Indien: De sociale og religiøse konflikter forstærkes

Ved parlamentsvalget i Indien, der blev afsluttet den 16. maj 2014, vandt det højreorienterede ”Nationaldemokratisk Alliance”  (NDA) under ledelse af det ”Hindu -nationalistiske Indiske Folke- parti” (BJP).

Den store taber var Gandhi-klanens ”Kongresparti”, der har siddet på den centrale regerings magt i mange år.

Det nye regeringsprogram under premierminister Narenda Modi lægger op til eksplosive sociale konflikter, idet man vil afskaffe de hidtidige økonomiske støtteprogrammer for de fattigste lag i befolkningen og for de religiøse mindretal. 

• Bonus: Den indiske stats krig mod den maoistisk orienterede Naxalit-landguerillabevægelse

Valgdeltagelsen ved parlamentsvalget for en måned siden lå på 66,4%, hvilket er højt for Indien, hvor 814 millioner er stemme- berettigede. Landet har ialt 1, 2 milliarder indbyggere.

Det højrenationale ”Nationaldemokratisk Alliance” (NDA) vandt 336 – af de ialt 543 parlamentspladser i ’Lok Sabha’ - det indiske forbundsparlament.

Stærkeste kraft i alliancen er det ”Hindu-nationalistiske Indiske Folkeparti” (BJP, 31procent / 282 parlamentspladser), der også stiller premierministeren Narenda Modi. Det andet største parti i denne regerende alliance er det hindu-fundamentalistiske, fascistoide ”Shiv Sena” - parti. (se billederne nedenfor).

Det gennemkorrupte ”Indiske Nationalkongres parti” (INC) omkring Gandhi-klanen, som har siddet på regeringsmagten i mange år, fik 19,3 procent og dermed 44 parlamentsmandater.

Partiets alliance, den ”Forenede Progressive Alliance” (UPA) opnåede ialt 58 parlamentspladser.

Dermed er den tidligere regerende blok nu mindre end valgforbundet ”Den tredje Front” , der består af  regionale og venstreorienterede partier. Deriblandt de to kommunistiske partier, - det tidl. Moskva-orienterede CPI og den maoistisk orienterede CPI(M) ( de to partier fik tilsammen 10 parlamentspladser).

Anti-korruptionpartiet AAP kandiderede for første gang og fik 4 parlamentspladser i forbundsstaten Punjab. I hovedstaden New Dehli fik partiet ganske sensationelt 32,9 procent af stemmerne, men vandt ingen mandater overhovedet, fordi disse gik til det stemmemæssigt stærkeste parti - det ”Hindu-nationalistiske Indiske Folkeparti”.

Værst gik valgsystemet dog ud over de kasteløses centrum-venstre parti "Bahujan Samaj Party" (BSP). Skønt partiet på landsplan fik 4,1 procent af stemmerne og blev landets tredje stærkeste kraft, så mistede partiet samtlige af sine hidtidige 21 parlamentsmandater.

Dyb reaktionær kvinde- opfattelse og sexualmoral

Det stærke muslimske mindretal, der udgør 14 procent af Indiens befolkning, er med knap to dusin parlamentsmedlemmer ekstremt underrepræsenteret. Talrige kommentatorer i engelsksproglige indiske medier ytrer bekymring over den tiltagende hindu-nationalistiske ”brahamanistiske” indoktrinering af samfundet.

Særligt ift. den reaktionære kvinde - og familieopfattelse og intolerante sexualmoral, som mange medlemmer af det nu regerende ”Hindu-nationalistiske Indiske Folke- parti”er fortalere for. Dette skaber dystre forudanelser især blandt landets kvinde- bevægelser og Queer communities.

(ikh.,al. /autonom infoservice)

        _______

        Relateret

• Interview med Vandana Shiva: WATER WARS, GENMANIPULATION OG ØKOFEMINISME
  

• Indiske kvinders feministiske selvforsvarsgrupper

I 47 år har den maoistiske landguerilla- bevægelse ”Naxaliterne” været aktive i Indien. Naxaliterne repræsenterer de aller mest fattige blandt landets befolkning – jordløse bønder og indigene folkeslag ”adivasis”.

