Osama Bin Laden - fra forbundsfælle til statsfjende nr.1

En amerikansk killerkommando dræbte søndag d. 1. maj 2011 al-Qaeda chefen Osama Bin Laden i sit hus i udkanten af byen Abbottabad i Pakistan, ca. 60 km fra hovedstaden Islamabad.

Den saudiarabiske mangemillionær Osama Bin Laden er ikke altid blevet betragtet som fjende af Vestens politiske magthavere. Igennem mange år støttede CIA ham som en ”vigtig forbundsfælle”.

• Her er Osama Bin Ladens historie...

Han samlede penge til modstanden og deltog hyppigt i møder med de afghanske islamiske ledere, som forenede deres tropper i kampen mod den sovjetiske invasion.

Da Sovjetunionen led militært nederlag og trak sine tropper ud af Afghanistan gik den hidtidige islamiske kampalliance i stumper og stykker, og det kom til voldsomme militære opgør imellem de forskellige islamiske bevægelser indenfor alliancen.

I 1984 flyttede Osama Bin Laden til byen Peshawar i Pakistan, kun få kilometer fra det legendære Khyber-pas, som er hoveddøren til Afghanistan. På dette tidspunkt begyndte Osama Bin Laden at formulere brandtaler mod såvel de ”gudsløse kommunister” som mod det ”dekadente Vesten”. Forfatteren Mary Anne Weaver fra New York, der har skrevet en biografi om Bin Laden, betegner denne periode som hans debut i rollen som den store forkæmper for den ”rene fundamentalistiske islam” imod verdens ”falske religioner” og ”verdslige onder”. 

USA’s støtte til Jihad-hæren af ”hellige krigere”

Både USAs politiske ledelse og CIA var allerede på dette tidspunkt bekendt med denne utilslørede anti-amerikanisme, men de foretrak at ignorerere det. Washington støttede såvel den afghanske modstand med tre milliarder dollars, som rekrutteringen af islamiske frivillige på globalt plan - først og fremmest fra den arabiske verden. Militante muslimer fra Asien, Europa og sågar fra USA strømmede til Afghanistan for at tilslutte sig Jihad-hæren af ”hellige krigere”. Denne multinationale hær bestod af omkring 35.000 frivillige fra 40 lande. Jihad-krigerne gennemgik en omfattende militær-uddannelse i lejre ved grænsen til Pakistan. Våben og penge fik de fra USA via den pakistanske efterretningstjeneste ISI (Inter-Service Intelligence). Således blev den første militære Jihad-hær i nyere tid finansieret af US-dollars. 

‘Jihad-verdenskonferencer’ i New York og Kansas City

En af Osama Bin Ladens mest fremtrædende kampfæller var på dette tidspunkt palæstinenseren Sheik Abdallah Azzam. Hans amerikanske hovedkvarter var Kifah-flygtningecentret i bydelen Brooklyn i New York. Tusind frivillige fra hele verden blev herfra rekrutteret til kampen i Afghanistan. Organisationen havde afdelinger i 38 byer i USA. Med tilladelse fra de amerikanske sikkerhedsmyndigheder blev der i New York i 1989 afholdt den første ”Jihad-verdenskonference”.

På denne konference blev det fastslået, at Vesten ligeledes udgjorde et mål for de hellige krigeres kamp: ”I må vove at føre den hellige krig, hvorend I kan føre den – også når I befinder jer i USA”, sagde sheik Azzam på denne konference. Senere mødtes radikale islamister fra hele verden i Kansas City til en ny konference på ledelsesniveau. Her deltog blandt andet ledere fra det palæstinensiske Hamas og fra den algierske fundamentalistiske Islamiske Frelsensfront. Osama Bin Laden, som i mellemtiden var avanceret til mujahedins cheforganisator, var én af initiativtagerne til konferencen. På dette tidspunkt anså CIA stadigvæk Bin Laden som en ”vigtig forbundsfælle”, der var værd at støtte. 

