet. 

• I dagens anledning genoptrykker vi et interview med en østtysk venstreradikal, der deltog i folkeopstandens progressive fløj. 

Den 2. juni 1967 blev en skærings- dato i Vesttyskland.                        Den dag gik tusindvis af studenter og andre på gaden for at demonstrere mod Shahen af Persien Resa Pahlavi  i forbindelse med hans statsbesøg i Vestberlin.

Demonstranterne blev angrebet af såvel Shahens egne sikkerhedsfolk som af tysk politi. En kriminalbetjent skød studenten Benno Ohnesorg i baghovedet (billede th.) Øjenvidner skildrede dette som ren likvidering. 

Den 7. og 8. juli 2017 sætter G20-topmødet byen Hamburg på den anden ende.

Mobiliseringerne mod de imperiale topmøder – det nærmeste man kan komme en slags prokapitalistisk verdensregering - har altid været et spejlbillede af venstrefløjens sammen- hængskraft, dens op – og nedture.

Vi vil i det følgende formidle et indtryk og give bedre forståelse for de historiske erfaringer med forløbene og deres følgevirkninger for de kræfter, der stod bag modstanden. Samt de skiftende alliancer mellem den reformorienterede og udenomsparlamentariske venstrefløj. Artiklen baserer delvist på konkrete og personlige erfaringer.

• Fællestræk for topmødemodstanden - en kritisk reflektion

• ET INTERVIEW med redaktør Cemal Weli

Den 24. april 1915, for 102 år siden, startede magthaverne i det Osmanniske Rige den anden store massakre på armenierne. Det kostede 1,5 millioner armeniere livet.

Tyrkiets regeringer har altid benægtet folkedrabet. Selv i dag kan man risikere fængsling, hvis man offentligt omtaler folkedrabet. Senest har Tyrkiets ambassade raset over en skulptur, som skulle opstilles i København til minde om det armenske folkedrab...  

• Hvem var den revolutionære armenske undergrundsorganisation ved navn ”Asala”?

I 1977 nåede Italiens autonome bevægelse sit højdepunkt. Det er nu 40 år siden og stadigvæk et af de vigtige afsnit i den autonome bevægelses nyere historie.

Bevægelsen opstod i sidste halvdel af 1960’erne. Til at begynde med som basis- demokratiske klassekamp- grupper blandt arbejderne hos bl.a. Pirelli – og Mirafiori koncernerne samt i 68-bevægelsens militante venstreradikale strømninger.

Mens mange autonome aktivister dannede eller tilsluttede sig væbnede grupper, kulminerede den legale del af bevægelsen i 1977 og blev en massebevægelse blandt ungdommen i Italien.

• Her kan du læse om den autonome bevægelses historie, sammensætning og ikke mindst ”ups and downs” ...

Historien om den socialrevolutionære modstand i Zarens Rusland.

I dette år fylder den russiske oktoberrevolution 100 år. Vi vil i den anledning starte med en serie i tre dele, om tiden før og efter verdensbegivenheden. Vi starter med de heroiske kampe mod det uhyre brutale monarki - Zarenes Rusland i 1800-tallet.

• Denne første del af artikelserien baserer på et oplæg, der blev holdt af en fra autonom infoservice i ’anarkistisk studie – og debatgruppe’ i ungdomshusets flotte bogcafé ”Barrikaden”, d. 15. februar 2017.  

(Tredje og sidste del af serien)

Paul og Clara Thalmann deltager i maj 1937 på anarkisternes side i konfrontationerne med sikkerhedsstyrkerne, som ledes af det spanske kommunistparti (PCE).

Kort efter bliver de anholdt af PCE’s hemmelige tjeneste SIM (Servicio de Información Militar) og overført til det inofficielle fængsel ”Puerta del Angel” ...

• *Læs om de interne opgør indenfor den antifascistiske lejr * Det spanske kommunistpartis specielle fængsel for libertære og venstresocialistiske militsfolk  

I anledning af 30-året for rydningen af det besatte hus Ryesgade 58 på Østerbro – og Peter Øvig Knudsens bog om bz-bevægelsen, der udkommer den 4. oktober, bringer vi brudstykker af bevægelsens overordnede historie. Som vi selv som autonome var aktive deltagere i.

