- en kommentar af Vagn Rasmussen*
26.februar 2010. På grund af sin geografiske beliggenhed og på grund af eksistensen af mange naturressourcer er Somalia igen kommet i søgelyset, sidst i Enhedslisten i diskussionen om folketingsgruppens opbakning bag planerne om at sende krigsskibet Absalon til Somalias kyster.
-
" Om selve sørøveriets eksistens, mener jeg, det væsentligst er et resultat af, at det internationale samfund ikke vil overlade det til somalierne selv at afgøre deres egen fremtid."
________________________________________________
Under overskriften ”Frygt for islamisk lov skræmmer piraterne Væk”, skrev Telegraph fra London, den 17. oktober 2006:
”Spredningen af islamisk herredømme i Somalia under Unionen af Islamiske Domstole fortjener særlig opmærksomhed”, sagde gruppen (Merchant International Group): ”Over 40 angreb på skibe ved Somalias kyster blev rapporteret mellem marts og juli 2006, men ikke en eneste pirathandling er blevet rapporteret i månederne siden”.
Hvad taler vi egentlig om, når det gælder Somalia?
Når Somalia normalt nævnes, tænker man kun på den republik, som blev dannet i 1960 ved en sammenslutning af den tidligere italienske koloni i det sydlige og centrale Somalia med den tidligere britiske koloni mod nordvest. Men dette er egentlig en fejl, fordi det historiske Somalia er meget større.
Det var kolonimagterne, der opdelte Afrika. Ikke så det passede afrikanerne, men som de nu kunne blive enige om indbyrdes. Mange grænser mellem de afrikanske lande blev tegnet op med en lineal. Folk, der ikke havde meget tilfælles, og som talte forskellige sprog, blev på denne måde tvunget sammen i de nye afrikanske stater, som blev en følge af ophævelsen af den direkte kolonialisme. Den forsatte afhængighed af de tidligere kolonimagter viser sig blandt i, at man i mange lande forsat benytter den tidligere kolonimagts sprog som det officielle sprog i landet.
For Somalias vedkommende skete det stik modsatte. Somalia blev selv delt op i fem dele. Foruden de to områder, som blev slået sammen i 1960, så kom den sydligste del ind under det nuværende Kenya, en anden og meget stor del blev givet til det ”kristne” Etiopien, og i det yderste nordvestlige hjørne, som er en tidligere fransk koloni, lod Frankrig den selvstændige stat Djibouti opstå, men som det er fransk sædvane på basis af, at regeringen i Djibouti accepterede fortsat tilstedeværelse af franske styrker.
”Hvis vi ikke handler nu, må vi forberede os på dannelsen af religiøse eller etniske republikker i de kommende år i Afrika”
På grund af den særlige form, som Somalia er blevet opdelt på, har somalisk nationalisme fået en særlig sprængfarlig natur. Hver gang somalisk nationalisme er i fremmarch, er den en trussel mod denne opdeling af Somalia, men også for den koloniale opdeling af de andre afrikanske stater. På et møde i Nairobi i den afrikanske union den 14. december 2006 – kort tid før det etiopiske angreb mod Somalia i 2006 - formulerede formanden for unionen, Alpha Omar Konara, problemet på den måde: ”Hvis vi ikke handler nu, må vi forberede os på dannelsen af religiøse eller etniske republikker i de kommende år i Afrika”.
billeder fra højre: Somaliske pirater bliver standset af en NATO-patrulje * Somalisk pirat med bazooka * Det udstationerede danske krigsskib "Absalon"
____________________________________________
Somalisk nationalisme og klanopdelingen
Somalierne har en stærk tilknytning til deres klaner – og særligt i usikre tider, hvor det kan livsvigtig at være beskyttet af en stor og magtfuld klan. Alligevel er alle store nationale bevægelser bygget op på de fælles elementer i somalisk nationalisme lige fra organiseringen af det første oprør mod kolonimagterne fra 1899 og til 1920 under ledelse af ”den gale Mullah”, som briterne kaldte ham, over dannelsen af Somali Youth League i 1944, som dannede de første regeringer i det selvstændige Somalia, over dannelsen af den forrige somaliske regering i Arta i 2000 og til de islamiske domstoles korte magtperiode i sommeren 2006. I alle disse bevægelser spillede klantilhørsforholdene en meget mindre betydning, end folks personlige evner gjorde.
Denne demokratiske tradition blev for alvor brudt, da det internationale samfund lod Somalias fjendtlige nabostater i den lokale samarbejdsorganisation, IGAD, indkalde til en ny ’”forsoningskonference” for Somalia i 2001. For til denne konference inviterede man fortrinsvis de traditionelle ledere af de somaliske klaner, som ikke er folkelig valgte, men hvis stillinger går i arv, ligesom det er tilfældet med den danske kongemagt. Efter to og et halvt års forhandlinger – hovedsageligt betalt af de europæiske skatteydere – enedes man om en forfatning for Somalia, hvor de traditionelle ledere af de fire største klaner hver besatte 61 pladser i parlamentet, mens lederne for de små klaner besatte de 31 pladser.
Lederne af de største klaner overlod en del af fordelingen af pladserne til de traditionelle ledere af deres sub-klaner og sub-subklaner, som væsentligst består at etiopisk- og amerikanskstøttede krigsherrer. Som et resultat af denne udemokratiske forfatning ledes Somalias officielle parlament og regering af nogle af verdens værste krigsforbrydere.
