Dresdens antifascister: ”Vi stopper nazisternes mindemarch”

For 65 år siden, natten mellem den 13. og 14. februar 1945, bombarderede 796 bombefly fra Royal Air Force den østtyske metropol Dresden. Dagen efter fulgte 311 amerikanske B-17 fly. Der blev kastet næsten 3000 tons bomber på byen ved Elbe floden. Byen blev bombet sønder og sammen og mellem 18-25.000 mennesker blev dræbt under disse angreb. Ifølge senere udsagn fra de allierede forårsagede det massive bombeangreb en stærk demoralisering af nazisternes bagland, som forkortede krigen.  

Siden 1998 har højreradikale kredse omkring nazistpartiet NPD (Nationaldemokratische Partei Deutschland) hvert år i februar måned marcheret gennem Dresden for at mindes ”forbrydelsen mod det tyske folk”. Den årlige naziopmarch i Dresden, der sidste år samlede omkring 6500 nazier fra Tyskland og udlandet, deriblandt Danmark, er den største af sin art i Europa.

Venstreradikale antifascistiske miljøer samt en bred antifascistisk byalliance har anmeldt moddemonstrationer og blokader af nazimarchen. Dette sker i protest mod nazisternes historieforfalskning og fremstillingen af det ”tyske folk som krigens offer”.  

• NPDs offertal er overtaget fra naziernes krigspropaganda
• Domstolen tillader nazimarch – politiet chikanerer antifascister
• Et bredt spektrum af antifascister vil blokere naziernes march

___________________________________________________

Naziernes manipulation med antallet af omkomne  

I februar 2009 demonstrerede omkring 6.500 nazier for at mindes de allieredes ”bombeholocaust” på Dresdens befolkning. Deres ”sørgemarch”

var møntet på de "hundredetusinder af døde under det anglo-amerikanske terrorangreb". De protesterer mod ”historieforfalskning og benægtelse af forbrydelsen mod det tyske folk”. Udtalelsen stammer fra NPDs ledende medlem Holger Apfel, som er parlamentsmedlem for nazipartiet i det saksiske delstatsparlament (1) Et andet ledende partimedlem, Jürgen Gansel, fastslår i en radio-debat, at omkring "250.000 - 300.000 borgere i Dresden omkom mellem den 13. og 14. februar 1945”. Han betegner dette som ”bombeholocaust”.  

Bystyret i Dresden har imidlertid nedsat et historikerudvalg, som i en ganske ny undersøgelse dokumenterer, at der i virkeligheden omkom mellem 18.000 og 25.000 mennesker under bombardementerne i februar 1945. Dette foreløbige resultat stemmer ganske godt overens med byforvaltningens egne oplysninger umiddelbart efter bombardementerne. Naziernes propagandaministerium manipulerede med disse tal og hævdede, at antallet af civile omkomne var af en helt anden størrelsesorden - og at op til 350.000 civile var omkommet. Det er disse propagandatal, NPD refererer til i deres forsøg på at omskrive historien ved at fremstille den tyske befolkning som offer og sidestille deres lidelser med tilintetgørelsen af Europas jøder, samt sigøjnerne fra Sinti og Roma.  

Formålet var at afslutte hurtigst muligt den meningsløse fortsættelse af krigen

De allieredes strategi i slutfasen af krigen var at skabe demoralisering af nazi-værnemagtens relativ intakte bagland. Dette blev iværksat med massive angreb på tyske storbyers infrastruktur og befolkning. Formålet var at afslutte hurtigst muligt den meningsløse fortsættelse af krigen, der resulterede i yderligere millioner af menneskers død, ødelæggelse af mange byer og en barbarisk hærgen af store landområder.

I krigens sidste måneder døde der i gennemsnit dagligt 10.000 tyske soldater. Den sovjetiske Røde Hær mistede hele 800.000 soldater under befrielsen af de østlige dele af Tyskland. (2)

Domstolen tillader nazimarchen  

Forvaltningsdomstolen i Dresden har ophævet byrådets beslutning om at forbyde dette års nazi-mindemarch gennem byen. Istedet har byrådet i Dresden anvist nazierne en plads i periferien af byen til en stationær manifestation foran banegården ”Neustadt”. Uanset intentionerne fra byrådets side, anser de venstreradikale antifas byrådets valg af alternativt forsamlingssted som en ignorant handling: Netop fra denne banegård blev byens jøder deporteret til koncentrationslejrene. Forestillingen om at nazier ved deres opmarch på stedet vil gøre grin med de anbragte mindetavler for deportationerne er ifølge antifas helt utilgivelig... 

De officielle arrangører af årets nazimarch er ”Junge Landsmannschaft Ostdeutschland” (3). De har via deres advokat anket bystyrets forbud af deres march igennem Dresdens indre by og har fået medhold ved Forvaltningsdomstolen. Domstolen skriver i begrundelsen for sin afgørelse, ”...at staten må sørge for at beskytte en anmeldt demonstration mod forstyrrelser fra tredje part. At forbyde et anmeldt arrangement forudsætter, at politiet erklærer, at der er tale om en nødsituation”. Dette mener dommerne ikke er tilfældet ifm. denne begivenhed.

Dresdens byråd har i mandags (8.februar) anket denne afgørelse til en højere instans – delstaten Sachsens Overforvaltningsdomstol i byen Bautzen. Byrådets anke forventes at blive afgjort idag - torsdag, den 11. februar. AJOUR: Torsdag eftermiddag stadfestede

Overforvaltningsdomstolen den tidl. domsafsigelse: Naziernes march forbliver tilladt! Ruten er stadigvæk uklar.

Indtil den endelige afgørelse falder ved Overforvaltningsdomstolen, gælder den marchrute, som ”Junge Landsmannschaft Ostdeutschland” har anmeldt. Mens der hersker noget uklarhed om ruten gennem byen, står naziernes samlingssted lørdag middag fast: Byens hovedbanegård i det centrale Dresden.

Derfra går det enten ligesom forrige år via Petersburgerstrasse i retning rådhuset eller i den anden retning mod Lenneplatz.  

Op til 8000 politifolk på gaden i Dresden i weekenden  

Dresdens politi nægter at svare journalister fra forskellige dagblade, som har spurgt til omfanget af politistyrkerne på lørdag, den 13.februar. De nægter at oplyse det nøjagtige tal af  ”taktiske grunde overfor potentielle ballademagere”. Men der bliver indsat betydeligt flere end de 4500 politifolk, der var i indsats sidste år. Rygterne siger, at der snarere bliver tale om 8000 robotcops (kilde: Neues Deutschland).  

Politiaktioner mod antifascister  

En forsmag på politiets og justitsvæsents fremgangsmåde på lørdag fik antifascister, da byens statsanklager Christian Avenarius den 19.januar foranledigede en del ransagelser i jagten på materiale, der mobiliserer mod naziopmarchen. I den forbindelse beslaglagde politiet store mængder af plakater (”Dresden Nazifrei”) og flyers. Blandt de steder politiet ransagede var bl.a. den antifascistiske infoshop ”Red Stuff” i Berlin-Kreuzberg og det parlamentariske venstrefløjsparti ”Die Linke’s” lokaler i Dresden.

Begrundelsen var myndighedernes ”mistanke” om, at der fra disse steder "planlægges strafbare handlinger” i form af  blokader og andre aktioner ifm. nazimarchen den 13.februar. For en stund lykkedes det for myndighederne at lukke internet-hjemmesiden fra den brede alliance ”Dresden Nazifrei”. Nu er den igen på banen.

NOTER

1) Ved delstatsvalget i 2004 opnåede NPD i nogle sachsiske småkommuner mellem 20-25 procent, i hele Sachsen 9,2 procent. Det var første gang i 36 år, at nazisterne blev repræsenteret i et tysk parlament. Fire år efter, tabte NPD igen omkring 40 procent af stemmerne og opnåede dengang 5,6 procent. De første kommentarer forklarede tilbagegangen med naziernes kommunalpolitiske mangel på socialt engagement, korruptionsdømte NPD-funktionærer samt de konservatives (CDU) overtagelse af dele af NPDs indvandrerfjendtlige positioneringer. Dertil kommer det faktum, at der findes et ganske marginalt antal af indvandrere i Sachsen. I andre dele af Tyskland var tendensen den samme. Skønt det lykkedes for NPD og andre højreradikale, mindre splittergrupper som Republikanere, PRO, Deutsche Volks Union, etc.  at blive præsenteret i nogle byråd i småbyer som Erkelenz, Hückelhoven, Viersen (Niederrhein) samt i større byer som i Mönchengladbach, Dortmund, m.fl. , var det ikke muligt at opnå en fraktionsstatus ( ensbetydende med større politisk indflydelse og større økonomiske tilskud).

- se Interview med et tidl. medlem af nazipartiet NPD

2) Se baggrundsartiklerne

    -  Nazi-rigets sidste dage

    - Auschwitz auf der Strasse - Todesmärsche in Dresden

    - Jungle World: Europas Rechte trauern in Dresden

3) ”Junge Landsmannschaft Ostdeutschland” (JLO) er ungdomsforbundet for det højreradikale ”Bund der Vertriebenen” (BDV). En organisation af folk, der i slutningen af krigen flygtede fra deres hjemstavn i Østtyskland eller fra bosteder i de af nazierne kolonialiserede østområder. BDV og dens tilsluttede organisationer anser sig selv som ”krigens sagesløse offer” og kræver bl.a. økonomisk kompensation fra de østeuropæiske regeringer.  ”Junge Landsmannschaft Ostdeutschland” har tætte kontakter til det tyske naziparti NPD.