I en efterfølgende artikel vil vi anmelde Peter Øvigs 600 siders bog og supplere og kommentere den med nogle af vores egne historier om denne turbulente tid.   

• BZ - bevægelsens historie og sociale bevægelseskampe i Danmark
• Nogle autonome gruppers historie 

Uddrag af Paul Thalmann’s selvbiografi ”Revolution für die Freiheit” (2. del).

”Jeg kendte Barcelona fra tidligere besøg og styrede målrettet hen mod Rambla de las Flores, der var del af Barcelonas hovedstræde. Af alle steder var det her, jeg kunne træffe Clara. Ved Columbussøjlen, indgangen til det store trafikåre, mødtes vi af en helvedes larm.

Et tæt  menneskemylder trængte sig langs gaden, militsernes enkle blå overalls og  kulørte kasketter var i klart overtal. På fanernes farve, på kasketterne eller på armbindene kunne man erkende bærerens politiske orientering. Sort-rød, anarkisternes farve, var alt dominerende...."

• Et interview med Andrés Nin fra det venstresocialistiske POUM
• Mødet med anarkosyndikalisten Augustin Souchy i Barcelona 

Paul Thalmann’s selvbiografi ”Revolution for friheden” fortæller medrivende om hans eget og Clara Thalmann’s politisk engagerede liv som venstreradikale rådssocialister i en turbulent tid i Europa.

Bogen er en levende og veldokumenteret illustration af de kampe, venstrefløjen har ført i den første halvdel af det sidste århundrede.

Efter 2. Verdenskrig grundlagde Paul og Clara Thalmann landstedet ”Séréna” i periferien af den franske middelhavsby Nice. Stedet blev et internationalt samlingspunkt for både unge og gamle venstreradikale og libertære socialister.

• Her er et udpluk af deres historie som Paul Thalmann skildrer den.
  

Anarkisterne kollektiviserede sommeren 1936 utallige industri – og landbrugs- virksomheder i Catalonien, Asturien og andre spanske provinser.

Efter tre års kamp tabte de antifascistiske kræfter borgerkrigen. Sejrherre blev den spanske fascisme og dens allierede - Mussolini og Hitler.

Den libertære revolution var tabt. Men de spanske anarkister fortsatte den libertære, antifascistiske modstand i såvel det tysk besatte Frankrig som på den iberiske halvø.

• Læs om en glemt historie

For 100 år siden blev den svenskfødte revolutionære syndikalist Joe Hill døds- dømt og henrettet af den amerikanske stat ...

I lang tid har antifascistiske organiseringer og anti-atom-kraftkampagner samt forsvar        af fristeder dækket over den generelle tilbagegang for den revolutionære og autonome venstrefløj i Tyskland.

I de seneste år er der opstået nogle venstreradikale alliancer. Med hvert sit udgangspunkt forsøger de at udvikle en antikapitalistisk praksis, der når ud til bredere dele af befolkningen.

• Et oplæg af en aktivist fra autonom infoservice, ifm. Internationalt Forum's anti-imperialistiske møderække, d. 20. februar 2015.

Den revolutionære forfatter Andreas Bülow har skrevet en spændende og bevægende roman om 30’ernes Spanien:  ”Midnat i århundredet”. Romanen tager udgangspunkt i to unge danske trotskisters spontane rejse til Spanien, hvor de deltager i modstanden mod generalissimo Francos militære kup mod den folkevalgte republik.

I modsætning til de allerfleste bøger om Den Spanske Borgerkrig, der er udkommet på dansk, så giver Andreas Bülows roman et kvalificeret indblik i de dramatiske konflikter indenfor den antifascistiske lejr. Konflikter der var af afgørende betydning for, at fascisterne sejrede.

• Ekstra: Facts om konflikterne i den antifascistiske lejr under borgerkrigen

Overalt i verden demonstrerer kvinder idag mod vold, seksuelle overgreb og undertrykkelse

Det arabiske forår har bragt diktaturer til fald og åbnet porten til noget nyt. Væk er Mubarak, væk er Ben Ali, væk er Gaddafi, væk er snart Assad. Nu er det aktuelle spørgsmål på den politiske dagsorden: Hvad kommer der efter? For kvinderne står alt på spil.

