En kommentar af en venstreradikal
Jeg mindes ikke ét eneste valg, hvor den parlamentariske, reform-orienterede fløj ikke har advaret om, at ”hvis man ikke stemmer, så er konsekvensen en styrkelse af de reaktionære kræfter...” Hvilket er logisk nok set fra en parlamentarisk vinkel.
I en tid hvor de sociale bevægelser i det nordlige EUropa er fragmenterede og ikke spiller nogen rolle som samfundsforandrende faktor, er polariserede parlamentsvalg et dilemma for mennesker, der kæmper for basisdemokratiske samfundsalternativer og ikke-kapitalistiske produktionsmodeller.
” Du spørger, hvilken regering der vil være den bedste?
Det er en regering, som vil lære os at regere os selv.”
Johann Wolfgang von Goethe
Efter min mening vil de velkendte social- politiske scenarier ikke ændre sig en døjt efter valget! Også under en social- demokratisk regering vil det fortsætte med diskriminering af indvandrere:
- For eksempel har Helle Thorning i en debat med Lars Løkke Rasmussen i Danmarks Radio, den 26.august 2011 pointeret, at de under alle omstændigheder vil fastholde 24-års reglen!
- En socialdemokratisk regering vil også fortsætte og udbygge VKOs arbejdstvangsforanstaltninger overfor mennesker, der er enten arbejdsløse eller holder sig arbejdsfrie af lønarbejde for at lave noget andet kreativt.
- De prekære forhold for flere og flere mennesker vil blive ved med at vokse,
- Almennyttige boliger vil der ikke blive bygget flere af ( analogt til socialdemokraten Ritt Bjergaards tomme boligpolitiske valgløfter for år tilbage...).
- Erhvervsorientering af uddannelser vil blive ved med at være i fokus.
- Miserable forhold i sundhedsvæsenet og klimapolitiske forringelser vil vi blive ved med at være konfronteret med på grund af Socialdemokratiets rentabilitetsorienterede markedsideologi
”De går lidt til venstre – de går lidt til højre, og så mødes de i midten...”
(Benny Holsts folketings-boogie woogie)
Socialdemokratiets fordækte
neoliberalistiske dagsorden
Socialdemokratiet er i grunden lettede over, at VK-regeringen har gennemført sin neoliberalistiske krisepolitik. På den baggrund kan Socialdemokraterne og SF bare fortsætte på et mindre level, uden at de lige fra starten kompromitterer sig overfor deres vælgere og får stemningen vendt mod dem. Hvis man kigger på Socialdemokratiets mange nedskærings- tiltag i neoliberalistisk kontekst i Nyrup Rasmussens tid, så kan man få en klar fornemmelse af, hvor lidt forskel der er på de to blokkes socio-økonomiske politik.
Det eneste der adskiller dem tydeligt fra VK, er de vidt forskellige sociale lag i befolkningen, de henter deres stemmer fra. Her må S og SF i væsentligt højere grad tage højde for og manøvrere forsigtig overfor såvel socialt underpriviligerede, LO-medlemmer som klimapolitisk engagerede lag i bybefolkningen. Dette gør dem på sigt betydelig mere påvirkelige end VK-politikerne, når det drejer sig om sociale nedskæringer, generelle forringelser og klimapolitiske fejldispositioner.
Enhedslisten – en anstændig reformistisk størrelse
Enhedslisten, en anstændig reformistisk parlamentarisk størrelse - dvs. uden nogen verificerbar form for socialistisk overgangsstrategi, socialistisk tilstedeværende agitation og anti-kapitalistisk mobilisering i hverdagspolitiken - er på grund af manglende tilknytning til (de i forvejen svage ) bevægelser meget sårbar. Dertil kommer, at Enhedslisten ofte tager ”taktiske hensyn” for at få det ”optimale ud af de overordnede ting” til ulempe for visse projekter og landvindinger. Dette illustreres ved konflikten omkring narkomanernes tilholdssted - Café Dugnad på Vesterbro og Gaderummet-projektet.
Parlamentarismen
– en hindring for basisdemokratiske samfundsalternativer
At stemme på Enhedslisten er en stemme for parlamentarisme, men selvfølgelig i bedste fald også en stemme imod kommende forringelser. Det er bestemt ikke forkert for erklærede revolutionære at stemme på en størrelse som Enhedslisten på grund af deres principielle solidaritet med de svage i samfundet. Men uanset hvad, deltager man dermed samtidig i en cementering af legitimiteten af det borgerlige-parlamentariske system.
Et dilemma...
Uafhængigt af at anarkister og venstreradikale (mig selv inklusiv) så forsøger at udligne denne "fadæse" ved en evt. valgdeltagelse med at henvise til bevægelserne som den samfundsforandrende kraft fra neden, forbliver det et latent dilemma for revolutionære, der kæmper for et (rådsdemokratisk) alternativ til det borgerlige-parlamentariske system.
(geronimo fra autonom info-service)
Relateret
Enhedslistens valgprogram: Valgudspil: Et retfærdigt Danmark
autonom info-service:
GADERUMMET - Historien om et selvforvaltet projekt
”Without money we would all be rich”
"Der er forskel på at organisere sig og at virke kollektivt"
Tidsskriftcentret
anticapitalista (Sonntag, 04 September 2011 13:37)
Det ville klæde et venstrefløjsparti som Enhedslisten at udvikle nogle konkrete kampagner mod den aktuelle kapitalistiske krise. F.eks. en mobilisering omkring kravene for udviklingen af offentlig kontrol med bankerne og en transparent omlægning af investeringerne til gavn for den voksende del af befolkningen med prekære leveforhold.
