Når Klimaforum 09 løber af stablen 7.-18. december 09 i København, vil tusindvis af gæster og aktivister strømme til DGI-byen, hvor det alternative klimatopmøde finder sted.
En af dem er Vandana Shiva (57 år), øko- feminist og en markant personligheder fra denne feministiske strømning. Vandana Shiva vil deltage i flere paneldebatter og workshops.
- Interview med Vandana Shiva om krigen om vandet, økofeminisme, globaliseringskritiske bevægelser, ...
- HVAD ER ØKOFEMINISME?
-
"Time Magazine" har kaldt dig for en heltinde, der kæmper for biologisk mangfoldighed. Michael Fumento fra Hudson Institute for Biotechnology skrev om dig i tidsskriftet National Review: ” Hvis bønder i de fattige udviklingslande tager hende bare en tiendedel så alvorligt som aktivister i de vestlige lande gør, så ville det resultere i omfattende hungersnød. Hun kommer fra en rig familie og hendes bløde hænder har aldrig arbejdet med en plov. For hende er sult noget man læser om i aviserne... ” Hvad siger du til det?
Vandana Shiva: Det er interessant, at mennesker som jeg aldrig har mødt og som intet kender til mig, lancerer sådanne billeder af mig. Det har absolut intet at gøre med realiteten.
- Jeg voksede op på en gård sammen med min mor. Hun havde en højere uddannelse, men valgte at blive bonde, fordi hun mente, at det højeste stadie af den menneskelige evolution er at dyrke jorden. Jeg siger det ikke for at foreskrive nogen noget. Men for mig er det mest meningsfulde arbejde det at dyrke jorden.
- Jeg forsvarer bøndernes værdighed og deres ret til at overleve, for bønderne er de mest kreative og produktive mennesker på denne planet – og ikke dem der spekulerer på Wall Street og tjener billioner på en nat.
- Nogle af disse forretningsmænd vil gerne bilde os ind, at genteknik, nano-teknologi og kemiske produkter kan erstatte menneskelig kreativitet og menneskeligt arbejde. Men de fleste mennesker er dødtrætte af den dårlige mad, de tvinges til at spise, mens de fattige bønder er dødtrætte af, at de store koncerner tjener super profitter på bønderne, som tvinges til at betale uhyrlige summer for såsæd og vand.
- Folk kan godt se, hvad alt det her går ud på. Det er et spørgsmål, om koncernernes kontrol over livets grundelementer versus udviklingen af et partnerskab mellem menneskene og Jorden.
WATER WARS
-
I din bog ”Water Wars” skriver du, at der føres krige om vand. Hvor foregår det og hvorfor?
Vandana Shiva: Det handler ikke om, at lande angriber hinanden militært, krigene om vandet drejer sig om verdensanskuelser, der kolliderer. Der er to grundlæggende forskellige måder at betragte verden på:
- Nogle ser vandet som naturens gave, en gave vi må værne om. Hvis du kommer til Indien på en varm dag, vil du opleve, at der sættes vand frem på gadehjørnerne. Alle der er tørstige, kan drikke af vandet. Istedet for at akkumulere penge, så akkumulerer folk den gode handling ved at give og tilfredsstille andre menneskers basale behov. - Den modsatte opfattelse går på, at vand kan ejes og sælges for profittens skyld.
Sommeren 2002 døde tusinder af mennesker af varme i Indien. Men varme alene dræber ikke, det gør den først, når den transformeres til dehydrering. Der bliver større og større mangel på vand pga. swimming pools, golf baner, uøkonomiske afgrøder som f.eks. sukker rør, genmanipuleret bomuld mm.
__________________________________
"Der var jævnligt water riots i Indiens hovedstad"
- Der er ikke vand nok til at drive alle disse uøkologiske systemer. Den mangel fører til konflikter i familer, mellem mænd og kvinder, i fællesskaber. Sommeren 2002 blev mennesker dræbt under kampe om vand.
Der var jævnligt water riots i Indiens hovedstad. Nogle af disse kampe udvikler sig til tider til regionale konfliker, som kan se ud til at være begrundet med chauvinisme, men i virkeligheden handler om retten til vand. Under konflikten i Punjab forleden blev 30 mennesker slået ihjel i kampen for en kanal, som blev taget fra Punjab og overgivet til en anden stat.
