Et interview med en venstreradikal aktivist fra Afghanistan.
_______________________
For 10 år siden, d. 11. januar 2002, stemte et flertal i Folketinget for dansk deltagelse i den militære nedkæmpelse af Taleban-styret og besættelsen af Afghanistan, som USA havde indledt 7. oktober 2001 efter angrebet på World Trade Center i New York 11. september samme år.
I den anledning bringer vi et interview med Hanifullah Hanif, som er aktiv i den venstreradikale undergrundskamp mod besættelsesmagten. I interviewet fortæller han bla., hvorfor venstrefløjen afviser enhver alliance med Taleban. Skønt interviewet stammer fra 2008, har dets udsagn ikke mistet aktualitet.
______________________
Hanifullah Hanif er organiseret i den venstreradikale, anti-imperialistiske gruppe ” Afghanistans Revolutionære Venstre”.
Sammen med andre venstrefløjsorganisationer kæmper de mod de Nato-allieredes tilstedeværelse i landet og mod præsident Hamid Karzai’s korrupte marionetregering.
Der er intet samarbejde med fundamentalistiske grupper - på grund af disse gruppers reaktionære kvindesyn og autoritære teokratiske samfundsforestillinger, som de praktiserer i de områder, de kontrollerer. Den globale venstrefløj opfordres til at støtte de venstreorienterede, alternative kræfter i Afghanistans modstand.
- "De sociale protester vil ingen høre"
- Vokser modstanden i Afghanistan mod besættelsesmagten?
Hanifullah Hanif: Modstanden – altså ikke bare den militære – trækker større og større kredse. Fra sine højborge i det sydøstlige
Afghanistan breder den sig synligt over hele landet. Den er ikke længere alene båret af pashtunerne, men bliver aktivt støttet af de fleste af landets etniske grupper – så som tadjikerne,
balutsherne, nuristanis, etc.
- I starten var USA og de Nato-allierede optimistiske. De lovede at udslette enhver modstand militært og håbede på, at de kunne lukke munden på den
politiske opposition. Under dække af at ville indføre demokrati, installerede de et teokratisk og korrupt regime, der fungerer som USAs forlængede arm.
FATTIGDOM...
- Fattigdom, prisstigninger på fødevarer og kriminalitet har nået et hidtidigt rekordomfang. Selv i den afghanske hovedstad Kabul og i den noget bedre stillede nordlige del af landet, er der familier, som ikke længere kan ernære sig. De føler sig tvunget til uhyrlige misgerninger - som f.eks. at sælge deres børn til rige.
I sidste måned kunne man læse i landets medier om en ung mor fra Kabul, som bandt sine to børn fast på sin krop og druknede sig i floden.
- Ifølge oplysninger fra naboerne var de i ugerne forud for selvmordet plaget af permanent sult. Sådanne beretninger finder desværre ingen spalteplads i de vestlige medier. Vi behøver bare at
kigge på de uendelige lange ventekøer foran den iranske og pakistanske ambassade. Alle disse mennesker kan ikke finde noget arbejde og eksistensgrundlag her og søger at finde det i
udlandet.
- ...OG BRUTAL UNDERTRYKKELSE AF ENHVER PROTEST
- De sociale protester
vil ingen høre. De som tør at gå på gaden for at demonstrere, bliver automatisk betegnet som al-qaida-terrorister og i bedste fald bliver de gennembanket med knippler. Karsai-regeringens politi
tøver ikke et øjeblik med at skyde på ubevæbnede protesterende eller lade dem forsvinde i fængslerne. Oppositionelle, der vurderes som ”farlige”, bliver overført til USAs militærfangelejre i
Bagram eller Kandahar.
- Det sidste eksempel på noget sådant skete i starten af maj 2008, hvor politiet skød med skarp munition ind i en demonstration af
protesterende skoleelever, studerende og lærere i Kabul. I mindst et tilfælde døde en skoleelev fra Habibia-gymnasium af politiets kugler.
- Sidste år blev ialt 17 fanger fra Policharki-fængslet – de fleste politiske fanger – dømt til døden og på Harmid Karsais personlige ordre henrettet i oktober 2007. Omtrent hundrede andre venter på deres henrettelse. Ifølge en offentliggjort protesterklæring fra fangerne i Policharkhi-fængslet, forsvinder indsatte om natten og vender ikke tilbage. Der bliver åbent talt om , at det her handler om hemmelige henrettelser udenom enhver retsproces.
- DRAB PÅ CIVILE ANGIVES KONSEKVENT SOM DRAB PÅ VÆBNEDE TALEBANERE
- Hertil kommer at krigen er ledsaget af massakrer på civilbefolkningen. Der tegnes et
billede af begivenheder, som konstant gentages i medierne: En landsby bliver bombarderet og derefter stormet af landtropper, der blev spyttet ud af transportflyene. Derefter bliver der iværksat
en pressekonference, hvor det jublende bliver forkyndt, at man ved denne militære operation har dræbt x-antal Talebanere. For det meste viser det sig senere hen, at ofrene for største delen var
kvinder, børn og talrige uskyldige lokale beboere.