Hvis Enhedslisten vil anerkendes som en revolutionær organisation, må den kollektivt formulere klare antikapitalistiske alternativer til den aktuelle krise. Med krav der bryder med det kapitalistiske systems funktionsmåde. Dvs. tager udgangspunkt i vores behov og forskellige reproduktionsformer på alle samfundsplaner.
tina (Donnerstag, 15 September 2011 12:14)
Fin kommentar. Ja, vi mangler en antikapitalistisk, kæmpende venstrefløj!
Jeg håber, selvfølgelig på at det kulsorte VKO slæng idag bliver væltet, derfor stemmer jeg på Enhedslisten. Så må vi se, om der reelt kommer nogle forbedringer eller om Enhedslisten de næste fire år bliver fuldtidsbeskæftiget med at bremse yderligere forringelser fra S-SFs side.
Per (Sonntag, 18 September 2011 13:26)
Jamen som medlem af Listen gennem mange år, kan jeg da kun erklære mig enig: vi mangler en antikapitalistisk venstrefløj.
Men, undskyld mig, I lyder sgu lidt som om I mener, at hvis bare Enhedslisten formulerer de rigtige krav, som f.eks. "offentlig kontrol med bankerne", så vil denne antikapitalistiske mobilisering vælte frem?
Hvor er det præcis, at I ser den bevægelse i samfundet, som bare venter på, at Enhedslisten går på Folketingets talerstol og erklærer: Bankerne skal nationaliseres og folkestrejken starter i morgen?
Jeg anser helt klart, at Enhedslisten, på samme måde som resten af venstrefløjen, har ansvar for, at forsøge at skabe den bevægelse.
Men er det ikke symptomatisk at "Anticapitalista" i sin kommentar pålægger Enhedslisten selvstændigt ansvar for at gøre dette.
Hvis/når det så ikke lykkes, ja, så er det naturligvis alene Enhedslistens skyld og ansvar, mens Anticapitalista selv roligt kan konstatere: jamen jeg har jo rejst de rigtige krav, så det kan da ikke være min skyld, at der ingen bevægelse er i samfundet.
Nej da, naturligvis ikke ...
Så, fint, fint, jeg hører lige med Johanne, om ikke vi kunne sige til de andre i rød blok, at vores krav til den nye regering er en "transparent omlægning af investeringerne til gavn for den voksende del af befolkningen med prekære leveforhold".
For dælen da, man ser bare masserne samle sig i gaderne bag dette krav. Og borgerskabet vil naturligvis være nødt til at bøje sig og begynde at investere efter den brede befolknings behov i stedet for kortsigtet profit. Jo, hold da op, man bliver jo helt opløftet af dette scenarie :O)
et ville klæde et venstrefløjsparti som Enhedslisten at udvikle nogle konkrete kampagner mod den aktuelle kapitalistiske krise. F.eks. en mobilisering omkring kravene for udviklingen af offentlig kontrol med bankerne og en transparent omlægning af investeringerne til gavn for den voksende del af befolkningen med prekære leveforhold.
alfred (Dienstag, 20 September 2011 14:52)
Hej Per
- en kommentar til dit debatindlæg
Altså, hvis Enhedslistens selvopfattelse stadigvæk er at være et revolutionært socialistisk bevægelsesparti, så må det jo bunde i nogle antikapitalistiske forestillinger, der materialiseres i en PRAKSIS, der hele tiden forsøger at bryde med de kapitalistiske rammer.
Hvis Enhedslisten ikke formår at udvikle og fremkomme med synlige antikapitalistiske politiske udspil i forbindelse med regeringens kommende dagsorden og kombinere det med mobiliseringen udenfor de statslige institutionelle rammer, vil listen ved næste valg igen tabe den politisk konjunkturelle medvind på gulvet...
Nogle lærerige eksempler er tilbagegangen for Enhedslistens italienske pendant Rifondazione Communista og senest det tyske parti 'Die Linke's tendensielle tab af tidligere forankring. Senest ved delstatsvalget i Berlin igår.
Fælles for begge disse ellers ret forskellige venstrefløjspartier er deres politisk udslettende tilpasning til neoliberale, socialdemokratiske partier.
(Det bliver interessant, om det nydannede baskiske parti ”Bildu” formår at udvikle en alternativ dynamisk vekselvirkning mellem bevægelseskampe og parlamentarisk platform til gavn for en samfundsmæssig proces, der åbner op for socialistiske alternativer fra neden).
Som venstreradikal tager jeg på ingen måde udgangspunkt i partiers taktiske gøren og laden, men satser på radikalisering og udbredelsen af bevægelseskampe. Organisationer eller partier der bidrager politisk og organisatorisk med et loyalt engagement til disse samfundskritiske processer fra neden uden at instrumentalisere dem, er for mit vedkommende altid velkommen.
Om Enhedslisten vil indtage sådan en rolle med sin aktuelle styrkede position eller vil forkludre sig i kompromisser ("sluge kameler") med de samfundsbevarende innovationsbestræbelser fra de yderst magtpolitisk motiverede partier S og SF vil den kommende tid vise.