Reclaim the Power: Tusinder trodser politiets overgreb

Foran Bella Center (foto: filkalas,indy.dk)
Foran Bella Center (foto: filkalas,indy.dk)

16. december 2009. Nogle tusinde demonstranter samlede sig tidligt om morgenen forskellige steder i København for at prøve at nå frem til Bella Center. Formålet var at ”indtage rummet omkring topmødet” og forenes med internationale deltagere fra COP15-konferencen, som havde forkyndt, at de ville forlade Bella Center for at afholde et fælles globalt folkemøde udenfor.

 

Demonstranterne nåede næsten helt hen til Bella Center, men politiet brugte præventive anholdelser, peberspray, hunde, knippelslag og masseanholdelser til at holde de to grupper adskilt. En del af de delegerede fra COP15 konferencen fik også slag af politiets knipler, da de forsøgte at trænge igennem politiets blokade for at forene sig med demonstranterne.

Omkring 250 demonstranter er ifølge politiets egne oplysninger blevet anholdt.

Politiet foretager præventive anholdelser

 

Allerede på vejen til de forskellige mødesteder blev en del demonstranter anholdt af politiet, der oprettede kontrolpunkter ved Dronning Louises bro, Langebro og på Hovedbanegården. Senere udtalte politiets talsmand Per Larsen, på TV at disse anholdelser  intet har med politistatsmetoder at gøre: "Folk der siger politistatsmetoder vender det hele på hovedet, det vi gør er at sikre folks grundlovssikrede ret til at demonstrere" (!).  Typisk nok, reagerede den interviewende journalist fra DR ikke på denne absurditet...

 

Dagens Reclaim the Power–demo-aktion var opdelt i tre blokke:

 

Den Blå Blok foran Tårnby-station,

den Grønne Blok, foran Ørestad-station og

en cyklistblok (Panda Bike bloc).

 

Lidt over otte om morgenen, en klar vinterdag samles omtrent 500 mennesker ved Tårnby station. Det er blå blok, som mødes her. Allerede på dette tidspunkt beslaglægger politiet transparenter og transparentstænger (våben!). Der oplyses, at demo-højtalervognen er tilbageholdt af politiet. Vi spørger os, om de vil gentage det, som de gjorde ved ”Don’t buy the lie”-demoen og simpelthen lade vognen forsvinde? Al trafikken omkring stationen bliver kontrolleret og en del personbiler gennemsøgt. Rytmiske trommer og pibesækklange bidrager til, at aktivisterne holder varmen og stemningen oppe. Politiet anvender igen den taktik, som de har benyttet sig af ved samtlige anti-COP aktiviteter ugen igennem: De forhindrer, at folk når frem til målet, beslaglægger protestens infrastruktur og kaotiserer de planlagte demo – og aktionsforløb.

 

Ved Ørestad station er der ved halvti-tiden samlet omkring 400 - 600 demonstranter fra grøn blok. Tæt omringet af politi, hollændervogne og hunde. Stemningen her er meget anspændt. Det lykkedes ikke at komme forbi politikæderne. Politiet spræder derpå demonstranterne med hjælp af hunde. Aktivisterne fordeler sig på området omkring stationen. En hel del demonstranter blev anholdt og sat i rækker på jorden.

(foto: filkalers. indy.dk)
(foto: filkalers. indy.dk)

 

Reclaim the Power kommer tæt på Bella Center

 

Blå blok: Metroen bliver standset og små grupper af politi jager enkelte aktivister over togsporene. Demovognen ankommer og folk jubler og er lettede. De vil altså ikke smadre demoen allerede her... De nu knap 2.000 forsamlede demonstranter er opsat på afgang. Mange har dannet kæder for bedre at afværge politiets konstante forsøg på at skabe rav i blokken. Nogle demonstranter – deriblandt aktivister fra første-hjælps gruppen – bliver anholdt for et ’forkert ord’ eller ganske enkelt for ingenting. Politiet foretager også strategisk målrettede anholdelser: En af Climate Justice Actions talskvinder bliver anholdt af en gruppe civilstrissere og ført hen til en af mandskabsvognene under højlydte protester. Senere bliver også den anden af CJA’ talskvinder anholdt.