Dette sammenfald af en stadig forringelse af livsbetingelserne og det stigende militære pres på store dele af befolkningen, fører ganske naturligt
til, at modstanden mod de ansvarlige vokser.
- Er modstanden først og fremmest baseret på Taleban og andre fundamentalistiske grupper? Er de kun aktive i landområderne eller har de også opbakning i byerne?
Hanifullah Hanif: Vi ved, at overskrifterne i de vestlige medier er domineret af Taleban. Dette tegner dog et forkert billede. For det første eksisterer der flere, meget forskellige fundamentalistiske grupper. For det andet deltager der også ikke-religiøse grupper i modstanden: nationalistiske, patriotiske, borgerlig-demokratiske, og så de venstreorienterede grupper.
- "Men modstanden er som sagt ikke reduceret til Taleban"
- Modstanden i dag i Afghanistan er blevet et bredt spektrum og omfatter geografisk og politisk en repræsentativ del af befolkningen. Det skal selvfølgeligt ikke forties, at Taleban er den militært førende kraft i modstanden og at alle andre grupper har svært ved at udfolde sig ved siden af.
- Men modstanden er som sagt ikke reduceret til Taleban. I provinserne Badakhshan og Takhar er usbekerne og tadjikerne dominerende i
modstanden, i provinsen Kundus er Taleban-fjendtlige fundamentalister omkring deres leder Hekmatyars dominerende, osv.
I visse situationer i vores historie førte de etniske tilhørsforholds diversitet til store konflikter, som de forskellige besættelsesmagter har udnyttet til deres fordel - som for eksempel under
den britiske og senere den sovjetiske besættelse af Afghanistan.
Men på den anden side bidrager den vedvarende militære besættelse af landet og den grusomhed besættelsestropperne udøver til en bred modstand på tværs af de etniske
tilhørsforhold.
MANIPULATIONEN OMKRING VESTLIGE ”GENOPBYGNINGSPROJEKTER”
- Man hører igen og igen fra de NATO-lande, som har militærtropper i Afghanistan, at de hjælper afghanere med at opbygge deres infra-struktur: vandbrønde, veje og skoler, etc. Er det sandt?
Hanifullah Hanif: Det er er denne slags påstande, som bliver brugt af alle besættel-sesmagter for at retfærdiggøre
deres tilstedeværelse på en human måde. Næsten alle Nato-stater har dannet såkaldte ”Provincial Reconstruction Teams” (PRT).
Det er det rene bedrageri. I realiteten drejer det sig dels om propaganda og dels om dække for efterretninsgaktiviteter. En reel genopbygningshjælp er begrænset til et rent symbolsk omfang. Når
der endeligt bliver bygget veje, skal man se nøjagtigt efer, hvad der ligger til grund herfor.
Ofte fører disse veje til militærets baser . Eller det handler om forvaltningsbygninger for Karsai-regeringen og lignende projekter. Kun 10 procent af Kabuls
beboere har overhovedet strøm – og dette kun i fire timer om dagen. Hvis NATO-lande er den store fredsskabende kraft, hvorfor forbedrer de så ikke befolkningens sociale
situation?
- " Også NATO´s ”International Security Assistance Force” (ISAF) – især USA og Storbritannien - profiterer af denne kæmpe forretning..."
MILITÆRETS ANDEL AF NARKOHANDELEN
- Der påstås, at NATO bekæmper narkobosserne. På den anden side kan man læse igen og igen , at præsident Hamid Karsais bror er en af landets store narkobaroner. Er disse mistanker seriøse?
Hanifullah Hanif: Ikke bare Ahmed Wali Karsai, men også andre ministre, gouvernører og kommandanter er direkte eller indirekte
involveret i narkohandelen. De fylder således ikke kun deres egne lommer med profitter, men støtter via deres vestlige handelspartnere også krigsmaskineriet. Man behøver bare kigge på de mange
splinternye paladser i Kabuls ambassadekvarter Shipoor. Deres ejere er overvejende narkobosserne.
Også NATO´s ”International Security Assistance Force” (ISAF) – især USA og Storbritannien - profiterer af denne kæmpe forretning. Det er deres
helikoptere, som flyver narkoen ud af landet.
- Bønderne, der dyrker opiumplanterne kan for det meste ikke engang betale busrejsen til Kabul, hvordan kunne de finansiere narko-eksporten? Under Talebans regime var der tale om en årlig produktion på 185 tons opium. Idag er tallene oppe på omtrent 9.000 tons...