Den etiopiske hærs beskæmmende tilbagetrækning
Det siger næsten sig selv, at et sådant parlament og en sådan regering har været upopulær i Somalia, siden de blev dannet. Det var derfor nødvendigt, at etiopierne hjalp dem til at flytte til Somalia – først til byen Johwar siden til den landlige by Baidoa – tættere på Etiopien - hvor den i lang tid var isoleret af de somaliske oprørere. Først med den etiopiske invasion i december 2006 kom den til Mogadishu ridende på ryggen af etiopiske tanks, som for manges vedkommende for amerikanske penge var indkøbt i ”slyngelstaten”, Nordkorea.
Siden har den etiopiske hær beskæmmet måtte trække sig tilbage fra Somalia og et nyt forsøg på at popularisere regeringen ved at sætte en tidligere leder af de islamiske domstole i spidsen for den – og for et nyt og meget stort parlament, udpeget på samme måde – er også slået totalt fejl. I dag kontrollerer den ”FN-støttede somaliske federale overgangsregering” kun nogle få gader i Mogadishu.
Også et forsøg på at danne en ny bevægelse af somaliske krigsherrer under navnet Ahlu Sunna Waljame synes ikke at ville lykkes.
Identificerbare formationer i Somalia
Den første formation, som springer i øjnene, når talen i dag er om Somalia, er Al Shabab, som kontrollerer langt størstedelen af det sydlige og centrale Somalia. Al Shabab er religiøst funderet og den mindre oprørsgruppe Hizbul Islam, som arbejder i en vis forståelse med Al Shabab, er mere national orienteret.
Begge grupper er bygget op på tværs af klanerne. De henter desuden deres folkelige støtte i den kendsgerning, at der i de områder, de kontrollerer hersker fred og at befolkningerne kan have deres ejendele uden at være bange for at få dem stjålet, hvad der bestemt ikke er tilfældet i de få områder, som krigsforbryderregeringen stadigt kontrollerer i Mogadishu.
I virkeligheden er Al Shababs udlægning af islam (kaldet wabarisme) et importprodukt fra Saudi Arabien, som i årevis har finansieret fundamentalistiske skoler i Somalia, sådan som også har finansieret madras-skoler i bl.a. Pakistan, som præker den saudiarabiske form for islam.
Taliban og Al Shabab er brødre i ånden
Men man begår en fejl, hvis man tror, at nogen af oprørsgrupperne er entydige størrelser. De er for eksempel også afhængige af den lokale befolknings støtte i et land, der vrimler med våben.
Al Shabab og delvist også Hizbul Islams strenge wabarisme harmonerer dårligt med det somaliske folks normale meget tolerante udlægning af islam. Men så længe udlandet blander sig i Somalias indre forhold, vil det være svært for mere moderate kræfter at komme til orde.
Til disse to størrelser skal der føjes en tredje, som man er tilbøjelig til at glemme, men som ikke desto mindre er meget vigtig.
Det er den tradition, som kan føres tilbage til dengang Somalia sidst havde en funktionsdygtig under Siad Barre og særligt i hans ”socialistiske” – eller rettere sagt – stalinistiske periode, som varede, indtil han under et forsøg på at befri det somaliske Ogaden i Etiopien uventet stødte ind i cubanske styrker under ledelse af en russisk general.
For mange somaliere står denne periode som et højdepunkt i somalisk historie. For mit eget vedkommende har jeg truffet en del somaliere både i Somalia selv, men også i Danmark, som stadig betegner sig selv som kommunister, og da jeg selv har rødder i en bolsjevikisk tradition, som den udlægges af Fjerde Internationale, har det været en fornøjelse af diskutere socialismens fremtid med dem.
Somalias tidligere præsident, Abdulkassim Salad Hassan og mange af hans ministre, har selv rødder i denne tradition.
Når man skal bedømme Siad Barre, må man ikke glemme de positive sider af hans politik. Det var Siad Barres regering, som opbyggede det somaliske undervisningsvæsen med gratis undervisning af alle, introducerede det latiniserede somaliske skriftsprog, ligestillede kvinder med mænd (kvinder kunne gå klædt som det passede dem – også i lårkorte skørter eller i jeans), forbød omskæring af små piger, førte kamp mod de mest reaktionære imamer – og andre fornuftige ting.
"STS - International Solidarity" i Somalia
STS i Somalia er også dybt påvirket af denne tradition. Det var f.eks. denne tradition, der lå bag de store folkelige fester i havnebyen Marka, som jeg har overværet to gange, hvor AIDSOM og dens kvindegruppe med moderne rockmusik, sange, danse og morsom underholdning vekslende med korte taler oplyste befolkningen om AIDS, HIV om det forkastelige i omskæring af små piger, om nødvendigheden af kvinders rettigheder og om det forkerte i polygami.
Da det i dag er Al Shabab, der kontrollerer Marka, har metoderne for kampen måttet ændres, men den er på ingen måde opgivet. For nogle måneder siden åbnede STS Somalia endda et nyt hovedvarter i Marka ved siden af det, de i forvejen har på Bakara marked i Mogadishu.
_______________________
* Vagn Rasmussen
Medlem af STS International Solidarity, som har arbejdet i og med Somalia siden 1999.
STS International Solidarity
Hvis du har lyst til at abonnere Intersol, kontakt venligst:
sts@intsol.dk Hjemmeside: www.intersol.dk
___________________
INFOS om Somalia
Hovedstad: Mogadishu
Areal: 638 000 km2
Befolkning: 9,0 millioner
Befolkningstæthed: 14 inv/km2
Befolkningstilvækst (pr. år): 2,7%
Levealder: Mænd 47 år, kvinder 49 år
Vigtigste sprog: Somali
Kommentar schreiben