Med Wikileaks’ offentliggørelse af 251.287 delvist fortrolige eller hemmeligt stemplede dokumenter fra det amerikanske udenrigsministerium i Washington D.C. har en global offentlighed fået indblik i et verdensdiplomati præget af bla. kriminelle gøremål, inkompetence og ufattelig arrogance.
USAs statsmaskine er som modreaktion kørt i stilling for at få Wikileaks elimineret og sortlistet på internettet. Internetserveren Amazon har føjeligt taget Wikileaks fra nettet og Ebays datterselskab PayPal har opsagt Wikileaks-kontoen.
Globale hacker-netværk har taget udfordringen op og er gået ind i kampen for ytringsfriheden - mod de politisk magthavere. Piratpartiet i Schweiz har således givet Wikileaks en foreløbig base, de kan fortsætte på. Aktørene i det store slag for global ytringsfrihed er ved at samle tropperne...
Amerikanske myndigheders brede censurvifte
Den amerikanske regerings anstrengelser for at censurere og udslette Wikileaks er omfattende. Foruden direkte hackerforsøg fra diverse statslige institutioner intervenerer amerikanske myndigheder nu på en bred front for at standse udbredelsen af Wikileaks-dokumenterne (1). Som det første amerikanske forvaltningsorgan advarede den statslige pensionsforvaltning sine 62.000 medarbejdere mod at udbrede eller læse (!) dokumenterne. Enhver, der ikke efterkommer denne henstilling, må ifølge det interne cirkulære regne med arbejdsretslige konsekvenser...(kilde: Der Spiegel, 6.12.10)
Internet-pirater i Schweiz støtter Wikileaks
På trods af enorme anstrengelser for at holde Wikileaks nede, så tyder alt på, at USAs inddæmningsforsøg løber ud i sandet. Indtil videre er der for hver eneste server, som Wikileaks er blevet fjernet fra, blevet oprettet hundredevis af såkaldte mirrorsider fra alskens modstandere af de statslige censurbestræbelser i world-wide-web. Det drejer sig om præcise kopier af de originale wikileaks-opslag, som gør enhver censur til skamme. Dette bliver illustreret ved, at mirrorsiderne åbner op for en endnu hurtigere downloading af Wikileaks-infos på ens egen computer. Siden søndag (5.december 2010) har slaget koncentreret sig omkring Piratpartiets server i Schweiz.
Politisk asyl i Schweiz?
Imellemtiden har de første politikere i Schweiz i medierne opfordret til at give Julien Assange politisk asyl. Det drejer sig om formanden for Socialdemokratiets ungdomsforbund, Cédric Wermuth, og nationalrådsmedlem for landets økologiske parti, Bastien Girod. I det schweiziske dagblad ”Sonntag” kræver de samstemmende, at Schweiz skal tilbyde Julien Assange beskyttelse. I et efterfølgende interview med dagbladet Neue Züricher Zeitung den 6. december 2010, advarer den amerikanske ambassadør den schweiziske alperepublik mod at give Wikileaks grundlæggeren politisk asylstatus.
Varetægtsfængslet i Storbritannien
Sveriges justitsapparat har gjort sådanne overvejelser særligt vanskelige, da det foranledigede Interpol til at efterlyse Julien Assange til retsforfølgelse i Sverige. Først blev anklagen imidlertid frafaldet (2), men nu bliver han atter beskyldt for seksuelt at have forulempet, chikaneret og/eller voldtaget to kvinder i Sverige i forbindelse med hans fordragsbesøg i landet i august i år. Julien Assange, som i aftes (7.december 2010) blev anholdt og varetægtsfængslet i Storbritannien, afviser disse anklager som ”konstruktioner” og betegner dem som del af en tilrettelagt smudskampagne fra regeringen i Washington.
