9.december 2009. Klimatopmødet er igang og politiet samt de ansvarlige politikere overgår nu hinanden i deres fælles bestræbelser på at inddæmme de samfundskritiske mobiliseringer i forbindelse med COP15.
Politiets præventive foranstaltninger og mediemæssige optræden bærer tydeligt aftryk af EUs politi- samarbejdsprogram: ”Sikkerhed ved storbegivenheder i Europa”. Dette danner grundlaget for den praktiske del af politisamarbejdet med betegnelsen ”Vejledning, træning og udøvelse” (ITE), som der undervises i på det ”Europæiske politiakademi” i Hampshire, Storbritannien.
* Hvordan fungerer den europæiske sikkerhedsarkitektur?
* Den røde tråd i politirepressionsmetoder ifm. topmøder
* Politikernes og mediernes rolle i inddæmningen af protester
+ YouTube: anti-G8 riots - Black Block Produktions
Med det formål at opretholde kontrollen med topmødeprotester har man i EU siden 2001 indgået en række samarbejdsaftaler. Der er blevet oprettet nye institutioner og vedtaget nye programmer. Europæiske politienheder gennemfører fælles træningsprogrammer i kontrol med demonstrationer.
På politiuniversiteter som det ”Europæiske politiakademi” (CEPOL) i Hampshire, Storbritannien bliver de taktiske og samarbejdsmæssige erfaringer ved topmødeprotester samlet og analyseret. EUs medlemsstater opfordres til at deltage i programmet ”Vejledning, træning og udøvelse” (ITE). Praktisk fællestræning og seminarer skal kvalificere politibetjente, teams, organisationer og lande til at håndtere de politimæssige kontrolopgaver med de omfattende protester.
Der har længe eksisteret forskellige former for internationalt politisamarbejde, men aldrig før har dette antaget en decideret fælles sikkerhedsarkitektur som den, der blev sat iværk 2004. Grundlaget for dette grænseoverskridende politisamarbejde er blevet nedfældet i den såkaldte ”Prümer-aftale” fra 2005 mellem en række EU-lande: Belgien, Tyskland, Frankrig, Holland, Luxemburg og Østrig (Danmark var officielt ikke med). Målet var ”uddybningen af det grænsoverskridende politisamarbejde”. Noget senere blev samarbejdsaftalen integreret i EUs lovmæssige ramme.
Den globaliserede sikkerhedskoncept for topmødeprotester
Efter topmødeprotesterne i Genova og Göteborg 2001 – og sikkert inspireret af Seattle 1999 og Praha i 2000 – blev der nedsat forskellige arbejdsgrupper i EU, der skulle udarbejde sikkerhedsstandarder. Fra 2004 igangsættes forskningsprogrammet EU-SEC ( ”Sikkerhed ved storbegivenheder i Europa). Programmet koordinerer politienheder fra EU-staterne og EUROPOL og udgiver en håndbog med et overordnet sikkerhedskoncept i forbindelse med ” high profile events” . Kun en del af disse retningslinjer fra EU-SEC er kommet frem i offentligheden: Så som overvågningen af protestbevægelsens kernegrupper, udveksling af data, udrejseforbud for kendte aktivister, etc. Altsammen forbundet med en offensiv mediestrategi.
Ved hjælp af udførlige spørgeskemaer samles informationer om europæiske aktivistgrupper og personer, deriblandt deres foretrukne aktionsformer, websites og blogs, mailadresser, internationale kontakter, foretrukne rejseruter, transportmidler og tilholdssteder. (1)
Det politimæssige samarbejde ved f.eks. G8-topmøder har i de seneste år udviklet sig fra langt ud over EUs grænser. I 2006 dannedes i FN-regi en arbejdsgruppe ved navn ”International Permanent Observatory on Security during Major Events” (IPO) med hovedsæde i den norditalienske metropol Torino. IPO rådgiver regeringer i alle relevante sikkerhedsspørgsmål og stiller sikkerhedseksperter til rådighed for de enkelte landes politimyndigheder. Vigtige segmenter i IPOs globale virke er:
Mål – og problemidentificering, undtagelsesplaner, efterlysningmetoder, trafikkrisemanagement, IT-infrastruktur, video-overvågningsteknikker, modstrategier overfor cyper-angreb, kommandocentralers opgaver, finansmanagement, know how omkring hegn og afspærringer, håndtering af menneskemasser, mediestrategier, forretningspartnere, management af såkaldt ”røde zoner”, evakueringsplaner, helikopterkommunikation, logistik, etc.
