Ehshan (Esma’il) Fattahian er i øjeblikket fængslet i Sine/Iran. Han er en af de mange, som de iranske myndigheder har dømt til døden.
Hans advokat er blevet indkaldt til fængslet d. 11. november 2009, kl. 04 om morgenen. Ehshan (Esma’il) Fattahian bliver muligvis henrettet denne morgen.
PS.
Ifølge kurdiske medier er kammerat Esma' il imorges blevet henrettet af det iranske uretsregime...
40 fanger sultestrejker for Ehshan' s liv
Siden d. 8. oktober 09 har Ehshan (Esma’il) Fattahian været i sultestrejke med krav om afskaffelse af dødsstraffen. 40 fanger i Sine fængslet har tilsluttet sig sultestrejken. 20 af disse fanger er kvinder.
En gruppe af intellektuelle, forfattere og journalister har involveret sig i sagen og opfordret den internationale offentlighed til at protestere mod dødsstraffen for at redde Ehshan (Esma’il) Fattahian’s liv.
Ehshan (Esma’il) Fattahian har været fængslet siden juli 2008. Anklaget og dømt for at være medlem af organisationen PAJK (Partiet for et frit liv) (1), der kæmper for kurdernes rettigheder. I øjeblikket er 13 kvinder og mænd truet af dødsstraf pga. medlemskab af de kurdiske organisationer PKK (Det kurdiske arbejderparti) (2) og PAJK.
Tortureret og henrettet
I 2007 blev Hasan Hikmet Demir som den første henrettet for medlemskab af PAJK. Han blev udsat for brutal tortur og umiddelbart før henrettelsen stak man en kniv i ryggen på ham. Billeder fra henrettelsen rystede dengang den internationale offentlighed. (3)
(al./autonom infoservice).
-
Kilde og kontaktadresser til de iranske myndigheder: Amnesty International
Noter
1) Video fra PAJK (Partiya Azadiya Jin a Kurdistan)
2) Leksikon.org: PKKs historie og politik