Den maoistisk orienterede Naxalit-landguerillabevægelse blev grundlagt i 1967 i kølvandet af en bondeopstand mod storgodsejere i den vestbengalske landsby Naxalbari. 1)

I løbet af årene lykkedes det Naxaliterne at øge deres tilhængerskare, hver gang de skiftende regeringer i New Delhi gennemførte en militær offensiv mod bevægelsen. Ifølge officielle kilder har Naxaliterne idag omkring 50.000 medlemmer, deriblandt 20.000 væbnede aktivister. Andre kilder skønner, at Naxaliternes tilslutning er væsentligt større.

Bevægelsen er sammensat af en række mere eller mindre maoistisk orienterede organisationer og lokale guerillagrupper. De er aktive i 20 af ialt 28 indiske forbundsstater.

Naxaliterne repræsenterer de mest fattige blandt landets befolkning – jordløse bønder og indigene folkeslag, de såkaldte ”adivasis”. 2)

Ifølge det indiske forsvarsministerium er Naxalit-bevægelsen ”ikke et lille regionalt problem, men et stort nationalt problem”.

_______________________________

Indien – et boomende patriarkalsk klassesamfund

Årsagen til den langvarige og voksende folkelige tilslutning til Naxalitbevægelsen må søges i den graverende fattigdom blandt store dele af befolkningen, som ikke har profiteret af Indiens økonomiske opsving.

• Således lever omkring 300 millioner indere – svarende til en fjerde del af landets befolkning - for en dollar (ca. 5 kroner) om dagen. 50 millioner lever i storbyernes slum. Hvert år bliver 200.000 mennesker, fortrinsvis kvinder, fra de såkaldte lavere kaster myrdet.

Ifølge kvinde – og menneskerettighedsorganisationerne er her først og fremmest tale om mord i forbindelse med opretholdelse af  arkaiske, patriarkalske familietraditioner. 90 procent af disse mord forbliver uopklarede. Mange indere er desillusionerede over det 'borgerligt-demokratiske' system og dets politiske repræsentanter.

_______________

”Operation Green Hunt”

Siden 2009 har omkring 70.000 soldater og paramilitær været i indsats mod Naxaliternes guerillagrupper. Ved hjælp af helikoptere og moderne våbenteknologi forsøger regeringen at tilintetgøre  guerillaen. De indiske massemedier kalder militærindsatsen for ”Operation Green Hunt” og sammenligner den med Sri Lankas hensynsløse militære fremgangsmåde overfor den tamilske uafhængighedsbevægelse (- der blev knust i maj 2009).

I de forgangne år er hundredevis af maoister og angivelige sympatisører blevet skudt i forbindelse med militære aktioner. Selv statsligt nedsatte og finansierede menneskerettighedsudvalg har indrømmet, at politiet og militæret har henrettet hundredevis af maoister og mistænkte landsbybeboere og studenter umiddelbart efter deres anholdelse...

På baggrund af de gentagne statslige militærkampagner mod guerillaen er det offentlige fokus rettet mod sammenhængen mellem guerillaens popularitet i visse områder og den strukturelle diskriminering af landets indigene befolkningsgrupper og de kasteløse Dalits.

Den indiske forfatter og kendte venstre- fløjsaktivist Arundhati Roy kommenterer regeringens militære offensivplaner mod Naxalitbevægelsen således:

”...Dette er ensbetydende med en officiel udmelding om borgerkrig. Hvordan regeringsstyrkerne så kan adskille folk i skovene og skelne mellem, hvem der er maoist og hvem der er sympatisør eller bare almindelig landsbybeboer, er der ingen, der véd”.

_____________________

Regeringens krig mod civilbefolkningen

Den indiske stats anti-terrorplaner for ”bekæmpelse af venstre-terrorisme” inkluderer en kvantitativ forøgelse af det paramilitære sikerhedspoliti CRPF og især af dette apparats specialenheder ”Copra” til bekæmpelse af Naxaliterne.

Ifølge indenrigsministeriets talsmand i New Delhi skal de områder, hvor Naxalit-bevægelsen står stærkt først ”renses for subversive elementer”. Derefter skal den ”civile orden” genetableres.