De enevældige herskere er fejet bort, men patriarkatet slår tilbage. I en sådan grad, at Tahrir Pladsen, hvor den ægyptiske revolution blev født, idag er det farligste sted i landet for kvinder at opholde sig. Tahrir Pladsen i Cairo er blevet symbolet på den kamp mod patriarkatet, som de arabiske kvindebevægelser står midt i lige nu. Set i et globalt perspektiv er det en af de vigtigste kamppladser for kvindebevægelsen anno 2013.

Kampen mod vold mod kvinder er i fokus, når kvinder markerer Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts.

• Hvorfor lige netop den 8. marts? Her er historien om kvindekampdagen

Mumia Abu-Jamal, afro-amerikansk journalist har været politisk fange i USA siden den 19. dec. 1981. 

Her fortæller han om den amerikanske stats vedvarende repression mod den venstreorienterede afro-amerikanske bevægelse MOVE.

• "USAs myndigheder fører permanent krig imod MOVE. Hårdest ramt er først og fremmest dem, der overlevede angrebet på MOVEs hus i 'Powelton Village' i Vestphiladelphia, den 8. august 1978 ...”

• Historien om MUMIA ABU-JAMAL

Den 14. maj 1948, blev staten Israel grundlagt.

For palæstinenserne betød det begyndelsen på ”NAKBA” - "katastrofen", der førte til øde- læggelse af over 400 landsbyer og fordrivelse af 750.000 palæstinensere fra deres land.  Igennem 64 år har palæstinenserne kæmpet for befrielsen af Palæstina.  

* Hvad skete der i 1948 i Palæstina?

* Video: Den israelske historiker Ilan Pappe analyserer "The Nakba of Palestine"

INTERVIEW med Christian Zwettler – tidl. bz’er og venstreradikal bankrøver  

_______________________

Efter Mogen Voldens ”Storbyindianer” er Christian Zwettlers selvbiografi ”Jeg revolutionær”, der udkommer den 29.marts, det andet tidsdokument fra venstreradikale oprørere med udgangspunkt i bz-bevægelsen i 1980´ernes København.

• I interviewet opridser Christian konturene af et liv i opposition til den borgerlige moral og magtforholdene i samfundet.

I oktober 2010 blev Dilma Rousseff, 63 år, valgt til Brasiliens præsident og er dermed første kvinde på den post. Dilma Rouseff var i 1960`erne aktivist i en byguerilla- gruppe, som kæmpede mod det USA-støttede brutale militærdiktatur i Brasilien. 

Hun er dermed – efter Uruguays præsident José Mujica, der tidligere var medlem af byguerillabevægelsen Tupamaros - den anden fra Latin- amerikas venstreradikale væbnede oprørsgeneration, der er blevet valgt som deres lands øverste repræsentant. 

I disse dage fejrer ”Sveriges Arbetares Centralorganisation”  (SAC) deres 100 års - jubilæum. SAC er en syndikalistisk fagforening med anarkosyndikalistiske rødder. Den blev grundlagt i 1910.

• SAC’s op – og nedture
• ”Registeret” – en gammel kampmetode tages atter ibrug. Interview med en SAC-aktivist

Om vredens dage mod Sydafrikas apartheid

Al verdens øjne er rettet mod Sydafrika, hvor VM løber af stablen i disse uger. I den anledning bringer vi her historien om den militante anti-apartheid modstand i Danmark.

• Winnie Mandelas hilsener til de militante i Danmark

- af al. / tidl. Byggeraktivist og VSer

I foråret 1980 kæmpede beboere på Nørrebro sammen med den revolutionære venstrefløj en hård kamp for at bevare ”vores allesammens byggelegeplads” - BYGGEREN.  

I slutningen af 1970`erne gik bølgerne højt i kvarteret kaldet ”Den Sorte Firkant” omkring Blågårds Plads. Det socialdemokratiske bystyre, med den forhadte overborgmester Egon Weidekamp i spidsen, dikterede en byfornyelse, der betød nedrivning af de gamle huse og masser af nye betonbyggerier. 

Mange lavtlønnede arbejderfamilier og studerende blev fordrevet fra kvarteret. Den massive utilfredshed og de talrige konfrontationer med statsmagten kulminerede i slaget om Byggeren i april-maj 1980.

• En kommentar af en autonom aktivist  

Den sorte bloks funktion og rolle har overlevet mange års ujævne modstandsforløb / cyklusser. Netop fordi den  symboliserer og udtrykker en konsekvent uforsonlig distance til det lov- og moralkodeks, det borgerlige samfund bygger på... 

Den russiske oktober-revolution startede efter den julianske kalender den 25. oktober 1917  

___________

En oplagt lejlighed til kritisk at sætte fokus på begivenhederne, der førte til revolutionen og tiden efter, der som bekendt resulterede i socialismens deroute ... 

Argentinas ”La Negra”  er død

Den verdensberømte argentinske folkesanger Mercedes Sosa, ”La Negra”, døde søndag, den 4. oktober i Argentinas hovedstad Buenos Aires. Hun blev 74 år.  

Mercedes Sosa er kendt for hendes modige indsats for de forsvundne kammerater under landets brutale militærdiktatur i de blytunge år 1976-1983, hvor omkring 30.000 venstre- orienterede blev myrdet.

Da hun fik forbud mod at optræde offentligt, tog Mercedes Sosa til Spanien i eksil. Hun indspillede mere end 70 grammofonplader / cd´er og hendes sang ”Gracias a la Vida” blev et af de store hits. Mercedes Sosa og hendes chilenske pendant, Victor Jara, er den dag i dag Latinamerikas mest populære folkesangere.   

• Baggrundsartikel: Argentinas blodige diktatur

På trods af ihærdige bestræbelser på en bevidst eller ubevidst omskrivning af Ungdomshusets mangfoldige historie fra vidt forskellige kanter, er det et uomstødeligt faktum, at Ungdomshusets historie i 1980`erne også er tæt forbundet med forskellige autonome kredse, aktører og  aktiviteter.

Nu er der kommet en ny udgave af det legendariske tyske autonome undergrundsmagasin RADIKAL.

__________________

Det venstreradikale magasin har hermed rundet de 161 numre og er forlængst blevet symbol på den ukuelige kamp for ytrings- frihed, som den revolutionære venstrefløj - ikke kun i Tyskland - udkæmper mod statsapparaternes kontrol - og censur mani.

Udgangspunktet for denne artikelserie er vores artikel PALÆSTINAs TRAGEDIE * - en gennemgang af Palæstina-konfliktens politiske tilblivelse.   

Artikel-serien består af:

1. Den Den palæstinensiske venstrefløj med udgangspunkt i staten israel
2. PFLP og DFLPs historie og politik
3. Palæstinas kvinder
4. Den palæstinensiske venstrefløjs forgreninger
5. Den palæstinensiske venstrefløj og Oslo-aftalen  

• Samtlige artiklerne er skrevet i 2002 af to aktivister fra autonom info-service / det tidl. autonomi-kollektivet

Efter Sovjetunionens tilbage- trækning fra Afghanistan i 1989 fulgte en lang kamp mod præsident Nadshibullahs regime, der endte med at mudjahidinerne i 1992 indtog Kabul. Umiddelbart efter udbrød en borgerkrig mellem de forskellige rivaliserende stammer i landet.

Således samlede islampartiets leder, Gulbuddin Hekmatjar, Afghanistans største folkeslag, pashtunerne, omkring sig og belejrede Kabul, som på dette tidspunkt var under kontrol af mudjahidin-lederen Burhanuddin Rabbani og hans militære øverstkommanderende Ahmed Sha Massud.

• Vi tar’ natten tilbage!
  Det er løgn, at kvinder er svage.
  Det er noget man(d) har fået os til at tro,
  så vi ikke gør oprør, men holder os pænt i ro!

Denne gamle rødstrømpesang gjaldede i Københavns gader i sidste halvdel af 1990’erne, da Feministisk Aktion gik på gaden.

Med paroler som: "There is only one solution - feminist revolution!" og "Mod sexisme og kapital kæmper kvinder internationalt!" fik vi asfalten til at synge og himlen til at løfte sig lidt højere. Sådan følte vi det. På en bølge af eufori, troede vi, at vi besad en styrke, som kunne rykke på kønshierarkierne. Ingen mænd, intet politi, ingen statsmagt kunne stoppe os! ...

_______________

Et overblik over den autonome bevægelse i Italien, Tyskland og Danmark.

Stalin døede den 5. marts 1953. Ingen anden erklæret kommunist har formået at skade socialismens sag mere end manden fra det solrige Georgien – Josef Vissarion Djugasjvili Stalin, blandt kampfæller kaldt ”Koba”...