Migranter i fangelejr på øen Lesbos gør oprør

Oprør i migrantlejr på øen Lesbos
Oprør i migrantlejr på øen Lesbos

Afskærmet fra intetanende turister huser den idylliske by Panagi-Mytilini på den græske ø Lesbos en berygtet flygtningelejr for migranter fra Afrika og Mellemøsten. Tirsdag eftermiddag den 22.09.2009 gik beboere i lejren i aktion.

 

Migranterne fjernede gitre fra vinduer og tændte et kæmpe bål i lejrens gård. De protesterer mod de umenneskelige forhold i lejren, der reelt fungerer som et regulært fængsel.

 

 

Det lykkedes for en del støtter fra omegnen at nå frem til lejren og danne en pufferzone mod det mobile riotpoliti, som hurtigt dukkede op. Disse placerede sig i gaden, der fører op til bagindgangen af lejren. Ifølge indymedia-athen befinder der sig p.t. omkring 600 migranter fra fortrinsvis afrikanske og arabiske lande i lejren.

 

De protesterende migranter kræver, at myndighederne løslader dem fra den lukkede lejr og indrømmer dem retten til 30 dages frit ophold, sådan som loven formelt garanterer. Således at de har mulighed for at ansøge om opholdstilladelse under andre betingelser.

Under aktionen ankom desuden en bus med endnu 40 migranter til lejren.

 

Sidste nyt:

De voksne migranter er vendt tilbage til deres celler. De mindreårige forblev udenfor og krævede opholdstilladelse i Grækenland og løsladelse fra lejren. Alle fængselsvagter forlod området. Udenfor fængslet demonstrerer beboere på øen Lesbos i solidaritet med migranterne.

 

 

kilde: indymedia-athen  

Kommentar schreiben

Kommentare: 0