Protester fra det internationale journalistforbund IFJ
De aktioner og kampagner, der pt. er rettet mod Wikileaks , og specielt mod talsmanden Assange, viser hvilke midler de globale statslige aktører tager i brug i forsøget på at imødegå synliggørelsen af deres praktikker i offentligheden. Journalisternes Internationale Forening (IFJ) kritiserede i en fælles erklæring den ”politiske kampagne” mod Assange. Mordtruslerne mod Wikileaks’ aktører og beskyldningerne om spionage vidner om ”en ånd af intolerance og forfølgelse”. ”Dette er ikke bare farligt for alle dem, som arbejder for og med Wikileaks, men kan danne præcedens for alle journalister, som udfører researcharbejde i forbindelse med offentlige sager”.
Interne opgør i USAs magtstrukturer
I USA fortsætter de politiske konfrontationer om Wikileaks. Fronterne går på tværs af de traditionelle skel mellem republikanere og demokrater. Det republikanske kongresmedlem Ron Paul udtaler således : ”Vi har brug for Wikileaks afsløringer af Federal Reserve” (forbundsbanken ”Bank of America”) . Han henviser hermed til et interview med Julian Assange i tidsskriftet ’Computer World’ tilbage i oktober 2009, hvor WikiLeaks-stifteren gav et kraftigt fingerpeg om, at den amerikanske bank skulle stå for skud, fordi ”vi i et frit samfund har brug for at kende sandheden” (R.Paul). Demokraternes udenrigsminister Hillary Clinton vil udstede en international arrestordre på Assange for at have ”bragt mennesker i fare”. Den republikanske højrefløjspolitiker og forhenværende guvernør fra Arkansas, Mike Huckabee kræver dødsstraf for ”top-terrorister” som Assange og hans Wikileaks fæller. Ikke overraskende udtaler den republikanske præsidentkandidat Sarah Palin fra den højrepopulistiske Tea Party-bevægelse at, ”Assanges portal har begået forædderi og må bekæmpes med alle nødvendige midler”...
”Internet-warriors for ytringsfriheden” slår igen
Som energiske modstandere af statslig internetcensur har forskellige hackerkollektiver verden rundt meldt sig som aktører i slaget. Deriblandt hackerkollektivet ”Anonymous”. Hackerkollektivet blev kendt for deres yderst succesfulde cyberslag mod amerikanske nazigrupper og mod Scientology-sekten. Ingen ved, hvem aktørene bag ”Anonymous“-hackerne er, da de konsekvent er maskeret, når de optræder på internettet og i demonstrationer (se billeder).
Deres nye mål er at straffe Amazon, PayPal, EveryDNS og andre internetkoncerner som støtter det statslige boykotopråb mod Wikileaks, med cyberkrigens egne midler. Til dette formål udsendte ”Anonymous“-hackerne et globalt opråb til ”verdens hackere” om at forene krafterne til ovennævnte formål.(3) Aktørene i det store slag for global ytringsfrihed er ved at samle tropperne...
(autonom info-service)
Noter
1) Wikileaks’ aktuelle offentliggørelse af meddelelser fra de forskellige amerikanske ambassader bliver betegnet som ”Cablegate”. Hermed henledes tankerne på Watergate: En omfattende regeringsskandale i 1970’erne omkring den daværende og senere afsatte republikanske præsident Richard Nixon. ’Cablegate’ drejer sig konkret om en samling af 251.287 interne beretninger, noter og situationsanalyser, der stammer fra USAs ambassader rundt om i verden og som er indberettet til State Departement / Udenrigsministeriet, i perioden december 1966 til februar 2010. Deriblandt er 15.652 beretninger klassificeret som hemmelige og andre 101.748 som fortrolige. Wikileaks har et stykke tid forud for offentliggørelsen på internettet sendt dokumenterne til 5 verdenskendte dagblade og magasiner for at give dem mulighed for at lave deres eget researcharbejde. De fem udvalgte er: The Guardian, Le Monde, El Pais, Der Spiegel og Spiegel Online, samt New York Times (sidstnævnte fik materialet fra The Guardian).
2) „For mig eksisterer der ikke længere en grund til mistanken om voldtægt“. Sådan citerede det tyske ugemagasin Der Spiegel den svenske chefanklager Eva Finné’s udtalelse, den 22.august 2010.
3) Tech Wars: ‘Anonymous’ Hacker Group Declares "War On WikiLeaks’ Censorers"
Bonus
Svensk SVT-play: WikiRebels - The Documentary (57:25)