GENMANIPULATION OG PATENTER PÅ LIVET
-
I din bog ”Stolen Harvest” siger du, at jordens madforsyning bliver kidnappet i disse år. Hvem stjæler høsten fra hvem? Og hvordan?
Vandana Shiva: Mad produceres af bønder. I den Tredie Verden er de fleste bønder kvinder. I Indien bliver 60% af landbrugsarbejdet udført af kvinder. Det er dem der skaber udbyttet.
- Høsten bliver stjålet af handelsmekanismerne, der tillader, at koncerner som ikke dyrker jorden laver super profitter på bekostning af bønderne for at kapre markeder over hele verden. Koncernerne stjæler vha. handels- regler og vha. WTOs (World Trade Organization) landbrugsaftaler – via såkaldt ”fri handel”, som i virkeligheden ikke er spor fri.
- Høsten stjæles også fra jordens folk og fra naturen med den utrolige opfindelse at kalde livet selv for en opfindelse, at tage patent på livet. På den måde bliver en høst, der stammer fra naturen og fra de mennesker, der har udviklet såsæden og dyrket afgrøderne til koncernes ejendom.
- De små bønder behandles som tyve, når de gemmer dele af høsten fra deres egne afgrøder for at kunne så dem året efter. Koncerner som f.eks. Monsanto stjæler med deres patenter og monopolisering af afgrøder selve livets basis. De stjæler fødekæden fra naturen og fra de mennesker, som producerer maden.
-
Mange af disse agro-koncerner siger, at ved at udvikle patenterede genmanipulerede afgrøder, hjælper de med at reducere sulten i verden. Hvad mener du om det?
Vandana Shiva: Det er ren retorik. Det er også Mr. Bush’s argument (interviewt stammer fra 2003,oversætteren) for den sag han har startet mod Europa i WTO. Han sagde, at når europæerne ikke spiser genmanipuleret mad, så medvirker de til at skabe sult i Syden.
Men det er den største løgn, at genmanipulation vil skabe en løsning for de sultende mennesker i verden. Tværtimod er det en af årsagerne til sult og en af årsagerne til fattigdom.
- I Indien f.eks. har globaliseringen ført til nye regler i landbruget, som betyder, at bønder må betale uhyrlige summer for usikker såsæd, der ovenikøbet har brug for en hel masse kemikalier for at kunne gro. Af den grund må bønderne stifte gæld. De bruger typisk 100.000 rupees pr. acre (1) for deres produktion og tjener 10.000 rupees pr. acre, når året er omme. De forgælder sig således med 90.000 rupees pr. acre hvert år. 20.000 bønder har begået selvmord af den grund.
- Da Monsanto bragte deres bomuld til Indien, annoncerede de, at dette gen- manipulerede bomuld ville fordoble udbyttet og fordoble indkomsterne. Men allerede efter et år viste det sig at være helt forkert. Udbyttet blev forringet med 90 % og bønderne mistede yderligere 6.000-7.000 rupees pr. acre. Monsanto har netop fået forbud mod at udvide deres dyrkning i Indien pga. deres utrolig dårlige såsæd. I den Tredje Verden skaber Monsanto sult, selvmord og fattigdom.
GLOBALISERINGSKRITISKE BEVÆGELSER
-
Er det kun et problem i den såkaldte Tredje Verden? Rammer det ikke også Europa og USA?
Vandana Shiva: Hvis globaliseringen kun ramte Syden, ville vi ikke have set de mange protesterende mennesker på gaderne ifm.WTO topmødet i Seattle 1999 (2). Vi ville ikke have set de store mobiliseringer i Genova (3) og vi ville ikke have set modstanden i Evian (4).
- Folk i Nord, i de mere velstillede dele af verden, rammes også. Det begynder at gå op for de unge, at deres fremtid ikke bliver, som de ønsker sig. Måske kan de slet ikke se deres fremtid for sig. Se på USA, det såkaldt rigeste land. Det kan ikke finde plads til sine uddannede unge mennesker.
- De kan ikke finde arbejde. I det nuværende system kan koncerner kontrollere økonomien, men de kan kun skabe jobs for 2% af verdens befolkning. 98% vil derimod miste deres livsgrundlag. Denne udvikling vil først slå igennem i Syden, men det samme vil ske i Norden.
- I disse år sker der en omfattende privatisering af uddannelse, sundhed, vand og energi. Vi frarøves fundamentale rettigheder og nægtes de mest basale behov. Folk kan godt se det. Vidunderligt er det, at anti-globaliseringsbevægelserne er solidaritetsbevægelser, hvor de involverede konkret ser ud over deres egne behov her og nu.
