Ægyptens kvinder gør oprør

De massive protester fra millioner af ægyptiske kvinder og mænd har rystet Mubarak-regimet i sin grundvold.

Den gamle ’Farao’ er trådt tilbage. Forvist af en folke- opstand på gaden, hvor kvinderne var med hele vejen.

Dette har indledt en eksplosiv forandring af de traditionelle kønsroller og har rokket ved det herskende kvindesyn. Kvinderne har fået luft under vingerne.

  • ” Her er der ikke tale om demonstrationer, det her er en revolution. Den første i landets historie, hvor kvinderne har deltaget aktivt. De var med forrest i kampene mod Mubaraks brutale bander, de var del af de store folkemasser, som råbte ”Ned med Mubarak!”, de fungerede også som læger og sikkerhedsvagter - og som del af oprydningskolonnen, der for tiden gør hvad de kan for at holde Kairo ren....” (Abir Al-Askary, 32-årig journalist )

Tahrir-pladsen i Kairo blev opstandens centrum og billederne herfra går stadig verden rundt. Mennesker fra nær og fjern strømmede til pladsen i de 18 dage, hvor Kairo genlød af det fælles råb: Mubarak – gå af! Væk med regimet!

Kvinder fra alle sociale samfundslag deltog aktivt lige fra starten: Bondekvinder og intellektuelle, rige og fattige, husmødre fra middelklassen og overklasse kvinder med Gucci-tasker over armen. Kvinder med tørklæde og kvinder uden tørklæde. Forenet i en fælles kamp for frihed og lighed – også for kvinder.

  • "Her er der ikke tale om demonstrationer, det her er en revolution"

Abir Al-Askary (32), der er journalist, var blandt dem der i hendes blog og på Facebook opfordrede til at demonstrere den 25. januar, på ”Vredens dag”, for at mindes Khaled Said, en ung samfundskritisk blogger fra Alexandria, der blev pryglet ihjel af politiet sidste sommer.

________________

"Mange familier er fattige og helt afhængige af kvindernes indtægter..."

  • Abir Al-Askary er en af de kvinder, som i mange år har kæmpet for menneske- rettigheder og mod seksuelle overgreb mod kvinder i Ægypten. Hun vurderer den seneste tids begivenheder således:
Abir al-Askary ved en manifestation mod politivold
Abir al-Askary ved en manifestation mod politivold

” Her er der ikke tale om demonstrationer, det her er en revolution. Den første i landets historie, hvor kvinderne har deltaget aktivt. De var med forrest i kampene mod Mubaraks brutale bander, de var del af de store folke- masser, som råbte ”Ned med Mubarak!”, de fungerede også som læger og sikkerhedsvagter - og som del af oprydningskolonnen, der for tiden gør hvad de kan for at holde Kairo ren.

- I Vesten har man ofte en forestilling om, at den arabiske kvinde per se er undertrykt og ufri, men realiteten ser anderledes ud. I Ægypten er de fleste kvinder lønarbejdere – enten fordi de ønsker det, eller fordi de bliver nødt til det af økonomiske grunde. -Mange familier er fattige og helt afhængige af kvindernes indtægter som rengøringshjælp, husholdningshjælp eller gadesælgere. Piger fra middelklassen og overklassen – med eller uden tørklæde – studerer på universitetet og bliver senere lærere, professorer eller læger.

- I Ægypten er der kvinder indenfor alle erhvervsgrene. Tørklædet, der i Vesten ofte anses for at være et symbol på undertrykkelse, hindrer ikke flertallet af Ægyptens kvinder i at udøve et erhverv. Det gælder også for kvinder, som bærer ansigtsslør, det såkaldte ”Niqab.

- Indtil begyndelsen af 1990erne gik de fleste ægyptiske kvinder utilsløret rundt i gader og stræder, men idag dominerer kvinder med tørklæde gadebilledet overalt i Ægypten. Nogle bærer det strengt konservativt – andre moderne, kulørt med stramt siddende tøj. Tørklædet er god stil i dagens Ægypten – også i den aktuelle kamp for frihed og mod diktatur. ”

  • ”Det er ikke religionen, men angsten for den uberegnelige stat...”

En anden blogger, lægen Magda Adli siger:

”Systemets kontrol over menneskene har altid manifesteret sig kraftigst i kontrollen over kvinderne. Hvad er værre for en ægyptisk mand end at blive tortureret? Det er, når hans hustru, mor, søster eller datter bliver tortureret eller voldtaget. Vold mod kvinder har altid været et enkelt og effektivt redskab til at gennemtvinge lydighed. Det er ikke religionen, men angsten for den uberegnelige stat, der er skyld i, at så mange ægyptiske kvinder ikke må forlade hjemmet alene."

”Jeg er så lykkelig! Jeg er 80 år og så glad, så glad for at opleve disse dage. Jeg har drømt om denne revolution! Jeg går til demonstration hver eneste dag”  (Ægyptens kendte feminist Nawal el Saadawi i et interview med den iranske journalist Sholeh Irani).