Tilbage til Afghhanistan

Derpå flyttede han og større dele af hans jihad-krigere via omveje til Kandahar i Afghanistan – Taleban-regimets uofficielle regeringssæde. Her blev han modtaget af Talebans leder - mullah’en Mohammed Omar. Bin Laden knyttede venskab med den i internationale spørgsmål uerfarne Taleban-leder. Senere blev der også knyttet familiære bånd mellem dem, da en af Bin Ladens døtre blev gift med Mohammed Omar. Taleban har altid repræsenteret en særlig dogmatisk fortolkning af islam, som bl.a. går ud på at forbyde kvinder at arbejde udenfor hjemmet, at nægte pigers ret til skoleuddannelse, at forbyde al slags underholdningsmusik, at kræve total tilsløring af kvinder. Enhver overtrædelse af disse eller andre forskrifter straffer Taleban-justitsen hårdt og brutalt med henrettelse eller mishandling.

Talebans ideologisering og opråb til hellig krig

Taleban har aldrig haft en pan-islamisk ideologi og forestillingen om at ”talebanisere” andre lande, var helt fremmed for dem. Deres nye aggressive verdenssyn stammer fra Osama Bin Laden. Han bragte dem sammen med jihad-krigerhæren i Afghanistan og skabte en fælles hemmelig brigade med betegnelsen ”055” (Den 55.Brigade). Dens medlemmer består først og fremmest af arabiske jihadier fra den islamiske verden. De er krigsveteraner, svært bevæbnet og udgør Talebanstyrkernes militære elite.

Den 23. februar 1998 grundlagde Osama Bin Laden med godkendelse fra Taleban-lederne ”Verdens Islam Front for Jihad mod jøder og korstilhængere”. Fra Afghanistan opfordrede de i et opråb til en verdensomspændende kamp:

”Det er pligt for enhver muslim at dræbe amerikanere og deres allierede, såvel militærpersoner som civilister, hvor end det er muligt. Dette gælder så længe Aksa-moskeen (i Jerusalem) og Haram-moskeen (i Mekka) ikke er befriet fra kvælertaget og sålænge den amerikanske hær ikke er slået og ikke har trukket sig ud af de islamiske lande, uskadeliggjort og ikke længere istand til at true verdens muslimer.”

Bin Laden erklærer siden hen, at han anser enhver amerikaner for at være et angrebsmål, da alle amerikanere via deres skattebetaling gør sig skyldig i at opretholde et uretfærdighedssystem.

Denne krigserklæring bliver i august 1998 efterfulgt af anslag mod USA’s ambassader i Nairobi i Kenya og i Dar-es-salam i Tanzania. Dette koster ialt 263 mennesker livet. Derefter følger et angreb mod et US-krigsskib i Den persiske Golf i oktober 2000, hvor 17 bliver dræbt. Som reaktion herpå udlovede FBI en belønning på 5 millioner dollars for oplysninger, som kunne føre dem til Osama Bin Ladens opholdssted.

Al-Qaeda (basen)

USA’s myndigheder formoder, at Osama Bin Laden er den hoved- ansvarlige for angrebene på nogle af USAs økonomiske og militære magtsymboler i sidste uge. Han betegnes som leder af det verdens- omspændende jihad-netværk al-Qaeda (basen). Skønt Osama Bin Laden allerede samme dag, som anslagene fandt sted, afviste enhver forbindelse med disse, udtrykte han i nogle arabiske medier sin glæde over anslaget mod ”satanen USA”. USA’s optrævling af al-Qaeda er gået i gang. Dette netværk, som blev dannet i midten af 80’erne, anser mange efterretningstjenester idag for at være ”den farligste og slagkraftigste terror-organisation på globalt plan”. CIA’s direktør Georg Trenet betegnede så sent som i februar 2001 på et møde med Senate Intelligence Committee i Washington Osama Bin Ladens globale aktionsgrupper som et ”terror-netværk, der udgør den mest umiddelbare og alvorligste trussel mod USAs nationale sikkerhed”.

Internationale sikkerhedseksperter går ud fra , at der findes omkring 5.000 al-Qaeda-aktivister, organiseret i decentrale netværksstrukturer. De er ikke kun farlige, fordi de har jihad-krigernes selvudslettende disciplin og er parat til at give deres eget liv ved udsigten til paradis og martyrdød. De er også farlige, fordi de har globale forbindelser, der rækker langt ud over de arabiske dele af verden. I følge en netop offentliggjort rapport fra USA’s kongres, har al-Qaeda træningslejre i Afghanistan, Pakistan, Kenya, Somalia og i Sudan. Derudover skulle der angiveligt eksistere baser i bl.a. Tyskland, Frankrig, Holland, Bosnien, Usbekistan, Storbritannien, Canada og i selve USA. 