Indtil videre er alle disse planer løbet ud i sandet. ikke mindst pga. af  lokalbefolk- ningens manglende opbakning. Dele af militæret og de paramilitære styrker har enten  trukket sig ud af områderne eller er beskæftiget med at holde skansen i en radius omkring deres temporære baser.

__________________

Fordrivelse og vilkårlig repression

Særlig opbakning fik Naxaliterne i 1980’erne i det såkaldte stammebælte i det nordlige Indien. Her boede Adivasis i råstofrige skovområder i de indiske forbunds- stater Jharkhand og Chhattisgrah. Store områder som tidligere blev dyrket af autonome, selvforsynende Adivasi-fællesskaber ligger idag øde hen. Folkene her er blevet fordrevet fra deres landsbyer som led i statsmyndighedernes ”beskyttelses- foranstaltninger mod maoisterne”.

Idag lever de fleste af de fordrevne adivasis uden tag over hovedet. Mange er underernærede og syge. Flere er savnet eller flygtet til de tilstødende forbundsstater.

I takt med Indiens placering som sværvægter på verdensmarkedet, blev Adivasis-folkenes land tvangseksproprieret til fordel for digeprojekter, miner og multinationale industrikomplekser.

___________________

Henrettelser som ”præventiv nødværge”

For den indiske regering fremstår Naxaliterne idag som ”det største interne sikkerhedsproblem”. Flere ikke-regeringsorganisationer (NGOer) og menneske- rettighedsgrupper frygter, at en militær eskalation vil føre til en lang og blodig krig på bekostning af civilbefolkningen.

For Sudha Bharadwaj fra partiet ”Chhattisgrah Befrielsesfront” er regeringens opstandsbekæmpelses strategi ensbetydende med krig mod hundredetusinder af mennesker.

Vilkårlige fængslinger, ignoreren af sagsanlæg mod voldtægt og tortur, henrettelser som ”præventiv nødværge”, etc. er hverdagens udtryk for mangel på civilretslig beskyttelse i Jharkhand og Chhattisgrah. For politiet og den anti-maoistiske borgermilits ”Salwa Judum”  tilhører alle, som gør modstand mod fordrivelse eller nægter at samarbejde med myndighederne, automatisk til Naxalit-bevægelsen.

____________________

”Kampagne for overlevelse og værdighed”

Forskellige Naxalit-grupper har reageret på regeringens repression ved at opfordre befolkningen i de pågældende områder til i fællesskab at ytre modstand mod statsterrorisme.

I forlængelse heraf  startede Adivasis-stammerne og skovbeboernes organisationer fra ti forbundsstater i oktober 2009 en fælles ”kampagne for over- levelse og værdighed” . Heri anklages regeringen for, at deres ”krig mod terror” i virkeligheden sigter på

”...at undertrykke enhver dissens og modstand mod overtagelsen af deres områdes ressourcer. Endvidere hedder det: ”Hvis staten virkelig ønsker en positiv udvikling, skal dens repræsentanter allerførst standse deres åbenlyse overtrædelse af deres egne love.”

_________________

”Hvad der sker i Indien idag er intern kolonisering”

Forskellige NGOer i Chhattisgrah har utallige gange gjort opmærksom på, at store mineselskaber som Tata Steel, den britiske minekoncern Vedanta Resources, m.fl. venter på spring for at kunne komme til at udbytte Chhattisgrah’s store råstof- ressourcer. Først og fremmest jernmalm og bauxit. Også for EU-lande som er afhængige af import af bauxit, kobber og jernmalm, vil Chhattisgrah’s råstoffer være af oplagt interesse...

”En ophævelse af  eksportrestriktionerne for disse mineraler, samt liberalisering af investeringsreglerne vil betyde, at konflikten og den omfattende fordrivelse af mennesker fra de råstofrige områder vil eskalere yderligere”,

hedder det i en kommentar fra den tyske ’Evangelischen Entwicklungsdienst’ (2009), som har kommenteret den planlagte frihandelsaftale mellem EU og Indien.

Arundhati Roy mener, at det der sker i Indien idag og som myndighederne prøver at tilsløre i navn af terrorisme-bekæmpelse er ”en intern kolonisering, en kamp om land i ens eget land”.

(al. / autonom info-service)

____

Noter
1) Kort oprids af  Naxaliternes historie

Den maoistisk orienterede Naxalit-land- guerillabevægelse blev grundlagt i 1967 i kølvandet af en bondeopstand mod stor- godsejere i den vestbengalske landsby Naxalbari.

To vigtige organisationer spillede en afgørende rolle i Naxalitbevægelsens mest intense kampfase i årene mellem 1967 og 1972:

* Den partiopbyggende organisation ”All-India Coordination Committee of  Communist Revolutionaries” (idag opløst),

* Det mere bevægelsesorienterede og væsentligt talstærkere Communist Party of India / Marxist-Leninist.

I slutningen af 1970’erne led Naxaliterne en række hårde organisatoriske tilbageslag. Mange af deres medlemmer blev fængslet eller dræbt. Først i løbet af 80’erne lykkedes det for forskellige nye grupper at rekonstruere bevægelsens indflydelse blandt bønder, studerende og Adivasis. De  omkring 20 Naxalitorganisationer udkrystalliserede sig i to strategiske hovedstrømninger: En legalt arbejdende, der deltog i regionale valg og en, der knyttede bevægelsesaktiviteter sammen med guerillastrategien.

• Organisatorisk består Naxalitbevægelsen af følgende organisationer og partier:

* Communist Party of India (Marxist-Leninist) Liberation. Dannet i 1974, pro-parlamentarisk. Ideologisk marxistisk, leninistisk orienteret, dog med en kritisk holdning til både Stalin og Mao. CPI (ML) Liberation

* Communist Party of India (Marxist-Leninist) - New Democracy. Dannet i 1988. Aktiv fortrinsvis i bondebevægelsen. Ideologisk orienteret til den klassiske maoisme (Mao/Lin Piao/Tshu En-Lai). CPI (ML) – New Democracy

* Communist Party of India (Marxist-Leninist) (Kanu Sanyal). Dannet i 2005. Mao-stalinistisk orientering. Kombinerer legale og illegale kampformer. CPI (ML) – Kanu Sanyal

* Communist Party of India (Maoist). Dannet i 2004 som fusion mellem CPI(ML) People's War Group og Maoist Communist Centre of India. Klassisk maoistisk guerillastrategi “folkekrig” – koncept. Har gode relationer til Nepals Communist Party of Nepal (Maoist). CPI(Maoist) har en vigtig rolle i All India People’s Resistance Forum (sammenslutning af bonde-, kvinde-, fagforenings-, menneskerettigheds- organisationer, NGO`er, etc.). Avis:  People’s March  

* Communist Party of India (Marxist-Leninist) Janashakti: Dannet i 1992 som fusion mellem syv mindre ml-organisationer. Er repræsenteret i regionalparlamentet. Siden slutningen af 90’erne stærkere orienteret på væbnede undergrundsaktiviteter.  CPIml-Janashakti

___________________ 

Relaterede artikler

• - Outlook India: Jyoti Punwani: The Claws Of The State - The war on Maoists is backed by a parallel war on rights activists
• - Human Rights Watch: Sabotaged Schooling -Naxalite Attacks and Police Occupation of Schools in India’s Bihar and Jharkhand States ( 9. december 2009) 

________

Bøger

Sudeep Chakravartys: "Red Sun. Travels in Naxalite Country", London 2007

Prakash Singh: The Naxalite Movement in India. New Delhi 1995

Edward Duyker: Tribal Guerillas. The Santals of West-Bengal and the Naxalite Movement. Delhi/New, York/Oxford 1987

Louis Prakash: People Power: The Naxalite Movement in Central Bihar. New Delhi 2002

Sumanta Banerjee: In the Wake of Naxalbari. A History of the Naxalite Movement in India. Calcutta 1980.

Sumanta Banerjee: India's Simmering Revolution; The Naxalite Uprising. London 1984,

Phoolan Devi: Mit liv som banditternes dronning, Ekstra Bladets Forlag, 1996