Colombias guerillabevægelser afslutter intern konflikt

Landets to dominerende guerilla- bevægelser, den kommunistisk orienterede FARC og den guevarist- iske ELN har offentliggjort en fælles erklæring, hvori de afslutter deres årelange interne konflikt og betegner det som ”en tragisk konfrontation”.

  • Baggrunden for den interne konflikt
  • Fælleserklæringen fra FARC og ELN
  • Byguerillaorganisationernes historie og politik

Væbnede konfrontationer

Colombias vigtigste væbnede venstre -

fløjsbevægelser – ’Colombias revolutionære folkehær’ (FARC) - med omkring 9.000 fightere og ’Den nationale befrielseshær’

(ELN) - med omkring 3-5000 fightere, har erklæret deres væbnede konflikt med hinanden for afsluttet.

Erklæringen, der er underskrevet af ELNs regionale ledelse for den ”østlige krigsfront” og FARCs såkaldte ”Østblok”, skal sætte et punktum for den væbnede konfrontation mellem de to guerillaorganisationer i landets østlige provins Arauca.

De årelange stridigheder brød i maj måned 2010 ud i militære kampe. Erklæringen omtaler ikke årsagerne til de heftige uover-ensstemmelser, men politiske kommentarer i medierne peger på organisationernes indbyrdes konkurrence om kontrollen med området og indflydelse i befolkningen.

Regionens indbyggere er regelmæssigt kommet i skudlinjen mellem de fjendtlige linjer og mange familier så sig derfor nødtvunget til at flygte ud af kampzonen. Dette indrømmedes inddirekte i fælleserklæringen, idet guerillaorganisationerne tilskyndede bønderne til at vende tilbage til deres jordlodder.

Arauca - Guerillaens tilbagetrækningsområdet

I regionen Arauca har begge organisationer været tilstede siden dens grundlæggelse midt i 1960’erne på grund af områdets strategiske fordelagtighed.  Arauca regionen er tyndt befolket, præget af mange bjerge og uvejsomme skovområder i grænse -

landet til Venezuela - et ideelt tilbagetrækningsområde for en kæmpende guerilla -

bevægelse.

Arauca-provinsen
Arauca-provinsen

Uklare fronter

Allerede i december 2009 offentliggjorde de centrale ledelser i begge guerillaorganisationer en erklæring, hvori de udstedte ordrer til deres respektive enheder om øjeblikkeligt at afslutte enhver form for gensidig konfrontation og til at respektere civilbefolkningen. Alligevel eskalerede konflikten i Arauca, mens FARC og ELN på samme tidspunkt gennemførte fælles operationer i landets sydvestlige provins Nariño. Her angreb deres lokale militærenheder i fællesskab hovedkvarteret for den militære efterretningstjeneste i byen Pasto.

"Oprørske banditter"

I dagbladet ’El Tiempo’ af den 7. september 2010 beskriver León Valencia (1) – en af grundlæggerne af ELN - baggrunden for de interne konflikter indenfor guerillaen. Han advarer samtidigt imod den af medierne og regeringen udbredte opfattelse, at de ”oprørske banditter” nu er besejret. En gængs praksis som landets højrefløj regelmæssigt disker op med, så snart medierne beretter om påståede eller reelle problemer på guerillafronten.

Ny generation af paramilitære højreekstremister

I starten af september 2010 offentliggør menneskerettighedsorganisationen ’Indepaz’ en undersøgelse om fremkomsten af en ny generation af  højreradikale paramilitære enheder. Grupper som ”Sorte Ørn” og ”Rastojos” opererer i 29 af landets 32 provinser. Deres omkring 13.000 væbnede medlemmer er ansvarlige for flertallet af de organiserede voldshandlinger i landet. Rapporten er ikke overraskende stort set blevet ignoreret af landets store borgerlige medier.

(autonom info-service) 

Om FARC og ELN

Noter

(1) Ældre kommentar af León Valencia på YouTube

______________________________

Fælles erklæring af den 14. september 2010:

 

”Aldrig mere konfrontation mellem revolutionære”

Columbias guerillaorganisationer FARC (Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia)  und ELN (Ejército de Liberación Nacional) offentliggør fælles erklæring efter kampe i Arauca.

Guerillaledelsen i det østlige Columbia, som omfatter Arauca, Casanare, Boyacá og en del af Santander, erklærer med støtte fra de øverste kommandostrukturer i det nationale sekretariat (FARC) og i centralkomitéen (ELN), at de tragiske konfrontationer, som har fundet sted mellem FARC-EP (Ejérctio del Pueblo ) og ELN i Arauca, er endegyldigt forbi.

Begge parter mødtes i Arauca i en atmosfære præget af stor åbenhed og hjertelighed for at diskutere årsagerne til den ulykkelige og absurde konfrontation mellem broderorganisationer. Vi støtter og forfølger ånden og retningslinjerne i den aftale, som de nationale ledelser indgik i december 2009.

Vi har gennemført en dybtgående reflektion af de motiver, som forårsagede konfrontationen og vil først og fremmest arbejde på løsninger, for i fremtiden at forhindre en gentagelse af så stor en fejl. Selvkritisk erkender vi, at vi har skadet befolkningen. Episoderne er smertefulde og konsekvenserne beklagelige. Derfor vil vi udtrykke vor medfølelse og give vor undskyldning til alle involverede.

Denne enighed mellem broderorganisationer er en værdifuld opmuntring til modstanden i Arauca og i Columbia.Uden tvivl bliver den mål for provokationer og tendentiøse versioner af oprørs-bekæmpelseskampagnen. Vi er kommet til den konklusion, at vi må løse forskellene således, at det giver os styrke og at vi med konstruktive beslutninger kan skabe fælles veje.

Vi forlader dette møde med en forpligtelse til og opsat på at yde den største indsats for at hele de blødende sår. Vi vil forsone os fuldstændigt, fremme bøndernes tilbagevenden til deres gårde og genopbygge håbet og tiltroen til de oprørske. (...) Vi bekræfter, at vores kæmpere og vores våben kun tjener forsvaret af folkenes interesser. De kæmper i slaget for et nyt Columbia, som vi har bidraget til med så mange kampe og ofre.

denne 200. årsdag for kravet om uafhængighed vender vi os med værdighed og styrke mod den nordamerikanske militære besættelse, de multinationale koncerners udplyndring og oligarkiets kryben, som kun giver privilegier til de mægtige og ulykke til almindelige mennesker. Vi opmuntrer vores folk til at svare på dette med en storslået og heltemodig kamp for den endegyldige uafhængighed, for fred, retfærdighed og lykke til alle.Vi omfavner fighterne, aktivisterne og det araucaniske folk hjerteligt. "

  • ELNs østlige krigsfront, ELNs centralkommando
  • FARC-EPs østblok, FARC-EPs sekretariat

Bjergene i Arauca, 14. september 2010. 

( Oversat og let forkortet af autonom infoservice. Originaltekst på spansk )