- Det er en udbredt erkendelse, at disse spørgsmål er af interesse for alle.
Privatisering af vand må bekæmpes overalt på jorden. Genmanipuleret såsæd må bekæmpes både i Nord og i Syd. Agro-koncerner møder modstand i både Nord og Syd. Faktisk har globaliseringen objektivt set for første gang skabt en situation, hvor mennesker i Nord og Syd udvikler en fælles dagsorden for skabelse af alternative samfundssystemer.
Billeder fra G8 protesterne i Seattle, Evian og Genova
ØKOFEMINISME
-
I din bog ”Staying Alive” introducerer du begrebet ’maldevelopment’ , der refererer til en ”maskulin viden” eller en patriarkalsk udviklingsmodel, som skader både kvinderne og Jorden. Hvorfor forbinder du kønsproblematikker med økologiske spørgsmål ?
Vandana Shiva: Først vil jeg lige pointere, at patriarkatet er et system bygget på mandlig dominans, som dehumaniserer såvel kvinder som mænd, som skader både kvinder og mænd og natur.
- Den mandlige tankegang, videnskab og økonomi udgør en model, som skaber magt for de, der kontrollerer velstand og ejendom via deres kapital. Kvinder og natur er forbundet med hinanden, fordi de er kreativitetens oprindelige kilder. Maldevelopment fordømmer dem til passivitet. Blindhed overfor kreativiteten i naturen og i kvinderne, er kilde til magt i patriarkalske strukturer og i patriarkalske organisationer. Det er en meget bekvem kilde til magt, fordi den tillader at ødelæggelse defineres som skabelse af velstand.
- Eksempel: Efter krigen mod Irak, sagde generalen som stod i spidsen for rekonstruktionen af landet: Et nyt Irak er ved at blive født. Efter at have ødelagt et land, efter at have bombet det sønder og sammen ser han situationen som en fødselsproces. Men mit sind siger mig: Generaler føder ikke og liv skabes ikke af bomber. Men denne illusion tillader at ødelæggelse fortolkes som skabelse. Det ultimative destruktive partnerskab.
- Derimod er partnerskabet mellem økologi og feminisme et frigørelsens partnerskab. Det handler ikke om essentialistisk, biologisk determinisme – langt fra. Det er en politisk alliance, skabt ud fra den erkendelse, at systemer der udelukkende behandler naturen som et råmateriale også udelukkende behandler kvinder som arbejdskraft. Og alle vores vækst- og velstandsværdier vindes på bekostning af kvinder og natur.
- I Indien fører det til de mest rædselsvækkende og voldelige systemer. Kvinder må gå længere og længere for at hente vand. Kvinder må i stadig højere grad påtage sig risikofyldt arbejde. Men den værste form for vold vi har set i de seneste ti år er stigningen i fosterdrab på piger. Dette fænomen er knyttet tæt sammen med globaliseringen. Det begyndte for alvor at tage fart i regioner med høje fødselsrater, voksende handel og udbredt kommercialisering af kulturen.
-
Er det ikke del af en indisk tradition?
Vandana Shiva: Det traditionelle patriarkat hælder til det mandlige og sønner foretrækkes fremfor døtre. Men for mere end ti år siden blev babyer ikke dræbt, fordi de var piger. Fostre af hunkøn blev ikke tilintetgjort.
- Præferencen for drenge er blevet transformeret til tilintetgørelse af hunkønsfostre under kombinationen af det traditionelle patriarkat og det globale kapitalistiske patriarkat med dets gennemsyrende kommercialisering, som fører til en yderligere devaluering af kvindeligt liv.
‘Diverse Women for Diversity’
-
Du har sammen med mange andre kvinder skabt bevægelsen kaldet ‘Diverse Women for Diversity’ ( Forskellige kvinder for mangfoldighed). Hvilken slags verden ønsker disse kvinder?
Vandana Shiva: Helt klart en meget mangfoldig verden. Vores bevægelse, Diverse Women for Diversity, er et tredimensionelt svar på tingenes tilstand. Den blev skabt ud fra ønsket om at bevare biologisk diversitet. Bevægelsen startede blandt en gruppe kvinder, som bekæmpede genteknologi, bioteknologiske gigantkoncerner og agro-monopoler.