_______________________

Kvindebevægelsens lange vej

– fra flugt ud af haremet til kampen mod Mubaraks diktatur  

Kampen mod Mubarak har forenet de mest forskellige ægyptiske kvinder:

Unge og gamle, religiøse og ikke-religiøse, venstreorienterede, moderate eller højreorienterede. Feminister eller ej. Men hvis man tror, at kvindebevægelse i Ægypten er et nyt fænomen, tager man fejl.

Huda Shaarawi, der i starten af 1900-tallet brød ud af sit harem og tog sløret af, grundlagde i 1923 den Ægyptiske Kvindeunion. Hun var Ægyptens første kendte feminist og blev et forbillede for mange. Blandt andet for Nawal El Saadawi (80), der er læge, forfatter og en af nutidens mest kendte feministiske aktivister i den arabiske verden. (1)

’Arab Women’s Solidarity Association’ (AWSA)

Nawal el Saadawi, der var fængslet 1980-82 pga. hendes politiske aktiviteter, dannede i 1981 ’Arab Women’s Solidarity Association’

(AWSA). Hun blev senere en kendt stemme i den internationale kvinde- bevægelse pga. hendes store engagement i de internationale kvindekonferencer, der fandt sted i Mexico 1975, København 1980 og Nairobi 1985. I slutningen af 80’erne lagde hun vejen forbi Blågaardens Medborgerhus på Nørrebro i København, hvor hun på et offentligt møde arrangeret af ’Kvindernes U-lands Udvalg’ (Kuulu) lagde op til diskussion om feminisme og islam.

Idag rejser hun stadig verden rundt for at bidrage til kampen for kvinders frigørelse. Men lige nu er det Kairo og Egypten, som står i centrum.


    INTERVIEW

   ” Vi vil ikke tillade at man tager

      vores rettigheder fra os....”

I interviewet, der er offentliggjort på hjemmesiden www.viewpointonline.net  d. 11. februar 2011, spørger Sholeh Irani (2) hende om, hvilken rolle de islamiske fundamentalister spiller i opstanden. Nawal el Saadawi svarer bla.:

  Nawal el-Saadawi                                         Sholeh Irani

Vi er ikke bange for de islamiske fundamentalister. Der er millioner af mænd og kvinder ude på gaderne. Det handler ikke om venstrefløj og højrefløj eller islamister eller nogen som helst politisk organisation. Folk er frustrerede over fattigdommen og over Mubaraks regime.

      ___________________________________________

" Det er en spontan bevægelse, som de politiske organisationer forsøger at blive del af..."

- Revolten er ikke startet af noget politisk parti. Det er en spontan bevægelse, som de politiske organisationer forsøger at blive del af. Nu hvor folket er igang med at gennemtrumfe en forandring, vil både venstrefløj og højrefløj være med. Folket er endelig gået på gaden for at kræve frihed, social retfærdighed, uafhængighed og lighed. Der der former sig nu er en bevægelse, som tilhører ungdommen og ingen anden.  

- Det er åbenlyst, at USA og Israel, som har støttet Mubarak med deres neo-kolonialistiske politik, ønsker at skræmme folk. De vil have os til at tro, at hvis vi kræver forandring, vil vi blive domineret af fundamentalister. Det er deres trick. Jeg er på gaden hver eneste dag. Selvfølgelig er der også troende muslimer og kristne blandt demonstranterne. Men jeg ser ikke ’Det Muslimske Broderskab’ som sådan optræde fælles på gaden.

- Man møder enkeltpersoner, som sympatiserer med dem. Faktisk ville broderskabet slet ikke være med i denne bevægelse til at begynde med. Det samme gælder for andre politiske partier – såvel højrefløjspartier som venstrefløjspartier. Folket på gaden er på vagt. De vil beskytte deres revolution........ og de ægyptiske kvinder passer godt på.

Vi vil ikke tillade at man tager vores rettigheder fra os. Det samme siger jeg til kvinderne i Tunesien: Vær opmærksom på farerne og giv ikke op.

(ikh-/autonom infoservice)

                             Kvinder fra Tahrir-pladsen i Kairo

 

Noter

1) Bøger af Nawal El Saadawi udgivet på dansk:

  • Firdaus. Udgivet af Rosinante, 1986. 143 sider. (En egyptisk kvinde fortæller sin triste livshistorie præget af undertrykkelse, fattigdom og prostitution, mens hun i Cairos berygtede kvindefængsel venter på at blive henrettet for mordet på sin alfons).
  • Eva’s skjulte ansigt – kvinder i den arabiske verden. Udgivet af Mellemfolkeligt Samvirke, 1981. (MS kvindeserie) , 252 sider.

(2) Sholeh Irani er chefredaktør af det iranske kvindetidsskrift ‘Avaye Zan’, der er udkommet siden 1991.    

     LINKS

Kommentar schreiben

Kommentare: 0