VM-2010 i Sydafrika øger fattigdommen

27. januar 2010. Den 11. juni 2010 lyder startskuddet for det 19. verdensmesterskab i fodbold, som finder sted i Sydafrika. I weekenden den 23. – 24. januar blev det nye VM-stadion i Cape Town indviet. Pris: 500 millioner Euro.

 

En pompøs festival med landets kendte popbands som Freshly Ground og en spændende venskabskamp mellem topklubberne Santos FC og Ajax Cape Town lokkede titusinder af tilskuere til åbningsspektaklet. Her i det fine overklassekvarter ’Green Point’ med udsyn til Atlanterhavet synes landets store sociale problemer langt væk.  

 

  • Milliardinvesteringer i VM-infrastrukturen gavner turister og det lille lag af velhavende sydafrikanere
  • Lokale beboerinitiativers modstand mod afholdelsen af VM i Sydafrika

Ifølge den sydafrikanske sociolog Sharon Groenemeyer gik de oprindelige planer ud på at bygge det nye VM-stadion i det mere folkelige Cape Flats, hvor de fleste fodboldfans bor. Men det internationale fodbold- forbund FIFA ville ikke støtte et sådant projekt, fordi ” verden skulle ikke se blikhytterne fra byens townships i baggrunden”.

 

"..en helt fejlagtig prioritering"

 

I et nyligt interview med internationale medier formulerer samfundsforskeren Dale McKinley fra Johannesburg årsagen til den aktuelle kritik af landets regering:

”Når en regering, der investerer milliarder i stadioner og infrastruktur, som hovedsagligt tjener turister og et lille velhavende mindretal, ikke kan sørge for, at skolebørn fra de mest fattige bydele råder over simple fodboldbaner og det mest elementære sportsudstyr, er der tale om en helt fejlagtig prioritering. For mange af disse børn og unge er fodbold det vigtigste i deres sociale relationer og fritidsaktiviteter...”.

 

Kritikken handler dog ikke kun om manglende fritidsaktiviteter for børn i de socialt underprivilegerede lag. Den fokuserer også på regeringens illusionære håb om, at fodbold-VM vil medføre et længere varende opsving i Sydafrikas skrantende økonomi. McKinley mener, at nogle sydafrikanere ganske givent vil slå profit af VM, specielt indenfor byggeindustrien og de store koncerner. Men de arbejdspladser der opstår er for det meste kun tidsbegrænsede. Så snart stadionerne og vejene er færdigbygget, vil de mange nye arbejdspladser være væk igen.

 

Ét hospital til to millioner mennesker

 

Udgifterne til at bygge stadioner og veje i forbindelse med gennemførelsen af VM-2010 beløber sig ifølge officielle kilder til omkring 2 milliarder Euro (14 milliarder kroner). Noget som landets borgere selv må betale. FIFA, som tjener store summer på marketingsrettigheder, betaler til gengæld intet for stadioner og infrastruktur.

Samtidigt med at ANC-regeringen under ledelse af statspræsident Jacob Zuma (1) mangler penge for at kunne realisere lovede forbedringer af de store sociale uligheder.  McKinley nævner et par eksempler på graverende misforhold:

Cape Flats, dette hav af townships på randen af Cape Town, kunne bruge nogle af disse rundhåndede statslige investeringer i VM-projektet.

For eksempel findes der kun èt hospital til slumvarterets to millioner mennesker. Tre ville kunne dække de mest basale behov på området. Skolerne er håbløst overfyldte og mangler de mest elementære faciliteter. Fattigkvarterenes infrastruktur er helt nede -  vejnettet er hullet og alle vegne er der mangel på stabile huse. De sidste ti år fik ANC-regeringen bygget 1,6 millioner huse, men der mangler stadig væk omkring 5,5 millioner huse.


Folkelig modstand i slumkvarteret "Joe Slovo" 

 

Beboerne i det store slumkvarter ”Joe Slovo” (2) gør modstand mod følgevirkningerne af VM-placeringen i Sydafrika. Slumbebyggelsen ligger lige ved motorvejen mellem lufthavnen og byens centrum. Her har staten planer om et ambitiøst ombygningsprogram. På plakater fortælles om saneringen af slumområdet. Billeder viser, hvad der skal erstatte slummen : Hvide enfamiliehuse med tilhørende biler.

Det overvejende flertal af de nuværende beboere har ingen mulighed for at betale de planlagte boliger og bliver derfor tvunget til at flytte til såkaldte ”overgangslejre” i Delft, som ligger langt udenfor byen. Langt fra skoler, hospitaler, etc. Dette er også ensbetydende med, at de som har jobs, vil miste dem på grund af manglende transportmuligheder. Således accelererer en ond cirkel af ophobede sociale problemer.

 

Sydafrika skal præsenteres uden synlig fattigdom

 

Beboerne i ”Joe Slovo” sammenligner deres aktuelle situation med deportationerne under apartheidregimet. De aktionerer mod denne eksistensielle trussel ved at blokere motorvejen: ”Under apartheidregimet blev sorte mennesker tvangsfjernet fra District Six, idag bliver sorte mennesker igen fjernet fra byens centrum. Denne gang af en demokratisk regering. Hvor er forskellen?”  Under flere sammenstød med politistyrker er beboeraktivister blevet såret af knippelslag og skudsår, mange er blevet anholdt. 

 

Mange kritikere har påvist, at det her handler om social udgrænsning i forbindelse med en gentrificering af Slovo-slumbyen. Boligkomplekset ved motorvejen kan ses af besøgende og hverken ANC-regeringen eller FIFA mener, at de tilrejsende fodboldfans ” skal blive udsat for dettte syn”. Sydafrika skal præsenteres uden synlig fattigdom. Derfor skal den placeres der, hvor ingen turist færdes. Beboerne anklager regeringen for at bekæmpe de fattige istedet for fattigdommen.

( autonom info-service)

 

Noter

1) Jacob Gedleyihlekisa Zuma blev den 9. maj 2009 valgt til statspræsident i Sydafrika. ANCs hjemmeside

2) Joe Slovo (1926 – 1995) tidl. leder af  Sydafrikas lille kommunistiske parti SACP og nær ven af Nelson Mandela.