Avancerede kommunikationsstrukturer 

Det er først og fremmest al-Qaedas decentrale strukturer, som de vestlige efterretningstjenester har svært ved at klarlægge. Således er de forskellige grupper i al-Qaeda kun løst forbunden med kommandoniveauet. For det meste opererer de selvstændigt udfra deres specifikke betingelser og aktionsmål. For at holde kontakten med hinanden eksisterer der ifølge rapporten fra USA’s kongres et vidt forgrenet kommunikationsnet, hvortil der også hører satellit-telefoner. Al-Qaedas forbindelser rækker fra de tjetjenske oprørere omkring Shamil Basajew, til Usbekistans Islamic Liberation Party, de radikal-islamiske grupperinger i Tadshikistan, Kirgisistan og det østlige Kina, til Algeriet og til Abu Sayyaf-bevægelsen på Philippinerne.

I foråret informerede et tidligere ledende medlem af al-Qaeda, Jamal Achmed el Fadl, ved en US-domstol om netværket. Hans forhenværende funktion var angiveligt at koordinere jihad-netværkets våbentransporter. Tit havde han af den grund store mængder penge – op til 100.000 dollars – på sig. Ifølge el Fadl kostede det 300 dollars at ”sluse en jihad-kriger med våben over grænsen til Tjetjenien”.

Også i Bosnien formoder CIA, at der eksisterer celler af al-Qaeda. Mellem 1992 til 1995 kæmpede således flere hundrede jihad-militante fra adskillige arabiske lande mod serberne. Efter krigen har den nu afdøde bosniske leder Izetbegovic belønnet dem med et bosnisk statsborgerskab. 

Våben og penge i top

Al-Qaeda råder ikke bare over de mest moderne våben - amerikanske sikkerhedseksperter formoder, at der deriblandt findes højteknologiske mellemdistanceraketter. Al-qaeda bygger desuden på et solidt økonomisk fundament. Udover Osama Bin Ladens privatformue, som er vurderet til omkring 300 millioner dollars, ejer al-Qaeda - ifølge oplysninger fra amerikanske myndigheder – to investeringsvirksomheder, en landbrugsvirksomhed og en entrepenør- og transportvirksomhed.  

Følgevirkninger i kølvandet af Vestens kampagner mod Osama Bin Laden og al-Qaeda

Et af de mest iøjnefaldende eksempler er, at talrige højreorienterede medier og politikere under dække af en ”fælles kamp” forsøger at fremme polariseringen mellem indfødte og etniske og religiøse mindretal, flygtninge og indvandrere. Under påskud om fælles bestræbelser mod ”terrorismens sympatisører” forstærker adskillige landes førende politikere deres egne magtpositioner med repressive indskrænkninger af elementære borgerrettigheder. Således varsler den russiske præsident Putin en endnu mere barbarisk fremgangsmåde i krigen mod Tjetjenien. Det samme gælder for flere centralasiatiske stater, som ifølge Institut for internationale studier i Washington nu uhindret kan kriminalisere den islamiske del af befolkningen som statsfjender. Nogle lignende tendenser gør sig gældende fra ledende israelske politikeres side. Mens hele verdens opmærksomhed var rettet mod anslagene i USA i 2001, overfaldt israelsk militær uforstyret palæstinensiske byer.

Også i de vestlige lande forsøger alskens politikere og populistiske, højreorienterede medier at oppiske stemningen – bl.a. ved at fremme en polarisering og distance til etniske og religiøse mindretal i de respektive lande. Samstemmende lyder fra denne kant krav om en skærpelse af statens kontrol og overvågning mod disse dele af befolkningen, samt en yderligere stramning af asylregler for flygtninge fra den fattige del af verden. 

(Oprindelig offentliggjort på modkraft, den 20.september 2001. Skrevet af tidl. aktivister fra autonomi-kollektivet og ajourført af autonom info-service i forbindelse med drabet på Osama Bin Laden, den 1.maj 2011)

Kilder:

Der Spiegel, nr.38/15.09.01, ugeavisen Jungle World 39/2001, forskellige sommer 2001 - udgaver af Le Monde, Liberation, TAZ, Il Manifesto. 

Relateret

• Autonom info-service: Historien om Taleban
• Tidsskriftcentret: Osama bin Laden & al-Qaeda 
• My Reaction to Osama bin Laden’s Death - Noam Chomsky

_______________________________