- Vi var hovedsagligt en blandet flok videnskabskvinder fra forskellige kulturer. Mens vi alle ville bekæmpe monopolisering, ville vi også forsvare vores måder at tale på, spise på, klæde os på – alt hvad der gør os til det, vi er. Det var også et svar på de herskende tilstande.
- Da Indien og Pakistan konkurrerede med hinanden med atomprøvesprængninger, kaldte Indien sin atombombe for ’The Hindu bomb’ og Pakistan kaldte sin for ’The Islamic bomb’. Jeg sagde: Dette er et perfekt eksempel på forskellige mænd, der forsvarer monokulturen. De bekæmper hinanden på basis af religion og fundament- alisme, men de ønsker alle den samme bombe, den samme destruktion. For os er forskellighed lig med frigørelse. For os er forskellighed løsningen – ikke problemet.
LOVE AND JUSTICE
-
Du har også taget initiativ til en bevægelse kaldet Navdanaya, de 9 afgrøder. I en af dine bøger nævnte du, at såsæd er helligt for indiske bønder. Er det et udgangspunkt for Navdanaya? Mener du, at den industrialiserede del af verden mangler en spirituel tilgang?
Vandana Shiva: Industrialisering er udtryk for et overmod, som antager at naturen ikke har selvorganiserende kapaciteter, at mennesker ikke har selvorganiserende kapaciteter, at kvinder ikke har potentiale – de er blot det andet køn, at bønderne i den Tredje Verden ikke har nogen hjerne og at de intellektuelle rettigheder derfor tilhører det industrialiserede Norden.
- Alle disse arrogante antagelser kommer af en mangel på respekt for livet og af mangel på indsigt i, hvad der gør livet muligt. Alle samfund gennem hele menneskets historie har organiseret dem selv ud fra ønsket om at bevare og fornye livet. Alle systemer der er skabt ud fra dette definerer spiritualitet på forskellig vis.
- Spiritualitet er et link. Det handler om forbindelse. Spiritualitet drejer sig blot om en grundlæggende erkendelse af, at alting hænger sammen.
-
Du har endda started dit eget college, det hedder Bija Vidyapeeth. Hvilken slags uddannelse tilbyder i her?
Vandana Shiva: Bija Vidyapeeth betyder afgrødernes skole. Uddannelsen her drejer sig om det at leve på Jorden. Vi kalder det uddannelse til medborgerskab på Jorden. Jeg startede skolen efter d. 11. september (2001), fordi jeg kunne se, at fra nu af ville de officielle uddannelser dreje sig om had, fjendskab og tilintetgørelse.
- Det vi har brug er uddannelse til kærlighed, medfølelse, bæredygtighed og retfærdighed.
(Interviewet er lavet af Paolo Scopacasa/ EcoWorld sommeren 2003 i Milano. Oversat og lettere bearbejdet af ikh. fra autonom infoservice, oktober 2009).
_____________________________________
Vandana Shiva var aktiv i den indiske kvindebevægelse
kaldet Chipko-movement, der i 1970’erne og ’80erne førte en hård kamp mod udryddelsen af livsvigtige skovarealer. Senere har hun været med til at danne bevægelsen "Diverse Women for
Diversity" – en international feministisk organi-sering, som bla. kæmper mod de transnationale agro-koncerners genmanipulerede afgrøder.
Vandana Shiva har sammen med den tyske feminist Maria Mies i 1993 udgivet bogen Ecofeminism, der er blevet
en klassiker i feministisk litteratur. Vandana Shiva’s mange bøger og artikler med økofeministiske temaer læses og diskuteres idag over hele verden.
Hun har studeret fysik og videnskabsfilosofi, færdiggjorde i 1979 sin doktorgrad fra universitetet i Ontario, Canada. Siden forsatte hun sit virke som tværfaglig forsker indenfor videnskabsteori, teknologi og miljø ved Indian Institute of Science og Indian Institute of Management i Bangalore. I 1993 modtog hun Right Livelihood Award – også kendt som ”Den alternative Nobelpris” og efter den pris fulgte en lang række andre.
HVAD ER ØKOFEMINISME?
- af ikh. / autonom.infoservice
Det var den franske feminist Francois d’Eaubonne, der i sin bog ’Le féminisme ou la mort’ (Feminisme eller døden) i 1974 introducerede begrebet økofeminisme. Men det tog tid, før begrebet fæstnede sig for alvor i den feministiske diskurs.
