1.maj 2008 i Berlin - en reportage

 

Vi var nogle fra København, som deltog i den autonome, venstreradikale 1. maj-demo i Berlin.

  • En reportage fra autonom infoservice

De autonomes Revolutionære 1. maj-demo

____________________

Demoen startede ved 18-tiden fra Kottbusser Tor i hjertet af bydelen Kreuzberg. 

Det italienske ska-band ”Banda Basotti” og den franske rap-gruppe Key Arkana fik demoen til at gynge, så asfalten brændte. En række talere varslede fortsat kamp til stregen mod bystyrets omstrukturering af kvarteret til fordel for de økonomisk velsituerede (gentrifikation).

 

 

Det var tæt. Det var sort
En time senere bevægede 10-12.000 venstreradikale sig gennem Berlins multikulturelle bydel Kreuzberg. Det var tæt. Det var sort. Forrest gik de to antifa-blokke Antifaschistische Linke Berlin (ALB) og ARAB. Side om side gik unge antifas, Köpi-Squats, grupper af unge indvandrere, anarkister med sorte stjerner og enkelte med anarkosyndikalismens rød-sorte faner, autonome veteraner, kendte medlemmer af hedengangne væbnede grupper, Punks, unge kurdere med billeder af Öcalan, alternative øko-aktivister, kendte 68-ere, folk med Mumia Abu-Jamal-transparent, kvindegrupper, ... Nogle var kommet langvejs fra - fra Baskerlandet, Italien, Østrig, Spanien, Frankrig - og fra Danmark :-). Cyklister og ”autonome pensionister” afslutter demoens brogede skare.
Stemningen er på største delen af ruten glad og afslappet. Paroler mod racisme, mod nazier, mod tvangsarbejde og for kollektivt oprør svirrede gennem forårsluften. Men kun få vinder gehør og når mere end tre, fire rækker frem. Mange beboere og børn følger demoen på de brede boulevarder. Omkring 4700 pansere holder sig i sidegaderne, foran og bag demonstrationen. Helikoptere ledsager optoget fra luften.

_____________ 

Kommunens "MYFEST"

Demoruten går på kryds og tværs gennem Kreuzberg og krydser på Heinrich Platz den kommunalt finansierede ”Myfest”. Da demonstrationen støder på festen, har denne allerede været igang i 7 timer. Mange af de titusinde festdeltagere er mærket af flere timers dans, druk og grilmad i forårsvarmen. ”Myfest-initiativet” har eksisteret i nogle år og er tænkt som et ”de-eskalations –initiativ”. Det er blevet til i et samarbejde mellem nogle af Kreuzbergs beboerinitiativer, politiledelsen og den parlamentariske venstrefløj (Alternative Liste /Grünen og Die Linke). Festen er først og fremmest et konsumgilde med multikultibands, mængder af øl – og grillboder. Mange festdeltagere, som før hen har deltaget i mere eller mindre politiske riotritualer, er således blevet passiviseret af druk og happy-days-stemning.

__________________________ 

”Tak for sidst ” til Berlins politipræsident
  Da den revolutionære 1.maj demo passerer festens hovedstrøg omkring Heinrich Platz forsøger kommunalt betalte fredsvagter at danne kæder mellem demoen og ”Myfest”-deltagerne. Det varer dog kun få sekunder, før kæden er blevet opslugt af folk, som tilslutter sig demoen.
På Lausitzer Platz forlader omkring 1000 demonstranter pludseligt hoveddemoen og løber hen til en gruppe politifolk, der viser sig at være fra en let bevæbnet, meget mobil specialkommando, den såkaldte Sondereinsatzkommando (SEK). Kort forinden havde nogle ”demo-scouts” genkendt Berlins berygtede politipræsident og hardliner Dieter Glietsch. Han sad sammen med en gruppe SEK-bodyguards i en udendørscafé og iagttog demonstrationen.
Demonstranterne sagde ”tak for sidst” ved at hælde et par øl over ham. Aggressive pansere eskalerede situationen, men måtte til sidst tage flugten sammen med deres politipræsident i midten. En af politipræsidentens bodyguards trak sin pistol, men mistede tilsyneladende orienteringen, da han vendte sig truende om mod de tilstedeværende mediefolk. Andre pansere sprayede panisk med peberspray omkring sig. Politichefen og hans garde nåede hen til en politibus og rasede fra stedet. Fulgt af stole, sten og flasker som sidste afskedssalut. 

___________________

138 anholdte demonstranter...

Senere på aftenen kom det til korte heftige konfrontationer mellem demo-deltagere og politiet. Sidstnævnte måtte adskillige gange trække sig tilbage fra Kreuzberg. Ifølge det progressive dagblad TAZ blev 138 demonstranter anholdt (sidste år: mere end det dobbelte), 90 politibetjente blev lettere såret (sidste år 115), 9 banker, en tankstation, en Mc Donalds filiale, et par luksusbiler blev delvist ødelagt (sidste år 24). 
En repræsentant fra Antifaschistische Linke udtalte til medierne, at 1. maj-konfrontationerne i sammenligning med de sidste par år ”...var væsentligt hårdere på grund af den massive politivold”. Demonstrationsledelsen opløste derfor demonstrationen før planlagt. 

Den post-autonome "MAYDAY-demo" i Berlin

En anden venstreradikal demo, ”Mayday-parade”, med omkring 7000 deltagere, startede allerede tidligt om eftermiddagen. Demoen gik fra Boxhagener Platz i den østlige del af Berlin og bevægede sig i retning af Kreuzberg. Det politiske omdrejningspunkt var her kampen mod prækarisering og mod tvangsfleksibilitet i arbejdsprocessen. På trods af gode intentioner og politisk-kreativ mangfoldighed, lignede demoen lidt for meget en politiseret udgave af byens så berømte ”Love parade”.

VIDEOCLIP fra 1.maj i Berlin
Hvad pressen skrev om den revolutionære 1.maj-demo i Berlin 

____________

1.maj i Hamburg 

Her var 1. maj-demonstrationen præget af direkte konfrontationer med en stor naziopmarch. Omkring 1000 nazier fra hele Tyskland og udlandet samledes således i Hamburg. De tilstedeværende 2500 kampklædte pansere koncentrerede sig fortrinsvis om at angribe de omkring 8000 antifascister og lokale beboerinitiativer med peberspray, massive knippelorgier og vandkanoner. Nazierne led atter engang et knusende nederlag på trods af deres landsdækkende mobilisering. 

I byer som Nürnberg, Bremen, Dortmund, Köln, etc. kom det ligeledes til kampe mellem naziopmarcher og antiracister.

________________________________

 Ingenting förändras av sej själv

Vi var en gång av samma slag
Vi trodde bägge på alla löftena man gav
Men dagen gick och det blev kväll
och ingenting förändrade sej själv

Det tog sin tid att se det klart
att det vi skapar själva, det är det enda som blir av
Vi kunde gott behövt din hjälp
För ingenting förändras av sej själv

Tiden när vi föddes eller platsen där vi bor
Minnena är inte längre nog
Nej, det är kamp för samma framtid och tro på samma mål
som gör att man kan säg’, man hör ihop

Det har bli’tt sent och jag ska gå
Jag slutar aldrig hoppas att jag ska få dej förstå
Om nåt ska brinna krävs det eld
För ingenting förändras av sej själv
 

(Michael Wiehe og Björn Afzelius)