Umiddelbart før afgang ankommer hundrede italienske demonstranter, fuldstændigt omringet og ledsaget af politiet. Ved halvti-tiden går det endelig fremad langs Vejlands Allé. Omringet af et bælte af strissere og hollændervogne. På forskellige sprog advarer politiet os mod at forsøge at trænge igennem deres afspærringer og varsler i tilfælde af dette omgående anholdelser. På vejen støder omtrent 30 cyklister til blokken. Mindst ti af dem var blevet anholdt af politiet tidligere på dagen. Senere anholder politiet yderligere 18 cyklister. Nogle af dem bliver angrebet af hunde. Demoen bevæger sig meget langsomt frem. Paroler som”A – anti- anticapitalista”  og ”No nation-no border – stop law and order”, m.fl.  - skærer igennem den kolde vinterluft.

Et par hundrede meter fra Bella Center begynder demonstranterne at sætte i løb. Demonstrationen spredes over et større område og står foran politiet, der har oprettet en massiv afspærring tværs over Vejlands Allé  foran Bella Centers hovedindgang.

 

Knipler mod COP15-delegerede og demonstranter

 

Omkring 200 repræsentanter fra forskellige NGO’er samt andre COP15-delegerede har ved 13-tiden samlet sig lige udenfor Bella Center. I samlet flok vil de mødes med dagens demonstranter og i fællesskab med dem afholde et folkemøde, et ’People’s assembly’. Men de bliver i bogstaveligste forstand presset og banket tilbage af politiet.  Så folkemødet må finde sted uden de delegerede fra COP15 konferencen. Nogle af dem der fik bank af politiet deltager i topmødet for organisationen ” Focus on the Global South”. En af dem Dorothy Guerrero fra Filiperne udtaler til Dagbladet Politiken, at ”Politiets håndtering af episoden overrasker mig virkelig. I Filippinerne er vi vant til, at politiet opfører sig voldeligt, selv mod fredelige demonstrationer. Men jeg havde aldrig forestillet mig det i et land som Danmark”.

 

Organiseret tilbagetrækning

 

På trods af adskillige forsøg lykkedes det ikke at etablere folkemødet som

planlagt. Politiet truer de delegerede med anholdelse, hvis de forsøger at bevæge sig væk fra det område, de har fået anvist. Samtidigt holdes demonstranterne væk fra Bella Center med peberspray, knipler og heftige skub.

Efter en rådslagning beslutter Reclaim the Power – demonstranterne at forlade Bella Center og tage til Christiania. Demoen bryder op. Efterladende mindst 250 anholdte kammerater.

 

_____________________________

 

Videooptagelser fra diverse medier:

 

 

 

Minut for minut – dækning

Læs Climate Justice Action’ s

pressemeddelelse om dagens aktioner:

 

HUNDREDS MARCH OUT OF BELLA CENTER TO JOIN PROTESTERS OUTSIDE

An array of civil society, delegates and negotiating parties representing a global alliance of both north and south civil society groups, people’s Movements, indigenous representatives and even some governments have begun a dramatic protest today disrupting the inside of the Bella Center.

CLIMATE JUSTICE ACTION

 

Politistat a la Danmark

 

Tadzio Müller, en talsmand fra den tyske del af Climate Justice Action, må fortsat forblive i politiets varetægt. Han er COP-15 – delegeret og blev anholdt igår umiddelbart efter et pressemøde på Bella Center. Politiet beskylder ham for at have planlagt ulydige demonstrationer, der kunne have betydet ”vold mod embedsmand i funktion”... Dommeren Lisbeth Christensen fulgte på et lukket retsmøde i formiddags politiets krav og opretholdt varetægtsfængslingen i tre gange 24 timer. Den internationale presse blev forståeligt nok udelukket...