Op gennem 1970’erne lod en lang række feministiske forfattere sig dog inspirere af d’Eaubonnes tanker om
en indre for- bindelse mellem undertrykkelsen af kvinder og natur. En af disse var den amerikanske feminist Mary Daly, der især er kendt for hendes bog Gyn/Ecology, der udkom i 1979.
70’ernes kvindebevægelse var på mange måder forbundet med tidens anti-krigsbevægelser og
miljøkampsorganiseringer. Omkring 1980 voksede dele af disse sammen og dannede økofeministiske aktivistgrupper og fra midt i 80’erne udviklede der sig en omfattende økofeministisk akademisk
diskurs.
Økofeminisme er ikke noget entydigt begreb - det er en mangfoldig størrelse, som først og fremmest har sat sig spor i USA, Canada, Nordvest Europa, Indien og Australien.
Uanset orientering har alle økofeminister det fælles politiske udgangspunkt, at de mener, at undertrykkelsen af kvinder og natur er forbundet med hinanden og at de herskende opfattelser af kvinder som mindreværdige ift. mænd - og natur som mindreværdig ift. kultur - gensidigt forstærker hinanden. I økofeminismen tegner der sig groft sagt to hovedtendenser: Essentialistisk økofeminisme og en socialkonstruktivistisk økofeminisme.
-
Den essentialistiske strømning mener, at kvinder og mænd i deres essens er væsensforskellige og at kvinder er tættere forbundet med naturen end mænd, fordi de føder børnene og dermed placeres i en cyklus, som skaber større indsigt i livets fundamentale krav. Især blandt feminister med dette syn udviklede der sig en feministisk praksis omkring spirituelle spørgsmål og personlig udvikling til tider forbundet med en romantisk dyrkelse af ’Moder Jord’ og fortidens myter om gudinder og hekse.
-
Den socialkonstruktivistiske strømning ser forbindelsen mellem kvinder og natur som et historisk betinget ideologisk spørgsmål. Som konsekvens af den vestlige dualistiske verdensopfattelse, hvis rødder findes i den græske filosofi – i Platon og Aristoteles. Feminisering af naturen forbundet med animalisering af kvinder er en af de mange undertrykkelsesformer, som praktiseres i de patriarkalske systemer.
-Økofeminister med socialkonstruktivistisk tilgang til sagen har i stort omfang taget den feministiske samfundsanalyse Triple Oppression (5) til sig. Iflg. denne teori er de forskellige undertrykkelsesformer forbundet med hinanden i utallige kombinatio- ner. Parametre herfor er klasse, race, sexualitet, alder, mm.
-Økofeministerne tilføjer så naturen som endnu et parameter, der hører med i det samlede billede. Naturopfattelsen er således ikke kun af betydning for kønsopfattel- sen, den spiller også en rolle, når vi taler om klasse, sexualitet, race, alder osv.
-Økofeminismen kan spille en vigtig komplementær rolle i udviklingen af feministiske perspektiver. Såvel i teori som i praksis. Det er det der sker, når Vandana Shiva og økofeministiske organiseringer idag tager del i de globale antikapitalistiske bevægel- seskampe for en anden verden hinsides markedsdiktaturet.
Noter
-
1) En acre = (0,4 hektar, 4047 m2). Rupee er den indiske valuta. 100 rupee = ca. 10
kr.
2) WTOs ( World Trade Organization) topmøde i Seattle november 1999 er gået over i historien med betegnelsen The Battle of Seattle. Det lykkedes over 40.000 aktivister fra den globale anti-globaliserings bevægelse at sabotere topmødet. Det blev afsluttet og lukket ned pga. de massive protester i byens gader.
3) Juli 2001 fandt det årlige G8 topmøde sted i den norditalienske havneby Genova. Protesterne var omfattende. Aktivisten Carlos Giuliani blev dræbt af politiet under voldsomme gadekampe.
4) Juni 2003 fandt det årlige G8 topmøde sted i den franske by Evian ved breden af Lac Leman/Genevesøen. Atter gik protesterende aktivister på gaden.
5) Triple Oppression er et marxistisk inspireret feministisk analyseværktøj til forståelse af nutidens undertrykkelsesforhold og deres indbyrdes sammenhænge. Læs mere om Triple Oppression
_____________
Bøger online
Videoklip med Vandana Shiva