”Fascisterne ledte efter Stieg i vores opgang...”

Eva Gabrielsson og Stieg Larsson
Eva Gabrielsson og Stieg Larsson

Et interview med Eva Gabrielsson, der i 32 år levede sammen med den verdensberømte,  krimiforfatter Stieg Larsson

Eva Gabrielsson har skrevet bogen ”Året efter Stieg”. Her beretter hun om deres liv sammen, deres antifascistiske engagement, tilblivelsen af Millenium- bøgerne, arvestriden og hendes personlige sorg efter Stiegs pludselige død i 2004.  

 

_________________

Interview

med Eva Gabrielsson

  • Efter du har været tavs så længe, har du nu meddelt offentligheden, at du har skrevet en bog. Passer det, at du har skrevet en biografi om Stieg Larsson?  

Eva Gabrielsson: Nej, ”Året efter Stieg” handler om, hvordan det var for mig, da Stieg døde. Hvordan man gennem et sådant tab, et sådant chok, bliver til en helt anden person. Det drejer sig om søgen efter udveje. Men selvfølgelig handler den også om tilblivelsen af krimierne og arvestriden med Stiegs familie.   

  • Hvorfor har du så længe undgået enhver form for ytring til offentligheden?  

Eva Gabrielsson: Jeg ville og kunne ikke. Jeg var ligesom lammet. Da den første bog udkom i sommeren 2005, var Stieg lige død  otte måneder før. På et eller andet senere tidspunkt løsnede det op for mig. Jeg blev klar over, at det var på tide, at nogen forsvarede Stieg og hans krimier. I Sverige er meget af den politiske kraft, som hans bøger har, blevet fortrængt. For mange er de udelukkende underholdende action-historier. Koblet sammen med arvestridigheder som ekstrabonus for sladderpressen.  

  • Der spekuleres heftigt over, om du har skrevet bøgerne sammen med Stieg Larsson. Nogle journalister hævder, at han var en talentløs forfatter, som aldrig havde klaret det alene. Altså: Er du medforfatter?  

Eva Gabrielsson: Stieg kunne skrive udemærket, alt andet er løgn. (...)

Jeg tog aktivt del i Millennium-trilogien. Når jeg idag læser bøgerne, har jeg svært ved at differentiere, hvad der udelukkende stammer fra Stieg og hvad der stammer fra mig angående stil og indhold. Det var Stiegs bog, men det drejede sig aldrig om, hvem der nedskrev eller bearbejdede teksterne. Vi havde ingen anelse om, hvor stor en succes bøgerne ville få. Og vi anede ikke, at Stieg snart ville dø.

  • Hvordan så det fælles arbejde på bøgerne konkret ud?  

Eva Gabrielsson: Stieg har aldrig haft en udførlig plan om forløbet eller skitser for hele bogen. Selv ikke da det blev meget indviklet og med mange lag. Selve handlingsforløbet opstod meget spontant: Vi indoptog simpelthen tingene, som kom fra vores hverdag, fra bladene og fra verdensbegivenhederne. Det drejer sig immervæk om 600 sider, da kan man ikke planlægge det hele. Vi lod os rive med af begivenheder, som gav os energi til at fortsætte. Stig var meget selvsikker. Han havde forestillinger om, at det skulle blive til mindst 10 bind.  

  • Stieg Larssons far sagde, at hvis du var medforfatter, skulle dit navn have stået i tykke bogstaver på bøgerne. Hvorfor optrådte du ikke som medforfatter?  

Eva Gabrielsson: Det skyldes, at Stieg og jeg principielt ikke ville se vores navne blive nævnt sammen. Det var simpelthen for stor en risiko.Vi holdt meget bevidst på denne adskillelse. Ligegyldigt om det drejede sig om kontrakter eller formularer. (...) Kun mit navn stod på indgangsdøren til vores bolig og samtlige regninger gik over mit navn. Stiegs liv blev truet af højreekstremister. Han stod højt placeret på visse dødslister, fordi han beskrev de svenske naziorganisationer og deres strukturer i detaljer. Stiegs billede og vores adresse blev offentliggjort i en tidsskrift fra naziorganisationen ”Hvidt Arisk Motstand”.  

  • Fandes der konkrete angreb?  

Eva Gabrielsson: Nej, men det skyldtes stort held. Fascisterne har flere gange været inde i vores opgang, men de vidste ikke, præcist i hvilken lejlighed Stieg boede. Jeg var ikke kendt i deres kredse. Højreekstremisterne antog dengang, at Stieg var bøsse. De mistænkte forskellige mænd for at være hans partner.  

  • Indtil nu er der udgivet tre bind. Det siges, at der findes en fjerde del, som du holder skjult som pant imod arvingerne. Man kunne læse i svenske medier, at Stiegs Larssons far har truet med at lade dig smide ud af din og Stiegs lejlighed i tilfælde af, at du ikke udleverer dette fjerde manuskript. Eksisterer sådant et overhovedet?  

Eva Gabrielsson: Ja, der findes en fjerde del med Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Det er gemt i en fil i Stiegs forsvundne laptop. De må vide, at der kører en juridisk sag herom. Hvor denne laptop nu befinder sig, ved jeg ikke. Den fjerde del er ikke helt færdig, men der findes 200 sider af den.  

  • Du omtaler Stiegs far og bror. Det er dem, som har fået hele arven. Hvor tæt kendte de tre mænd hinanden?  

Eva Gabrielsson: (...) Sandheden er, at de overhovedet ikke kendte hinanden. De havde næsten ingen kontakt til hinanden.(...) Stieg lykønskede sin far per telefon til fødselsdagen, vi sendte julegaver, men der eksisterede ingen relationer – hverken følelsesmæssige eller intellektuelle. Jeg vil sige det på den måde, at jeg ikke havde et dårligere forhold til dem end Stieg har haft.  

(...) Alt det Stieg stod for i tanker og værdier, har hans far ingen anelse om. Familien er slet ikke istand til at repræsentere Milleniumkrimierne.

____________________________  

( Interviewet er offentliggjort i det tyske ugemagasin DER STERN nr.11/2010. Vi har oversat et relevant uddrag heraf. ”De” har vi forandret til ”du” for at nedtone den noget stive interview ramme. Autonom infoservice).  

 

Om Stieg Larsson  

Stieg Larsson  - født Karl Stig-Erland Larsson den 15. august 1954 i Skelleftehamn i Västerbottens län – død den 9. november 2004 i Stockholm.

Han var en svensk journalist, forfatter og sympatisør til Socialistiska Partiet (svensk sektion af den trotskistiske 4.Internationale).

Stieg var aktiv antifascist og chefredaktør på det antifascistiske magasin Expo . Han var desuden Skandinavien korrespondent for det britiske anti-fascistiske tidsskrift Searchlight.  

I midten af 1980’erne skrev han sammen med Anna-Lena Lodenius bogen ”Det ekstreme Højre” (Udgivet på dansk i 1991 og 94 af Forlaget Tiden), hvori de kortlagde den organiserede racismes forgrenede netværk i Sverige.  

Stieg Larsson er efterhånden mest kendt for at have skrevet tidens stort omtalte bogtrilogi, Millenium-trilogien, tre samfundskritiske kriminalromaner om makkerparret Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Efter Stieg Larssons død har bøgerne toppet diverse bestsellerlister og vundet adskillige priser. Stieg Larsson døde af et hjertestop endnu før den første bog i serien, Mænd der hader kvinder, udkom i 2005.