Forbindelsesbetjente - ” The special guys”
EU-SEC regulerer også den regelmæssige kommunikation mellem de enkelte EU-landes nationale ”forbindelsesbetjente” (”Liaison Officers”). De er tilstede i det daglige rutinearbejde hos f.eks. EUROPOL og andre fælles overvågnings- og efterforskningsinstitutioner. Ved forestående internationale storbegivenheder bliver disse folk udstyret med udvidede kompetencer og placeret i de respektive nationale ledelsesinstanser. De råder over ”samtlige nyttige informationskilder, inklusiv informationer om radikale og andre relevante grupperinger, såvel fra politikilder som fra diverse ”undercover” insideinformationer.
Officielt har ”forbindelsesbetjente” kun en assisterende funktion, men i realiteten råder de over store kompetencer og har vidtrækkende opgaver. De udformer de nationale rapporter om europæiske riscici-analyser og fastlægger fareniveauet for f.eks. statsgæster. I praksis informerer de de nationale politimyndigheder om ”personer som er involveret i terroristiske organisationer og aktioner eller andre alvorlige forbrydelser” og som ”indirekte kunne have noget at gøre med den internationale terrorisme”. Foruden persondata videregives ”baggrunden for en kriminel gerning” . Disse informationer skal ifølge EU-SEC videregives uopfordret til det nationale politi, i hvis land storbegivenheden finder sted.
Ethvert EU-medlemsland har et såkaldt ”kontaktsted” for forbindelsesbetjente, der modtager regelmæssige evalueringer, som garanterer ”opretholdelsen af den offentlige orden” ved topmøder og andre større begivenheder.
Efter G8-topmødet i Heiligendamm i 2007 (billeder nedenfor) blev EU-arbejdsgrupper sat igang med at forberede en fælles database til registrering af ”ballademagere” i forbindelse med topmødeprotester. Indtil nu bliver data bilateralt udvekslet gennem ”forbindelsesbetjentene”. Arbejdsgrupperne tager udgangspunkt i en EUs ministerråds beslutning, som blev truffet i 2001, efter protesterne i Göteborg og Genova. Den planlagte nye EU-database vil ifølge borgerretsgruppen ”Statewatch” formodenligt blive placeret ved EUs Schengen Informationssystem SIS. (2)
Koreografi af et opstandsbekæmpelsesscenarie
De geografiske overvejelser...
Ved spørgsmålet om topmøders beliggenhed spiller sikkerhedspolitiske overvejelser en afgørende rolle lige fra starten af . Efter de store militante protester mod G8-topmødet i Genova 2001 og mod EU-topmødet i Thessaloniki 2003, er tendensen væk fra metropolerne. Ofte finder topmøder nu sted i afsides beliggende og landlige omgivelser som Kananaskis i de canadiske Rocky Mountains, på øen Sea Island i USA, det skottiske Gleneagles på randen af The Highlands eller Heiligendamm. Altsammen lokaliteter beliggende fjernt fra større byer i infrastruktur svage regioner uden venstreorienterede eller venstreradikale modstandstraditioner. Eller som nu i København - beliggende på en ø og dermed nemmere at afskærme overfor globaliseringsmodstanden.
Efter at stedet er udvalgt, aktiveres to forskellige strategier i området: På den ene side bliver såkaldte ”sensible objekter” som f.eks. trafikknudepunkter, indkøbscentre, statslige institutioner, personer, etc. defineret og der installeres beskyttelsesforanstaltninger. Derudover må området omkring konferencecentret omfunktioneres til et funktionelt operativt sted. Opdelt i en masse mindre ansvarsområder, der overvåges og kontrolleres af forskellige politienheder. Dertil kommer oprettelsen af såkaldte ”røde og gule zoner”, som gør det nemmere for politistyrkerne at opretholde kontrol over infrastrukturer og trafiksystem.
Før og under topmødeprotesterne praktiserer politistyrkerne en overordnet offensiv strategi, som går ud på at forusikre og forstyrre bevægelsens udfoldelse: Man skærper kontrollen med aktivisterne, udsteder ind – og udrejseforbud (3), proklamerer forbud mod at bevæge sig i visse områder og forbyder demonstrationer. I de seneste år har politiet også udført chikaner og voldelige overgreb mod alternative infrastrukturer for at forstyrre protesternes organisering og tilbagetrækningsbaser. Camps og mødecentre bliver ransaget eller blokeret som i Praha, Göteborg (Hvitfeldska skolan), Geneve, Gleneagles, Lausanne, Genova (Diaz-skolen). I samme tradition gennemførte politiet i København d. 4 december 09 et raid mod klimaaktivisters tilholdssted i en lagerbygning på Teglholmen.
... og kontrollen med tidsforløbet
På lignende vis forholder politiets sikkerhedsarkitektur sig i forbindelse med den tidsmæssige planlægning. Kontrol med protesternes afviklingsforløb skal modvirke proteststrategierne. De fleste topmøder finder ikke længere sted i weekends, men strækker sig over hverdage for at undgå deltagelse af brede dele af befolkningen. Protestenegier bliver målrettet søgt undermineret og drænet for deltagere, idet sympatisører til de protesterende trækkes over til offentligt finansierede kulturevents og pop/rockkoncerter. Altimens der samtidigt demonstreres og aktioneres et andet sted.
Dette iscenesættes konsekvent: F.eks. arrangeredes en LiveAid-koncert med Bob Geldof og Bono i forbindelse med G8-topmødet i 2005 i Skotland og en kæmpe koncert med den tyske rockstjerne Herbert Grönemeyer ved G8-topmødet i Heiligendamm i 2007, mens demonstrationerne løb af stablen på samme tidspunkt.
Den potentielle folkelige utilfredshed med de globale forhold bliver på denne måde forsøgt kanaliseret i popkoncerter, der apellerer til G8-konferencen om at gå i aktion mod den globale elendighed og sultenød, G8 landene stort set selv har skabt. En organiseret masseunderholdning, som er nem at overvåge for sikkerhedskræfterne.
Nøjagtig det samme sker ved dette klimatopmøde i København 2009. Der er sat mange kræfter ind på at arrangere offentligt finansierede og stort opslåede underholdningsprogrammer på Rådhuspladsen, i Parken og andre steder under hele klimatopmødet. The Show goes on.
Indsamling af informationer og persondata
Statslige organer som politi og efterretningstjeneste bestræber sig på at vedligeholde en såkaldt ”riscicianalyse”, som lægges til grund for den operative indsats. For at udvidde beføjelserne tages udgangspunkt i den
nationale ”terrorismeparagraf” og de juridiske udløbere af den. Som for eksempel den hjemlige ”Lømmelpakke”.
Politiet nåede at læse 60.000 mails ifm. protester i Heiligendamm
I den sammenhæng bliver enkeltpersoner eller grupper, som forventes at indtage en vigtig rolle i protesterne identificeret som ”bagmænd” for at kunne overvåge deres kommunikation. Et konkret indblik i overvågningsomfanget er blevet offentligt kendt efter G8-protesterne i Heiligendamm: Her blev der ifølge politiets egne udsagn læst 60.000 mails og aflyttet titusinder af telefonsamtaler. Der blev anvendt aflytningsudstyr og videokameraer. Venstreradikale netværkskommunikationer blev overvåget døgnet rundt og 250 deltagere blev filmet af politiet og kommunikationen fra deres mobiltelefoner blev båndet.(4)
Genova: 20.000 deltog i ”politisk sammensværgelse”
Samme fremgangsmåde blev allerede anvendt af det italienske politi ved G8-topmødet i Genova 2001. Her skred politiet også til anholdelser et helt år efter topmødet havde fundet sted. På et tidspunkt, hvor den italienske venstreradikale bevægelse – styrket af de daværende masseprotester mod prekarisering og statslig migrationskontrol - var nået til et mobiliserings-mæssigt højdepunkt.
Anholdelser af og ransagelser mod talrige aktivister begrundes med ”politisk sammensværgelse med det formål at forstyrre regeringens embedsudførelse” og ”med subversiv propaganda der vil vælte statens økonomiske orden på voldsom vis”. Ifølge politiet skulle denne ”politiske sammensværgelse ” have haft 20.000 medlemmer. Der hentydes til Disobbedienti-bevægelsens blok under G8-topmødet i Genua. Blokken ville erobre den ”Røde Zone” og blev brutalt slået tilbage af paramilitære politistyrker.
Politiet koncentrerede sig i tiden derefter specielt på anarkistiske strukturer og opfandt en sammenhæng mellem dem og nogle mystiske bombefund for at konstruere en terrorismeanklage mod de anholdte.
Med denne omfangsrige kontrolpraksis råder politiet over en kollossal database over politiske aktivister. Basen udviddes til stadighed med alskens biometriske data, så som fingeraftryk, håndaftryk, hånd- og fingergeometri, ansigtsstruktur, iris, kropslugt, stemmeføring, typiske kropsbevægelser, underskrift, computertastatur anvendelse, m.m. Politiet og efterretningstjenesterne anvender computerprogrammer, som forbinder disse data og udformer dem som grafiske diagrammer. På denne måde kan det f.eks. visualiseres, hvor ofte man telefonerer med hvem, hvilke møder og demonstrationer man deltager i og hvilke sammenhænge, organisationer, grupper, man var/er organiseret i.
Målrettet manipulation af den offentlig opinion
Politiets sikkerhedskoncept reduceres imidlertid ikke til de klassiske politimæssige tiltag. Man går målrettet til værks for at manipulere den offentlige opinion. Foruden den gængse retfærdiggørelse af alskens sikkerhedspolitiske foranstaltninger skal dæmoniseringen og kriminaliseringen af dele af protestbevægelsen fremme splittelsen i protestbevægelsen og undergrave legtimiteten af det at gøre modstand. En tidlig startet stemningskampagne mod radikale aktivister hjælper politiet med at underminere en bredere folkelig opbakning til aktivisterne. Det er i denne kontekst, polititalsmanden Flemming Steen Munch kommer med denne udtalelse til dagbladet Politiken den 4. december 09:
"Hvis man kommer med et tilhørsforhold til en gruppe, som ikke anerkender spillereglerne i et retssamfund, som anarkister, vil vi sige nej tak til et besøg. Der er ingen grund til at bede om vold og hærværk” (Politiken, d. 4.12.09).
De borgerlige medier flankerer disse bestræbelser mere eller mindre direkte. Således bragte DR2 ikke mindre end to gange med et par ugers mellemrum den ensidige og afpolitiserede politipropagandafilm om ”18.maj 1993”. Filmen handler stort set kun om ”de voldelige kaoter og de stakkels politibetjente, der forsvarede sig med 113 skud mod demonstranterne på vej væk”.
En opreklameret mistanke om en såkaldt ”bombetrussel” ved Bella Center for nogle dage siden må ligeledes regnes til den samlede strategi, der forsøger at knytte fornemmelsen af angst og faremomenter sammen med de kommende protester.
...Pop - og rockstjerners forsøg på at omfavne protesterne.
Desuden understøtter politiets propaganda de nationale regeringers, topmødebureaukraters og pop og rockstjerners forsøg på at omfavne protesterne. Som regel stikker man offentligheden blår i øjnene, idet man hævder, at man til dels deler bevægelsens krav og inviterer repræsentanter fra protestbevægelserne til at være med til at skabe ”verdenspolitikken”.
Helt grotesk var det ifm. G8-mødet i Skottland 2005. Da demonstrerede henved 300.000 mennesker i Edinburgh for at hilse G8 velkommen og opfordrede toppolitikerne til at følge Blairs og Browns forslag om at afskaffe fattigdommen...Med iscenesatte debatter og ”rundbords-samtaler” mellem politikere og protesterende prøver spindoctors og andre politiske medierådgivere at formidle det indtryk, at topmødestrukturene er både åbne og demokratiske.
Politiets mediestrategi
I den tidligere omtalte håndbog for EU-SEC råder man politimyndighederne til at agere så offensivt som muligt i forhold til medierne. I den forbindelse inddeler politiet de tilstedeværende journalister i flere kategorier. Mens de fleste ved tidligere topmøder fik lov til at frekventere pressecentret i ”den røde zone”, er det forebeholdt få privilegerede (særligt politivenlige) journalister at deltage i en personlig føring til de vigtigste statsrepræsentanters hoteller.
Derimod bliver uafhængige, kritiske journalisters arbejde massivt blokeret. Ofte bliver de skubbet målrettet til side i forbindelse med politiangreb på demonstranter, de bliver fysisk forulempet eller deres materiale bliver beslaglagt. Ved G8-topmødet i Genova 2001 og i Evian, Schweiz 2003 blev de uafhængige mediecentre stormet og video- og fotomateriale konfiskeret.
Efter topmøderne fortsætter politikernes og mediernes afpolitisering af protesterne. Den tidligere svenske socialdemokratiske ministerpræsident Persson betegnede demonstranterne mod EU-topmødet i Göteborg 2001 som fascister, mens andre politikere mere smart mente, at den globaliseringskritiske bevægelses ”antikapitalisme” var forældet. Den tidligere engelske premierminister, socialdemokraten Tony Blair, ærgrede sig i medierne over, at han ved topmødet i Gleneagles på grund af ”nogle hundrede anarkister” måtte gemme sig bag et hegn istedet for at drikke øl med lokalbefolkningen.... Disse og andre statements i kølvandet af topmøderne støtter op om politiets kriminalisering og legitimerer politiets nedskydning af demonstranter som det skete i Göteborg og Genova (5).
CROWD CONTROL
politiets forsøg på at styre protesterne
Ved topmødedemonstrationer forsøger politiet at kontrollere protesterne på samtlige niveauer under mottoet ”fredlige, føjelige demonstranter skal imødekommes med stor tolerance, for desto lettere er det at kunne isolere den militante protest”.
Allerede ved anmeldelsen af demonstrationerne forsøger politiet at lægge pres på demonstrationsanmeldere og få dem til at acceptere den rute, som politiet finder for ”hensigtsmæssig”. Ruter som giver politiet mulighed for et godt overblik og tillader hurtigt indgriben: brede veje, mulighed for hurtig fremrykning af forstærkninger, perifere områder, ingen befolkning til at observere begivenhederne. Dette ved enhver, der har deltaget i mere politisk radikale demoer.
I tilfælde af at politiet skønner, at de er ved at miste kontrollen med demonstrationen, skal politiet ifølge håndbogen foretage det såkaldte ”Crowd Control” – angreb på demonstrationen for at blokere protesterne og fokusere demonstranternes energi. Hundredevis af præventive anholdelser – som i Danmark nu også er blevet juridisk afsikret via de nye repressive love (’Lømmelpakken’) – skal illustrere politiets voldsmonopol og aflaste andre politienheder.
Hurtige retssager med forudbestemte strafferammer og stærkt reduceret retshjælp skal forusikre de anklagede demonstranter og alle andre deltagere og samtidigt lette en splittelse af protesterne.
En del anholdelser og ransagelser er resultat af presset fra politikere og sensationsmedier efter vellykkede modstands – og demonstrations-aktiviteter. (6)
Et par eksempler: Efter afslutningen af IVF – og Verdensbankmødet i Praha 2000 reagerede politiet på dette pres ved at fordoble anholdelsesstatistikken. I Genova foretog politiet et brutalt overfald på en skole med sovende aktivister og placerede molotowcocktails på stedet, for derefter at kunne præsentere aktivisterne som ansvarlige for militante aktioner. En del udenlandske aktivister anholdtes ved hjemrejsen, fordi de havde teltstænger og hamre i deres bagage.
” Foranledige et større antal af straffesager” mod demonstranter, anbefaler et arbejdspapir fra EU-SEC til politiledelserne i EU-landene. I erkendelse af at en del af EU-SECs drejebog allerede er blevet afprøvet af det danske politi, vil resten heller ikke blive undladt.
(artiklen er skrevet af a.l. fra autonom infoservice)
Noter
1) Handbook for police and security authorities concerning cooperation at major events with an international dimension
3) Som modsvar på de annoncerede indrejse restriktioner fra politiets side, svarer aktivisterne med assistance til at komme over grænsen til Danmark: http://grenzsolicop15.blogsport.de/
4) - Tidsskriftet Analyse und Kritik nr. 523, dez.2007: Die enge Zusammenarbeit von Verfassungsschutz und BKA...”
- Ermittlungsakten der G8-Untersuchungen des BKA vom 9. Mai 2007,
Martin Beck: Das Dickicht der Dienste in: ”Bürgerrechte und Polizei”
Nr. 1/2008.
5) Kildemateriale: ”Days of Dissent” – reflections on summit mobilisations, udg. af dissent.uk.
6) Politiets ransagelser har også den funktion enten at sikre ”bevisførelsen” eller/og lade dokumentationsmateriale for politiovergreb ”forsvinde”.
Andre kilder:
- Det autonome Infoblad INTERIM nr. 700, udgives i Berlin.
- EU - OUT OF CONTROL - en venstreradikal analyse