En reportage fra mødet med den autonome feminist Silvia Federici
Det er onsdag aften (12.10) i Café under konstruktion i Folkets Hus på Nørrebro i København. Rummet er proppet med mennesker og flere må sidde på gulvet. Koncentrationen er rettet mod scenen. Foran den røde væg sidder en kvinde med meget på hjerte.
Hun hedder Silvia Federici , kommer fra USA og er her for at holde et foredrag om fællesskaber og fælleder som modvægt til kapitalismen.
’Common building’ i praksis
”For en gangs skyld kan jeg lægge ud med at fortælle noget positivt om situationen i USA” indleder Silvia og smiler. Alle i lokalet ved, hvad hun taler om: Den sociale protestbevægelse ”Occupy everywhere”, der med udgangspunkt i Liberty Square i New York har bredt sig til over 100 amerikanske byer indenfor den sidste måneds tid og for alvor har sat præg på den politiske dagsorden...
”Det som nu endelig er sket er noget nært et mirakuløst gennembrud” siger Silvia. ”En masse forskellige lokale initiativer fra hele landet har samlet sig på Liberty Square og fundet deres fælles nævnere – det er ’common building’ i praksis. Hver dag holdes der mange taler om problemstillingerne i det moderne kapitalistiske samfund, hvilke konsekvenser de har for almene mennesker, hvordan man kan forandre samfundet ect.
Megafoner er forbudt i USA
Da megafoner er forbudt i USA formidles talerne videre ved, at de første par hundrede demonstranter råber sætning efter sætning videre til de næste par hundrede som står bag dem. Denne absurde restriktion fra statens side har dog den ret positive virkning, at talerens budskab slår sig fast på en enkelt og præcis måde. Budskaberne forstærkes ved at de bliver gentaget og råbt videre så mange gange og de som er til stede har tid til at fordøje hvad der bliver sagt og tage stilling til det.
Masser af mennesker, der aldrig har kendt hinanden før, ligger om natten i soveposer på asfalten. Tæt for at holde varmen. De diskuterer, organiserer mad og drikke til alle, synger, sludrer – alt imens de ved, at politiet, kan gå til angreb hvad øjeblik, det skal være. Dét skaber fællesskab og der knyttes stærke sociale og politiske relationer, der kommer til at leve længe efter, at netop dette er slut”.
... uden kompromisser med det herskende establishment
Silvia Federici har gennem mange år beskæftiget sig med begrebet ’the commons’ - vel bedst oversat til ’fælleder’. Både som professor og som aktivist har hun plæderet for nødvendigheden af, at vende alt på hovedet, gentænke alle områder af vores samfund og skabe en ny verden. Uden kompromisser med det herskende establishment. ”Hvis vi sætter vores lid til markedet og staten, så er vi fortabte. Det eneste kapitalismen har at tilbyde os er mere krig, fattigdom, slaveri og depression” siger hun ”vi MÅ handle og tage ansvaret for vores egen reproduktion i vore egne hænder”.
Spørgsmålet er hvordan?
Der findes et utal af initiativer i form af alternative produktions- og bofællesskaber (f.eks. Christiania i Danmark) med solidariske økonomier eller byhaver og ’urban farming’ projekter mv. I sådanne fællesskaber skabes fælleder, som kan så frøene til et nyt samfund. Det er her vi kan øve os i at organisere os og arbejde med menneskers behov som omdrejningspunkt. Men det virker kun som en motor for samfundsforandring, hvis det skabes i en kontekst udenfor markedet og uden for staten.
Silvia Federici fremhæver her den tyske autonome feminist Maria Mies for hendes indsats for erkendelsen af, at vi må bryde fragmenteringen i den kapitalistiske produktion. Vi må kende sammenhængene: hvor kommer f.eks. vores mad fra?, hvad indeholder den ?, og hvad bliver der af skraldet, efter vi har smidt madrester og emballge ud? Indsigt i sådanne basale sammenhænge er afgørende for, om menneskeheden får mulighed for overhovedet at overleve.
Fælleder for menneskelige behov
At udvikle fællesskaber, som kan skabe fælleder for menneskers behov ( og ikke for profit) er en permanent proces, som ikke har en endelig slutning. Mens vi forandrer små bitte øer i samfundet, forandrer vi os selv og således går personlige og private sorger og glæder hånd i hånd med politiske kampe for forandringer. Kun sådan, når den rigorose adskillelse mellem det private liv og det politiske liv ophæves – kan vi og dermed samfundet forandres reelt.
Det er vel essensen i Silvia Federicis idégrundlag – og det fik hun klapsalver for onsdag aften i Café under konstruktion.
(ikh. og frida / autonom info-service)
- Impressioner fra mødet i Café under Konstruktion:
Links
Relateret
USA: Occupy everywhere - bevægelse: “Stop the machine“
Litteratur
- Silvia Federici: Caliban and the Witch: Women, The Body, and Primitive Accumulation. Brooklyn, NY: Autonomedia (2004) (Se anmeldelse på engelsk)
- Workshop med bl.a. Silvia Frederici