Alverdens øjne retter sig mod København: Her samles op mod 80.000 mennesker fra alle dele af verden foran Christiansborg.
I en stor og farverig demo med 41 forskellige blokke marcherer vi til Bella Center for at overrække
klimapolitiske krav til de ansvarlige politikere på COP15 topmødet.
”Climate Justice Now!” er parolen, som forener alle demonstranter denne dag.
- Det er nu ikke alle klimaaktivister, som tror på virkningen af appeller til den politiske elite. Det venstreradikale, idag opløste netværk 'Never Trust A Cop', havde derfor mobiliseret til en militant anti-kapitalistisk blok. ** Læs reportagen fra aktivister i den autonome blok
COP15-København: Den internationale autonome blok med over 1000 deltagere
Climate Justice Action fungerede under COP 15 i København
som et internationalt bredt anlagt netværk, der opererede med
direkte aktioner som aktionsform. NEVER TRUST A COP agerede i forberedelserne op
til COP15 som et venstreradikalt, autonomt
internationalt aktionsnetværk.
- ”Intet människa er illegalt !”
Vi mødtes på Højbro Plads og gik i samlet sort blok med den store demonstration over broen til Amager. Vi var
vel omkring 1.000. Parolerne ”No nation, no border – fight law and order!” lød de taktfaste råb.
På sort bloks frontbanner, der var svensk, stod: ”Intet människa er illegalt”. Da den autonome blok passerede finanskapitalens centrum for valutaspekulation og andre forbrydelser mod
menneskeheden, blev der knust omring ca.18 ruder. Højere end før lød parolen: ”Anti – Anticapitalista!!”
Politiets overraskelsesangreb fra sidelinjen
Videre gik det over Knippelsbro. Da vi nåede Christianshavns Torv fløj en sten eller to mod ruderne i Danske Bank. Det udløste en lille jubel og demoen gik videre. Politi var der ikke noget af.
Vi fortsatte mod Amager og på Christians Møllers Plads kom den store overraskelse. Pludseligt og uden foranledning stormede rækker af brølende kampklædt politi imod
os, hollændervogne kørte i stilling, umiddelbart forfulgt af biler med politihunde.
Det var et overraskelsesangreb fra sidelinjen. Ingen af
demonstranterne i sort blok havde set det komme.
Politifolkene råbte og skreg bag deres hjelme, skubbede til alle de kom i nærheden af og trængte omkring halvdelen af sort blok + andre, der befandt sig i nærheden heraf op mod husmurene og ned i
en sidegade.
- ”This is what democracy looks like!”
Københavns politi oplyser i en pressemeddelelse, at de i forbindelse med lørdagens klimaprotesterne har anholdt i alt 968 mennesker.
Heraf blev 913 anholdt ved knibtags-manøvren under dagens demonstration. Yderligere 55 personer er blevet anholdt ved Christiania. Samtlige anholdte blev sat på den
iskolde asfalt og lagt i strips. ”This is what democracy looks like!” råbte de anholdte. Aktivisterne fik ikke at vide, hvorfor de blev anholdt. På TV kunne man senere høre
polititalsmanden Per Larsen udtale, at det var af "præventive årsager".....
Mange aktivister måtte tilbringe 3-4 timer på den iskolde asfalt, nogle fik kramper af kulde. For senere hen at blive transporteret til fængselsburene i Valby. En særlig sadistisk arkitektur, som politiet har ladet konstruere til lejligheden.
200 aktivister demonstrerede deres solidaritet med de anholdte kammerater
- Kl. 19 blev den første sms kæde sat igang blandt aktivisterne: ”Kom og protester mod meningsløse anholdelser! Vi samles kl. 21 på Toftegårds Plads og går i samlet flok til klimafængslet. Frihed til alle politiske fanger!”
Klokken 21.45 var omkring 200 mennesker forsamlet på Toftegårds Plads for at kræve de anholdte løsladt. Det kom til en mindre konfrontation og en kammerat blev anholdt.
En tysk aktivist, der som den første er blevet løsladt fortalte, at de anholdte også inden i fængslet var blevet anbragt på gulvet og at politifolkene gik op og ned mellem rækkerne af anholdte, mens de råbte og skreg, at de anholdte ikke måtte bevæge sig. Da hun blev løsladt havde hun endnu ikke fået en forklaring på, hvorfor hun var blevet anholdt.
- video Black Blok http://indymedia.dk/videos/1577
- Se video fra DER SPIEGEL & video fra BBC
- Billederne nedenfor viser den internationale autonome blok med over 1000 deltagere -