"Kvindeundertrykkelse er ikke blevet mindre under Karsai-regeringen"
Hanifullah Hanif: Denne kampagne svarer nogenlunde til realiteten bag narkohandelen. Selv de ”ikke-statslige organisationer” (NGO), der for
det meste har en pro-vestlig orientering, viser i deres rapporter, at antallet af voldsovergreb mod kvinder i forhold til tiden under Taleban, ikke er blevet mindre.
Kvindernes rettigheder bliver totalt tilsidesat, selv af de myndigheder, som bliver holdt i deres embede i kraft af NATOs tilstedeværelse.Ifølge Fawzia Kofi,
et kvindeligt parlamentsmedlem, som i foråret fik lov til at besøge Policharkhi-fængslet, blev mange af de kvindelige fanger – kvinder og piger – voldtaget dér. Nogle er blevet gravide. Og dette
er kun toppen af isbjerget.
- NATOs ledelse har slet ingen interesse i at vende sig mod krigsherrer og lokale allierede, som har gjort sig skyldige i en
forbrydelse mod kvinder. Fordi disse herrer er jo NATOs forbundsfæller.
En anden parlamentariker - Malai Joya, som kæmper for kvindernes rettigheder, er blevet smidt ud af parlamentet af NATOs politiske allierede, fordi hun blev for besværlig for dem. Man må ikke
glemme, at magthaverne idag er islamiske fundamentalister, som ikke vil have noget som helst at gøre med begreber som demokrati eller kvinderettigheder. De vestlige lande ignorerer dette simple
faktum.
Afghanistans venstrefløj
- Findes der i Afghanistan en venstrefløj? Har de f.eks. lignende positioner som det irakiske kommunistparti, der støttede USAs militære invasion for at slippe med Saddam Hussein?
Hanifullah Hanif: Den afghanske venstrefløj har en lang tradition og historie og jeg mener, at der også idag findes et stort
potentiale i befolkningen for den. På den anden side er
repressionen meget hård. De forskellige grupper og organisationer på den revolutionære venstrefløj er for eksempel :
” Afghanistans revolutionære venstre”, ” Afghanistans Kommunistiske parti”, ” Afghanistans Socialistiske Association”, forskellige fløje af ”Afghansk befrielsesorganisation (RAHAE), venstrefløjen i ”Folkebefrielses¨-organisationen” (SAMA), ”Socialistisk arbejderorganisation”, ”Radikal revolutionær ungdom”, etc.
De går alle sammen imod besættelsen og engagerer sig i modstanden. De har aktivt deltaget i eller/og har taget initiativ til demonstrationer mod
besættelsesmagten i storbyer som Kabul, Jalalabad, Takhar og Farah.
- Men selvfølgelig findes der også såkaldte venstreorienterede, som
på en eller anden måde arbejder sammen med Karsai-regimet og Nato. På den anden side findes der også venstreorienterede grupper, som godt nok afviser marionetregeringens legitimitet, men
samtidigt distancerer sig fra modstanden mod invasorene, fordi Taleban er del af denne modstand.
- Vi opforder ihvertfald alle
progressive og fredselskende mennesker til at deltage i opbygningen af en slagkraftig bevægelse for besættelsestroppernes tilbagetrækning fra Afghanistan og vi opfordrer til at støtte vores
modstand.
"En koordination mellem Taleban og den anti-imperialistiske venstrefløj eksisterer ikke"
- Hvordan er jeres forhold til den islamistiske modstand? Er en kooperation som i Irak mulig?
Hanifullah Hanif: En koordination mellem Taleban og den anti-imperialistiske venstrefløj eksisterer ikke. Et blik på vores lands historie viser, at selv kræfter som har en politisk profil, der ligner hinanden ikke tolereres. Det har været sådan under den pro-sovjetiske regering, under Mudjaheddins – og Talebans regime, og er gælder også idag.
- Vi forsøger at arbejde sammen med de kræfter i modstanden, der betegner sig som demokratiske, patriotiske og selvfølgeligt som venstreorienterede.
Talebanerne er for vores aktivister ingen alliancepartner.
- Taleban har en mørk fortid og de er har yderst reaktionære holdninger. Deres støtte i befolkningen kan de tilskrive deres konsekvente militære
modstand mod besættelses-magten.
Men der findes også en fløj hos dem, som ville være parat til samarbejde med invasorene og som i øjeblikket bliver massivt bearbejdet af de vestlige
efterretningstjenester.
_________________________________
(Interviewet blev til i forbindelse med den internationale Afghanistan kongres i Hannover i sommer 2008. Oprindeligt offentliggjort i dagbladet Junge Welt, den
7.juli 2008 og oversat, let redigeret og billedmæssig aktualiseret af autonom infoservice).
Relateret
Libertære Socialister:
Modkraft-blog:
autonom info-service:
- Osama Bin Laden - fra forbundsfælle til statsfjende nr.1 (maj 2011)
- Talebans nye offensiv (april 2010)
- Historien om Taleban
RAWA - Women of Afghanistan:
